Piers Anthony & Clifford A. Pickover, Spider Legs (1998): Kæmpe monster, kæmpe fiasko

Paperback, Tor Books 1998. Den lidt kluntede forside er malet af Latif Kazbekov

Paperback, Tor Books 1999. Den lidt kluntede forside er malet af Latif Kazbekov

Hvor skal jeg begynde… Piers Anthony er en kendt, i mine øjne temmelig uinteressant fantasy- og SF-forfatter, der har en enorm produktion bag sig. Spider Legs fra ’98 var hans udgivelse nummer 100! Nu er det ikke alle, der deler min negative indstilling til Piers Anthony, og en af hans mange fans var og er den populærvidenskabelige forfatter Clifford A. Pickover, der har skrevet bøger om kunstig intelligens, liv på andre planeter og andre mere eller mindre SF-relaterede temaer. Ud over sit populærvidenskabelige forfatterskab har Pickover også skrevet lidt noveller.

Pickovers skønlitterære interesse udviklede sig også til et romanmanuskript, som han sendte til Piers Anthony i håb om et samarbejde. Det lykkedes for de to at finde sammen, og resultatet blev Spider Legs. Hele optakten til bogens tilblivelse er beskrevet i et lille efterskrift til romanen, hvor begge forfattere gør rede for deres tanker og idéer. Desværre må man nok konstatere, at efterskriftet er det bedste ved Spider Legs. Sjældent har jeg læst en dårligere roman!

Paperback, Tor Books 1998

Paperback, Tor Books 1999

Selve handlingen er hurtigt genfortalt. En muteret havedderkop – en såkaldt Pycnogonida – har antaget enorme dimensioner, og jeg mener enorme. Opfyldt af en afsindig hunger stiger det gigantiske væsen op fra ishavet og søger ind mod land ved Newfoundland, hvor det med tentakler og klosakse begynder at gå løs på mennesker. For at undgå panik beslutter de lokale myndigheder på Newfoundland at holde angrebene hemmelige og ordne monster-sagen i al stilhed. Det er således den lokale ordensmagt, der må tage sig af opgaven. Det betyder i praksis en kvindelig betjent, en havbiolog samt en form for ansvarshavende i forhold til havne og søfart på øen. Denne lille trio må nedkæmpe det gigantisk havudyr, hvilket i sig selv er ganske grotesk problemets omfang taget i betragtning. Mere absurd bliver det dog først, da det står klart, at alle tre i gruppen er singler, der bruger mere tid på at gøre sig overvejelser om deres kærlighedsliv end edderkoppen fra havet, der slagter indbyggere langs kysten.

Gjort op side for side fylder trioens kærlighedsskærmydsler tre fjerdedele af romanen, og monstret er i den tid henvist til kulissen, hvor det kun en passant nævnes, at kæmpeedderkoppen er blevet set der og der eller eksempelvis har overfaldet og ædt en inuitfamilie, som det lidt henkastet beskrives et sted.

Piers Anthony Dillingham Jacob (født 6. august 1934)

Piers Anthony Dillingham Jacob (født 6. august 1934)

Jeg tror faktisk, at det her er en monsterbog, som min mormor ville bryde sig om. Hun elsker romaner med masser af dialog, kærlighedskvaler og lidt intriger – Og det hele findes i Spider Legs, der må være den til dato eneste hybrid mellem Danielle Steel og Godzilla!

Det begynder ellers meget fint. Piers Anthony har uden tvivl læst Bechleys Jaws (1974), der også bliver citeret i Spider Legs. I stedet for hajen følger vi edderkoppens vandren hen over havbunden i sin søgen efter mad. Med ét ser den en kæmpeblæksprutte, og de to titaner går til angreb på hinanden. Scenen skifter til lidt sniksnak mellem den førnævnte kvindelige politibetjent Natalie og en vennepar, der stikker til havs i deres båd. Hvad parret ikke ved, er, at de bliver edderkoppens første ofre. I et ganske blodigt kapitel læser man om deres kamp for overlevelse. Men det var så også det. Edderkoppen forlader stort set historien og vender først tilbage i de sidste 80 sider. Den mellemliggende tid går med pinagtig dialog om følelser og forelskelse.

Clifford Alan Pickover (født 1957)

Clifford Alan Pickover (født 1957)

Dialogen, den psykologiske indlevelse og miljøskildringen i de små lokaliteter, som hovedpersonerne besøger, er så elendigt og bizart beskrevet, at jeg faktisk er helt bekymret for Anthony og Pickovers menneskeforståelse. Det man skal gøre sig klart, er, at bogens karaktere ikke bare søger kærlighed – de søger den store Kærlighed, den dybe forelskelse osv. Det leder naturligvis til uendelige mængder af snak om følelsernes ægthed osv. Et sted bliver det faktisk også lidt skræmmende, på den lidt syge måde, da Natalie og havbiologen Nathan går i seng sammen. Hele dialogen op til det ikke beskrevne samleje er så akavet og underligt, at jeg ikke føler mig helt overbevist om, at de to forfattere rent faktisk ved, hvad de skriver om. Det har mest af alt karakter af en hæmmet, romantisk teenagers fantasier.

Paperback, Berkley Books 1980

Paperback, Berkley Books 1980

Jeg tillægger både Anthony og Pickover ansvaret for tekstens generelle elendighed, men de enorme mængder af belærende små kommentarer om flora og fauna, der bliver formidlet til den sagesløse læser gennem havbiologen, må tillægges Pickover. Bogen er et overflødighedshorn af ligegyldige, malplacerede realoplysninger om komplet irrelevante naturvidenskabelige forhold. Det må også være Pickovers skyld, at der igennem hele bogen optræder folk med underlige sygdomme eller anomalier. Newfoundland bliver faktisk til lidt af et freakshow i Spider Legs. Det vælter frem med dværge og mennesker med deformiteter. Dette kunne sikkert være blevet til noget fedt og stemningsfuldt i andres hænder, men her bliver det bare dumt. Der ligger helt sikkert et forkvaklet forsøg på noget symbolik i det, men jeg gider ganske enkelt ikke forsøge at hæve bogens niveau ved at tage det alvorligt.

En havedderkop eller såkaldt pycnogonida. Det er et kræ af den type (i gigantisk sørrelse), der går amok

En havedderkop eller såkaldt pycnogonida. Det er et kræ af den type (i gigantisk sørrelse), der går amok

Spider Legs er en fadæse, intet mindre. Det værste ved bogen er, at den snyder læseren for sit primære aktiv, kæmpemonstret. Havde det bare været hjernedød, blodig horror-action fra ende til anden, var der noget forsonende over teksten. Prosaens elendighed kunne måske på den måde være blevet kulørt underholdning. Sådan er det bare ikke. Hvorfor de to forfattere har prioriteret, som de har, skal jeg ikke kunne sige, men jeg er fristet til at tro, at det har med såkaldt litterære ambitioner at gøre. Teksten er i hvert fald så dumt højpandet, at jeg føler mig ret sikker på, at de herrer Anthony og Pickover forsøger at kommunikere et budskab og miljøbevidsthed og mellemmenneskelige relationer til os læsere.

Paperback, Natl Book Network 2005

Paperback, Natl Book Network 2005

Spider Legs er totalt spild af tid. Lad dig ikke friste af Latif Kazbekovs lidt kluntede forside. Situationen, du ser på billedet, udspiller sig ca. på side 25 og det er stort set alt, vi får de næsten mange, mange sider. Fis i en hornlygte.

 

1 kommentar

Filed under Roman

One response to “Piers Anthony & Clifford A. Pickover, Spider Legs (1998): Kæmpe monster, kæmpe fiasko

  1. Pingback: Peter Benchley, Jaws (1974): Hajerne omkring os | Fra Sortsand

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.