Ira Levin, The Stepford Wives (1972): Den forlorne hjemlige hygge

Paperback, HarperCollins 2002. Min desværre ganske tamme udgave af romanen

Paperback, HarperCollins 2002. Min desværre ganske tamme udgave af romanen

The Stepford Wives (1972) er en af de romaner, der er blevet så berømt, at den på lige fod med eksempelvis Frankenstein har ormet sig vej ind i sproget. Hun er en ren ”Stepford wife” og så videre. Uden at have læst bogen eller set en af filmatiseringerne ved de fleste sikkert, hvad der menes. Levins hysterisk arbejdsomme, perfekte husmødre er blevet billedet på den forlorne familieidyl. Et billede på forræderisk småborgerlig forstadsromantik. En facade, der dækker over grumme hemmeligheder. Det ironiske er, at bogen i så høj grad er blevet reciperet, at selve romanens indhold til tider bliver glemt.

Den relativt korte historie udspiller sig i det idylliske forstadsmiljø Stepford, hvortil Joanna og hendes mand Walter netop er flyttet. De er rykket til byen med deres to børn, og alt ånder fred og ro. Joanna arbejder på en karriere som fotokunstner. I virkeligheden er hun nok i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige valg at flytte fra storbyen. Ikke desto mindre har Stepfords rolige atmosfære en stor tiltrækning på parret.

Paperback, HarperCollins 2002

Paperback, HarperCollins 2002

Walter bliver hurtigt medlem af den lokale mandeforening, der mødes flere gange ugentligt for at spille kort og snakke. Mange af Stepfords mænd er med i foreningen, mens kvinderne foretrækker at blive hjemme og holde huset. Den prioritering støder Joanna, der har været aktiv i kvindebevægelsen. Heldigvis bliver hun veninder med en anden tilflytter – den lidt forhutlede Bobbie, der ligeledes er kommet til forstaden mand og børn.

Sammen forsøger Joanna og Bobbie at få mobiliseret Stepfords smukke husmødre, men uden held. De elsker deres arbejde i hjemmet og nægter at engagere sig uden for huset. Først da Joanna og Bobbie render ind i Charmaine, finder de en ligesindet. Charmaine har boet i Stepford noget tid, og hun kan en skrækhistorie eller to om byens perfekte husmødre.

Ira Levin (27. august 1929 – 12. november 2007)

Ira Levin (27. august 1929 – 12. november 2007)

Charmaine er langt fra nogen begejstret hausfrau selv, det kommer derfor også som et chok for Joanna og Bobbie, da hun fra den ene dag til anden skifter attitude og vender sig mod hjemmet. Hun ændrer personlighed og måske endda også udseende. Mystisk. Noget sært er på færde, og Bobbie er sikker på, at det er noget i drikkevandet. Måske kemikalier, der hjernevasker byens kvinder.

En smule desperate lykkes det for Joanna og Bobbie at få overbevist deres mænd om at flytte. Men før de når så langt, er det pludselig Bobbie, der ændrer væsen. Nu begynder Joanna for alvor at blive bange, for hvem skal hun vende sig til. Hvem vil tro hendes historie om de vanvittige Stepford-kvinder? Og vil hun selv blive en af dem, hvis hun ikke kommer væk i tide? Meget tyder på det.

Hardcover, Random House 1972. Romanens 1. udg.

Hardcover, Random House 1972. Romanens 1. udg.

Stephen King har rammende i Danse Macabre (1981) beskrevet Ira Levins romaner som perfekte små urværker, der med uendelig præcision arbejder sig frem mod slutningen. The Stepford Wives er ingen undtagelse. Med få virkemidler og et nedbarberet sprog glider bogen frem mod den uundgåelige konklusion, hvor alle komponenter mødes og falder i hak. Det er mesterligt håndværk, der på beundringsværdig enkel og ukunstlet facon får leveret en drilsk historie med grumme, grumme undertoner.

Peter Straub, der har skrevet forordet til min udgave af bogen, berører blandt andet også dette punkt. Han beklager med rette, hvor ofte man overser Ira Levins fantastiske greb om sproget og reducerer hans bøger til veldrejet spændingslitteratur med finurlige pointer.

Paperback, Fawcett Crest 1973. Her har bogens handling fået en herlig gotisk fortolkning. Jeg elsker Fawcetts tidlige 70'er-forsider!

Paperback, Fawcett Crest 1973. Her har bogens handling fået en herlig gotisk fortolkning. Jeg elsker Fawcetts tidlige 70’er-forsider!

Det finurlige, det drilske, det satiriske er afgjort en del af Levins stil og genfindes i næsten alle hans romaner. På overfladen kunne The Stepford Wives måske virke som en af de mere satiriske, men det er kun på overfladen. Læseren narres ganske enkelt af de perfekte husmødre.

Som tryllekunstneren, der afleder sit publikums opmærksomhed, får Levin os til at se væk fra handlingens egentlige problem. Han dirigerer os mod Joanna og de andre kvinder. Vi føler Joannas panik og uro – hvad er der galt med kvinderne, tænker man? Men i virkeligheden er det jo byens mænd, der er problemet. Det er mændene, der driver deres skurkagtige uvæsen skjult bag deres alt for perfekte koner. Det er mændene, der har udlevet deres fantasi og omdannet Stepford til et rædselskabinet.

Paperback, Fawcett Crest 1975

Paperback, Fawcett Crest 1975

The Stepford Wives er afgjort et indlæg i en kønsdebat. Levin er tydeligvis på kvindernes side i den sag, men hans budskab er tvetydigt. Romanens mænd har valgt kujonernes løsning og brugt vold for at sikre et hurtigt smuldrende kønsrollemønster. Men Levin antyder samtidig, at et radikalt feministisk projekt kan virke præcis lige så fremmedgørende.

De af bogens stærke kvinder, Bobbie og Charmaine, der begge forsøger at underkende mandlige drifter, fremstår i hvert fald isolerede og fremmedgjorte. Levins ideal er, naturligvis fristes man til at sige, et spørgsmål om kompromis og åben dialog. Præcis på det punkt har kønsdiskussionen flyttet sig meget, siden Levins roman udkom, og bogens polemiske element har måske derfor ikke helt samme genklang længere.

Paperback, Bantam Books 1991

Paperback, Bantam Books 1991

Det betyder imidlertid ikke, at bogens altfavnende stemning af paranoia bliver mindre virkningsfuld. Joanna bliver hurtigt isoleret fra sine omgivelser og ved til sidst ikke længere, hvem der er ven eller fjende. På det punkt ligner hun stakkels Rosemary – en anden af Levins stærke kvindekarakterer – og de to damer har afgjort mange fællestræk. Jeg vil endda hævde, at romanerne tematisk har meget mere tilfælles, end man normalt ser det fremstillet.

Begge bøger, Rosemary’s Baby (1967) og The Stepford Wives, afsøger forskellige sider af bymenneskets samliv og udstiller vores ikke altid rationelle følelser og drifter. Stepfords mænd skaber noget sygt ud af afmagt, mens Rosemarys moderinstinkt får hende til at acceptere det forkvaklede, der trykkes ned over hovedet på hende. I begge romaner knækker vores heltinder under presset fra deres omgivelser og retter – eller bliver rettet – ind. Men forskellen er den samme, om det er Stepfords mænd eller ægteparret Castevet og deres sære venner. De repræsenterer samme sociale diskrepans mellem facade og underliggende motiver/drifter.

Paperback, Bloomsbury Publishing 1998

Paperback, Bloomsbury Publishing 1998

The Stepford Wives er en fantastisk lille bog, der rummer så meget mere, end den ofte bliver forgrovet til. Den fortjener at blive læst med samme langsomme fordybelse, som det har taget Levin at skabe teksten. Præcis som Rosemary’s Baby ikke bare er en bog om damen, der føder djævlens barn, er Stepford Wives langt fra en umiddelbar satire på middelklasse og retarderende småborgerlighed. Det er en nuanceret social kommentar pakket ind som herlig paranoid skrækfiktion.

Paperback, Easy Readers 2004

Paperback, Easy Readers 2004

Paperback, HarperCollins 2004

Paperback, HarperCollins 2004

Paperback, Corsair 2011

Paperback, Corsair 2011

 

2 kommentarer

Filed under Roman

2 responses to “Ira Levin, The Stepford Wives (1972): Den forlorne hjemlige hygge

  1. Pingback: Ira Levin, Rosemary’s Baby (1967): Et satanisk syndefald | Fra Sortsand

  2. Pingback: Jack Finney, The Body Snatchers (1955): … All you need is love |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.