Robert Bloch, Psycho (1959): Mor er vred og skuffet…

Paperback, Corgi Books 1977

Paperback, Corgi Books 1977

Robert Blochs Psycho fra 1959 var en moderat bestseller, men det var Hitchcocks filmatisering fra 1960, der for alvor gjorde bogen berømt. Ikke desto mindre er filmen langt bedre kendt end romanen, og når Bloch i resten af sit aktive forfatterliv blev beskrevet som ”The author of Psycho”, var det mindst lige så meget en reference til filmen som til selve bogen.

Blochs roman savner måske filmmediets ikonicitet, men der er tale om en rigtig fin choker, der ligger i grænselandet mellem gyser og krimi. Historien er de fleste vel bekendt med. Mary stjæler en stor sum penge fra på arbejde og flygter. Undervejs stopper Mary på et motel, Bates Motel, hvor hun brutalt myrdes i brusebadet. I romanen bliver hun faktisk stukket så mange gange, at hendes hoved falder af! Mordet bliver tilsyneladende begået af motelejeren Normans mor.

Paperback, Corgi Books 1977

Paperback, Corgi Books 1977

Mary ville flygte til Fairvale med pengene, hvor Sam, hendes forlovede, bor. Da Mary meldes savnet, begynder Sam, Marys søster Lila samt en privatdetektiv at søge efter hende. Det fører dem ind i en dans om den varme grød, hvor Norman Bates efter bedste evne forsøger at skjule sine spor og beskytte sin morderiske mor.

Det springende punkt i historien, og her kommer jeg så med den store afsløring, er naturligvis, at der slet ikke er nogen mor. Stakkels forkvaklede, skizofrene Norman er selv både søn og mor. Udklædt som kvinde myrder han Mary i badet, fordi (sønnen) Norman er seksuelt tiltrukket af hende. Fanget i en spiral af skyld, skam og moderbinding har Norman i løbet af teenageårene udviklet sig til en isoleret transseksuel mand med en usund interesse i metafysiske og okkulte idéer. Nu lever Norman som eneboer i en bizar fantasiverden fyldt med idéer lånt fra de bøger, han læser.

Robert Albert Bloch (5. april 1917 – 23. september 1994)

Robert Albert Bloch (5. april 1917 – 23. september 1994)

Det gik galt for Norman, da der kom en mand imellem ham og moderen. I frustration myrder han begge og nulstillede efterfølgende tidens gang ved at udstoppe sin mor. I evig dialog med sig selv spiller han fra da af alle roller i huset og fortsætter barndomslivet, som intet var hændt – Norman og mor i lykkelig forening. Desværre for Norman er der seksuelle behov, som spænder ben for den lille tidslomme, han skaber sig. Drifter og begær, der ikke umiddelbart lader sig bremse, især ikke med whisky, hvilket Norman ellers forsøger.

Psycho er både i omfang og persongalleri en lille roman. Få aktører, få steder og få hændelser. Til gengæld bruger Bloch tiden på at dykke ned i persongalleriets indre – navnlig Normans – og viser os de psykologiske kompleksiteter bag personernes handlinger.

Hardcover, Simon and Schuster 1959. Bogens 1. udg

Hardcover, Simon and Schuster 1959. Bogens 1. udg

Bogen er meget, meget fint komponeret. Normans dobbeltidentitet bliver først afsløret i sidste øjeblik, men Bloch har løbende lagt små antydninger ind i teksten, der viser hvad, der ligger i vente. Faktisk bliver hele romanens tematik om moderbinding og undertrykt selvværd udlagt i første kapitel (Corgi Books, s. 8). Norman læser her om inkaernes mytologi og fantaserer over en passage i bogen, der i virkeligheden er et blik ind i Normans forvrængede virkelighed. I bogen beskrives det, hvordan en gammel heks får hele inkastammen til at danse under deres offerritualer. Heksen slår takten an og stammen følger trommernes bud.

Parallellen til Norman, der selv danser til heksens tromme, er åbenlys. Normans mor er naturligvis heksen ved trommen, der styrer alt, men billedet rækker også videre end Norman. Mary, uskyldige Mary, er nemlig også del af dansen. Mary drømmer om frihed. I hendes tilfælde er det ikke moderens kvælende skygge, der tynger, men ansvar – et ansvar for Lila, økonomisk ansvar og erkendelsen af, at livet langsomt passerer hende forbi, uden hun har fundet sig selv. Hos Norman fører de undertrykte behov til drab, hos Mary fører de til uigennemtænkt, håbløst tyveri.

Paperback, Crest 1961

Paperback, Crest 1961

En af de ting i Psycho, der gør romanen så ubehagelig, er det element af vilkårlighed, som Bloch leger med. Mary stopper tilfældigvis på Bates Motel med fatale følger. Og hendes tilfældige død trækker en stribe af mord med sig.  Det er ikke et gotisk monstergys, som Bloch har skrevet. Det er det stik modsatte – det er slet og ret en roman om mennesker. Norman Bates er ikke et monster, han er en helt almindelige ualmindeligt syg mand. Bates kunne være din nabo eller kioskejeren nede på gadehjørnet. Lila, Marys søster, sætter tingene på spidsen, når hun til sidst i roman siger, at hun faktisk ikke er vred på Bates – hun har ondt af ham. Norman Bates har intet at gøre med de maskinelle slashere, som han senere er blevet slået i hartkorn med. Han er en stakkel; en syg mand, og hele historien i Psycho en uforudsigelig, tragisk hændelse.

Vilkårlighedens rolle i romanen indfanges på rammende vis, da Mary under sin flugt beslutter at bøje fra hovedvejen. Hun holder i et kryds og vælger den forkerte afkørsel. Hun skulle være i idylliske Fairview (et næppe tilfældigt valgt forlokkende navn), men havner i stedet i helvede. Bloch forsøger med andre ord at skræmme os med tilfældighedernes gru. En forkert afkørsel og livet slutter. Ingen kender det, der ligger i vente, ingen kan forberede os på verden.

Paperback, Warner Books 1982

Paperback, Warner Books 1982

Jeg har før, her på bloggen, udtrykt lidt modvilje mod Blochs humoristiske tone. I Psycho er den behageligt nedtonet til nogle ironiske betragtninger og lidt sarkasme. Ikke desto mindre vil jeg mene, at romanen som helhed er én lang galgenhumoristisk kommentar til livets skrøbelighed. Bogen er absolut ikke morsom, men den har trods det noget satanisk-drilsk over sig. Og den sorte humor er faktisk noget, der styrker historiens virkning, fordi den lægger op til et grin, der gradvist forstummer, når romanens budskab går op for læseren.

Psycho er mesterligt udtænkt og skrevet i et trimmet sprog, der let kan måle sig med en knaphedens mester som Ira Levin. Jeg tror faktisk ikke, at Bloch som forfatter blev bedre end det, han leverede i Psycho. Bogen er et lakonisk snøft over verdens nådesløse uretfærdighed. En beretning om brutalitet og afmagt. Og bogens budskab står klart tilbage:

Norman Bates er ikke noget monster – han er dig og mig.

Paperback Tor Books 1989

Paperback Tor Books 1989

Paperback, Robert Hale 2013

Paperback, Robert Hale 2013

Paperback, Overlook Press 2011

Paperback, Overlook Press 2011

Paperback, Overlook Press 2010

Paperback, Overlook Press 2010

Paperback, Corgi Books 1982

Paperback, Corgi Books 1982

Paperback, Bruna 1962

Paperback, Bruna 1962

Paperback, Award Books 1975

Paperback, Award Books 1975

Hardcover, Robert Hale 1960

Hardcover, Robert Hale 1960

Hardcover, Gauntlet Press 1994

Hardcover, Gauntlet Press 1994

Hardcover, Crest 1963

Hardcover, Crest 1963

3 kommentarer

Filed under Roman

3 responses to “Robert Bloch, Psycho (1959): Mor er vred og skuffet…

  1. Pingback: William Peter Blatty, The Exorcist (1971): Ingen sympati for Djævlen | Fra Sortsand

  2. Pingback: Dagens forside: Et eksempel på transkønnet horror? | Fra Sortsand

  3. Pingback: Robert Bloch, Psycho II (1982): Forfatterens selvlede | Fra Sortsand

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.