Clyde Caldwell på godt og ondt

Paperback, Avon Books 1978

Paperback, Avon Books 1978

For alle, der er vokset op med Dungeons & Dragons, TSR og sværdsvingende fantasy, er Clyde Caldwells streg uden tvivl så velkendt, at den øjeblikkeligt udløser små nostalgiske stik i hjertet. Sådan får jeg det i hvert fald, når jeg ser en af hans efterhånden mange forsider. Navnlig hans billeder fra 80’erne.

Paperback, Zebra Books 1979

Paperback, Zebra Books 1979

Caldwell var en af den håndfuld professionelle tegnere, der fik så godt som fast arbejde hos rollespilsfirmaet TSR i begyndelsen af 80’erne. Sammen med en skikkelse som eksempelvis Larry Elmore var de et udtryk for en helt ny professionalisme fra spilfirmaets side, der mere eller mindre automatiske placerede TSR kilometervis over den vildsomme underskov af små firmaer og forlag, der ikke kunne trække på samme kunstneriske niveau.

Hardcover, Nelson Doubleday 1981

Hardcover, Nelson Doubleday 1981

TSR fik dermed et markant udtryk, der i kraft af en mand som Caldwell trak direkte på de ældre pulpforsider fra det store fantasy/horror-boom i 60’erne. Faktisk kom TSR, der også udgav en stadig strøm af fiktion, til at forlænge 60’ernes pulp-revival. Man kan navnlig opfatte Caldwells stil som en hyldest til de forsider, der prydede 60’ernes fabelagtige paperbackudgivelser. Han fortsatte på den led pulptraditionen ind i 80’erne og opflaskede en helt ny generation af læsere (som f.eks. mig selv) med visuelle indtryk lånt fra 20 år gamle bøger.

Paperback, Zebra Books 1978

Paperback, Zebra Books 1978

Det skal dog også bemærkes, at Caldwell naturligvis også påførte udtrykket sit eget fingeraftryk, og selvfølgelig snakker 80’ernes pågående æstetik ligeledes med i billederne. Den svulstige, muskelglinsende hyldest til kroppen er eksempelvis afgjort et barn af tiden. Selve legen med det fremmedartede, magiske og skildringen af sære monstre er imidlertid Caldwells egen. Man er derfor aldrig i tvivl, når man ser hans magisk, tågede landskaber med gudesmukke kvinder og reptiliske væsner med glødende øjne.

Paperback,  TSR 1990

Paperback, TSR 1990

Og Caldwell er skam stadig aktiv. Det fremgår dog ikke af indeværende indlæg, som fokuserer på hans produktion fra slutningen af 70’erne til begyndelsen af 90’erne.

Paperback, TSR 1992

Paperback, TSR 1992

Sandt at sige er Clyde Caldwell ikke en af mine favoritter. Hans stil bliver for pæn, for velfriseret og svulstig på en dum Hollywood-facon, der ikke bider på mig. Ikke desto mindre har han sine nostalgiske kroge i mig, og jeg må blankt erkende, at hans forsider har en plads i mit sentimentale samlerhjerte.

Hvad med dig – mon ikke du har det på samme måde?

 

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, Ace Books 1978

Paperback, TSR/Penguin Books 1991

Paperback, TSR/Penguin Books 1991

Paperback, Ace Books 1980

Paperback, Ace Books 1980

Paperback, TSR 1990

Paperback, TSR 1990

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, TSR 1990

Paperback, TSR 1990

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, TSR 1989

Paperback, TSR 1989

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, TSR 1989

Paperback, TSR 1989

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, Avon Books 1979

Paperback, TSR 1989

Paperback, TSR 1989

Paperback, Avon Books 1980

Paperback, Avon Books 1980

Paperback, TSR 1989

Paperback, TSR 1989

Paperback, DAW Books 1981

Paperback, DAW Books 1981

Paperback, TSR 1989

Paperback, TSR 1989

Paperback, Pocketbooks 1982

Paperback, Pocketbooks 1982

Paperback, TSR 1988

Paperback, TSR 1988

Paperback, Questar 1990

Paperback, Questar 1990

Paperback, TSR 1987

Paperback, TSR 1987

Paperback, TSR 1984

Paperback, TSR 1984

Paperback, TSR 1987

Paperback, TSR 1987

Paperback, TSR 1984

Paperback, TSR 1984

Paperback, TSR 1986

Paperback, TSR 1986

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “Clyde Caldwell på godt og ondt

  1. Henning

    Ursula LeGuin har et sted skrevet, at det rimeligvis må være sådan, at når man hører en violinist, så sammenligner man ikke med det naboens søn vrider ud af kassen, men med de bedste violinister man har hørt. Ligeledes har jeg det med diverse covers af diverse illustratorer (alright: kunstnere, thi hvad er kunst og hvad er håndværk?).
    Og det vi primært har at gøre med i mange tilfælde, er forsøg på at “ramme” den uhyrligt vanskelige trekants-komposition. Og uden at devaluere denne verdens Caldwellere, Borisere, Kellyer m.fl. er og forbliver mesteren, i denne disciplin, Frank Frazetta.

    • Martin

      Frazetta er en af genrens mestre – eller måske rettere mesteren. Jeg har skam også planlagt et indlæg om ham i det nye år. Caldwell har (som indlæggets overskrift siger: på godt og ondt) et helt særligt nostalgisk greb i mig, der får mig til at smile hver gang jeg ser et af hans billeder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s