Der er en håndfuld tegnere og malere, hvis genreforsider på godt og ondt har været med til at forme selve min genreforståelse. Engelske Bruce Pennington (Hvor engelsk kan det blive?!) er så afgjort en af disse – navnlig hans SF-forsider fra 70’erne. De sære, drømmende syner og scenarier han udmalede her, med deres klare, eksplosive farver og fremmedartede geografi er for mig indbegrebet af SF, når det er bedst. Jeg har aldrig været specielt optaget af den teknologi-orienteret del af genren. Derimod har de fabulerende besøg på fremmede verdener og legen med overraskende kulturudviklinger altid været emner, der har optaget mig.
Bruce Pennington fanger præcis dette fremmedartede element med sine forsider. Hans billeder og streg rammer en ekstremt inspirerende nerve, der sender tankerne på himmelflugt og giver bøgernes indhold kamp til stregen, når det gælder kreativitet.
Nu er der næppe nogen tvivl om, at den fransk/belgiske tegnede SF fra slutningen af 60’erne og 70’erne, anført eksempelvis af mesterlige Moebius, har efterladt et solidt indtryk på Penningtons stil. Ikke desto mindre vil jeg mene, at Pennington føjer sit eget præg til forsidernes tematikker. Vi genkender således elementer og greb i hans billeder som typiske for 70’erne og 80’erne, men han gør det på sin egen måde. Man er derfor også kun sjældent i tvivl, når man sidder med en af hans forsider.
Nu er det jo nok ikke nogen hemmelighed, at horrorlitteratur er min primære interesse. Derfor passer det mig også ganske fint, at Penningtons gyserforsider på ingen måde står tilbage for hans SF-forsider. Faktisk er forsiderne, som han skabte for Panther Books, måske noget af det bedste han har lavet overhovedet. Og det er ikke så lidt, når man eksempelvis ser på hans fabelagtige forsider til Gene Wolfs Book of the New Sun-serie. Herligt sære sager, der indbyder til at lade øjet gå på opdagelse.
Tag selv på videre opdagelser i Bruce Penningtons fremmedartede univers. Man ved aldrig, hvad der ligger og lurer bag den næste forside…
Er specielt pjattet med “Night Monsters” – de tre herrer er helt forrygende at kigge på.
Jeg kunne ikke være mere enig!