Sic transit… Masters of Terror

Paperback, Corgi Books 1977. Forsiden er malet af den fænomenale Alan Lee

Paperback, Corgi Books 1977. Forsiden er malet af den fænomenale Alan Lee

Engelske Corgi Books var ganske aktiv på horror-fronten i 70’erne og 80’erne. Ikke alene udsendte de en lang række klassikere, de udsendte også nye værker i billigbogsformat. Der er en særlig stemning over Corgis forsider fra glansperioden 76-82, hvor det bugner med vilde idéer og fantastiske billeder. Som horrorsamler er Corgi afgjort et forlag, man skal lære at kende og holde øje med.

Corgi satsede på store oplag, med forsider og titler, der skulle sælge. Den ganske pågående strategi gav pote, men ikke desto mindre blev deres store serie med den pompøse titel Masters of Terror aldrig rigtig til noget. Sært nok, for idéen er jo oplagt.

Paperback, Corgi Books 1977

Paperback, Corgi Books 1977

Som første bind i Masters of Terror-serien valgte man en antologi med fortællinger af William Hope Hodgson (1877-1918) – et fremragende valg, der lagde sig i forlængelse af den fortsat voksende Lovecraft-fascination. Lovecraft må nemlig regnes som en af Hodgsons væsentligste fortalere, og alle, der har læst den gamle gentleman fra Providence, kan da heller ikke være i tvivl om, at inspirationen er hentet hos Hodgson.

Bindet indeholder uden tvivl også en række af Hodgsons bedste, mest stemningsfulde historier. Dertil kan man så også føje en rigtig fin indledning af forfatter og redaktør Peter Tremayne, der har fanget noget af den urkraft, der ligger i Hodgsons fiktion.

William Hope Hodgson (15. november 1877 – April 1918)

William Hope Hodgson (15. november 1877 – April 1918)

Som forside valgte man en fantastisk akvarel af Alan Lee, der formentlig er bedst kendt som en af de fremmeste visuelle fortolkere af Tolkiens univers. Bemærk forsidens fortættede stemning, de afdæmpede farvers blege, kolde udtryk. Noget der står sig godt til det slimede væsen med den falliske tentakeltunge og sære vedhæng.

Man skulle tro, at Corgi var på vej med noget stort, da de søsatte Masters of Terror. Desværre blev det aldrig til mere. Der kom af uransaglige grunde kun ét bind i serien. Hvorfor ved jeg ikke … men sådan kan det gå. Moralen? Måske at du skal tænke dig om, før du proklamerer noget som første bind i en serie!?

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Novellesamling

2 responses to “Sic transit… Masters of Terror

  1. Nice. Den skal bestilles asap! Er helt vild med House on the borderland.

  2. Martin

    Ja, The House on the Borderland er helt, helt fantastisk. Jeg her flere gange taget tilløb til at skrive lidt om på bloggen her. Det er endnu ikke blevet til noget… men ærefrygten fortager sig vel på et tidspunkt!? God bogjagt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s