Laird Barron, The Imago Sequence & Other Stories (2007): Foruroligende fortællinger

Paperback, Night Shade Books 2009.  1. paperbackudg. Forsiden er malet af Eleni Tsami

Paperback, Night Shade Books 2009. 1. paperbackudg. Forsiden er malet af Eleni Tsami

Det er sjældent, at en horror/weird fiction-forfatter høster så meget ros, som Laird Barron har gjort det med sine til dato kun tre bøger. Han står som en af genrens fremmeste, yngre repræsentanter, og skal man tro folk som S. T. Joshi og andre prominente genrekendere, vil hans bøger blive klassikere på lige linje med værker af Thomas Ligotti og T.E.D. Klein. Alt sammen store ord, der skruer forventningerne i vejret.

Da jeg begyndte at læse Barrons første novellesamling The Imago Sequence & Other Stories fra 2007, var min første oplevelse en følelse af skuffelse.

Min skuffelse grundede dybest set i en forundring. Novellerne virkede egentlig lidt ordinære og tunge på mig, så hvorfor al den virak? Men med ét ramte hans historier mig i mellemgulvet. Barrons noveller sneg sig ganske enkelt ind under huden på mig, uden jeg helt bemærkede det, og så kunne jeg ikke længere slippe hans psykologisk højspændte univers.

Paperback, Night Shade Books 2009

Paperback, Night Shade Books 2009

Der er noget underspillet ved Laird Barrons fiktion, der først og fremmest har at gøre med hans udgangspunkt i klare, velkendte genrer. De fleste af Barrons tekster tager afsæt i klassiske pulpgenrer som detektivromanen, den okkulte gyser, spion thrilleren eller westerns. Alle de her nævnte historietyper findes eksempelvis i The Image Sequence fra 2007.

Det er imidlertid kun på overfladen, at Barron benytter sig af de letgenkendelige historietyper. Han manipulerer nemlig med dem, og forskyder både de klassiske genretroper og genrerne som sådan. Den hårdkogte pulp-noir-stemning er et gennemgående tema i alle hans tekster, men ved at røre elementer af horror og surrealisme ind i strukturen, opstår der pludselig noget anderledes. Noget subtilt og skræmmende, som kun få formår at skrive.

Laird Barron (født 1970)

Laird Barron (født 1970)

Laird Barrons greb, som forfatter, er at skabe tætte fortællinger med små handlingsforløb, der strækker sig over mange sider. Hans historier har noget næsten meditativt over sig. De er ordrige, og sproget lægger sig som et tæt slør om handlingen, så man må læse med omhu for at fange de små nuanceringer og signaler, han sender til læseren.

Man skal arbejde sig ind på ham, arbejde sig ind i hans sprog, og når det sker, opstår de isnende oplevelser. Barrons styrke ligger i at opbygge fantastisk stærke passager gennem en mur af ord. Og der, midt i teksten, lægger han små beskrivelser, som eksempelvis af en kvinde, der gnider benene sammen og lignes med en flue, der pludselig kaster grumme skygger over resten af teksten. Det er med andre ord klassiske freudianske forskydninger af det fortrolige og velkendte, som Barron arbejder med.

Magazine of Fantasy and Science Fiction, maj 2005

Magazine of Fantasy and Science Fiction, maj 2005

Og hold fast, hvor gør han det godt. Barrons tekster fungerer nemlig som kreative, udfordrende skriverier, der vil noget med sproget. Han arbejder med ordene og sproget på en måde som kun få andre i horrorgenren. Han ligger dermed også befriende langt fra hele Stepehn King-skolen. Men samtidig har Barron greb om sine fortællinger, og selv om plot og handling tydeligvis er sekundært for ham i forhold til ordenes virkning, er det spændingslitteratur af høj kaliber, han leverer.

The Imago Sequence & Other Stories fremstår som Barrons livtag med de mest populære pulpgenrer. Der er noget næsten demonstrativt i valget af genrer, men samtidig er det også tydeligt, at genrevalget i sidste ende betyder ganske lidt for grundstemningen i Barrons fortællinger. Handlingen er måske nok forskellig, men den ubehagelige fornemmelse, og den altfavnende fornemmelse af kosmisk gru, som væves frem, er til stede i dem alle.

Magazine of Fantasy and Science Fiction, februar 2003. Her blev "Old Virginia" trykt første gang

Magazine of Fantasy and Science Fiction, februar 2003. Her blev “Old Virginia” trykt første gang

Personlig var jeg ganske, ganske optaget af spionfortællingen ”Procession of the Black Sloth”, der udspiller sig under asiatiske himmelstrøg. Barron formår her at udpensle paranoia og mystik på formidabel vis. Det eneste minus er, at han af en eller anden grund har valgt at bruge navne på koryfæer fra gyserbranchen til sine kartakterer. Det skaber et irriterende metalag i fortællingen, der virker absolut kontraproduktivt på mig.

En anden ganske fascinerende novelle er ”Parallax”, der er en mesterlig leg med fortælleformen. Spejlingsmotivet, som Barron tager op her, bliver udnyttet til et suverænt twist, som gør den sære krimifortælling til en ganske bizar oplevelse.

Sidst men ikke mindst er der også ”The Image Sequence”, der har lagt navn til bogen. En lang novelle, der trækker våd i det traditionelle gyservand. Historien drejer sig om en serie mystiske billeder/skulpturer, der rummer skjulte hemmeligheder om kosmisk gru. Igen er det detektivromanen, der udgør udgangspunktet for fortællingen, men okkult thriller vil heller ikke være nogen forkert betegnelse.

Magazine of Fantasy and Science Fiction, maj 2006

Magazine of Fantasy and Science Fiction, maj 2006

Trods det, at Barron tager udgangspunkt i velkendte genrer og temaer, kan man således på ingen måde beskylde hans tekster for at være stereotype eller konventionelle. Om noget, er det første klasses raffineret litteratur, der vil og kan mere end bare at underholde. Barron viser læseren, hvad genrelitteraturen kan, når sproget får lov at tage tøjlerne og skubbe handling og udspekulerede plotidéer i baggrunden.

Barron er dermed heller ikke nogen fornyer, hvis du tænker på overraskende handlinger eller karakterer. Alt hvad du finder i hans historier, har du set eller læst før. Pointen er imidlertid, at Barron viser dig de velkendte temaer på en ny måde. Viser dig sider af gammelkendte emner, som du aldrig tidligere har set. Han fører os andre steder hen og udstiller det velkendte i fordrejede spejlinger.

Skulle nogen være i tvivl, er jeg rigtig, rigtig glad for Barron. Lige nu, i skrivende stund, rangerer han i min bog helt oppe blandt genrens for tiden bedste penne. Dette er dermed en opfordring til alle, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med den enøjede skrækforfatter fra Alaska.

Novellerne:

“Old Virginia”

“Shiva, Open Your Eye”

“Procession of the Black Sloth”

“Bulldozer”

“Proboscis”

“Hallucigenia”

“Parallax

“The Royal Zoo is Closed”

“The Imago Sequence”

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s