Fritz Leiber, Lean Times in Lankhmar (1996): Når hovedpersonerne bliver større end historien

Paperback, Millennium 1996. Forsiden er malet af Geoff Taylor

Paperback, Millennium 1996. Forsiden er malet af Geoff Taylor

Nu skal vi til Lankhmar igen. Jeg skrev lidt om historierne for nogen tid siden og omtalte blandt andet, at indeværende serie er en genudgivelse af de såkaldte Sword-bøger; antologier som Fritz Leiber selv sammensatte. Lean Times in Lankhmar samler Swords in the Mist (1968) og Swords Against Wizardry (1968) – bøger, der i hovedtræk indeholder noveller skrevet mellem 1959 og ’68. Undtagelsen er den berømte kortroman Adept’s Gambit udgivet i 1947 – den historie, hvor seriens hovedpersoner Fafhrd og Gray Mouser optræder for første gang.

Indrømmet, udgivelsessituationen er lidt kompliceret og i virkeligheden ikke specielt relevant for andre end Leiber-entusiaster. Her skal vi da heller ikke bruge mere tid på det, men i stedet samle tråden op fra mit sidste Lankhmar-indlæg og se nærmere på Fafhrd og Gray Mouser. Det er nemlig tankevækkende, at næsten uanset hvor man ser Lankhmar omtalt, så bliver seriens hovedpersoner fremhævet som noget særligt. Faktisk bliver de typisk nævnt som to af de bedste skikkelser, fantasylitteraturen til dato har frembragt. Nu skal man jo ikke lade sig rive med af den slags overstadige udtalelser, men ikke desto mindre er jeg mere eller mindre enig.

Paperback, Millennium 1996

Paperback, Millennium 1996

Fafhrd og Gray Mouser er helt, helt særlige. De ligner på en gang noget ganske velkendt, men undviger på samme tid alle klichéer. Fafhrd er den store barbarkriger fra det høje nord og Gray Mouser den lille, listige lurifaks. Rollefordelingen kunne dermed synes på plads – den ene stærk og tungnem, den anden væver og kvik. Sådan er det bare ikke. Begge Leibers hovedpersoner er nemlig intelligente og særdeles velartikulerede – Fafhrd, der er opdraget i en skjaldetradition, har en romantisk, digterisk åre, mens Gray Mouser har et sært storbykynisk, poetisk sprog.

Samtidigt lever ingen af de to op til fantasy-genrens vanlige heltekonventioner – de er tyvagtige, selvretfærdige kværulanter, der ikke løfter en finger uden, at det er for egen vindings skyld. Om noget er de perfekte eksempler på moderne anti-helte. Vel at mærke ikke plagede helte som Moorcocks Elric eller Salvatores forlorne outsider Drizzt, men anti-helte, fordi de er så pokkers menneskelige. Fafhrd og Gray Mouser horer, drikker, lyver og stjæler, og Leiber nyder at sværte sine hovedpersoner til. Ja, i novellen ”Stardock” får han endda et sted antydet Gray Mousers biseksualitet og dermed bevæget i hvert fald den ene af sine karakterer helt ud i en absolut gråzone.

Fritz Reuter Leiber (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1930

Fritz Reuter Leiber (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1930

Med så stærke hovedpersoner er det måske ikke så sært, at de tiltrækker sig en hel del opmærksomhed på bekostning af historiernes egentlige handling. Og Leiber var vel i virkeligheden klar over dette; Lean times in Lankhmar åbner med novellen “The Cloud of Hate”, hvor onde kultister fremmaner en dødbringende tåge, der hjemsøger Lankhmars gader. Det absurde er her, at hele novellen mere eller mindre bliver udgjort af Fafhrd og Gray Mousers evindelige mundhuggerier. De to venner småskændes som altid og er så opslugt af dem selv, at de næsten ikke bemærker det, der sker omkring dem. Historien passerer dem så at sige forbi, mens de indædt diskuterer. For mig at se er det indbegrebet af en Lankhmar-fortælling.

Historierne er og bliver nemlig påskud for at iscenesætte de to hovedpersoner og deres tirader. Man kunne måske være fristet til at tro, at det er kedeligt, men så tager man fejl. Leibers pen er fyldt med et ekstremt rigt sprog, der balancerer mange stemninger på en gang. Humor, gru, grimhed og skønhed væves sammen og får ord gennem Fafhrd og Gray Mousers vedvarende palaver. Hovedpersonerne er med andre ord ekstremt moderne og meget langt fra fantasygenrens hang til det englændere kalder medievalism. De ligner os selv i deres uendelige navlepilleri og trang til at blive hørt.

Paperback, Ace Books 1968

Paperback, Ace Books 1968

Den bedste novelle i bogen, der har givet navn til hele bindet – ”Lean Times in Lankhmar” – er måske en af de bedste Fafhrd og Gray Mouser-fortællinger i det hele taget, fordi alle Leibers atypiske genretråde her kommer sammen på fineste vis. Vores to venner er forarmede og desillusioneret gået hver til sit – Gray Mouser er kommet i stald hos en pengeafpresser, og Fafhrd har slået sig ned i templernes gade som asketisk munk. Det kommer til at danne afsæt for en længere, forvrøvlet fortælling, hvor Leiber ruller hele Lankhmars sorthumoristiske herlighed ud for os. Grundtonen er så vidunderligt amoralsk og skæv, at man ikke kan andet end at elske den. Bogens øvrige noveller har alle rigtigt fine elementer, men ingen har samme gennemslagskraft som denne.

Paperback, Ace Books 1968

Paperback, Ace Books 1968

Som sagt, kan jeg kun give folk ret, når de fremhæver Fafhrd og Gray Mouser som helt særlige skikkelser. Leibers evigt-snakkende helte er større end stort set alle andre fantasy-hovedpersoner, jeg kan komme i tanke om. Faktisk er det måske kun Mervyn Peakes forrygende persongalleri, der kommer i nærheden af Leibers hovedpersoner.

Hvor eksempelvis barbaren Conan synes at gå i et med fortællingen og være en del af novellens plot, er det anderledes med Leibers helte. Historierne kan slet ikke rumme så store personligheder; de sprænger ganske enkelt eventyrets rammer og bliver det egentlige omdrejningspunkt. Alt glider i baggrunden for Fafhrd og Gray Mouser, der, som de tyve de er, stjæler vores opmærksomhed. De gør eventyret – en af fantasygenrens grundpiller – til noget underordnet. Faktisk kræver det en hel metropol for at overdøve de to hovedpersoner, og den metropol er Lankhmar – seriens tredje stjerne. Byen Lankhmar skal da også være udgangspunkt for det næste indlæg om Leibers sword and sorcery-serie.

Fantastic, november 1959. Bladet hvor "Lean times in Lankhmar" blev trykt for første gang

Fantastic, november 1959. Bladet hvor “Lean times in Lankhmar” blev trykt for første gang

 

Reklamer

3 kommentarer

Filed under Novellesamling

3 responses to “Fritz Leiber, Lean Times in Lankhmar (1996): Når hovedpersonerne bliver større end historien

  1. Henning Andersen

    Det er ikke det gevaldige jeg har læst af Leibers produktion, og det er yderst begrænset hvad jeg har læst af historier fra Lankhmar.
    Ikke desto mindre har jeg et bud på, hvorfor figurerne gebærder sig som de gør.
    Leiber var ud af skuespillerslægt og han var selv skuespiller en overgang. Han har vist endda skrevet nogle skuespil. For ihvertfald er hans “The Big Time”, som er en roman i ChangeWar-serien, så udpræget et kammerspil, at det ingen sag ville være hvis nogen ville opsætte det på en intimscene. Fra samme univers har vi novellen “No Great Magic” (oversat til dansk som “Ingen Større Kunst”, Fire Tidsrejser, Tangentserien 1978) der foregår i et teater – et lidt underligt et, men alligevel. Og det er måske derfor Grey Mouser og Fahfrd opfører sig lidt som “Rosenkrantz og Guildenstierne er døde” eller Estragon og Vladimir i “Mens Vi Venter På Godot”.
    Det er ihvertfald et forslag. Og iøvrigt: – god artikel (som sædvanlig)!

  2. Martin

    Det er afgjort en rigtig god iagttagelse. Jeg tror, at du har helt ret. Jeg har ikke selv tænkt over det, men du rammer jo præcis sømmet på hovedet her og får indkredset et væsentligt udgangspunkt for novellernes struktur. Meget, meget fint. Det er bestemt en tese, jeg vil tænke videre med. Mange tak!

    • Henning Andersen

      Helt iorden – og selv tak for nogle glimrende artikler.
      Der var et “makkerpar” mere jeg ikke ville nævne, i første ombæring, idet det kunne opfattes som en plathed, hvilket det langtfra er – det er bare fra en helt anden genre. Nemlig de to hovedpersoners ret store lighed med Gøg og Gokke. Muligvis kun inde i mit hoved – men måske en overvejelse værdig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s