Monthly Archives: maj 2014

Every Time I Die sætter fut i sagerne med en ny single

Så kommer det nye Every Time I Die-album snart og den første single er nu kommet på gaden. Sangen lyder præcis som vi kender bandet – fandenivoldsk og larmende. Herligt. Nummeret hedder typisk for gruppen ”Thirst”, og den nye plade, der har titlen From Parts Unknown, udkommer d. 1. juli

Videoen til ”Thirst” er ikke helt dum. Den minder mig i hvert fald om en del koncertture, som jeg selv har haft gennem tiden!

Skriv en kommentar

Filed under Video

Længselsfulde spøgelser og grufulde syn: Ghost Stories’ forsider

Ghost Stories. oktober 1927

Ghost Stories. oktober 1927

Her skal vi se lidt nærmere på et udvalg af forsider, der alle kommer fra magasinet Ghost Stories; et novellemagasin der udkom i 64 numre mellem 1926 og 1932. Magasinet er interessant derved, at det bragte noveller om folks møde med spøgelser og gengangere, kamufleret som øjenvidneberetninger. De jeg-fortællerdrevne historier er naturligvis nøje tilrettelagt efter alle pulpens og den victorianske spøgelsesfortællings regler, men indeholder samtidig forsøg på dristig nytænkning.

Ghost Storis, juni 1930

Ghost Storis, juni 1930

Fordi bladet netop solgte sig på at indeholde øjenvidneberetninger og endda udlovede en stor dusør til den, der kunne skaffe dokumentation for spøgelsers eksistens, måtte beretningerne naturligvis også udspille sig der, hvor folk levede og færdedes. Det vil sige, at de hengemte borge og krypter, som den makabre litteratur dyrkede, eller de engelske bedsteborgerhjem, som victorianerne skildrede, ikke duede til det amerikanske publikum. I stedet blev det mødet med spøgelser og levende døde i dagligdagen, der kom i fokus.

Ghost Stories, september 1930

Ghost Stories, september 1930

Til trods for, at Ghost Stories savnede kant og sværmede for det sødladne, kan man sige, at magasinet på mange måder var med til at vise, hvor gysergenren skulle bevæge sig hen i 70’erne – 30 år ude i fremtiden! Det er ganske sjovt, og jeg ville næsten ønske, at bladets historier generelt var bedre end de rent faktisk er. Hovedparten er desværre uforpligtende og gennemskuelige gys, der ikke har meget at byde på rent litterært. Som amerikansk selvbillede ved udgangen af de brølende 1920’ere er der måske mere at hente for kulturhistorikeren, men det skal jeg lade ligge her.

Ghost Stories, september 1927

Ghost Stories, september 1927

Med bladet fulgte der også egentlig skønlitteratur, eller rettere noveller, der ikke gav sig ud for at være andet. Prominente navne som Frank Belknap Long og Robert E. Howard var blandt andet bidragydere til bladet, men de savner det skær af mystisk og fascinationskraft, som de anonyme øjenvidneskildringer har.

Ghost Stories, september 1926

Ghost Stories, september 1926. Det her er en af mine klare favoritter!

For noget tid siden, købte jeg to antologier fra 2010, der samler et udvalg af historierne fra Ghost Stories. Det er afgjort nogle af de bedre, der kom i bladet og faktisk ganske underholdende. Ikke desto mindre synes jeg, at noget af det bedste ved bladet er forsiderne. De oser langt væk af mellemkrigstid og romantisk dødspatos. Spøgelset bliver her vist i alle dets afskygninger, og får altid en central plads, så alle kan se hvad det handler om. Som katalog over spøgelsets ikonografi, er Ghost Stories således en hjørnesten for den der vil dykke ned i dette emne.

Jo-jo, det er skam alt sammen spændende sager.

Ghost Stories, oktober-november 1931

Ghost Stories, oktober-november 1931

Ghost Stories, oktober 1926

Ghost Stories, oktober 1926

Ghost Stories, november 1929

Ghost Stories, november 1929

Ghost Stories, november 1926

Ghost Stories, november 1926

Ghost Stories, marts 1933

Ghost Stories, marts 1932

 

Ghost Stories, marts 1926

Ghost Stories, marts 1926

Ghost Stories, maj 1929

Ghost Stories, maj 1929

Ghost Stories, maj 1927

Ghost Stories, maj 1927

Ghost Stories, juni 1931

Ghost Stories, juni 1931

Ghost Stories, juni 1927

Ghost Stories, juni 1927

Ghost Stories, juli 1926

Ghost Stories, juli 1926

Ghost Stories, juli 1931

Ghost Stories, juli 1931

Ghost Stories, januar 1931

Ghost Stories, januar 1931

Ghost Stories, januar 1928

Ghost Stories, januar 1927

Ghost Stories, december 1930

Ghost Stories, december 1930

Ghost Stories, december 1926

Ghost Stories, december 1926

Ghost Stories, august 1928

Ghost Stories, august 1928

Ghost Stories, august 1926

Ghost Stories, august 1926

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Novellesamling

August Derleth, Harrigan’s File (1975): Letbenet og blodfattig SF

Hardcover, Arkham House 1975. Den ferske forside er tegnet af Frank Utpatel - den faste forsideskaber for Arkham House i denne periode

Hardcover, Arkham House 1975. Den ferske forside er tegnet af Frank Utpatel – den faste forsideskaber for Arkham House i denne periode

I en årrække mellem 1952 og ’65 skrev August Derleth en stribe korte SF-fortællinger, der markerer et afbræk fra hans vanlige grusel- og krimihistorier. Derleth var aldrig sen til at se mulighederne for et lukrativt marked, og SF-genrens stigende popularitet i 50’erne har uden tvivl ansporet ham til at skrive novellerne.

Der kan imidlertid ikke være nogen tvivl om, at Derleth til en vis grad var på udebane, da han kastede sig over SF-genren. Han havde redigeret SF og læst en masse af sine forfatterkollegers historier, men egentlige, selvstændige bidrag til genren var der ikke blevet nogen af. Faktisk kan man ganske paradoksalt spore en form for modstand imod selve genren i hans noveller.

Hardcover, Arkham House 1975

Hardcover, Arkham House 1975

På den ene side tumler Derleth ganske ukritisk ind i alle tidens klichéer og plots, men på den anden side er historierne skrevet skævt ind på tidens typiske science fiction og fordrejer derved de velkendte temaers fokus. Derleth kommer på den led bevidst (eller ubevidst) til at bøje genren og skabe sig et selvstændigt greb om de velkendte motiver. Alt det har man mulighed for at opleve i antologien Harrigan’s File, som Arkham House udsendte i 1975.

Alle Derleths science fiction-noveller er bygget op omkring journalisten Tex Harrigan, en hårdkogt skeptiker med smag for det kuriøse. I historierne er Harrigan en erfaren herre, der kan se tilbage på en lang karriere i pressebranchen. Han har arbejdet på et utal af aviser og mødt en lind strøm af sære eksistenser. De særeste har han samlet i et arkiv over ”besynderlige personer”, og det er disse personager, som novellerne handler om.

August William Derleth (24. february 1909 – 4. juli 1971)

August William Derleth (24. february 1909 – 4. juli 1971)

Konceptet for alle Harrigan-historierne er stort set ens, og de begynder da også mere eller mindre på samme måde. Harrigan sidder på en bar et sted i USA og drikker med en kollega eller ven. Snakken falder på et eller andet emne, hvorefter Harrigan udbryder: ”Det minder mig om dengang…”. Vennen svarer: ”Det kender jeg ikke noget til…” Og så fortæller Harrigan ellers sin historie.

Typisk får Tex Harrigan sig rodet ind i historierne, fordi han er blevet sendt ud for at lave et interview med en gal opfinder af en art. Harrigan er, som sagt, ekstremt skeptisk anlagt og tvivler derfor altid på opfinderen, men gang på gang har de gale opfindere gjort det umulige og opfundet videnskabelige sensationer. Desværre går det altid galt, maskinerne vender sig imod opfinderen eller forsvinder, før verden får øjnene op for miraklet. Ganske ironisk er det eneste vidne til de store opfindelser således som regel Tex Harrigan, der ikke har megen tiltro til de skøre opfinderes evner.

Worlds of Science Fiction, juli 1952, med novellen "McIlvaine's Star"

Worlds of Science Fiction, juli 1952, med novellen “McIlvaine’s Star”

Tematisk kommer vi rundt om lidt af hvert i bogen. I “Invaders from the Microcosm” har en opfinder opdaget, at mikroskopiske fremmede væsner fra verdensrummet har indledt en invasion af Jorden i hans baghave. I en anden, “The Mechanical House”, har en excentrisk rigmand skabt et fuldt mekanisk hus, der kan varetage alle tænkelige funktioner. Det lyder genialt, men problemerne hober sig hurtigt op for den uheldige videnskabsmand. Man kunne også trække “By Rocket to the Moon” frem. Her tager en mand til månen i en raket, men ser sig ude af stand til at bevise sin bedrift og ender med at blive indlagt som galning.

Faktisk er stort set alle historierne mere eller mindre ens i opbygning og indhold. Kun “A Corner for Lucia” skiller sig for alvor ud ved i langt højere grad at ligne en klassisk ”weird tale”. Her kommer en kvinde, Lucia, uforvarende til at træde ind i en anden dimension. Historien er rigtig fin og rummer nogle sære elementer, som grænser til gys. Man fornemmer, at Derleth her er i sit rette element, og måske var historien i virkeligheden oprindelig tænkt til noget helt andet, før den blev brugt i Harrrigans univers.

Weird Tales, maj 1953. Her findes den fine "A Corner for Lucia" trykt

Weird Tales, maj 1953. Her findes den fine “A Corner for Lucia” trykt

Hovedparten af bogens noveller er bygget op omkring den klassiske pulpede afsløring til sidst, hvor Tex må genoverveje, om der muligvis alligevel var mere i sagen, end man umiddelbart skulle tro. Som læsere er vi imidlertid aldrig i tvivl, fordi Derleth konsekvent lægger en lille passage ind i alle novellerne, hvor vi i stedet for at få historien fortalt gennem Harrigan, følger den pågældende videnskabsmand eller opfinder, som novellen handler om. Derleth opnår to ting med det greb: På den ene side knyttes alle novellens tråde sammen for læseren, og på den anden side kan Harrigans snusfornuftige skepsis gang på gang blive udstillet som blindhed.

Man kan så spørge sig, om der er en overordnet tematik, der går igen i novellerne; det vil jeg mene. De er skrevet i en så tæt rækkefølge, at Derleth helt naturligt forfulgte den samme tankerække i historierne. Novellerne forholder sig stort set alle til videnskabens muligheder, men holder den faktiske videnskab ude i armslængde. Tilgangen til naturvidenskaberne er med andre ord ganske blød, om man vil, men kredser alligevel om emnet. Novellerne forstås da også bedst som en advarsel, hvor Derleth lufter en solid skepsis overfor jagten på mere komfort og materiel velstand.

Spaceway, april 1954, med novellen "The Remarkable Dingdong"

Spaceway, april 1954, med novellen “The Remarkable Dingdong”

Derleth lader os nemlig gennem sine noveller forstå, at fremskridtet ikke nødvendigvis vil føre til forbedringer. Fremskridtet fører os ud i ubekendt terræn, der kan vise sig at give alvorligt bagslag med fatale følger, hvilket bogens videnskabsmænd gang på gang må sande.

Men Derleth siger samtidig, at det er mindst lige så farligt, hvis ikke farligere, at gøre som Tex Harrigan og vende det blinde øje til naturvidenskaben. Derleths budskab er således at holde et vågent øje med det videnskabelige arbejde, der udføres, fordi de gode intentioner pludselig kan ramme os som en boomerang i nakken. Pointen er måske hverken overraskende eller original, men ikke desto mindre sympatisk.

Orbit Science Fiction, sommer 1953. Her optrådte "Invaders from the Microcosm" første gang

Orbit Science Fiction, sommer 1953. Her optrådte “Invaders from the Microcosm” første gang

Det er let at se, hvordan landdrengen August Derleth, der elskede sit stille Wisconsin, med skepsis oplevede 50’ernes enorme teknologiske forandringer i forhold til øget effektivitet og bekvemmelighed. Heldigvis formår han at udtrykke sin bekymring gennem mild samtidssatire uden at forfalde til den tungsindige modernitetskritik, som ellers kan påtræffes blandt flere af Derleths jævnaldrende genreforfattere.

Det er naturligvis rart, at Arkham House samlede alle Tex Harrigan-novellerne i et bind, men som samling fungerer de dårligt. Teksternes skabelon-agtige opbygning og gentagelser gør bogen til en fornøjelig, men blodfattig oplevelse.

Fantastic Universe, juni-juli 1953, hvor novellen "The Maugham Obsession" blev bragt første gang

Fantastic Universe, juni-juli 1953, hvor novellen “The Maugham Obsession” blev bragt første gang

Derleths kreative overskud fandt ikke vej ind i Tex Harrigan-historierne, der vel bedst kan beskrives som metervare. Det er tyndbenet fiktion, skrevet uden synderlig kærlighed til teksten eller genren og repræsenterer noget af Derleths svagere litteratur. Dermed ikke sagt, at det er kedeligt eller dårligt, langt fra. Tex Harrigan skal bare indtages i små doser, alt andet fører til litterær forstoppelse.

 

Novellerne:

“McIlvaine’s Star”

“A Corner for Lucia”

“Invaders from the Microcosm”

“Mary VII”

“The Other Side of the Wall”

“An Eye for History”

“The Maugham Obsession”

“A Traveler in Time”

“The Detective and the Senator”

“Protoplasma”

“The Mechanical House”

“By Rocket to the Moon”

“The Man Who Rode the Saucer”

“Ferguson’s Capsules”

“The Penfield Misadventure”

“The Remarkable Dingdong”

“The Martian Artifact”

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Den gamle goth-meister Murphy har udsendt en god ny single

Peter Murphy, en af mine gamle helte, har netop udsendt den første single fra sit kommende album Lion. Sangen har dejligt mange referencer til hans bagkatalog. Det betyder også, at jeg for en gangs skyld er glad for noget af Murphys post-Bauhaus-musik. Faktisk er ”Hang Up”, som sangen hedder, rigtig fin. Giv gotiske Murphy et lyt:

Skriv en kommentar

Filed under Video

Forbudne frugter og indestængt patos – utroskabens forsider

Paperback, Beacon Books 1958

Paperback, Beacon Books 1958

Så er det blevet tid til et nyt kig på forsiderne fra pulpens fascinerende verden. Denne gang er det utroskab, der skal tematiseres. Og jeg kan vist roligt konstatere, at dette måske er det mest udbredte og omsiggribende tema, som jeg indtil videre har behandlet her på bloggen.

Paperback, Universal Publications 1959

Paperback, Universal Publications 1959

Faktisk må man sige, at utroskab som tema forgrener sig ud i alle pulpens genrer og afskygninger. Her har jeg valgt at fokusere på det indestængte, det aggressive og seksuelle i utroskaben. Jeg har forsøgt at finde ind til emnets kerne og udeladt en hel del festlige forgreninger, som vi kan se nærmere på en anden gang.

Confessions, maj 1956

Confessions, maj 1956

Der kan gøres nogle interessante iagttagelser omkring iscenesættelsen af utroskab, når vi ser på pulpbøgernes forsider. Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, hvor mange af forsiderne der fokuserer på tosomhedens isolerede passion. Vi ser kun de to hovedpersoner i heftig omfavnelse, mens resten af verden fortoner sig ud i en sløret dis. Passionens eskapistiske kvaliteter synes derved understreget, men måske ligger der også noget alarmerende i dette tunnelsyn. For gemmer der sig ikke usete konsekvenser bag de elskende, som vi ikke kan se? Vi ved jo, at de har krydset grænsen ind i det socialt uacceptable, hvilket uvægerlig vil få voldsomme konsekvenser – sådan er det jo altid i pulpens verden.

Paperback, Signet Books 1960

Paperback, Signet Books 1960

Det moralsk fordømmende bliver faktisk ikke fremhævet specielt stærkt i selve billederne. Her er det saften og kraften, der understreges. Vi kan endda tale om en særlig ikonografi for dette. Manden og kvinden sidder mere eller mindre afklædte i tæt favntag, han begraver ansigtet i hendes skulder og hals, mens hun vender blikket op med lukkede øjne.

Paperback, All Star Books 1963

Paperback, All Star Books 1963

De indestængte slippes løs her, og bogens elskende giver for et øjeblik pokker i alt omkring dem. Man fornemmer, at det netop er det forbudte ved deres forhold, der leverer drivstoffet til elskovens intensitet. Dette modstilles imidlertid i de små appetitvækkere, der ledsager forsiderne, hvor damoklessværdet over de elskende udpensles.

Paperback, Saber Books 1963

Paperback, Saber Books 1963

Jeg vil også mene, at man ser en hel del socialgysen i forsiderne. Billederne og bøgernes titler spiller ganske enkelt på jalousiens gustne harpe. Kvinder, navnlig forstædernes hjemmegående husmødre, fremstilles som forsømte skabninger parate til at kaste sig i armene på hvem end, der måtte byde sig til. Et skrækbillede for den mandlige selvværd og seksualitet, der synes at være vokset direkte ud af 1950’erne og 60’ernes kønsrollemønster, hvor hovedparten af disse forsider stammer fra.

Paperback, Beacon Books 1958

Paperback, Beacon Books 1958

Der ligger naturligvis altid fantasien om, at denne fremmede, der møder den forsømte husmor, er læseren selv, men sagen er tveægget og spiller på idéen om tyven, der tror alle andre stjæler.

Paperback, Saber Books 1960

Paperback, Saber Books 1960

Det, jeg imidlertid er mest optaget af ved billederne her, er deres formidable, hedonistiske dyrkelse af passionen og passionens skyggesider. Der ligger stof til masser af horrorromaner her, for begynder gyset ikke netop der, hvor disse romaner og billeder stopper? Der hvor lyster bliver sluppet fri, og vi åbner op for alle de dunkle drifter. Begær, liderlighed, magtsyge, vrede og alt mulig andet gemmer sig i de elskendes slagskygger og skaber mulighed for nye, dramatiske fortællinger.

Og husk nu – snyd ikke dig selv for forsidernes små tekster!

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Pyramid Books 1962

Paperback, Pyramid Books 1962

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Beacon Books 1959

Paperback, Popular Library 1952

Paperback, Popular Library 1952

Paperback, Beacon Books 1961

Paperback, Beacon Books 1961

Paperback, Popular Library  1955

Paperback, Popular Library 1955

 

Paperback, Beacon Books 1962

Paperback, Beacon Books 1962

Paperback, Novel Library 1949

Paperback, Novel Library 1949

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Nightstand Books 1960

Paperback, Nightstand Books 1960

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Monarch Books 1964

Paperback, Monarch Books 1964

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Beacon Books 1963

Paperback, Monarch Books 1962

Paperback, Monarch Books 1962

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Monarch Books 1962 (2)

Paperback, Monarch Books 1962 (2)

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Monarch Books 1961

Paperback, Monarch Books 1961

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Beacon Books 1964

Paperback, Monarch Books 1960

Paperback, Monarch Books 1960

Paperback, Beacon Books 1966

Paperback, Beacon Books 1966

Paperback, Monarch Books 1959

Paperback, Monarch Books 1959

Paperback, Bedside Books 1959

Paperback, Bedside Books 1959

Paperback, Midwood Books1966

Paperback, Midwood Books1966

Paperback, Bedstand Books 1963

Paperback, Bedstand Books 1963

Paperback, Midwood Books 1965

Paperback, Midwood Books 1965

Paperback, Greenleaf Classics 1971

Paperback, Greenleaf Classics 1971

Paperback, Midwood Books 1964

Paperback, Midwood Books 1964

Paperback, Greenleaf Classics 1979

Paperback, Greenleaf Classics 1979

Paperback, Midwood Books 1960

Paperback, Midwood Books 1960

Paperback, Macfadden Bartell 1960

Paperback, Macfadden Bartell 1960

Paperback, Midwood Books 1960

Paperback, Midwood Books 1960

Paperback, Macfadden Bartell 1971

Paperback, Macfadden Bartell 1971

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

William Hjortsberg, Falling Angel (1978): En djævelsk god bog…

Paperback, Arrow Books 1980. Den fantastiske forside er malet af Stanislaw Zagorski

Paperback, Arrow Books 1980. Den fantastiske forside er malet af Stanislaw Zagorski

Da William Hjortsberg skrev Falling Angel, var det delvist som en erindringsbog, der førte ham tilbage til sin barndoms New York. Romanen foregår i 1959 og udspiller sig med andre ord i gader og på steder, som indgår i Hjortsbergs barndomsgeografi. Måske fordi byen har en så vigtig rolle i romanen, valgte Hjortsberg at skrive sin historie i Chandlers og Hammetts hårdkogte ånd. Byen bliver således set gennem den hvileløse detektivs tørt konstaterende øjne. Kriminalhistorien fik imidlertid en uventet drejning i retning af et okkult mysterium, hvor der trækkes vod i nogle af gysergenrens klassiske temaer.

Resultatet er en banebrydende genresammensmeltning, der efterfølgende har dannet skole. Hjortsbergs kobling mellem hårdkogt krimi og gys var ganske enkelt uset, før han skrev sin spændingsroman og hold fast, hvor er Falling Angel blevet en god bog.

Paperback, Arrow Books 1980

Paperback, Arrow Books 1980

Historien er bygget op omkring Harry Angel, en fordrukken privatdetektiv, der har set bedre dage. Han bliver lidt overraskende hyret af den mystiske forretningsmand Louis Cyphre til at opspore crooneren Johnny Favorite, der havde sin storhedstid før Anden Verdenskrig. Favorite burde være indlagt på et sanatorium uden for New York, men sangeren er forsvundet fra stedet, og nu skal han findes.

Sagen fører hurtigt Angel ind i et uoverskueligt net af intriger, der genren tro konstant kontrasterer samfundets korrupte top med gadens småkriminelle eksistenser. Vores uheldige detektiv kommer også vidt omkring i byen og begynder gradvist at finde spor, der peger på en eller anden form for okkult sammenhæng, der knytter sagens involverede sammen. Voodoo kommer hurtigt på bane, men samtidig har Hjortsberg også lagt så mange små hentydninger ind i teksten, at der ganske åbenlyst også er en mørkere sandhed under overfladen. En sandhed, der peger på sataniske aktiviteter blandt New Yorks jetsettere.

William Hjortsberg (født 1941)

William Hjortsberg (født 1941)

Som sagen udfoldes er der dog to spørgsmål, som bliver mere og mere presserende. Hvem er Angels arbejdsgiver egentlig, og hvorfor er denne Cyphre i virkeligheden så interesseret i at få opsporet den forsvundne sanger?

Falling Angel er skrevet med en næsten slavisk, stilistisk nøjagtighed i forhold til bogens litterære forbilleder. Med tanker på eksempelvis James Ellroys manierede og ganske trættende fortolkning af samme hårdkogte genre kunne man frygte, at Hjortsbergs roman ville være en livløs pastiche. Men her kan man blive glædeligt overrasket, fordi Falling Angel er fyldt med et nærvær, der gør den til alt andet end et plagiat. Mange har mere eller mindre talentløst kopieret Chandler et al., men Hjortsberg gør det på sin egen, overbevisende måde.

Hardcover, Harcourt Brace Jovanovich 1978, romanens 1. udg. Her med den første af Stanislaw Zagorskis fantastiske forsideillustrationer til bogen

Hardcover, Harcourt Brace Jovanovich 1978, romanens 1. udg. Her med den første af Stanislaw Zagorskis fantastiske forsideillustrationer til bogen

Hjortsberg har fat i de små detaljer (der hvor djævlen gemmer sig!) og befolker fortællingen med farverige, stille eksistenser, der fylder romanen med længsel og vemod. Falling Angel er svøbt i følelsen af savn og drømme om det, der var engang. Bogen har en stemning af at være uden for sæson; ligegyldigt om det er Coney Islands forblæste, lukkede forlystelser eller en by fyldt med mennesker, der hellere vil tale om de glade dage før krigen end der, hvor de er nu.

Stille tristesse er en rammende betegnelse for Hjortsbergs beskrivelser af Angels odysse gennem et New York af i går. Som det bør og hører sig til i genren, bliver han spillet som kastebold mellem bøller og rigmænd uden at forstå ret meget af, hvad der sker omkring ham, men uanset hvor han havner, er tonen og budskabet det samme. De gamle dage var de glade dage og sangeren Johnny Favorite et ubehageligt pust fra fortiden, som forstyrrer illusionen om fordums gyldne tider.

Indersiden af paperback-udgaven fra 1982

Indersiden af paperback-udgaven fra 1982

I sig selv kunne alt dette sådan set være grundlag for en fremragende roman, men Hjortsberg løfter det hele endnu højere ved at føje ekstremt grumme passager ind i bogen. Derved ruskes der igennem blodige intermezzoer op i den stille historie – en uheldig jazzmusiker bliver eksempelvis kvalt i sin egen afskårne penis! Kradse sager må man sige.

Det okkulte bliver også ved at stikke næsen frem, men forbliver uforklaret længe, fordi vores privatdetektiv dybest set ikke aner noget som helst om den slags. Og til sidst, da vi godt aner, hvor det hele bærer hen, lader Hjortsberg os gennemleve bogens måske ubarmhjertigste scene i New Yorks undergrund. Uden at blinke serverer han en stærk kulmination på Angels jagt, der føjer bogens mange stemninger sammen til en grum, grum helhed.

Paperback, Fawcett Popular Library 1982

Paperback, Fawcett Popular Library 1982

En af grundende til, at Fallling Angel fungerer så godt, som den gør, er, fordi Hjortsberg bruger det hårdkogte, pulpede som middel til at fortælle af noget helt andet end det, vi egentlig forventer. Først tror vi, det handler om at opspore en forsvunden sanger, så tror vi, at det handler om at optrevle et okkult selskab, og begge dele er korrekt, men i virkeligheden bogens egentlige ærinde underordnet. Det, Hjortsberg nemlig gør med sin roman, er at udforske nostalgiens og sentimentalitetens væsen.

Han bruger Angel som modus for en rejse rundt i sit eget erindringsunivers og viser os et persongalleri, der alle som en længes efter fortiden. De længes og savner, og med savnet kommer drømme om at vende tilbage til det, der var eller at genoplive det forgange. Vi møder det samme motiv igen og igen, om det så er gennem den aldrende rigmand Krusemark, der gør hvad som helst for at holde sig ung, eller Johnny Favorite, der opsøger okkulte hemmeligheder i håbet om uforanderlighed. Væsentligst er imidlertid Angel selv, der konstant tænker tilbage på sit tidlige liv og møder en mur af tomhed. Hvem var jeg og hvem er jeg nu, spørger han implicit sig selv, mens han ramler gennem et mindernes New York.

Paperback, Warner Books 1986

Paperback, Warner Books 1986

Jeg vil på ingen måde kalde Falling Angel en horrorroman. Ikke desto mindre har den litterære hamskifter Hjortsberg lånt horrorgenrens fjer og udstyret sin fortælling med så meget dyster kant, at han skabte noget unikt. Falling Angel er ganske enkelt et mesterværk, der skjuler subtil følsomhed under en hårdkogt, pulpet facade. Intet i romanen er, hvad det giver sig ud for at være, og det samme gælder selve teksten. Men uanset hvordan man vender og drejer teksten, er der tale om en helt og aldeles fremragende bog.

Paperback, St. Martin's Paperbacks 1996

Paperback, St. Martin’s Paperbacks 1996

Paperback, Millipede Press 2006

Paperback, Millipede Press 2006

Paperback, No Exit Press 2006

Paperback, No Exit Press 2006

Paperback, Open Road Media 2012

Paperback, Open Road Media 2012

 

4 kommentarer

Filed under Roman

En anbefaling – læs John Josephs The Evolution of a Cro-Magnon!

Paperback, PUNKHouse 2007

Paperback, PUNKHouse 2007

Jeg er lige blevet færdig med John Josephs lange selvbiografi The Evolution of a Cro-Magnon fra 2007. En fantastisk underholdende bog, der er fyldt med festlige og skræmmende fortællinger om livet blandt punks og junkier i New Yorks gader. Biografien er et spændende tidsbillede fra 70’erne og 80’erne. Den er fyldt med stakkevis af anekdoter fra musikkens verden og hans relativt korte tid med Cro-Mags. Jeg kan på det varmeste anbefale bogen – også til folk der ikke nødvendigvis dyrker Cro-Mags. John Josephs kæmpe skat af historier fra gaden er ganske enkelt dybt fascinerende.

John Joseph på scenen med Cro-Mags omkring 1986

John Joseph på scenen med Cro-Mags omkring 1986

Herfra ønskes du en god fridag til tonerne af Cro-Mags’ ”We Gotta Know”.

 

Skriv en kommentar

Filed under Nonfiktion, Video

En perfekt gysergave til alle dedikerede King-fans

Har du svært ved at finde en gysergave til en Stephen King-elskende bekendt eller måske bare til dig selv? Fat mod, løsningen ligger lige for. Her er nemlig gaven til King-entusiasten, der har alt; en King-kravlenisse. Print ham, klip ham ud og hæng ham op på dit kontor, i din stue eller dit toilet. Kun fantasien sætter grænser med dette eksklusive stykke dekorationsudstyr. Og mon ikke den, der hænger ham op, vil mærke de kreative kræfter vokse og lysten til at skrive 800-sider lange romaner pludselig bliver presserende?

Se mere om King-klippe-ud-dukkens skaber her – du kan også download en printklar dukke på siden.

en "Klip-ham-ud"-Stephen king - eller slet og ret en King-kravlenissse

en “Klip-ham-ud”-Stephen king – eller slet og ret en King-kravlenissse

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Cutting Edge, red. Dennis Etchison (1986): En lektion i horrorlitteraturens potentiale

Hardcover, Doubleday 1986. Bogens 1. udg. Den blå rose, inspireret af Straubs novelle, er malet af Linda Fennimore

Hardcover, Doubleday 1986. Bogens 1. udg. Den blå rose, inspireret af Straubs novelle, er malet af Linda Fennimore

Der findes en nærmest uendelig mængde af gyserantologier; både dem der genudgiver gamle fortællinger og dem med nye noveller. De bedste har som regel en eller anden form for agenda – eksempelvis en ambition om at nå et nyt publikum eller at genfortolke gammelkendte genretroper. Desværre må man nok sige, at det er de færreste antologier, hvor målsætningen står mål med resultatet. Som regel er man heldig, hvis der er mere end en eller to historier, der for alvor brænder igennem.

Sådan forholder det sig ikke med Cutting Edge fra 1986. Denne antologi, redigeret af den velrenommerede Dennis Etchison, er ganske enkelt fremragende fra ende til anden. Faktisk er bogen, efter min mening, måske den bedste gyserantologi, der udkom i 80’erne! Det siger ikke så lidt taget i betragtning, at horror i 80’ernes anden halvdel for alvor oplevede et kreativt opsving og rystede pulparven af sig. Horrorforfatterne engagerede sig pludselig i livets tunge, ubehagelige sider fra helt nye vinkler og afsøgte den moderne tilværelses skyggesider på måder, som det ikke tidligere havde været gjort så klart.

Hardcover, Doubleday 1986

Hardcover, Doubleday 1986

Cutting Edge er et paradigmatisk skrift, der viser, hvor tidens bedste horrorforfattere søgte hen for at finde nye græsgange. Det er et opgør med fortiden og en form for fadermord i forhold til den type nostalgisk, tandløse horror, som den moderne gysers ukronede konge Stephen King var kommet til at repræsentere. Med Cutting Edge vendte forfatterne blikket indad og afsøgte psykiske mørkelande, der stort set er helt befriet for monstre, flagermus og alt det andet hængedynd, som genren sad fast i.

Etchisons antologi er med andre ord tænkt som en cæsur, der skiller det nye fra det gamle: Det skrev vi før, og det skriver vi nu. Sprogligt og tematisk har de fleste af bidragyderne kastet enhver uskyld over bord og forladt de gammelkendte konfrontationer mellem godt og ondt. Den slags åbenlyse, banale dikotomier har ingen plads i Cutting Edge, der udfolder sig i en moralsk gråzone. Her findes ingen helte og ingen skurke, her skildres mennesket på godt og ondt. Det er menneskets tvivl, frygt, smerte, vrede, begær og foragt, der udstilles i bogens dunkle prismeglas og gøres til genstand for selvgenkendelsens gru.

All the young dudes... Fra højre mod venstre: Clive Barker (født 5. oktober 1952), Dennis Etschison (født 30. marts 1943 ), Karl Edward Wagner (12. december 1945 – 13. oktober 1994) og Charles L. Grant (12. september 1942 – 15. september 2006)

All the young dudes… Fra højre mod venstre: Clive Barker (født 5. oktober 1952), Dennis Etschison (født 30. marts 1943 ), Karl Edward Wagner (12. december 1945 – 13. oktober 1994) og Charles L. Grant (12. september 1942 – 15. september 2006)

Fælles for stort set alle bogens noveller er, at de dykker under overfladen og viser sider af os selv, som vi normalt udtrykker eller holder skjult for andre. Antologien er fyldt med misbrug, sex, SM, tvangstangstanker og dunkle, blodige drifter. Det bliver næsten en form for parallelunivers, der skabes i bogen, hvor vores hverdag fremstilles i et evigt tusmørke med meget lidt håb, men vel at mærke ikke uden kærlighed og medmenneskelighed. Og det er vel her, antologien har en af sine forløsende pointer – trods alt mørket finder mennesker sammen og overvinder den uendelige dysterhed, der altid truer med at rive os bort. Det skal jeg vende tilbage til om et øjeblik.

Som sagt er der ikke en eneste dårlig historie i Cutting Edge. Enkelte er måske mere ordinære eller mindre velartikulerede, men her taler vi om nuancer, der i bund og grund handler om smag og behag. En af de mest imponerende bidrag er ”Blue Rose” af Peter Straub. Fortællingen om en dreng fra et socialt belastet hjem, der lader al sin afmagt og vrede gå ud over den uskyldige lillebror. Fortællingen er subtil og snigende, men fyldt med en indestængt, eksplosiv kraft. Den er uendeligt grum og tragisk, og jeg lover dig for, at dens fabelagtige periode- og miljøskildring vil brænde sig ind i hjernen på dig. Bravo mr. Straub, bravo!

Paperback, St Martins Press 1987

Paperback, St Martins Press 1987

Karl Edward Wagners korte ”Lacunae” er også et af de helt stærke bidrag. I dette tilfælde fordi Wagner formår, på ganske få sider, at udfolde sin fortælling som en kinesisk æske, der bliver mere og mere kompliceret for hvert lag, der føjes til. Stilen er Wagners vanlige, hvor vi råt for usødet får serveret brutale, ærlige beskrivelser af sex og stoffer.

Tematisk hænger den godt sammen med Willum H. Pugmires og Jessica Amanda Salmonsons punkede, romantiske fortælling om mødet med døden og tabet af selvstændighed. Faktisk repræsenterer Pugmires og Salmonsons historie meget fint den følsomhed, der går igen i de fleste af bogens bidrag. En sensibilitet der kontrasterer brutalitet med noget forførende blidt, som nærmest har karakter af en eskapisme fra al grusomheden.

Peter Francis Straub (født 2. marts 1943)

Peter Francis Straub (født 2. marts 1943)

Måske er det i virkeligheden en af antologiens mest ubehagelige idéer; nemlig den at al trøst og samvær er desperate forsøg på at lukke omverdenens grusomhed ude, at kærligheden er en indbildt tilstand, der skal gøre det muligt for os at kapere en verden, der grundlæggende er én stor dødedans.

Jeg må også trække Ray Russels ”The Bell” frem. De, der kender Russels arbejde, vil vide, at han stort set altid kredser om religion og død. Det samme gør han også her, men i novellens komprimerede form har han trukket nogle stærke billeder frem, der overskygger det ellers lidt banale bidrags indhold. Hans sammenstillinger af sex og krucifikset, der spiller en stor rolle i historien, har noget særligt underfundigt over sig, som fanger billedet af den korsfæstedes tvetydighed rigtig fint.

Paperback, Futura Books 1987

Paperback, Futura Books 1987

Samme dragende tvetydighed findes i Whitley Striebers ”Pain”, der runder bogen af som en sidste salut til det perverterede og grumme. Novellen ligner på mange måder det, vi også kender fra Clive Barkers hånd fra samme tid. Kødets lyst udfordres ganske bogstaveligt her, og Strieber leger med tanken om smertens metafysiske potentiale. Ligger der en mulighed i fornedrelsen, der baner vejen for mødet med noget ophøjet? Strieber besvarer ikke spørgsmålet, som får lov at hænge i luften, da hans grumme fortælling om dyster SM når til ende.

Wilum Hopfrog Pugmire (født 3. maj 1951)

Wilum Hopfrog Pugmire (født 3. maj 1951)

Mest overraskende ved bogen er det at finde gamle Bob Bloch i dette selskab. Og faktisk er Blochs fortælling om døden en af hans bedre. Faste læsere af bloggen vil vide, at jeg har et lidt ambivalent forhold til Robert Bloch, men her har han for en gang skyld skabt en fortælling, der er (næsten) helt fri for hans evindelige galgenhumor.

Jessica Amanda Salmonson (født 6. januar 1950)

Jessica Amanda Salmonson (født 6. januar 1950)

Historien går i al sin enkelthed ud på, at en forfatter køber sig til længere liv hos Døden ved at myrde andre. Naturligvis går det galt på en klassisk Blochsk facon, og det er ikke for selve historien, at man husker novellen. Teksten skal huskes for de første to linjer, der står som bogens absolut bedste:

After the kids have grown up and moved away, a new child comes into your house. His name is Death.”

Stærkere, mere trist, smukt og grumt bliver det ganske enkelt ikke. Jeg får nærmest gåsehud ved bare at tænke på den tekstpassage, og den er efterhånden blevet hængende hos mig i rigtig lang tid nu.

Louis Whitley Strieber (født 13. juni 1945)

Louis Whitley Strieber (født 13. juni 1945)

Cutting Edge er fremragende, intet mindre, og alle, der interesserer sig det mindste for horror, bør gøre sig selv den tjeneste at læse bogen. Antologien er en lektion udi opfyldte ambitioner. Den lever til fulde op til sin intention om at vise vejen for en ny type gru, og den gør det med de kraftigste litterære skyts, man kunne ønske sig. For pokker hvor er bogen stærk!

Robert Albert Bloch (5. april 1917 – 23. september 1994)

Robert Albert Bloch (5. april 1917 – 23. september 1994)

Samtidig er Cutting Edge et stykke genrehistorie, der viser, hvordan horror skiftede ham i slutningen af 80’erne. Gyset blev psykologisk og indadvendt. Det blev åbenlyst seksuelt og tematiserede sociale tabuer, som vi helt normalt ikke taler om. Etchison havde helt ret, da han udpegede dette gotiske nybrud som ”cutting edge”, men sådan kunne det naturligvis ikke blive ved. I starten af 90’erne mistede stilen gradvist sin kant, og de litterære kvaliteter forduftede fra udtrykket. De bedste penne søgte nye steder hen, og tilbage stod de platte imitationer, der desværre stadig bliver skrevet. Tja, sådan er tingenes gang.

 

Novellerne:

Peter Straub, “Blue Rose”

Joe Haldeman, “The Monster”

Karl Edward Wagner, “Lacunae”

W. H. Pugmire & Jessica Amanda Salmonson, “Pale Trembling Youth”

Marc Laidlaw, “Muzak for Torso Murders”

Roberta Lannes, “Goodbye, Dark Love”

Charles L. Grant, “Out There”

Steve Rasnic Tem, “Little Cruelties”

George Clayton Johnson, “The Little Man With The Hoe”

Les Daniels, “They’re Coming For you”

Richard Christian Matheson, “Vampire”

Chelsea Quinn Yarbo, “Lapses”

William F. Nolan, “The Final Stone”

Nicholas Royle, “Irrelativity”

Ramsey Campbell, “The Hands”

Ray Russell, “The Bell”

Clive Barker, “Lost Souls”

Robert Bloch, “Reaper”

Edward Bryant, “The Transfer”

Whitley Strieber, “Pain”

1 kommentar

Filed under Novellesamling

Første single fra Banes afskedsalbum

Det fine band Bane har bebudet, at deres kommende fjerde album bliver gruppens sidste. Albummet hedder Don’t Wait Up og udkommer d. 13. maj. Det er en skam at Bane takker af, men al respekt for gruppens beslutning. Det er smukt at slutte mens legen er god. Bane har efterhånden givet en del super koncerter i København og jeg håber da også, at de igen kommer forbi hovedstaden en sidste gang i løbet af sensommeren eller efteråret.

Her kan du høre den første single fra det nye album. Sangen er god og fanger Banes klassiske melodiske hardcore-lyd. Videoen derimod er ganske kedelig. Giv ”Final Backward Glance” et lyt her:

Skriv en kommentar

Filed under Video