Jakob Levinsen, Helte og Hobbitter. Veje omkring J. R. R. Tolkien og Ringenes Herre (2004): En befriende u-nørdet bog

Hardcover, Lindhart og Ringhof 2004

Hardcover, Lindhart og Ringhof 2004

Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har været nogen kæmpe Tolkien-fan. Jeg har læst Tolkiens eventyr flere gange og holder sådan set meget af både The Hobbit og Lord of the Rings, men jeg har aldrig brugt energi på universet som sådan. Hele den silmarillionske konstruktion går hen over hovedet på mig, og det samme gør fanmiljøets fascination af detaljerigdommen i Tolkiens forfatterskab. Faktisk har jeg haft det ganske svært med Tolkien efter Peter Jacksons film gik deres sejrsgang. Jeg har før skrevet om fandommens klamme favntag, og Tolkiens popularitet er absolut et prima eksempel på dette. Det vil sige den nørdede entusiasme, der fokuserer på teksternes konkrete oplysninger og handlinger, men savner enhver sans for bøgerne som litteratur. Det kunne jeg skrive en hel del om, men vil sikkert bare ende med at få en flok elverudklædte liverollespillere på nakken, og det er livet for kort til.

Derfor var det også en befriende oplevelse at læse Jakob Levinsens lidt mærkværdige bog om Tolkiens forfatterskab. For selv om Levinsen i indledningen forklarer, at han har et langt og passioneret forhold til Tolkiens værker, er der tale om en ganske u-nørdet bog, som ganske vist høster lette frugter fra en enorm international forskningslitteratur, men som samtidig formår at levere nogle fascinerende indsigter. Indsigter, der ikke bare vedkommer vores læsning af Tolkien, men som faktisk taler ind i læsningen af fantastisk genrelitteratur generelt.

Hardcover, Lindhart og Ringhof 2004

Hardcover, Lindhart og Ringhof 2004

Bogen begynder med en kort introduktion til Tolkiens liv og levned, hvorefter Levinsen væver lidt over Tolkien som fænomen. Det sidste virker en smule løst i koderne, men han har en pointe. Levinsen bruger nemlig sine refleksioner relevant og spørger, hvorfor Tolkiens popularitet har opnået så uhørt stor og vedvarende popularitet. Filmene er naturligvis en del af forklaringen, men omvendt er filmene sådan set bare en del af fænomenet, og svaret må derfor findes et sted i selve bøgerne. Det ansporer Jakob Levinsen til bogens egentlige ærinde, nemlig at afdække Tolkiens litterære virkemidler. Hvordan skriver Tolkien rent faktisk. Det greb er godt og spændende, fordi det først og fremmest handler om sprog og skriveteknik og dermed ikke alt det, man normalt fokuserer på hos Tolkien – dvs. fantasyelementerne.

Måden, Jakob Levinsen vælger at demonstrere dette på, er gennem en lang genfortælling af romanernes indhold. Først i et langt kapitel om The Hobbit, der gennemgås fra ende til anden, og dernæst et monstrøst kapitel som gennemspiller hele Lord of the Rings.

Jakob Levinsen, (født 19. juli 1960)

Jakob Levinsen, (født 19. juli 1960)

I sig selv er det en smule sært at læse et så omfattende referat af bøgerne, og dybest set er det en uholdbar fremgangsmåde. Disposition skyldes uden tvivl, at Helte og Hobbitter også skal tjene som introduktion til forfatterskabet for dem, der endnu ikke har læst bøgerne, men jeg tvivler på, at en læser, der ikke kender universet, vil finde det synderligt interessant. For læseren, der kender Tolkiens romaner, bliver referatet også ligegyldigt, og jeg ønskede mange gange under læsningen, at Levinsen i stedet havde valgt at lave nogle tværgående, tematiske undersøgelser, der sagtens kunne have vist det samme, bare på en enklere og mere elegant måde.

Det, Jakob Levinsen konkluderer gennem sin læsning, er ikke synderligt overraskende. Det handler i høj grad om Tolkiens forhold til ord og sprog. Levinsen får meget tydeligt skrevet en Tolkiens-læsning frem, der næsten bliver et ekko af en Wittgensteinsk ontologi – blot med den afgørende forskel, at Tolkiens sprogprojekt kun indirekte relaterer til selvet i verden og i stedet viser, hvordan en uvirkelig men plausibel og forståelig verden kan vokse ud af sproget og dermed til en vis grad blive virkelig. Og er det ikke præcis det, der er sket med romanerne? Tolkien skabte et mytologisk kompleks, der er blevet så indlejret i vores virkelighedsforståelse, at hans mytologi ikke længere klart lader sig skelne fra de mange magiske/mytologise forestillingsverdener, hvis ophav vi ikke kender. Man kunne eksempelvis her sammenligne Tolkiens kreation med receptionen af den såkaldte nordiske mytologi, der blev tekstuelt samlet og redigeret i 1200-tallets anden fjerdel.

John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 – 2. september 1973)

John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 – 2. september 1973)

Det interessante i denne sammenhæng er, at forfatteren Tolkien, der åbenhjertigt tog afstand fra moderniteten, faktisk ender med at være udtryk for en grundlæggende moderne tankegang, der ikke ligger langt fra eksempelvis den intellektuelle tusindkunstner Jorge Luis Borges.

En anden af de tilbagevendende pointer hos Levinsen, som allerede står klar i indledningen, er, at Levinsen opponerer mod den gumpetunge en-til-en læsning, der har været populær blandt Tolkien-fans. Det vil sige en læsning, hvor inspirationen til de enkelte komponenter i forfatterskabet søges i Tolkiens liv. Som når edderkoppen Shelob menes at vokse ud af oplevelser i Tolkiens tidlige barndom i Sydafrika osv. Kan ske Tolkien har trukket på idéer og indtryk, men vejen fra tanke til tekst er længere end som så og fyldt med justeringer og fortolkninger. Jeg kan derfor kun tilslutte mig Levinsens modstand mod den type analyser, navnlig fordi Tolkien også selv problematiserede sådanne læsninger af hans bøger.

Hardcover, Lindhardt og Ringhof 2004. Bogens 1. udg.

Hardcover, Lindhardt og Ringhof 2004. Bogens 1. udg.

En anden pointe, der bliver hamret ind, er det problematiske i at læse Tolkien i dansk oversættelse. Det lykkes i hvert fald meget overbevisende at vise i hvor høj grad, Tolkiens poetik er knyttet til specifikke betydninger i det engelske sprog, som ikke nødvendigvis lader sig oversætte til dansk, når der samtidig skal tages hensyn til ordenes klang og rytme. Groft sagt argumenterer Levinsen vel for, at Tolkiens poesi går fløjten og efterlader selve historien, eller handlingen om man vil, som litterært vraggods, der ikke står mål med originalen. Synspunktet er uden tvivl kontroversielt, men uden tvivl også rigtigt.

Det mest fascinerende ved bogen findes imidlertid på s. 72, hvor Jakob Levinsen går ind på en diskussion af selve det at skrive ”fantasy”. Her fremfører han det synspunkt, at det engelske begreb ”fantasy” har en dobbelthed, der både dækker det at bruge sin kreativitet for derved at skabe noget, og samtidig er et særligt syn på verden. At se gennem sin fantasi er en særlig bevidsthedsmodus, der leger med virkeligheden og udvider erfaringshorisonten ind i det uvirkelige og umulige for derved at skabe en større og mere spændende verden, end den vi egentlig forstår os som en del af. Tanken er frugtbar og viser hvordan, og hvorfor det først og fremmest kunne være interessant for Tolkien at skabe sine kunsteventyr.

Hardcover, George Allen & Unwin 1937. Bogen der begyndte det hele

Hardcover, George Allen & Unwin 1937. Bogen der begyndte det hele

Helte og Hobbitter er kluntet komponeret og stedvist et tungt bekendtskab, men der er oplagte kvaliteter i Jakob Levinsens tekst. Han fanger Tolkien fra en uvant side og tvinger, heldigvis, sin læser til at se de episke storværker om Middle-earth fra en anden vinkel, end man sædvanligvis ser og hører det fremstillet. Og tak for det. Jeg fik i hvert fald mere ud af bogen, end jeg turde håbe på.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Nonfiktion

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s