Joseph Payne Brennan, Stories of Darkness and Dread (1973): Poetiske og ordinære noveller side om side

Her må man da sige, at titlen skruer forventningerne i vejret. Stories of Darkness and Dread: det både lyder fedt og fanger vel mere eller mindre alt, hvad man kunne ønske sig af en Arkham House-antologi. Før du sætter forventningerne for højt, er det imidlertid vigtigt at huske på, at Brennan var en gyserforfatter af den gamle skole. Godt nok er han ikke en helt traditionel pulpforfatter, men han står i gæld til horrorpulpens storhedstid og hele arven fra Weird Tales. Det er i de klassiske pulpfortællinger, han finder sine motiver, og det er her, Brennan låner strukturen til sine noveller.

 

Hardcover, Arkham House 1973. Den lidt secielle forside er tegnet af Denis Tiani

Hardcover, Arkham House 1973. Den lidt specielle forside er tegnet af Denis Tiani

 

Men Brennan kan også andet og mere. Det kommer måske ikke så meget til udtryk i historiernes plot, som det gør sig gældende i novellernes miljøer. Joseph Payne Brennan er fantastisk i sine landskabsbeskrivelser. Når han f.eks. skriver, hvordan jeg-fortælleren, der meget ofte er Brennan selv, går gennem den sommervarme underskov i sumpene nær Juniper Hill (”The North Knoll”), kan man høre de tørre grene knase og dufte den solvarme jord. Det samme gør sig gældende, når han i en af de mange historier, der udspiller sig i New Haven, er med på vandring gennem både eksisterende og fiktive kvarterer i byen. Arkitekturen, detaljerne, lugtene og lydene – det hele står lysende klart. Her er Brennan så afgjort beslægtet med August Derleth hjemstavnsfortællinger, der har så uendelig lidt at gøre med den Derleth vi kender som pulpforfatter.

Poesien, der flyder gennem de fleste noveller i Stories of Darkness and Dread, er da også absolut bogens vigtigste kvalitet. Med Brennan kommer man på en rejse ud i landskabet, til gamle bydele eller mærkelige glemte steder. Man får lejlighed til at gå på opdagelse i hans verden, befolket af ensomme forfattere, der forsøger at hutle sig gennem tilværelsen. Vi hører ikke meget om disse forfattere og deres arbejde, det eneste, der for alvor bliver formidlet, er deres altopslugende antikvariske interesse. De fleste er, som sagt, Brennans alter egoer, men Brennan får også iscenesat sine hovedpersoner – og dermed sig selv – som H. P. Lovecraft-parafraser. Ligheden med Lovecraft er imidlertid overfladisk, for Brennans prosa har uendelig lidt med den gamle mester fra Providence at gøre.

Hardcover, Arkham House 1973

Hardcover, Arkham House 1973

Man kommer heller ikke uden om, at Brennan med Stories of Darkness and Dread har valgt at betone præcis de sider af sit forfatterskab, der dels trækker mest på poetiske virkemidler, dels bevæger sig længst ind i Lovecrafts farvand. En ganske stor del af bogens 18 noveller afsøger nemlig samme emner. Hovedpersonen opsøger frivilligt eller kommer uforvarende til en gammel, ukendt del af storbyen, der nu er truet af moderne arkitektur og byplanlægning. Her mellem gamle huse forsvinder tid og sted for hovedpersonen, og han finder sig selv i fortiden – gerne omkring 1800-tallets slutning. Betaget går forfatteren på opdagelse i fortiden, men erkender pludselig, at han må finde en vej tilbage, at han må vågne op, hvis han ikke for evigt vil være fortabt i fortiden.

Det motiv vender Brennan tilbage til igen og igen og gør det måske smukkest i ”The House at 1248”. I disse tidshistorier kan Brennan for alvor bevise sine evner, men fordi fortællingerne er så ens, mister de en del af deres kraft ved at stå side om side. Jeg kan ikke fortænke Brennan i gerne at ville få historierne videre ud end magasiner som Afred Hitchcock’s Mysery Magazine og Brennans eget blad Macabre, hvor de er udgivet første gang, men han har ganske enkelt fået sat for mange sammen.

Til højre Joseph Payne Brennan (20. december 1918 – 28. januar 1990). Til venstre forfatteren Robert Weinberg

Til venstre Joseph Payne Brennan (20. december 1918 – 28. januar 1990). Til højre forfatteren Robert Weinberg

Af den grund kommer bogens øvrige noveller også til at fremstå en hel del mere prominente, end de egentlig fortjener. Der kan nemlig ikke være nogen tvivl om, at Brennans helt regulære spøgelsesfortællinger om hævn fra hinsides graven, som ”Keeper of Dust” eller ”Killer Cat”, er dybt uoriginale og ganske ligegyldige små gys, der er skrevet uendeligt mange af både før og siden. Ikke at bogens mere pulpede fortællinger er dårlige, bestemt ikke. Brennan skriver kun veludførte fortællinger, men han er nok bare ikke nogen synderligt original historiefortæller.

Det vil da også sige, at han typisk er bedst, før fortællingerne skal afsluttes. Netop fordi han har ordet i sin magt, er han i stand til at væve intense, grumme stemninger frem. En historie som ”The Black Thing at Midnight” er fremragende horror præcis til det punkt, hvor Brennan skal sætte et ansigt på gyset og forklare, hvorfor vores hovedperson skal overfaldes i det gamle hotel, der er blevet lukket ned for vinteren. Det samme gør sig gældende i den nærmest hypnotiserende ”The Way to the Attic”. Den løber også ud mellem fingrene for Brennan, fordi han forbliver loyal over for sine pulp-rødder og insisterer på at komme med en på det tidspunkt, ganske ordinær og gammeldags afslutning på fortællingen.

 

Alfred Hitchcock's Mystery Magazine, december 1967, med Brennans novelle "The Way to the Attic"

Alfred Hitchcock’s Mystery Magazine, december 1967, med Brennans novelle “The Way to the Attic”

 

I cthulhu mythos-novellen ”The Seventh Incantation” bliver man også skuffet. Her kunne Brennan nemlig have fortalt en både skræmmende og original omgang mythos-horror, men fordi han vælger at skrive sin fortælling med noget, der næsten må karakteriseres som ironisk distance, bliver alle de gode takter opløst i noget lettere grinagtigt.

På den led får man også indtryk af, at Stories of Darkness and Dread rummer de to hovedspor i Brennans forfatterskab, nemlig poeten, landskabsdigteren og den nostalgiske antikvar på den ene side, og på den anden side den konservative, rugsbrødsforfatter, der tjener sine penge på at skrive små gyserfortællinger. Når Brennan er bedst – og han har skrevet rigtig meget godt – løber de to spor sammen og skaber noget fremragende. Der, hvor sporene ikke mødes, er det hans gyserhistorier som taber. Det er i hvert fald her, at jeg sidder tilbage med en tom fornemmelse. Her er teksterne rent håndværk, blottet for hjerteblod og originalitet. Velkomponeret og skarpt, men uden kant. Brennans forfatterskab var splittet mellem to skribentidentiteter, det viser Stories of Darkness and Dread med al tydelighed: Hvilken man foretrækker, er klart en smagssag, og jeg vælger til enhver tid den stille, dystre poet og landskabsdigter.

W. Paul Ganleys Weirdbook Two, 1969, med Brennans "City of the Seven Winds". Den ret fede forside er tegnet af G. M. Farley

W. Paul Ganleys Weirdbook Two, 1969, med Brennans “City of the Seven Winds”. Den ret fede forside er tegnet af G. M. Farley

En sidste ting jeg lige vil nævne – hvad skete der for Arkham House, da de valgte forsiden? Var det Brennan selv? Jeg ved det ikke, men resultatet er kuriøst, ikke så meget fordi det er grimt, men fordi både bogens forside og ryg ikke ligner noget andet, Arkham House havde udsendt op til det tidspunkt. Hvorfor pludselig den simple, hjemmegjorte stil? Jeg er forundret.

Magazine of Horror, nr. 16 1967, med Brennans "Mr. Octbur"

Magazine of Horror, nr. 16 sommeren 1967, med Brennans “Mr. Octbur”

Novellerne:

“City of the Seven Winds”
“The Keeper of the Dust”
“Zombique”
“The Seventh Incantation”
“Delivery on Erdmore Street”
“The Way to the Attic”
“Mr. Octbur”
“Episode on Cain Street”
“Killer Cat”
“In the Very Stones”
“The House at 1248”
“Black Thing at Midnight”
“Monton”
“Apprehension”
“The House on Hazel Street”
“The Man in Grey Tweeds”
“The North Knoll”
“The Dump”

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.