Fritz Leiber, Ill Met in Lankhmar (1995): Nogle tanker om Lankhmar

Paperback, Millennium Books 1999. Forsiden er skabt af Geoff Taylor

Paperback, Millennium Books 1999. Forsiden er skabt af Geoff Taylor

Der er storhed over Fritz Leibers fortællinger om heltene Fafhrd og Gray Mouser. Der er vingesus, drama, skønhed, uhygge og spænding over teksterne. Hans hæsblæsende eventyr i den trolddomsplagede verden Nehwon er faktisk, for mig at se, noget af det bedste fantasy, der er skrevet. De tidligste af Leibers noveller og kortromaer er en form for urtekster, der på linje med Tolkiens og Howards fortællinger har skabt grundskitserne til de væsentligste komponenter i omtrent alt, hvad der indgår i den fantasy, vi kender i dag. Det siger noget om den tynge, der ligger bag historierne. Ikke at forstå som træghed eller alvor – snarere tyngde i form af ren og skær skaberkraft. Fra den første novelle var færdigskrevet i 1936, og de næste tyve år frem var Leiber med til at forme og udvikle rammerne og troperne for fantasy-genren. Det har indskrevet ham i genrelitteraturens historiebog som en af de vigtigste skikkelser og det med rette.

Jeg skal ikke kede jer med en detaljeret gennemgang af baggrunden for Leibers Lankhmar-fortællinger. Det kan I læse fint og godt om mange andre steder på Nettet. Jeg har imidlertid fået lyst til at skrive lidt om Lankhmar-historierne i den form, de blev udgivet i slutningen af 90’erne. Sagen er nemlig den, at Fritz Leiber udgav de første mange af Lankhmar-fortællingerne i diverse pulpmagasiner. Historierne blev populære, men var efterfølgende svært tilgængelige, og kun de færreste havde et overblik over det samlede corpus. Navnlig efter pulpbladene begyndte at uddø og blive sjældne.

Paperback, Millennium Books 1999

Paperback, Millennium Books 1999

I 60’erne viste Lin Carter imidlertid at fantasy kunne være en lukrativ forretning i paperback-formatet, da han begyndte at genudgive Howards barbar-fiktion. Conan fik således lov til at bane vejen for en voldsom underskov af antologier, der samlede noveller fra de hedengangne pulpmagasiner og udsendte dem som populære paperbacks. Modsat mange af de andre genregiganter, der for længst havde indstillet produktionen, levede Leiber i bedste velgående i 60’erne og gik derfor selv ind i arbejdet med at opsamle sine gamle noveller.

Her må det indskydes, at novellerne om Fafhrd og Gray Mouser blev skrevet som spredt fægtning og uden hensyn til kronologi. Leiber skrev, hvad han ville. Da historierne skulle samles i bogform, besluttede han sig imidlertid for at ordne dem, ikke efter udgivelsestidspunktet men i forhold til handlingens kronologi. Leiber skabte derved en orden i teksterne, der aldrig havde eksisteret. Og han gik endda videre end det. Han justerede de gamle tekster let for at nedtone uoverensstemmelser, og forfattede korte vignetter, der skulle bygge bro de steder, hvor spændet mellem historierne var blevet for stort. Lykkeligvis var det Leiber selv, der gjorde det stykke arbejde, for havde nogen anden gjort det, ville snakken om overgreb på teksterne aldrig have fået nogen ende.

Fritz Reuter Leiber, Jr. (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1977

Fritz Reuter Leiber, Jr. (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1977

Reelt kan man sige, at Fritz Leiber genskabte sine Lankhmar-historier, da han sammenstillede dem i bogform. Han gav novellerne et skær af at være kapitler i en stor fortælling, med en start, midte og slutning. Der er med andre ord tale om en efterrationalisering af den helt store slags, men bøgerne gjorde Lankhmar-universet tilgængeligt igen, og Leiber fik derved afgørende betydning på den generation af genreforfattere, der begyndte at skrive i 60’erne.

Mens de gamle noveller blev genudgivet i bogform, skrev Leiber også nye Lankhmar-historier, og universet voksede derfor betydeligt. De nye historier og vignetter, som Leiber skrev, har hverken samme energiske prosa eller charme som de tidligste fortællinger, men hans sprogsans står stadig lysende klart i historierne. Forholdet mellem de gamle og nye tekster vil jeg i øvrigt vende tilbage til i et senere indlæg.

Hardcover, White Wolf Publishing 1995. Opsamlingens 1. udg.

Hardcover, White Wolf Publishing 1995. Opsamlingens 1. udg.

Det blev i alt til syv bøger om Fafhrd og Gray Mouser. Ordet ”sword” indgår i alle bøgernes titler og kendes derfor samlet som Sword-serien. Denne serie blev genudgivet i slutningen af 90’erne i en omnibus-udgave, der opsamlede flere bind af Sword-serien i hver bog. Det første bind i denne genudgivelse hedder Ill Met in Lankhmar og indeholder de første to bind i Sword-serien – det vil sige Swords and Deviltry (1970) og Swords Against Death (1970).

I store træk samler Ill Met in Lankhmar Leibers tidligste fortællinger, og skulle man blot købe et bind med Lankhmar-historier, er Ill Met det vigtigste. Her møder vi nemlig Leibers pen for fuld udblæsning og fornemmer samtidig problemerne med de korte vignetter, skrevet i 1970, der skal binde teksterne sammen.

Paperback, Ace Books 1970

Paperback, Ace Books 1970

 

Fortællingerne i Ill Met viser i hvert fald, hvorfor Leibers historier stadig den dag i dag skiller sig ud som noget særligt i fantasy-genren. Selvom novellerne har storladne træk, der stedvist opnår episke kvaliteter, forbliver de jordbunde og arbejder ud fra en form for særdeles sympatisk hverdagsrealisme. Der bliver således ikke skævet meget til de mytologiske og legendariske beretninger fra middelalderen, som Tolkien eksempelvis trak på. I stedet er Leibers nærmeste forbillede den grovkornede fabileaux-genre, fordi hans helte måske nok er i stand til det utrolige, men universet er tematisk nedskalleret så deres bedrifter proportionelt synes afstemt i forhold til historieres snævre, nære handling. Da den kæmpemæssige kriger Fafhrd står ansigt til ansigt med to fjender på en gang i ”The Jewels In The Forest”, regnes det som en stor dåd, at han vinder kampen. Conan, der hugger folk ned i hobetal, ville le hånligt af den slags.

Der er samtidig noget lavt, beskidt over Lankhmar-fortællingerne. Fafhrd dræber i vrede en uskyldig dreng i ”Ill Met In Lankhmar”. Han beklager det senere, men uheldet er symptomatisk for teksternes voldsomhed. Heltene er anløbne, for ikke at sige umoralske, og deres adfærd afspejler sig direkte i novellernes tematikker, der handler om tyveri og hævn. De horer, drikker og stjæler. Faktisk regner både Fafhrd og Gray Mouser sig som store tyveknægte. Vi kan f. eks. også notere os, at Gray Mouser har et erotisk forhold til to mindreårige piger – noget man næppe vil finde i fremstillet på samme måde i nogen tekst i dag.

Paperback, Ace Books 1970

Paperback, Ace Books 1970

De tidlige Lankhmar-fortællinger fra 40’erne og 50’erne opererer med andre ord i en moralsk gråzone, som gør dem særdeles spændende. Og fordi det hele udspiller sig i små dramaer, er historierne behageligt fri for de ulidelige pompøse træk, som Tolkien føjede til fantasy-litteraturen.

Den mesterlige storhed, der er over Leibers fortællinger, ligger imidlertid hverken i handlingen eller tonen, det ligger i Leibers fabelagtige beskrivelser. Alene den fantastiske åbning på første bog viser den dybde, der ligger i sproget. Leibers på en gang sentimentale og til tider bitter kyniske beskrivelser fylder landet og byen Lankhmar med et taktilt nærvær, der gør den levende og rig på en mageløs facon. Hans tekster sender fantasien på himmelflugt og rejser eventyrlige verdener af kød og blod for os.

The Magazine of Fantasy and Science Fiction, april 1970. Bladet hvor antologiens titelhistorie, "Ill Met In Lankhmar", optrådte for første gang

The Magazine of Fantasy and Science Fiction, april 1970. Bladet hvor antologiens titelhistorie, “Ill Met In Lankhmar”, optrådte for første gang

Stemningsmæssigt bevæger Leiber sig fra det lette til det grumme, ofte i samme fortælling. Og selvom hans to hovedpersoner synes præcis lige så urørlige som alle andre eventyrhelte, formår han at give historierne en grad af usikkerhed, som er mere end sympatisk, den gør nemlig personerne menneskelige på en måde, vi sjældent møder det i fantasygenren.

De tidlige Lankhmar-noveller står som genremilepæle, men de må først og fremmest huskes som utroligt stærke tekster, der bliver båret af en smuk fornemmelse for sproget og en stor, stor kærlighed til stemningsbeskrivelser. Lankmar er liv og død, blod og vin, det grimme og skønne. Det er alt, hvad man kunne ønske sig af fantasy-litteratur, og er måske i virkeligheden et genremæssigt højdepunkt, der efterfølgende kun bliver mødt i mere eller mindre varierede og vellykkede afskygninger.

Jeg vender som sagt tilbage til Lankhmar i et senere indlæg, hvor jeg vil skrive lidt nærmere om Fritz Leibers hovedpersoner og selve historierne. Så lad os aftale at mødes i Lankhmar igen, hvor jeg giver en omgang på The Silver Eel. Vel mødt!

 

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Novellesamling

2 responses to “Fritz Leiber, Ill Met in Lankhmar (1995): Nogle tanker om Lankhmar

  1. Fremragende gennemgang! Jeg havde egentlig aldrig tænkt nærmere over at deres bedrifter var så relativt afdæmpede.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s