Fra Sortsand hjemsøges stadig: En genganger på bloggen

Paperback, Puffin Books 1972

Paperback, Puffin Books 1972

Som jeg skrev i et tidligere indlæg er jeg begyndt at se nærmere på den måde, som spøgelser er blevet brugt og vist på genrebogsforsiderne. Det er et ganske interessant projekt, men også omfattende. Jeg håber drypvis i løbet af de næste have år at kunne præsentere nogle overvejelser omkring emnet. Indtil videre må det dog forblive ved dette lille indlæg, der kan betragtes som en optakt til de senere tekster.

Unknown World, juni 1952

Jeg har altid haft en stor svaghed for spøgelseshistorier, og i de senere år er jeg blevet optaget af den måde, som spøgelser bliver fremstillet på. Det er ganske enkelt interessant at bide mærke i de måder, man viser eller ikke viser spøgelset.

Silber-Krimi, nr. 1012 1075

Silber-Krimi, nr. 1012 1075

Det i ligklædeindsvøbte gespenst, der gradvist er blevet transformeret til det klassiske spøgelse med et hvidt lagen over hovedet, har naturligvis mistet enhver form for troværdighed udenfor børnebøgernes univers. Og netop troværdigheden er væsentlig her. Det er således slående, hvor mange spøgelsesromaner og antologier med spøgelsesnoveller der kun viser gamle huse eller øde landskaber på forsiden. De afstår fra at vise spøgelset og overlader det til beskueren selv at indsætte hjemsøgelsen i billedet. Det er ganske virkningsfuldt, og jeg vender tilbage til det emne snart.

Phantom Magazine, oktober 1957

Phantom Magazine, oktober 1957

Når man derimod vælger at fremstille spøgelset, er det klart, at der fra et sted i 60’erne finder en radikalisering af ikonografien sted. I udgangspunktet bliver spøgelserne vist som mere eller mindre almindelige mennesker malet i semitransparente farver; altså den måde, som eksempelvis Hamlets far er blevet reciperet ind populærkulturen.

Paperback, Usborne Publishing 1979

Paperback, Usborne Publishing 1979

I dag fremstår den slags forsider nærmest gemytlige, fordi de fortæller os noget om spøgelsestraditionens dybe rødder i litteraturhistorien og navnlig det sene 1800-tals forsigtige fantasier om efterlivet. Som gyserlitteraturen fik mere kant, mistede de dydige spøgelser imidlertid gennemslagskraft, og førnævnte radikalisering finder sted. Noget dæmonisk voldsomt melder i sig i fremstillingerne, og spøgelsesikonografien sprænges tilsyneladende i store træk.

Paperback, Tor Books 1987

Paperback, Tor Books 1987

Det eneste, der står tilbage, når man ser på forsiderne fra 70’erne og 80’erne, er selve farvevalget. Det hvide (ligblege) spøgelse og den æteriske tilstand er fortsat fasteingredienser. De signalerer for os, at det er en ånd, vi ser. En undtagelse er måske fotoforsiderne, der spiller på en følelse af autensitet i fremstillingen. I disse forsider forbliver udtrykket tilbageskuende og afdæmpet.  

Paperback, Tor Books 1984

Paperback, Tor Books 1984

Denne udvikling er påfaldende, fordi den viser noget om et skred i gysets æstetik og virkningskraft. I de ældste forsider er det nok at vise det døde menneske som ånd, uden at forstærke motivet yderligere. Man kan sige, at spøgelset her fik lov at stå på egne ben og møde beskueren i dets enkleste form.

Paperback, Puffin Books 1977

Paperback, Puffin Books 1977

Sådan er det ikke længere. I løbet af 60’erne forstærkes spøgelsesikonografien mere og mere ved at lægge elementer fra andre gysergenre ind i billederne. Eksempelvis når spøgelserne får store, blodige knive eller økser. Den oprindelige gru over efterlivets uvished fortaber sig her i en helt anderledes manifest trussel på livet. Spøgelserne bliver en form for dæmoner, der ikke står tilbage for seriemordere og zombier, når det kommer til voldsomhed.

Paperback, Pinnacle Books 1979

Paperback, Pinnacle Books 1979

Der er nok at uddybe i dette, og indlægget her er sådan set bare nogle indledende tanker om emner. Det er tænkt firkantet, og naturligvis findes der myriader af forskellige spøgelsesfremstillinger. I det hele taget må man overveje, hvordan man identificerer spøgelser. Svævende kranier og sære syn hører i mindst lige så høj grad med til emnet, og det skal jeg nok vende tilbage til. Det bliver dog ikke denne gang, men hermed er mit spøgelsesprojekt skudt i gang.

Paperback, Oxford University Press 1994

Paperback, Oxford University Press 1994 

Paperback, N.W. Damm & Søn 1950

Paperback, N.W. Damm & Søn 1950

Paperback, Hamish Hamilton 1980

Paperback, Hamish Hamilton 1980

Paperback, Fawcett Books 1974

Paperback, Fawcett Books 1974

Paperback, EMC Publictions 1978

Paperback, EMC Publictions 1978

Paperback, Book Club Associates 1974

Paperback, Book Club Associates 1974

Paperback, Black Lizard Publications 2012

Paperback, Black Lizard Publications 2012

Paperback, Bantam Books 1973

Paperback, Bantam Books 1973

Paperback, 2 Feet Entertainment 2013

Paperback, 2 Feet Entertainment 2013

Paperback, Mellemgaard 2012

Paperback, Mellemgaard 2012

Hardcover, Walker Books 1990

Hardcover, Walker Books 1990

Hardcover, Tower Books 1945

Hardcover, Tower Books 1945

Hardcover, The London Publishing Company 1928

Hardcover, The London Publishing Company 1928

Hardcover, Severn House Publishers 1988

Hardcover, Severn House Publishers 1988

Hardcover, Philip Allan 1934

Hardcover, Philip Allan 1934

Hardcover, Jonathan Cape 1979

Hardcover, Jonathan Cape 1979

Hardcover, Caxton Publishing 2002

Hardcover, Caxton Publishing 2002

Grusel-Krimi, nr. 148 1977

Grusel-Krimi, nr. 148 1977

Gespenstergeschichten, nr. 11 1974

Gespenstergeschichten, nr. 11 1974

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s