Kingsley Amis, The Green Man (1969): Når det spøger på Fawlty Towers

Hardcover, Jonathan Cape 1975. Det sært stemningsfulde omslag er lavet af Colin Andrews

Hardcover, Jonathan Cape 1975. Det sært stemningsfulde omslag er lavet af Colin Andrews

Berømt og berygtet, feteret og latterliggjort. Kingsley Amis var en af efterkrigstidens væsentlige litterære stemmer i England, om ikke andet alene i kraft af hans popularitet blandt det læsende publikum. Med bøger, der udkom i enorme oplag og en ganske omfattende produktion bag sig, vil de fleste nok på et eller andet tidspunkt være rendt ind i et af hans værker. Hovedparten er af Amis’ romaner har egentlig ikke noget at gøre på Fra Sortsand, men heldigvis var Amis en genrebevidst herre, der forstod potentialet i at bruge litterære troper som afsæt for sine fortællinger. Han skrev nemlig en lille håndfuld bøger, der tager udgangspunkt i gys og SF.

I The Green Man fra 1969 er det den klassiske engelske spøgelsesfortælling, som Amis tager under kærlig behandling og transformerer genren til sit helt eget stykke galgenhumoristiske gys. Handlingen udspiller sig i og omkring hotellet The Green Man, placeret mellem Cambridge og London. En gammel beværtning med rødder tilbage til middelalderen, som hovedpersonen Maurice Allington har købt for en tid siden.

Hardcover, Jonathan Cape 1975

Hardcover, Jonathan Cape 1975

Stedet har charme, og forretningen går godt for Maurice, der lever med sin unge kone nummer to og en teenagedatter fra det første ægteskab. Maurice er vellidt i den lille landsby, hvor The Green Man ligger, og alt burde sådan set ånde fred og idyl. Sådan er det bare ikke. Maurice lider nemlig af kronisk rastløshed. Trods sin unge, kønne kone er han en notorisk skørtejæger, og skal ret skal være ret også ganske gennemalkoholiseret.

I sine unge år var Maurice en tiltrækkende mand, men alderen er begyndt at sætte sine spor. Med det stigende antal rynker og grå hår er Maurice også begyndt at få flere og flere mystiske sygdomme, der alle går i sig selv igen. Det hele er naturligvis en form for nervøst hypokondri, og det ved han egentlig godt selv. Ikke desto mindre kan Maurice ikke styre sin angst for at blive gammel. Og da Maurices far dør ved et slagtilfælde, begynder tingene at gå rigtig skævt for den ellers så fattede hotelejer.

Sir Kingsley William Amis (16. april 1922–22. oktober 1995)

Sir Kingsley William Amis (16. april 1922–22. oktober 1995)

The Green Man er ifølge lokale overleveringer hjemsøgt af en satanisk ejer, der boede i huset i 1700-tallet. Den slags giver kolorit til stedet, men da Maurice kort før faderens død begynder at iagttage sære ting i huset, må han for alvor overveje, om der er noget mere mellem himmel og jord på færde i huset. Først ser han en fremmed, rødhåret kvinde gå omkring og dernæst skyggen af en mager mand. Værst er det dog, da han i en form for drømmesyn ser et grotesk væsen, sammenstykket af buske og grene, bevæge sig hen imod ham.

Som de mange syn tager til, involverer Maurice sine nærmeste i sagen. De mener alle som en, at han lider af stress, for meget druk og dødsangst ansporet af farens død. Der er altså ikke meget hjælp at hente på den front, og selv om Maurice en stund tænker de har ret, beslutter han sig for at komme til bunds i sagen. Han begynder at efterforske legenderne om husets spøgelser. Det fører ham vidt omkring, lige fra universitetsbiblioteket i Cambridge til god gammeldags gravskænderi.

Hardcover, Harcourt, Brace & World 1970. Romanens 1. udg.

Hardcover, Harcourt, Brace & World 1970. Romanens 1. udg.

Kingsley Amis spiller i den grad på spøgelsesgenrens klassiske elementer og gør det ganske, ganske godt. Faktisk er det førnævnte drømmesyn af den grønne mand et stykke gedigent gys. Selve brugen af den grønne mand som motiv er et spændende træk, der fører bogen sammen med en rig forestillingsverden om bladmænd- og kvinder kendt siden antikken. Et motiv, der i middelalderen både slår igennem i majfesternes karnevaleske optrin og billedkunstens afkroge. Et emne, jeg kunne overveje at lave et selvstændigt indlæg om en dag.

Trods bogens afsæt i velkendte motiver er man ikke et sekund i tvivl om, at den er skrevet af Amis. Det gælder en signatur-karakter som den grotesk selvoptagede Maurice, der vælter gennem livet i en saglig whiskyrus og for den sags skyld også resten af bogens persongalleri.

Paperback, Panther Books 1971

Paperback, Panther Books 1971. En fin, fin forside

Der flyder en hel del af Evelyn Waughs skarpe pen i Kingsley Amis’ prosa, og den måde, hvorpå han spidder sin samtid med vidunderlig sort sarkasme, er et af Amis’ særkender. Med en næsten ondskabsfuld eller skadefro tone udstiller Amis sen-60’ernes løsslupne forhold til traditioner og frihedstrang. Maurice er naturligvis den, der fører an som den rodløse tåbe, der jagter evig ungdom, men resten af bogens personer følger trop, og gang på gang render de panden mod muren. Om det er i forsøget på at få et omgang trekantsex op at stå eller når der skal gennemføres en eksorcisme – tingene bliver aldrig helt som forventet, fordi hjertet ikke er med.

Amis bruger således sin spøgelsesfortælling til at spejle England anno 1969 med en dyster fortid i 1700-tallet. Hovedpersonen Maurice minder i forbløffende grad om det spøgelse der hjemsøger ham. Deres liderlige hunger efter ungdom gør dem ens, og man må spørge sig, om ikke Maurice hjemsøger sin samtid på samme fordækte facon som spøgelserne, der lurer på The Green Man?

Paperback, Ballantine 1971. Ballantine satte trumf på bogens erotiske indhold med denne fotoforside

Paperback, Ballantine 1971. Ballantine satte trumf på bogens erotiske indhold med denne fotoforside

Romanen har noget rablende over sig, takket være den evigt plaprende Maurice – bogens jeg-fortæller. Men samtidig foretager Amis et par ganske vilde og overraskende krumspring, der så afgjort ligger uden for rammerne af den klassiske victorianske spøgelsesfortælling, og som snarest er hevet ud af 60’ernes glæde ved metafysik i det hele taget.

Det gør The Green Man til en ret speciel læseoplevelse. Egentlig uhyggelig bliver den ikke, men den er fyldt med fine ansatser til gru. Eksempelvis da Maurice har en lille hyrdestund med en dame i skoven og fornemmer den grønne mand snige sig ind på dem. Mesterligt. Gyset er imidlertid slet ikke bogens ærinde. Gyset er bare en ramme, Amis stikker ud, for at sætte sin parodiske fremstilling af det frigjorte, hippie-influrede England ind på scenen. Det gør Amis slet ikke dumt, og selv om man som genrefan måske kan føle, at der er mere grin end gåsehud i bogen, kan The Green Man tilbyde fine indsigter i både midtlivskrisens finurlige verden og jagten på evig ungdom. Temaer, der så afgjort stadig har relevans i dag.

Paperback, Panther Books 1971. Panther havde allerede udsendt en fin udgave af bogen i '71 (se ovenfor), men da amerikanske Ballantine sendte deres kulørte cover på gaden hopede Panther med på vognen og udsendte denne charmerende sengekantsversion af bogen. Velkommen til 70'erne!

Paperback, Panther Books 1971. Panther havde allerede udsendt en fin udgave af bogen i ’71 (se ovenfor), men da amerikanske Ballantine sendte deres kulørte cover på gaden hopede Panther med på vognen og udsendte denne charmerende sengekantsversion af bogen. Velkommen til 70’erne! 

Psaperback, Penguin Books 1990. En trist udgave udsendt i forbindelse med bogens filmatisering samme år

Psaperback, Penguin Books 1990. En trist udgave udsendt i forbindelse med bogens filmatisering samme år

Paperback, VintageRand 2004. Den seneste udgave af romanen

Paperback, VintageRand 2004. Den seneste udgave af romanen

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s