Hvor strålende og stolte de ser ud… Kvinder i trøjen

Bluebook, november 1976

Bluebook, november 1976

I den del af det gamle pulpmarked, der specifikt henvendte sig til mænd, er det interessant at se, hvordan kvinder og kvindefigurer får lov at optræde i for tiden traditionelle maskuline roller. Det måske stærkeste eksempel på dette er den militante kvinde. Det vil sige kvinder, der er udstyret både med våben og åbenlyst fremtrædende kvindelige former. Resultatet af denne kombination er insisterende forsidefremstillinger, der leger med kønsrollerne og ægger den maskuline fantasi om en kvindelig dominans.

True Men Stories, marts 1958

True Men Stories, marts 1958

For der kan vel næppe være nogen tvivl om, at der under den generelle stemning af action og hæsblæsende krigseventyr gemmer sig en bevidst brug af våbnet som fallisk metafor. Underforstået, at de vilde kvinder forstår at håndtere mere end bare de skydevåben, de står med. Det vil sige, at vi endnu engang er tilbage ved pulpens evige kredsen om forholdet mellem sex og magt.

Man's Adventure, november 1961

Man’s Adventure, november 1961

Interessant nok kan det bemærkes, at der i den magt, som forsiderne tilstår den militante kvindefigur, også ligger antydninger af en trussel i forhold til den traditionelle maskuline dominans. Uden denne underliggende trussel ville der næppe være den samme erotiske spænding, der findes på forsiderne.

True Men Stories, juli 1961

True Men Stories, juli 1961

Det er i hvert fald spændende at bemærke, hvordan de forsider, der skildrer kvinder som aktivt kæmpende, har en helt anden karakter end de talløse forsider, som alene viser mænd, der slås. Samspillet mellem kamp og kvinder skulle med andre ord give beskueren på drengeværelset og arbejdspladsen noget særligt; et særligt kick om man vil. Ved at invitere kvinden ind i den maskuline sfære blev der åbnet for et intenst frirum, der for en stund balancerer magtforholdet mellem kønnene.

Man's Book, juni 1960

Man’s Book, juni 1960

For hvem har egentlig dominansen i disse billeder? Det lader jo vitterligt til, at kvinderne, vi ser her, i hvert fald momentant er jævnbyrdige hvis ikke stærkere end manden.  Men er det kvinderne med våbnet eller er det den mandlige beskuer, der tillader situationen at opstå, som har den reelle magt. Utvivlsomt den sidstnævnte, hvorfor billedernes tematik om kontrol også afsløres som en erotisk underkastelsesleg, der naturligvis helt og holdent sker på den mandlige beskuers præmisser.

Spicy Adventure Stories, august 1937

Spicy Adventure Stories, august 1937

Forsider, som dem du ser her, holdt ved ind i 80’erne, men mistede allerede pusten i slutningen af 60’erne, hvor kvindekamp og fredsbevægelser gjorde, hvad de kunne for at gøre præcis billeder som disse til det argeste affald. Et stigma som hverken pulpen eller de krigsforherligende billeder, vi har med at gøre her, siden har været i stand til at ryste af sig. Og det måske også med rette. Ikke desto mindre er de fascinerende, fantastiske glimt ind i en tankegang og tidsånd, som bliver ved med at fascinere mig. Måske har du det på samme måde?

Man's Life, december 1961

Man’s Life, december 1961

Rage, december 1961

Rage, december 1961

Man's Life, november 1958

Man’s Life, november 1958

Paperback, Mayflower Books 1978

Paperback, Mayflower Books 1978

Man's True Danger, oktober 1962

Man’s True Danger, oktober 1962

Paperback, Fawcett Publications 1961

Paperback, Fawcett Publications 1961

Men Today, august 1961

Men Today, august 1961

Paperback, Dorchester Publishing 2008

Paperback, Dorchester Publishing 2008

New Man, april 1958

New Man, april 1958

Paperback, Candid Books 1967

Paperback, Candid Books 1967

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s