John Ajvide Lindqvist, Låt Den Rätte Komma In (2004): Socialrealisme og vampyrer

Paperback, Ordfront Förlag 2008. En trist udgave af bogen med forside fra filmen

Paperback, Ordfront Förlag 2008. En trist udgave af bogen med forside fra filmen

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at John Ajvide Lindqvist skabte et både medrivende og selvstændigt bud på Bram Stokers vampyrmyte, da han udsendte Låt Den Rätte Komma In i 2004. Romanen har samme klare, konceptuelle bud på myten som eksempelvis Rices Interview With the Vampire (1976). Tilmed formår han at gøre vampyr-figuren relevant på et tidspunkt, hvor man ellers måtte forvente, at Stephanie Meyer havde mættet markedet. Heldigvis trodsede Lindqvist tidens trend og gik egne veje.

Historien, der udspiller sig i 1981, er de fleste sikkert bekendt med. 13-årige Oskar møder en tidlig vinteraften Eli på legepladsen foran den boligblok, han bor i. Indledningsvist er det ikke ubetinget et heldigt møde, men gradvist udvikler der sig et nært forhold mellem de to omtrent jævnaldrende børn/unge. Helt så enkelt er det bare ikke. Eli er en mærkelig pige, der både væmmer og fascinerer Oskar. Hun er lille, bleg og enigmatisk. Men vigtigst af alt, ser hun tilsyneladende igennem fingrene med Oskars lidt kejtede facon og vægtproblemer.

Paperback, Ordfront Förlag 2008

Paperback, Ordfront Förlag 2008

Som venskabet udvikler sig, går det op for Oskar, at Eli er mere end bare en ualmindelig pige, og snart får han den mistanke, at hun måske er vampyr. Mistanken om Elis sande natur bestyrkes, da der begynder at ske mystiske ”rituelle” mord i nabolaget. Mordene skaber en hel del postyr i pressen og kaster lange skygger over romanens omfattende persongalleri. Som historien skrider frem, væves der nemlig flere og flere skæbner fra Oskars nærmiljø ind i beretning. Eli forbliver ganske vist omdrejningspunktet og Oskar den bærende hovedperson, men Elis ofre, betjentene der forsøger at opklare de makabre drab og folk fra Oskars skole, kommer alle til orde.

Selve handlingen i Låt Den Rätte Komma In kan egentlig ikke betragtes som hverken storslået eller overraskende. Det er ikke selve det, der sker, der for alvor får romanen til at blomstre. Det er først og fremmest miljøet, der gør romanen så tiltalende. Lindqvists fantastiske idé at lade en vampyrhistorie udspille sig i en betonforstad til Stockholm er ganske enkelt mesterlig. At han tilmed lader det hele foregå i 1981, gør det kun mere interessant, fordi historiens sociale kommentar på den led bliver tydeligere. Faktisk er noget af det bedste prosa i hele bogen den lille prolog, der skildrer Blackeberg, som Oskars forstad hedder. Her leverer Lindqvist socialrealisme med befriende ærlighed. Usentimentalt byder han os ind i en verden af boligblokke, bodegaer og grå 80’er-hverdag i et socialt anstrengt kvarter.

John Ajvide Lindqvist (født 2. december 1968 i Blackeberg)

John Ajvide Lindqvist (født 2. december 1968 i Blackeberg)

Eli, den lille vampyrpige, slår sig således ned blandt limsniffende teenagere, enlige mødre og drankere. Hendes ofre er mildest talt utiltalende, og dermed lykkes det Lindqvist at undgå den selvhøjtidelige æstetisering af drabet og ofrne, der altid har hængt ved vampyrgenren.

Netop bogens relation til vampyrtraditionen generelt er meget interessant. Der ligger nemlig, for mig at se, en væsentlig parallelitet mellem Låt Den Rätte Komma In og Stokers Dracula (1897). Eli har flere af de samme kvaliteter som Stokers vampyr, og man genkender en del transformerede elementer fra Stokers roman i Lindqvists bog. Det væsentligst er Eli-karakterens åbne fortolkning. Folk omkring Eli ser hende som det, de gerne vil se. Oskar ser en jævnaldrende pige, mens Håkon – Elis såkaldte far – ser noget seksuelt tiltrækkende.

Paperback, Ordfront Förlag 2004

Paperback, Ordfront Förlag 2004

Begær og magt er afgørende elementer i romanen. Alle kæmper om magt eller for at afværge afmagt og isolation. Drankere, teenagere der mobber og religiøse fælleskaber bliver alle præsenteret som samme sag – virkelighedsflugt, dannet ud af angsten for at være alene og magtesløs. Midt i alt dette træder Eli ind på forstadsscenen med et løfte om frihed og magt. Hun udløser længsler i sine ofre, alt imens hun tilsyneladende selv plages af den frygt, hun lindrer i sine omgivelser. Det er således ikke kun blod hun lever af – Eli overlever også som en form for emotionel vampyr, der næres af omgivelsernes følelser. Præcis som den eksotiske Dracula, der ankommer til London som den store forfører med løfter om forbudte længslers indfrielse.

Alene Elis navn afslører meget om dette forhold. Eli, det hebraiske/arabiske ord for guddom, antyder de håb og forventninger, som omgivelserne lægger i den lille vampyrpige. Faktisk er der slet ikke langt fra bogens pædofile Håkon, der fantasere om Eli, til den dysfunktionelle Renfield, der drømmer magtfantasier om den transsylvanske vampyrgreve.

Paperback, Forum 2010

Paperback, Forum 2010

Titlen Låt Den Rätte Komma In er også interessant i den sammenhæng. Den er hentet fra en Morrissey-sang og spejler smukt bogens handling. Når lille Eli banker på døren (hun kan kun komme ind, når hun er inviteret), er det altid som hamskifter, hun står derude. Den lille pige, det seksuelle væsen og rovdyret. Den, der åbner døren, ved aldrig, hvad det er for en skabning, han eller hun lukker ind – de kan håbe og drømme om den rigtige. Og her må det bemærkes, at det kun er Oskar, der tilsyneladende holder Elis rovdyrside ude. Men selv ikke Oskar, den der kommer tættest på Eli, finder heller ikke ind til hendes inderste væsen.

Låt Den Rätte Komma In er absolut ikke nogen traditionel gyserroman. Faktisk kan man med fuld ret hævde, at det slet ikke er nogen horrorhistorie. Den er blodig, brutal og intens, men Lindqvist gør næsten en dyd ud af at punktere sine egne stemningsopbygninger ved at springe mellem sine hovedpersoner præcis der, hvor tingene sidser til. Han ser derved flot på traditionelle greb i forhold til stemningsopbygning. Faktisk har bogen meget mere tilfælles med den type urban fantasy, som eksempelvis Clive Barker og Neil Gaiman har skrevet i de senere år. Ikke at de på nogen måde har inspireret romanen, men man kan genkende forsøget på at indlemme overnaturlige elementer i en mondæn hverdag, hvor overgangen mellem barne- og voksentilværelsen ligeledes er et væsentligt motiv.

Hardcover, Thomas Dunne Books  2007. Bemærk den alternative, mere mundrette titel, der desværre saver Morrissey-referencen

Hardcover, Thomas Dunne Books 2007. Bemærk den alternative, mere mundrette titel, der desværre saver Morrissey-referencen

Med gyset som noget sekundært og miljøskildring såvel som de mellemmenneskelige relationer som det vigtigste er Låt Den Rätte Komma In alt andet end en stramt fortalt roman. Dens løse struktur og leg med fortællervinkler gør den spraglet og nærværende, men også noget ufokuseret. Og man kan måske med rette spørge, om det vitterligt er nødvendigt med så omfattende et persongalleri. Ikke desto mindre vil jeg mene, at bogen er et af de mest originale stykker genrefiktion skrevet på skandinavisk i mandsminde. Og det er jo en stor ting.

Paperback, Quercus 2007

Paperback, Quercus 2007

Paperback, Quercus 2008

Paperback, Quercus 2008

Paperback, Quercus 2009

Paperback, Quercus 2009

 

10 kommentarer

Filed under Roman

10 responses to “John Ajvide Lindqvist, Låt Den Rätte Komma In (2004): Socialrealisme og vampyrer

  1. Jack J

    Af uforklarlige grunde har jeg holdt mig fra skandinaviske (inkl. danske) gyserfilm i mange år, men besluttede for nyligt at købe LET THE RIGHT ONE IN (som den hedder på den engelske dvd, jeg fik fat på) og blev virkelig begejstret. Efter din anmeldelse at dømme, burde jeg også læse bogen. Er det den svenske originaludgave, du har læst, eller findes den på dansk?

    • Martin

      Hej Jack,
      Jeg har læst bogen på svensk (den udgave du kan se for- og bagside på). Forum udsendte romanen som paperback på dansk i 2010. Den kan stadig fås – tror jeg nok. Ganske interessant at bemærke, at den blev oversat til engelsk først – der skulle åbenbart en succesfuld filmatisering til, før man turde tage chancerne med en dansk oversættelse. Det siger lidt om det danske mainstreammarkeds forhold til horror og horror-relaterede temaer, der ikke tager afsæt i kriminalgys. Spændende om bogen falder i din smag.

      • Jack J

        Tak for info’en, Martin. Jeg vil lige overveje, hvilken udgave det er, jeg skal have fat i. Det må desværre nok siges at ligge generelt til det danske sind, at det er udlandet, der skal sige god for en vare, før vi kan “godkende” den herhjemme. Det er velsagtens også derfor, der kun sjældent opdyrkes egentlige danske “kult-film”, da der ikke er noget udland til at sige god for dem. Hvorfor ses der f.eks. stadig ned på Reptilicus isf at den dyrkes som en cool kult-film?

  2. Jeg ville lige checke, hvad Adlibris skulle ha’ for bogen … og opdager til min rædsel, at de fa’me er lukket i Danmark. Satan og helvede!! De fortsætter i Norge, Sverige og Finland, men ikke Danmark (og de tre andre afdelinger sender ikke til DK). De informerer, at de har overladt salget til Saxo. Æv. Saxo er både dyrere og de har ikke det store, fine udbud af skandinaviske udgivelser. Ihh-altså, sådan noget pis! (man kan dog heldigvis få den hos cdon, men som de siger i karatefilm: “but still…”).

  3. Og et halvt år senere har jeg endelig fået købt bogen, lol. Jeg fik den i Bog & Idé, hvor den koster en 70-krone. Jeg linkede til dig indlæg fra facebook. Er du på fb? Feel free til at sende mig en friend request (hurra for interdansk). 😛

    • Martin

      Til lykke med købet. Så kommer der da lidt godt ud af Bog & Idé. Jeg er ikke på Facebook, men takker desuagtet for linket. Giv lyd når du har læst bogen. Det bliver spændende at se, om den kan leve op til dine forventninger. Håber den danske oversættelse formår at indfange stemningen af svensk 80’er-slang!

      • Tak-tak. Jeg opgav at få fat på den svenske, for selvom mit svensk er okay efter mange år med svensk tv, så frygtede jeg alligevel, at det ville trække for meget ned, at jeg sikkert ville være nødt til at skulle slå FOR MEGET svensk slang op i ordbogen. lol.

  4. Pingback: Bogbekendtskaber: Jette S. F. Holst | Fra Sortsand

  5. Pingback: Rotting Out rykker og Red Fang anbefaler bøger | Fra Sortsand

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.