C. M. Eddy, jr: The Loved Dead and Other Tales (2008): Grosteskerier for feinschmeckere

Paperback, Fenham Publishing 2008. Den groovy forside er tegnet af David Moen

Paperback, Fenham Publishing 2008. Den groovy forside er tegnet af David Moen

I 2008 udsendte Fenham Publishing deres anden opsamling med noveller skrevet af C. M. Eddy. Jeg vil tro, uden at være helt sikker, at denne udgivelse sammen med den første antologi fra 2000 i store træk dækker, hvad Eddy fik publiceret i løbet af hans relativt korte forfattervirke. Det vil sige de skønlitterære tekster, han skrev fra ca. 1919 og frem til midten af 1920’erne.

C. M. Eddy vil sikkert være et kendt navn for mange, fordi H. P. Lovecraft fungerede som ghostwriter på tre af Eddys noveller. Historierne er med i The Horror in the Museum and Other Revisions (1970) og har derfor været let tilgængelige lige siden. Fenham Publishing har imidlertid gjort sig den umage med at samle alle Eddys historier. Af den grund får vi her også lejlighed til at se C. M. Eddy, når han står på egne ben – det vil sige uden, at Lovecrafts pen løber med i teksten.  Og det, må jeg sige, er en stor fornøjelse.

Paperback, Fenham Publishing 2008. På bagsiden fidnes det eneste billede jeg har set af Clifford Martin Eddy (18. januar 1896 - 21. november 1967)

Paperback, Fenham Publishing 2008. På bagsiden findes det eneste billede jeg har set af Clifford Martin Eddy (18. januar 1896 – 21. november 1967)

Dem der har læst i Lovecrafts breve, vil uden tvivl huske C. M. Eddy, som den lidt komiske forfatterfigur, der var bosiddende i Lovecrafts elskede Providence. Her mødtes de jævnligt, og Lovecraft formidlede eksempelvis kontakten mellem C. M. Eddy og Harry Houdini, som Eddy kom til at skrive for. Men fordi Lovecraft ikke ubetinget omtaler Eddy helt pænt, og samtidig, fordi han fungerede som medforfatter på tre af Eddys historier, er Eddys omdømme som selvstændig forfatter tynget en del af Lovecrafts skygge. Det er en smule urimeligt, fordi C. M. Eddys forfatterskab absolut har kvaliteter; måske ikke kvaliteter som Lovecraft værdsatte, men kvaliteter vi i dag kan glæde os over. Ikke desto mindre virker det lidt besynderligt, at Jim Dyer, antologiens redaktør, end ikke med et eneste ord nævner, at Lovecraft er medforfatter på tre af bogens noveller. Det er sært, navnlig fordi det jo netop er Lovecrafts navn, der har sørget for, at Eddy aldrig er gået i glemmebogen.

Som de fleste andre pulp-forfattere var Eddy ikke begrænset til én genre. Det får man et fint indtryk af i The Loved Dead, der spænder over stenalder-fantasy, whodunit-krimi til klassisk gys. Kun et eneste sted falder Eddy igennem, nemlig i kriminovellen ”Souls & Heels”, hvor hans detektiv er nødsaget til at gå på rejse med sit astrallegeme for at finde morderen. Det kunne jo i og for sig betragtes som et friskt pust, men desværre fremstår det som et billigt kneb, der skal føre historien videre, fordi der ikke er noget oplagt spor at gå efter.

Paperback, Fenham Publishing 2000

Paperback, Fenham Publishing 2000

Det der først og fremmest slår mig ved flere af Eddys fortællinger, er viljen til at bryde tabuer og udfordre den gode smag. Flere af fortællingerne er ganske enkelt ret vilde – på samme måde som eksempelvis Clive Barkers første Books of Blood-noveller er vilde.

”The Love Dead”, der har lagt navn til antologien, er naturligvis berømt, fordi den er med i The Horror in the Museum and Other Revisions, men allerede i samtiden blev den berygtet og forhadt. Novellen, skrevet i makaber Poe’sk ånd, handler om nekrofili. Hvad vores hovedperson laver med ligene, bliver ikke sagt direkte, men han sover med dem, og ligene opfylder et ”kødeligt behov”, som det understreges flere gange. Igennem hele teksten løber der en dybt fascinerende morbiditet, der underspilles og æstetiseres ud i en Poe-parafrase (sikkert takket være Lovecraft). Den højstemte sproglige fernis kan imidlertid ikke skjule den grundlæggende lumre, syge atomsfære, der stikker under ordene.

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Og læser man ”Red Cap of the Mara”, bliver det ikke mindre provokerende. Her er det fortællingen om en mand, der gifter sig med en ”mare” (som i mareridt). Fortællingen indeholder slet skjulte henvisninger til onani og sex, hvilket må siges at være skrap kost for 1922, hvor novellen blev skrevet.

Endnu mere vildt bliver det i ”The Cur”, der fortæller om en forfatter, der går fra forstanden og torturerer sin kone. For nogle år siden var det populært at tale om ”torture porn” inden for horror. Her får vi det samme serveret i en iskold, absurd version fra 1923.

Hardcover, Arkham House 1970. Den fantastiske forside er naturligvis tegnet af Gahan Wilson

Hardcover, Arkham House 1970. Den fantastiske forside er naturligvis tegnet af Gahan Wilson

Der er noget grotesk, vildt og farligt over Eddys fortællinger. Deres direkte, konfronterende temaer og deres åbenlyse kredsen om hedonistiske emner har klart skabt en distance til Lovecrafts mere esoteriske stil. Netop derfor er det også en skam, at Eddy bliver bagatelliseret på den bekostning. De to har kun meget lidt til fælles og bør slet ikke sammenlignes.

Nu er det ikke alle novellerne i The Loved Dead, der holder samme niveau og provokerende intensitet. Ikke desto mindre er det en helt igennem underholdende samling pulp-fortællinger. Eksempelvis ”The Ghost-Eater” (også med Lovecraft som ghostwriter), der en meget stemningsfuld sammenvævning af en spøgelsesfortælling og en varulvehistorie. Novellens beskrivelse af den rejsende, der ankommer til hytten ude i skoven, er ganske fremragende, fordi stemningen er så tyk, at den er til at skære i. Det ulmer og syder af kraft i fortællingen. Eddys action-historier om stenalderfolk i kamp med hinanden og tidens fauna er også underholdende ramasjang, der især gør sig bemærket ved at begge bogens to noveller i den genre portrættere ganske handlekraftige kvinder. Noget vi ellers ikke er forvent med i pulp-litteraturen! Naturligvis bliver det også stereotypt og uopfindsomt som i den overnaturlige hævnhistorie ”An Arbiter of Destiny”, men det gør ikke så meget. Tempoet er højt og aldrig uden kvaliteter. Heller ikke i den meget lange, afsluttende eventyr-kriminovelle ”Sign of the Dragon” om kinesisk mystik og organiseret kriminalitet.

Paperback, Carroll & Graf Publishers 1997. Her får Lovecraft hele æren for The Loved Dead

Paperback, Carroll & Graf Publishers 1997. Her får Lovecraft hele æren for The Loved Dead

Faktisk er en af de mindst vellykkede fortællinger, når vi ser bort fra det stilistiske fejlgreb i ”Souls & Heels”, novellen ”Deaf, Dumb and Blind”, der i den grad bærer præg af Lovecraft. Jeg er sikker på, at Eddy har leveret en ganske kort, rå skitse, som Lovecraft på autopilot har skrevet sammen. Historien, som de fleste sikkert kender fra The Horror in the Museum, er en flagrende ophobning, der lugter langt væk af Lovecraft i frigear. Ikke Grandpa Theobaldus’ største øjeblik som ghostwriter.

Paperback, Wordsworth Editions 2007. Også her får Lovecraft æren for The Loved Dead

Paperback, Wordsworth Editions 2007. Også her får Lovecraft æren for The Loved Dead

Det, jeg helt grundlæggende er meget begejstret for hos Eddy, er den følelse af modernitet, der løber gennem fortællingerne. Tonen kan, qua genrekonventionerne, være konservativ og bevidst arkaisk, men trods det peger novellerne frem. Eddy, der hvor han er bedst, afsøger grænser og udfordrer moralske konventioner. Det gør han på en måde, der fortsat i dag er præcis lige så forstyrrende og ubehagelig læsning, som dengang for snart 100 år siden, hvor teksterne blev til. Det tager jeg hatten af for.

Novellerne:

”The Loved Dead”

”With Weapons of Stone”

”Red Cap of the Mara”

“An Arbiter of Destiny”

“The Cur”

“The Better Choice”

“Ashes”

“Eterna”

“Arhl-a of the Caves”

“The Ghost-Eater”

“Deaf, Dumb and Blind”

“Souls & Heels”

“Sign of the Dragon”

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s