I fordums tid… Stenalderpulp

Paperback, Tandem Books 1977

Paperback, Tandem Books 1977

Stenalderpulpen er en spøjs lille litterær niche, der har levet en stille tilværelse ved siden af de store genrer i pulpens guldalder. Ikke desto mindre optrådte huleboere og stenalderstammer i rigt mål – både som vilde modstandere, der skulle nedkæmpes af helte som eksempelvis den gæve Conan, men også i selvstændige historier om det barske, frie liv i fortiden, hvor Edgar Rice Burroughs som i så meget andet viste vejen. Ikke mindst for de seksuelt æggende hulekvinder, der befolker pulpen.

Weird Tales, maj 1928

Weird Tales, maj 1928

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor genren trods alt blev så relativt populær, som den blev. Svaret er sikkert, at forhistorien er en bekvem form for fantastik, der kunne svøbe utrolige beretninger i et slør af troværdighed. Samtidig har fortidsfascinationen utvivlsomt også spillet ind. Eksempelvis i de relativt mange beretninger, hvor neandertalere kæmper blodige kampe mod Cro-magnonmennesker eller uddøde bæster som hulebjørne og sabeltandstigere. Historier af den type bliver et form for flashback, der skal minde os om den lange vej, der har ført os frem til der, hvor vi er i dag.

Famous Fantastic Mysteries, december 1943

Famous Fantastic Mysteries, december 1943

Jeg vil også mene, at når vi har med (for)historisk fiktion at gøre, forholder det sig som oftest sådan, at det trods det fortidige miljø, handler om os – læseren i dag. Vores samtid udstilles i den historiske kontekst og problematiserer eller illustrerer udfordringer, vi står over for nu, gennem det historiske spejl.

All Story, april 1917

All Story, april 1917

Det kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. Et oplagt tema er naturligvis hulemanden som dyrisk menneske, der styres af sine drifter – et emne Roger Sarac eksempelvis samlede op. Robert E. Howard brugte sine historier om urmennesker som en måde at skildre civilisatoriske kampe – kampe mellem de ædle Cro-magnonmennerker og de fordærvede neandertalere, præcis som han senere gjorde med sine elskede piktere til historiske helte.

Weird Tales, april 1932

Weird Tales, april 1932

Jean M. Auel brugte hulefolket som billede på en feminin utopi og livsform, der trods naturens udfordringer levede stærkere og mere i samklang med deres omgivelser end det moderne menneske. Det velkendte tema om hulemanden, der bliver hentet op i nutiden, er også meget brugt. Det udnyttes ofte humoristisk, men ligner i sidste ende Jean M. Auels pointe meget, for som regel viser det sig, at hulemanden er i besiddelse af menneskelige kvaliteter, som det moderne menneske har glemt eller mistet. Og sådan kan man blive ved.

Argosy, februar 1937

Argosy, februar 1937

Uanset om forfatterne forholdt sig nøgternt til de historiske kendsgerning eller skabte mere eller mindre fiktive, fortidige universer, er resultatet det samme. Fortiden bliver et mytisk eventyrland fyldt med farer, stor kærlighed og drama. Her kan du tage på en lille tidsrejse og se nogle fornøjelige bud på genrens forskellige visuelle udtryk.

Paperback, St. Martin's Press 1997

Paperback, St. Martin’s Press 1997

Famous Fantastic Mysteries, april 1949

Famous Fantastic Mysteries, april 1949

Paperback, Grafton 1985

Paperback, Grafton 1985

Fantastic Adventures, november 1952

Fantastic Adventures, november 1952

Paperback, Edaf 1991

Paperback, Edaf 1991

Hardcover, Bantam Books 1988

Hardcover, Bantam Books 1988

Paperback, DAW Books 1971

Paperback, DAW Books 1971

Hardcover, Crown Publishing 1985

Hardcover, Crown Publishing 1985

Paperback, Coronet 1989

Paperback, Coronet 1989

Hardcover, Edgar Rice Burroughs Inc 1937

Hardcover, Edgar Rice Burroughs Inc 1937

Paperback, Belmont Books 1969

Paperback, Belmont Books 1969

Hardcover, Plon 1927

Hardcover, Plon 1927

Paperback, American Saint Hill Organization 1968

Paperback, American Saint Hill Organization 1968

MAN'S ADVENTURE, April 1959

MAN’S ADVENTURE, April 1959

Paperback, Ace Books 1964

Paperback, Ace Books 1964

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s