Palle Vibe, Oriuagors profeti – bogen der gør vanvittig (2007): Et stykke dansk horrorhistorie

Hardcover, Fahrenheit 2007. Forsiden er illustreret af Janus Vinther

Hardcover, Fahrenheit 2007. Forsiden er illustreret af Janus Vinther

Forlaget Fahrenheit genudsendte i 2007 Palle Vibes Oiufaels bog fra 1978 med den nye titel Oriuagors profeti. Vibes roman udkom i en bearbejdet udgave, der primært flytter handlingen op i nyudgivelsens samtid, hvorved mobiltelefoner og computere kommer ind i fortællingen.

Fahrenheit har flere gange vist, at de har næse for at få gravet spændende sager frem fra gemmerne – som eksempelvis Scherfigs tidlige kriminalnoveller, der har været upågtet alt for længe. Det samme kan man ikke helt sige om Palle Vibes roman, der må klassificeres som en klassisk dansk gyserudgivelse. Ikke fordi der er noget særligt dansk ved den, men fordi den er en af de relativt få horrorudgivelser, der så dagens lys, før de mange små forlag og selvudgivere meldte sig på banen.

Hardcover, Fahrenheit 2007

Hardcover, Fahrenheit 2007

Palle Vibes horrorroman hører med andre ord en tid til, hvor dansksprogede genreudgivelser var relativt sjældne. Måske er det også derfor, at de ting, der rent faktisk udkom dengang, generelt har stærke kvaliteter. Man fornemmer i hvert fald, at der har fundet en skrappere redaktionel udvælgelse af teksterne sted, end det sker i dag.

Nu vil jeg gerne slå fast med det samme, at Oriuagors profeti ikke er nogen fejlfri bog. Langt fra, både hvad indhold og redaktion angår. Ikke desto mindre er det en fascinerende roman, som jeg længe har haft lyst til at vende tilbage til, fordi den glimtvis leverer ekstremt stærke passager. Passager, der vel at mærke ikke har så meget at gøre med den teknologi-fascination, der ligger under romanens okkulte fernis, men snarere er nogle skildringer af frygten for det ukendte.

Palle Vibe (født 1952)

Palle Vibe (født 1952)

Handlingen udspiller sig i England, hvor parapsykologen Adam Hewlett får fingre i den sære bog, der har givet navn til romanens titel. Bogen er et legendarisk værk, der har ry for at drive sin læser til vanvid og sprede død og rædsel, hvor end den læses. Hvordan bogen rent faktisk virker, bliver vi vidner til i en prolog til romanen. Her følger man i dagbogsform en isoleret gård, der pludseligt hjemsøges af ubehagelige, overnaturlige hændelser, efter en pige på gården sniger sig til at læse i det okkulte værk.

Kun én overlever hændelserne på gården, en dreng, der aldrig kommer sig og forbliver indlagt resten af sine dage. Rent faktisk er det denne dreng, der som voksen mand pludselig vågner fra sin katatoniske tilstand og begynder at nedfælde begivenhederne, der beskrives i prologen. Det er også her, parapsykologen Adam Hewlett kommer ind i billedet, da manden er indlagt på det hospital for sindslidende som Hewlett arbejder på. Og det er da også takket være den sindslidendes dagbog, at Hewlett beslutter sig for at opspore Oriuagors profeti, og dermed bevæger han sig ind på en skæbnesvanger kurs.

Hardcover, Vinten 1978. Romanens 1. udg.

Hardcover, Vinten 1978. Romanens 1. udg.

Dr. Hewletts studier af bogen viser, at de drabelige hændelser, der altid udspiller sig, når nogen læser værket, følger bestemte mønstre. Den erkendelse bliver ubehageligt relevant, da parapsykologen må indse, at bogen også er ved at få sit greb om ham. Faktisk begynder Hewlett at se den groteske, tynde skabning, der også har plaget alle andre af bogens læsere, og Hewlett indser, at han er på dybt vand.

Det hele bliver mere og mere mystisk, og den gode forsker må til sidst søge hjælp hos sin ven, biskop Summone. Videnskabsmanden må således krybe til korset og søge hjælp hos teologen, da rationaliteten tilsyneladende ikke længere slår til. Sammen forsøger de at knække bogens hemmelighed, men her viser det sig, at bogen er stærkere, end man skulle tro og dermed åbnes der for de sidste fatale hændelser i romanen.

Oriuagors profeti er på mange måder en sær bog, fordi den både i sprog og opbygning er en smule pudsigt disponeret. Bogens hovedpersoner bliver således mere eller mindre udskiftet tre gange i løbet af romanen, hvilket i nogen grad svækker sympatien for hovedpersonerne, fordi de bliver perifere i forhold til bogens egentlige stjerne, den onde bog.

Paperback, Rhodos 1970

Paperback, Rhodos 1970

Nu er det næppe noget tilfældigt valg at lade Dr. Hewlett og Summone træde i baggrunden for andre eksperter. Faktisk er det med til at sætte scenen for den afsluttende del af romanen, hvor tonen skifter fra okkult mysterium til et noget mere håndgribeligt. Romanen fremstår derfor nærmest, uforvarende eller ej, en smule eksperimenterende i forhold til en traditionel opbygning. Det greb er afgjort interessant om end måske ikke helt vellykket.

Sprogligt er romanen også skæv, fordi tonen er påfaldende belærende; vel nærmest lidt gammelklog. Palle Vibe var ung, da han udgav bogen, og det lader sig ikke helt skjule. Jeg sidder i hvert fald med en følelse af, at teksten er skrevet af en ung mand, der gemmer sig bag en livserfaren forfatterpersona. Illusionen holder dog kun i nogen grad og brister i de lidt kluntede, nærmest pubertære forestillinger om samliv mellem mand og kvinde, og ikke mindst i beskrivelsen af livet som forsker. Man kunne faktisk mene, at Oriuagors profeti nærmere er end ungdomsroman end en ”voksenroman”, uden det vel at mærke skal opfattes som noget negativt. Snarere handler det om, at bogen måske er mere i øjenhøjde med et yngre publikum.

Vibe har efterfølgende udgivet en stribe hånd- og lærebøger. Rollen som lærer og formidler ligger ham tydeligvis nært, og det slår igennem i romanen, der har en tendens til at flyde ud på sidespor, der kanske er interessante, men hurtigt kommer langt væk fra bogens egentlige emne.

Hardcover, Billesø & Baltzer 2001

Hardcover, Billesø & Baltzer 2001

Der er en form for dobbelthed i Oriuagors profeti, der på den ene side gør bogen både sprogligt og indholdsmæssigt tvivlsom. På den anden side har romanen ubestridelige kvaliteter, der især bæres af enkelte stærke scener og idéer, der skiller sig ud fra helheden. Trods det arkaiserende sprog i prologen er beskrivelserne af de mystiske hændelser på gården ganske opslugende.

De billeder, Vibe her trækker frem, har noget underspillet over sig, og han sætter perfekt rammen op for den vinterkolde gru, der udspiller sig over siderne. De groteske små lerfigurer, der pludselig begynder at dukke op på gården eller de døde fugle, der ligger i sneen, eller de lange fodspor, som gårdens børn finder en morgen; alt dette er horror, når det er bedst. Her rammer Vibe hovedet på sømmet og griber om læserens fantasi med en iskold hånd. Han skaber her drømmende mareridtsbilleder eller billeder, der skaber drømme hos læseren.

Oriuagors profeti er en bog, der fortjener sin status som dansk klassiker. Den halter på mange måder, men Palle Vibe har trods nogle uheldige prioriteringer i teksten formået at skabe noget ganske, ganske virkningsfuldt, der bliver langt større end romanens egentlige handling og pointe. Det er i de løsrevne, små detaljer, at Oriuagors profeti finder sin styrke og bliver grobund for herlig uhygge hos læseren. Romanen lever et særligt og overraskende stærkt liv i detaljen. Måske netop derfor er bogen spændende og bliver en læseoplevelse, man husker.

Reklamer

5 kommentarer

Filed under Roman

5 responses to “Palle Vibe, Oriuagors profeti – bogen der gør vanvittig (2007): Et stykke dansk horrorhistorie

  1. Pingback: Forfatteren der gør dig vanvittig – En snak med Palle Vibe | Fra Sortsand

  2. Hej Martin. Jeg læste “Oiufaels bog” i sidste uge, og måtte lige genlæse dine artikler om den. Jeg forstår ikke helt det følgende, du skriver: “Jeg sidder i hvert fald med en følelse af, at teksten er skrevet af en ung mand, der gemmer sig bag en livserfaren forfatterpersona. Illusionen holder dog kun i nogen grad og brister i de lidt kluntede, nærmest pubertære forestillinger om samliv mellem mand og kvinde.” Der var ikke noget, der omhandlede parforhold i 1978-versionen af bogen. Kan det være noget, der er tilført i den nye udgave (som jeg ikke har læst)?

    • Martin

      Herligt du har fået bogen læst. Jeg tænker på de mindre vellykkede skildringer af forholdet mellem Hewlett og Paula. Navnlig de erotiske elementer, der har et skær af noget pubertært romantisk over sig. Måske skyldes det, at der bliver følt og tænkt rigtig meget på ganske lidt plads. Patetisk kalder man vist nok den slags. Jeg har ikke 1. udg. ved hånden lige nu. I fald 1. udg. er anderledes på dette punkt, og ovennævnte ting er noget, som først kommer med 2. udg., må jeg trække mine ord til mig igen. Forfatteren er i så fald ikke ung, men usleben eller endda bare ubehjælpelig. I sidste ende er dog kun tale om smagsdommeri fra min side.

  3. Der var ikke nogen Paula med i den, jeg læste, “Oiufaels bog” Vintens forlag 1978, så det er muligvis noget, der er kommet med i “Oriuagors profeti”. Der var i øvrigt også et hav af ting, der var ved at drive mig til vanvid (ha, ha!) ved “oiufaels bog” – jeg orker næsten ikke at liste dem – men alligevel var det en ret sjov læseoplevelse, der parrer det paranormale boom i 70’erne med ældre computerteknologi. Det er i hvert fald en totalt sær bog.

    • Martin

      Det er ret længe siden, at jeg har læst den oprindelige udgave af bogen. Måske jeg burde få den genlæst. Det lader til, at der er større forskelle, end jeg huskede, og Palle selv giver udtryk for. Og ja, det er på mange måder en frustrerende roman, men den har samtidig nogle klare kvaliteter, der ligger godt gemt mellem alt det sære, skæve og uheldige.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s