20 minutter i godt selskab: Harlan Ellison omkring 1970

I 60’ernes sidste del gennemgik genrelitteraturen et nybrud, hvor den gamle garde, der havde begge ben plantet solidt i pulp-traditionen, pludselig fik konkurrence af et kuld af helt nye forfatterstemmer. Nye navne som Gene Wolfe, Roger Zelazny, Ramsey Campbell og Ursula K. le Guin var alle vokset op med pulplitteraturen, men i stedet for at blive indenfor de etablerede genrekonventionerne, sprængte de rammerne. De gjorde deres tekster relevante på et litterært og filosofisk plan, hvor deres fortælling fik en aktualitet og kulturkritisk vinkel, der talte direkte ind i samtiden. Det brud er så markant, at det kan mærkes, uanset om vi taler horror, fantasy, SF eller alt det der ligger derimellem. Der var pludselig en ny og en gammel litteratur.

Harlan Ellison (født 27. maj 1934)

Harlan Ellison (født 27. maj 1934)

Science Fiction-grenen var måske der, hvor der tydeligst blev gjort op med ældre konventioner, og dér hvor kreativiteten for alvor sprudlede først. De store skred inden for de andre genre er derfor kommet til at stå en smule i skyggen af den såkaldte ”New Wave of Science Fiction”. Man kan imidlertid ikke indsnævre bevægelsen til kun at berøre SF. Det var noget, der skete i alle afkroge af genrelitteraturen.

I virkeligheden har det derfor måske slet ikke så meget med genrer at gøre. Måske er det store brud, der sker i 60’erne, et led i en meget større social bevægelse. Måske man kan sige, at navnlig unge havde brug for at skabe sig en ny platform, et nyt litterært sprog, som kunne fungere som rammen for det værdiopgør, vi normalt forbinder med 60’erne. Her bød pulptraditionen sig til, fordi den både var fri for dem etablerede litterære verdens konservative jerngreb, og fordi pulpens fantastik åbnede tydelige muligheder for at tale om alternative samfund og virkeligheder.

Jeg skal passe på ikke at forenkle tingene for meget. Den revolution, som genrelitteraturen oplevede i 60’erne, stod naturligvis på skuldrene af forgængere. Kan man eksempelvis tænke sig moderne horror uden fantastiske Shirley Jacksons bøger fra 50’erne? Det tror jeg ikke. Med det sagt må man nok også erkende, at vi bedst forstår forandringer, når de bliver forenklet eller fremstillet som specifikke handlinger eller skel.

Et sådant skel er den fabelagtige, afsindige og kaotiske Harlan Ellisons’ antologi Dangerous Visions fra 1967. En bog, der indfanger indbegrebet af alle de forandringer, jeg taler om her. En bog, der var en stor skråtopfinger til alt tidligere. En bog, der forlangte at blive taget alvorligt; en bog, der med næsten militant sikkerhed marcherede ind på den litterære scene og sagde ”Her er det nye, her er fremtiden”. Roll over rover and let Harlan take over!

Hardcover Doubleday 1967. Banebrydende bog med moderigtigt omslag

Hardcover Doubleday 1967. Banebrydende bog med moderigtigt omslag

Bogen er et stort, stort genredefinerende øjeblik, og det kunne aldrig være lykkedes uden Ellisons enigmatiske og karismatiske personlighed. Man kan sige, at han var den perfekte galionsfigur for tidens strømning. Smart, intelligent og pokkers velformuleret.

I dag kan det være vanskeligt helt at forstå, hvorfor Dangerous Visions og de andre forandringer i 60’erne var så store. Det, der var nyt dengang, er blevet normen i dag. I den lille film, som jeg viser her, kan du imidlertid snuse lidt til stemningen af oprør og nybrud. Cool cat Harlan Ellison diskuterer litteratur med en gruppe studerende og universitetsfolk. Jeg tror, det må være i tiden omkring 1970-71.  Again, Dangerous Visions, der udkom i 1972, omtales som et projekt på trapperne. Det korte af det lange er, at du her kan komme til en ca. 22 minutters audiens hos en af de mænd, der har været med til at præge vejen den seriøse, moderne generelitteratur har valgt.

 

 

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Video

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s