Tilbage på skansen: Lidt nytårstanker

PEP Stories, januar 1935

PEP Stories, januar 1935

Så er jeg tilbage ved tasterne igen, parat til et ny blogår. Traditionen fordrer vel, at vi både ser lidt frem og tilbage på denne tid af året. Søren har lige – på forbilledlig vis – vist, hvordan den slags kan gøres på vores alles foretrukne horrorblog Skræk og Rædsel. Jeg tror ikke, jeg vil kaste mig ud i samme redegørelse. I stedet vil jeg blot konstatere, at Fra Sortsand har haft et rigtig fint år. Besøgstallet stiger støt og roligt. Det er fedt og opmuntrende. Det samme er de positive emails og kommentarer, som folk har sendt og efterladt. Tak for dem!

Man kommer ikke uden om, at Fra Sortsand er en smal blog, der ikke henvender sig specielt bredt. Når man ser ud over det danske (genre)bloglandskab, fylder filmene rigtig, rigtig meget. Sådan er det ikke her på bloggen. Fra Sortsand afspejler mine personlige interesser. Jeg ser ikke specielt mange film og føler ikke, at jeg har ret meget at sige om film. Det er der andre, der kan og gør meget bedre.

Men ved at fravælge film, forsvinder der også ret mange læsere. Sådan må det nødvendigvis være, og jeg er derfor glad for alle, der gider læse mine udgydelser om gammel horrorfiktion. Og ligeledes for alle, der gider dele min glæde ved de fantastiske genreforsider, som efterhånden er en uddød race.

Jeg ser ikke mine blogtekster som traditionelle anmeldelser. Jeg kan huske, at redaktionen bag Planet Pulp skrev i en gammel leder, at de ser deres hjemmeside som en form for folkeoplysning. En form for værktøj, der yder råd og vejleding om kvalitet og handling. Sådan ser jeg ikke Fra Sortsand. Målet med mine omtaler er vel først og fremmest at præsentere nogle overvejelser omkring indhold, temaer og betydninger

Den kvalitetsfokuserede anmeldelser interesserer mig i grund og bund meget lidt. Det er underholdende at læse andres betragtninger, men jeg har ikke selv så meget lyst til at skrive den slags. At eksempelvis sætte en karakter eller stjerne på en bog kan være sjovt for anmelderen, men det er dybest set udtryk for en tankegang, som jeg ikke bryder mig meget om. Jeg ser derfor også Fra Sortsand som noget, der bevæger sig andre steder hen end de ellers fine, store anmeldelsesdrevne sites som eksempelvis Planet Pulp og Apokalyptisk.

På det punkt har jeg stor sympati for Jonas Wilmanns opråb om en mere kritisk debat i horrormiljøet, som det blev formuleret i løbet af efteråret på Horrorsiden. Det bliver spændende, hvad de vrede mænd på siden får skrevet i det kommende år! I stedet for den kritiske debat vil jeg imidlertid – som mit håb til året 2014 – ønske mig, ikke nødvendigvis kritisk debat, men lidt mere eftertænksomhed og mindre fokus på underholdningsværdi.

Jaja. Nu må vi se, hvad det kan blive til. Jeg vil i hvert fald fortsætte i samme spor og levere uaktuelle omtaler af ældre genrelitteratur. Og fortsætte med mine tematiske forsidesamlinger fra pulpens altid kulørte verden.

Afslutningsvis vil jeg konstatere, at det er en fornøjelse at kunne følge med i mine medbloggeres skriverier. Jeg ønsker derfor både skribenterne derude og læserne et godt nytår.

Her kan jeg så passende give ordet til Modern Life is War – der endelig kom med den plade sidste år, som jeg med åndeløs spænding havde ventet på i rigtig, rigtig lang tid. Nummeret hedder ”Old Fears New Frontiers” – en passende titel til Fra Sortsand i ’14.
Godt nytår!

Vi ses på søndag til en snak om Ira Levin og husmødre.

Martin

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Video

2 responses to “Tilbage på skansen: Lidt nytårstanker

  1. Keep up the good work. Blandt de danske genre-blogs er Fra Sortsand helt klart min favorit.

  2. Martin

    Mange, mange tak for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s