Ramsey Campbell, Demons by Daylight (1973): En milepæl for moderne horror

Hardcover, Arkham House 1973. Forsiden er tegnet af Eddie Jones, en kunstner Campbell selv valgte til opgaven

For nogle uger siden skrev jeg lidt om en af de senere af Ramsey Campbells bøger. Nu gælder det udgangspunktet. Måske ikke Campbells første bog, men den der var med til at forme ham som den forfatter, vi kender i dag. Demons by Daylight blev novellesamlingen, der cementerede Ramsey Campbells vej mod horror-stjernerne. Og det med rette. Bogen er vigtig og måske lidt for håndfast, vil jeg gerne pege på tre områder, hvor den gør sig gældende.

For det første er der forlaget. Demons by Daylight blev udgivet af Arkham House, præcis som Campbells første novellesamling – The Inhabitant of the Lake and Less Welcome Tenants (fin og meget engelsk titel, ikke) fra 1964. På det tidspunkt var Campbell 18 år gammel, og bogen er dermed et ungdomsværk. Det kan mærkes. Flere af novellerne står i gæld til H. P. Lovecraft og har et solidt tematisk udgangspunkt i Cthulhu-mytologien. Mest af alt bærer bogen imidlertid præg af August Derleths kyndige råd, vejledning og redaktion. Ramsey var under mesterlære, mens han skrev novellerne – præcis som Derleth og andre fik råd og vejledning af Lovecraft i sin tid. Faktisk er The Inhabitant of the Lake så rodfæstet i den form for horror, som Derleth fik fremelsket gennem Arkham House-udgivelserne, at Cambell på mange måder næsten forsvinder i traditionen. Et af novellernes væsentligste bidrag bliver dermed, at de udspiller sig i England. Det skaber naturligvis en særlig atmosfære, men når alt kommer til alt, er det måske ikke så afgørende, som mange gerne vil gøre det til.

Hardcover, Arkham House 1973. Bagside med Campbell som pæn, velfriseret ung mand

Med Demons by Daylight er situationen en anden. Ramsey Campbell er blevet 27 og fået en hel del mere erfaring. Tematisk har han flyttet sig, Derleth er død i 1971 og et ungdomsoprør er løbet af stablen. Det hele er med til at forme og frigøre Campbells anden novellesamling. Udgivelsen repræsenterer på den led også et afgørende skel for Arkham House, der tidligere næsten kun har udgivet retrospektive opsamlinger af noveller, oftest udgivet før Anden Verdenskrig. Demons by Daylight fører forlaget ind i samtiden og bringer det, som ved et trylleslag, på forkant med udviklingen.

Det bringer os til det andet punkt, hvor novellesamlingen er vigtig. Parallelt med Stephen King (Carrie udkom i 1974) var Ramsey Campbell med til at forandre den måde, som horror blev skrevet på og det som horror handlede om. Demons by Daylight er inddelt i tre afsnit: Nightmares, Errol Undercliffe: A tribute og Relationships. Det første og det sidste afsnit hænger tematisk og stilistisk nært sammen, for godt nok handler det om horror og situationer, vi genkender fra ældre fortællinger, men måden, de her bliver fortalt på, er radikalt anderledes.

Paperback, Star Books 1975. Kraniet er jo altid et stilsikert valg til forsiden

Campbells fortællinger er nutidige, moderne historier med rod i virkelige, jordnære forhold. Det handler ikke om ældgamle forbandelser og monstre fra hinsides graven. Det handler om den menneskelige psyke, om følelser, om ensomhed, om sex, om angst og usikkerhed. I den psykedeliske ”Potential” er vi med til en såkaldt love-in, mens vi i ”The Stocking” er med på kontoret. Alt sammen emner, der var relevante præcis, da novellerne blev formuleret. Det mellemmenneskelige er den lim, der binder historierne sammen, og det kneb, som går igen i hovedparten af fortællingerne, er, at Campbell viser os, hvad der sker, hvis nogen eller noget pludselig opfører sig anderledes end det burde. Helt fremragende bliver det eksempelvis i ” The End of a Summer’s Day”, hvor et nygift par tager med en turistgruppe ned for at se en drypstenshule. Da parret kommer op fra hulen, går det op for kvinden, at hun ikke længere følges med sin mand men en anden. I bogen jongleres store spørgsmål med en lethed og højtidelighed, som det kun kan gøres af en ung ildsjæl med masser af gåpåmod og kunstnerisk ambition. Og det er præcis, hvad Campbell havde tilbage i 1973.

Campbell løfter horror ind i dagligdagen og viser, at det ikke kun er i midnatstimen, det spøger – dæmonerne er der altid, også i midt på dagen i fuldt dagslys. Clive Barker kunne senere, med sine Books of Blood, gribe stafetten og skærpe Campbells pointer yderligere, men det er en anden historie.

Paperback, Jove Books 1979. Fint cover uden nogen relation til bogens indhold

Med Ramsey Campbells nye tilgang til horrorfortællingen som genre er det da også lidt tankevækkende, at de to mest konservative eller retrospektive historier i bogen findes i samlingens midterste sektion. Her er den første skrevet i klassisk epistolærstil og handler om Campbells forhold til den opfundne forfatter Errol Undercliffe, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. Den anden historie er så skrevet af Errol Undercliffe selv, og bragt som en form for udbygning af den førstnævnte novelle. Begge er fine bidrag, men de blegner og bliver næsten ligegyldige set i forhold til bogens øvrige. Det føles nærmest som om, at Campbell var nødt til at opfinde et alter ego, der kunne bygge bro tilbage til Arkham House, Derleth og Lovecraft-cirklen. Som om Campbell ikke var i stand til at forene den plads, han skrev ud fra nu, med det der engang havde været hans udgangspunkt. I den forstand bliver de to noveller også en form fra forhandling eller dialog mellem de to forfatterpersonligheder – Campbell (den nye) og Undercliffe (den gamle). Den gamle er forsvundet, og det er den nye Campbell, der står tilbage og skriver et gravskrift over den mistede ven.

Dermed er vi også ved mit sidste punkt. Hemmeligheden bag det hele er nemlig, at der er tale om en rigtig, rigtig stærk novellesamling. Var det ikke tilfældet, kunne bogen aldrig opnå den status, den har fået i dag. Den indeholder ganske enkelt gedigne skrækfortællinger blandet med særdeles stemningsfulde tidsbilleder – engang var de samtidsskildringer, men man må nok erkende, at flere er blevet lidt bedagede med årene. Rolling Stones spiller endnu, men er jo ikke helt så hippe længere, og George Harrison er død, men vi forstår, hvorfor Campbell nævner dem i sine historier, og hvorfor de var særdeles relevante i 1973. En hel del af grundlaget for novellerne har forandret sig, men det kan jo dårligt være anderledes, og grundsubstansen er stadig helt fremragende.

Paperback, Star Books 1980. Star Books genbruger her forsiden fra den ældre udgave spejlvendt

Demons by Daylight indeholder nogle fabelagtige horrornoveller og flere, der rangerer rigtig højt på min private hitliste. Jeg vil især fremhæve ”The Sentinels”, der med sin på en gang klassiske opbygning og nærmest teatralske virkemidler er grusom læsning. Passagen, hvor en transistorradio begynder at spille fremmede stemmer af sig selv, er helt perfekt. Men ”The Old Horns” er måske endnu bedre, fordi den kombinerer alle bogens elementer – det samtidige, det mareridtagtige og syrede med klassisk gru. Her fremmaner Campbell glimtvis billeder, der er Bosch værdig. Med to historier som disse er det ikke så sært, at Ramsey Campbell gik hen og blev en af de bedst sælgende horrorforfattere i 1980’erne.

Paperback, Carroll & Graf Publishing 1990. Forside med rigtig fin illustration. Forside med rigtig fin og relevant illustration. Desværre skæmmes den af den anmassende typografi

Reklamer

1 kommentar

Filed under Novellesamling

One response to “Ramsey Campbell, Demons by Daylight (1973): En milepæl for moderne horror

  1. Pingback: En con-gænger krydser sit spor: David Drake fortæller |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s