Forsider og lidt baggrund: The Fontana Books of Great Horror Stories (1966-1984)

Hvis du interesserer dig for ældre, engelsksproget horror og måske køber en gammel paperback i ny og næ, er du med stor sandsynlighed rendt ind i de to engelske serier The Fontana Book of Great Ghost Stories og The Fontana Book of Great Horror Stories. De udkom siden 60’erne og fortsatte ufortrødent med at udkomme ind i 80’erne.

Paperback, Fontana 1966. Forsiden er opbygget som forlagets spøgelsesserie. Billedet er i øvrigt inspireret af Nigel Kneales “The Pond”

Vi skal her se lidt nærmere på den sidstnævnte serie, der blev tænkt som en søsterserie til forlagets udgivelser med spøgelseshistorier. Givet at forlaget er engelsk, er det jo måske ikke så underligt, at det begyndte som en serie med spøgelsesfortælling i 1964 – redigeret af selveste Robert Aickman, sin generations største mester udi præcis den genre. Det er imidlertid et interessant valg, at man i stedet for at åbne serien for andet end spøgelsesfortællinger – der jo grundlæggende er ret svære at kategorisere skarpt – vælger at lave en helt ny serie med ”ren” horror. Det siger dels noget om den forkærlighed for spøgelsesgenren, der var i tiden, ikke mindst under den store gotiske revival i 60’erne, men det siger også noget om den måde, man har set på horror. Der er spøgelser og så er der alt det andet. Måske er det bare mig, men jeg fornemmer en snert af noget litterært snobberi her. Nåh, nu skal det som sagt handle om horror-serien. Spøgelserne vender jeg tilbage til en anden gang.

The Fontana Book of Great Horror Stories udkom første gang i 1966 med et cover modeleret helt over spøgelsesserien. Indholdet i første bind er primært gamle klassikere, som Bram Stoker, Saki, Roald Dahl og Ray Bradbury. Bindet blev redigeret af Christine Bernard, der stort set er ukendt. Jeg kender i hvert fald ikke noget til hende, udover at hun også redigerede en af forlaget andre mindre kendte antologiserier om spøgelser. Bernard sad på serien gennem de næste fire bind, der udkom årligt frem til 1969. Her tog en anden kvinde så roret, nemlig Mary Danby, der foruden at være redaktør også selv skrev noveller, som fandt vej ind i Fontanas bøger.

Mary Danby (født 26. maj 1941)

Mary Danby blev dermed også den, der fik lov til at føre serien ind i det næste årti og blive en del af den store hype, der omgav alle former for horror i slutningen af 70’erne og de næste mange år frem. Horror boomede, og det samme gjorde Fontanas antologier, der gik som varmt brød. 17 bind blev det til. Den sidste bog i serien udkom i 1984 og havde på det tidspunkt stadig Danby som redaktør. Indholdet var det samme som altid; nye navne kom til (Ramsey Campbell og Tina Rath f. eks. ), men et bredt udvalg af gamle travere som Arthur Conan Doyle og Robert W. Chambers fyldte stadig op.

Da serien stoppede, var det ikke fordi, at interessen for horror var svækket. Skrækbogsindustrien holdt sig troligt stærk ind i begyndelsen af 90’erne – men novellens popularitet var dalende. Det var romanen, der havde gjort horror til bestseller-materiale, og det smittede af på salget af antologier. Som antallet af gyserromaner på markedet voksede, faldt interessen for gammelt materiale, og til sidst var det ganske enkelt ikke længere rentabelt at udgive bedagede gysernoveller, når nye romaner væltede ind hos forlagene. Alting har sin tid.

Det gælder så sandelig også forsider. Som The Fontana Book of Great Horror Stories blev mere og mere populær, blev de gamle bind også genudgivet med nye forsider. Mest bemærkelsesværdige er forsiderne fra slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Fotografiske nærbilleder af kryb med ”horror” skrevet i glade små-psykedeliske bogstaver på coveret. Forsiderne er lige dele fascinerende og latterlige. Modsætninger mødes. Flere af billederne er en smule ubehagelige – en stensikker undtagelse er dog sneglen fra 1971! – men seriens typografi er hip, men uhyggelig bliver den aldrig.

Forsiderne med de senere Tales from the Crypt-agtige hoveder har også charme, men ikke helt samme tiltrækning. Flere af dem er ret gode, men de bliver hurtigt lidt ferske. I sidste ende er jeg derfor også tilbøjelig til at trække fotografierne frem som de bedste. Uanset hvad er det blevet til en samling charmerende forsider gennem 18 år med horror.

Bedøm selv.

Bog 1. Paperback, Fontana, 2. udg. 1968. Nu genudgivet med forside der matcher seriens nye layout

Bog 2. Paperback, Fontana, 1. udg. 1967

Bog 3. Paperback, Fontana, 1. udg. 1968

Bog 1. Paperback, Fontana, 3. udg. 1971. Første bog genudgivet i nyt, hipt layout

Bog 2. Paperback, Fontana, 2. udg. 1971

Bog 3. Paperback, Fontana, 2. udg. 1971

Bog 4. Paperback, Fontana, 1. udg. 1969

Bog 5. Paperback, Fontana, 1. udg. 1970

Bog 6. Paperback, Fontana, 1. udg. 1971

Bog 7. Paperback, Fontana, 1. udg. 1972

Bog 8. Paperback, Fontana, 1. udg. 1973

Bog 1. Paperback, Fontana, 4. udg. 1977

Bog 2. Paperback, Fontana, 3. udg. 1977

Bog 4. Paperback, Fontana, 3. udg. 1977

Bog 6. Paperback, Fontana, 2. udg. 1977

Bog 8. Paperback, Fontana, 2. udg. 1977

Bog 9. Paperback, Fontana, 1. udg. 1975

Bog 10. Paperback, Fontana, 1. udg. 1977

Bog 11. Paperback, Fontana, 1. udg. 1978

Bog 12. Paperback, Fontana, 1. udg. 1979

Bog 13. Paperback, Fontana, 1. udg. 1980

Bog 14. Paperback, Fontana, 1. udg. 1981

Bog 15. Paperback, Fontana, 1. udg. 1982

Bog 16. Paperback, Fontana, 1. udg. 1983

Bog 17. Paperback, Fontana, 1. udg. 1984. Her med takker serien (og Mary Danby) af efter 18 år med horrornoveller.