James Blish, Black Easter (1968): … So still, so dark all over Europe

Paperback, Dell Books 1969. Forsidens herlige tableau er udført af Lawrence Ratzkin

Paperback, Dell Books 1969. Forsidens herlige tableau er udført af Lawrence Ratzkin

James Blish, kendt som SF-forfatter med storhedstid i 50’erne og 60’erne, udsendte i 1968 den forbløffende roman Black Easter. Bogen er kort og i virkeligheden bare en udvidet version af novellen ”Faust Aleph-Null”, udgivet i 1967. At det er en forlænget novelle, kan mærkes, uden at det vel at mærke er et problem.  Black Easter udkom i slipstrømmen på Rosemary’s Baby (1967) og er dermed en ud af mange historier om satanisme og okkultisme, der så dagens lys fra 60’ernes slutning og ind i 70’erne.

Romanen tager udgangspunkt i den enkle præmis, at de vestlige okkulte forestillinger om magi og dæmoni er sande. Magien fungerer, og de gamle trolddomsbøger, som Clavicula salomonis og Simon Magers Bog indeholder en faktisk anvendelig viden. Denne magiske viden er imidlertid skjult bag et slør af løgne og ammestuesnak, således at det kun er nogle få, der kender sandheden.

Paperback, Dell Books 1969

Paperback, Dell Books 1969

Magien, der praktiseres, er enten sort eller hvid. Sort magi udføres i hele verden af små og store troldmænd, mens kundskaberne om den hvide magi koncentrerer sig om et italiensk kloster, hvor munkene har til opgave at opretholde kendskabet til de ældgamle magiske ritualer og holde øje med den sorte magis brug i verden. En utaknemmelig opgave i en tid hvor kirken står svagt og munkenes autoritet er dalende.

Da vi kommer ind i handlingen, er munkene på Monte Albano netop blevet orienteret om varsler der indikerer, at sataniske magter er på spil i verden. Som det beskrives, ligger der en stank af dæmoni i luften. Munkene sætter deres kræfter ind på at lokalisere hvilken troldmand, der rører på sig, og finder snart frem til, at Theron Ware er ophavsmanden til forstyrrelserne i den magiske æter. Efterfølgende tilfalder det veteranen Fader Domenico Bruno Garelli at undersøge sagen nærmere.

James Benjamin Blish (23. maj 1921 – 30. juli 30 1975)

James Benjamin Blish (23. maj 1921 – 30. juli 30 1975)

Parallelt med munkenes indsats for at finde frem til Theron Ware følger vi våbenhandleren Dr. Baines, der har opsøgt Ware for at afprøve, om hans sortekunster vitterligt har noget på sig. Baines har brug for at skabe tumult i verden, der kan fremme våbensalget, og Theron Ware viser sig at være i stand til at skabe præcis dette. Som bevis for sine evner dræber Ware en betydningsfuld amerikansk politiker med magi, og snart efter bliver de to mænd enige om en handel. Det, Baines ønsker, er intet mindre end verdens sammenbrud. Kaos og borgerkrig i bedste apokalyptisk forstand. Theron Ware skal såmænd gøre dette ved at åbne portene til Helvede og slippe djævle ind i verden (!).

Det er en enorm opgave, der kræver lange forberedelser for heksemesteren. En praktisk detalje i dette arbejde er, at der ligger gamle pagter mellem de sorte og hvide magikere. Disse pagter gør, at Fader Domenico Bruno Garelli har lov til at overvære Theron Wares forberedelser som en form for ambassadør for den hvide magi. Han må ikke gribe ind, men Ware må heller ikke holde noget hemmeligt for ham. Det er et kompliceret arrangement, og som kapitlerne skrider frem, bliver det sværere og sværere for munken at se passivt til, mens verdens undergang tager form.

IF Science Fiction, august 1967. Det første nummer ud af fire med novellen ”Faust Aleph-Null”

IF Science Fiction, august 1967. Det første nummer ud af fire med novellen ”Faust Aleph-Null”. Bemærk hvor meget fantasy og hvor lidt “satan”, der er i forsidebilledet. Det ændrede sig tydeligvis senere!

I sig selv er historien ganske kulørt og lyder mere som en fantasy-fortælling end en omgang apokalyptisk, okkult horror. Det, der imidlertid får bogen til at virke – det der giver den troværdighed – er den alvor, som James Blish går til emnet med. I indledningen skriver han, i bedste Dan Brown-stil, at alt i romanen er baseret på faktuelle studier af magi. Han skriver også advarende, at detaljer er udeladt, så ritualerne ikke kan genskabes, men fortæller alligevel hvilke bøger, han har brugt som kilder. Den udmelding sætter tonen. Roman igennem forholder det begrænsede persongalleri sig til de voldsomme hændelser med en alvor og naturlighed som djævleuddrivelsen i Blattys The Exorcist (1971).

Man kan ikke kalde Black Easter decideret uhyggelig, men det er en dybt fascinerende roman, der gradvist udvikler sig til et absurd teater. Stort set hele handlingen udspiller sig i magikeren Theron Wares ceremonielle kammer, hvorfra han udøver sin sataniske magi. Skridt for skridt følger vi hans forberedelser til dommedag, mens han ivrigt diskuterer sine fremskridt med Fader Domenico, Dr. Baines og de få andre bisiddere til begivenhederne.

Hardcover, Doubleday 1968. Romanens 1. udg. Forsiden er tegnet af Judith Ann Lawrence

Hardcover, Doubleday 1968. Romanens 1. udg. Forsiden er tegnet af Judith Ann Lawrence

Imens ritualets kulmination nærmer sig, går det op for læseren, at Dr. Baines, der i begyndelsen synes drevet af blindt begær, faktisk har større ambitioner. Ambitioner, der ligner den sataniske Theron Wares. Begge ser nemlig samfundets ødelæggelse som en æstetisk begivenhed, der kan og skal iscenesættes som et kunstværk. Ingen mening, ingen ondskab – bare begejstring over skønheden i ødelæggelsernes kraft.

Undervejs bliver der ikke lagt fingere i mellem. Flere dæmoner besøger Theron Wares rituelle kammer, og ceremonierne beskrives med en pinagtig nøjagtighed. Alt i mens dette står på, snakker Ware lystigt derudaf om sine mål og tanker. I ny og næ hører vi også, hvordan hvide troldmænd fra nær og fjern samles i Monte Albano for at modarbejde Ware, men det nytter øjensynlig ikke meget. Den hvide magi er svag i forhold til den sorte, og brødrene må slide i døgndrift for at finde en vej.

Paperback, Penguin Books 1972. Et som altid cool cover fra Penguins SF-serie. Manden bag forsiden er David Pelham

Paperback, Penguin Books 1972. Et som altid cool cover fra Penguins SF-serie. Manden bag forsiden er David Pelham

Blish sniger i øvrigt en lille hilsen til en forfatterkollega ind i teksten, idet den ene af magikerne, der kommer til klosteret hedder Fader Vance – en magiker hvis idéer om magi hører hjemme i en fjern fremtid, hvor verden er blevet gammel og træt. Det er naturligvis et nik til Jack Vance og hans Dying Earth-serie.

Black Easter er en speciel roman; en meget speciel roman. Både stilistisk og i sit emne afsøger den grænser og trækker i den grad på hele den gryende New Wave of SF-stemning af ”hvad nu hvis”. Tematisk falder den i tråd med tidens sværmeri for satanisme og okkultisme, men der kan ikke være nogen tvivl om, at James Blish leverer et selvstændigt bidrag til emnet og genren.

Paperback, Marabout 1975. Romanen i fransk udgave

Paperback, Marabout 1975. Romanen i fransk udgave

Romanen, der regnes som en del af den såkaldte After such knowledge-trilogi af uafhængige bøger, skaber ganske enkelt sit eget rum. Et diabolsk rum iscenesat som en intim kamp om ideologi udtrykt igennem det lille persongalleri. Bogens virkelige styrke står imidlertid først klart i sidste kapitel, hvor Blish træffer et modigt valg og pludseligt skriver med en forbløffende stærk emotionel pen. Sidste kapitel i Black Easter rummer således alle de kontrasterende følelser, der har ulmet igennem hele romanen. Med et snuptag, blotlægger Blish pludseligt det kunstværk for os, som han med sikkerhånd har forberedt til os. Smukt og grusomt, ærligt og trist. Intet mindre.

Paperback, Equinox 1977

Paperback, Equinox 1977

Paperback, Avon Books 1982. Forsiden er udført af Wayne D. Barlowe

Paperback, Avon Books 1982. Forsiden er udført af Wayne D. Barlowe

Paperback Arrow Books 1982. Forsidebilledet er malet af Chris Moore

Paperback Arrow Books 1982. Forsidebilledet er malet af Chris Moore

 

 

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Roman

2 responses to “James Blish, Black Easter (1968): … So still, so dark all over Europe

  1. Henning

    AFTER SUCH KNOWLEDGE omfatter, foruden Black Easter/Sort Påske (udgivet i en ganske glimrende oversættelse ved SV-science fiktion), også Doctor Mirabilis (om Roger Bacon) og A Case Of Conscience/Paradisplaneten, Hasselbalch.
    The Day After Judgment – som er en umiddelbar fortsættelse af Black Easter – er lidt mere munter i tonen, omend problematikken er den samme – og ovenpå den ret så epokegørende pointe i Black Easters udgangsreplik, kan den være “sjælsvederkvægende” at læse, for dem der har det svært med Dommedag.
    Ellers er der jo også Blishes “Haertel Scholium”, at give sig i kast med. Og det er egentligt ret skægt at se, at “Cities In Flight”-serien (som må siges at være ret “hårdkogt” SF) har forbindelse til “A Case Of Conscience”, og derfor – gennem AFTER SUCH KNOWLEDGEserien – med Black Easter. Og – vistnok – også med “seedlings stars”-serien.

    • Martin

      Tak for din uddybning. Du er tydeligvis godt inde i Blish’ univers. Foruden Black Easter har jeg kun læst Doctor Mirabilis. En god bog, men Black Easter er en meget stærk bog, som jeg har svært ved at tro, Blish kunne overgå. Den slutning – den trækker sgu’ tænder ud. Dejlig brutal prosa!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s