David Pinner, Ritual (1967): I The Wicker Mans skygge

Paperback, Finders Keepers 2010. Forsiden gentager den oprindelige udgivelse fra '67. Det er desværre ikke oplyst, hvem der har tegnet den fabelagtige forside. Jeg er helt pjattet med den - et stykke prima psykedelisk kunst

Paperback, Finders Keepers 2010. Forsiden gentager den oprindelige udgivelse fra ’67. Det er desværre ikke oplyst, hvem der har tegnet den fabelagtige forside. Jeg er helt pjattet med den – et stykke prima psykedelisk kunst

I sin debutroman Ritual fra 1967 tager dramatikeren David Pinner os med på et udsyret rædselstrip til det landlige England. Bogen er en bizar fortælling. Handlingen snor sig sidelæns frem og gennemsyres af pludselige metakommentarer fra forfatteren, impulsive sidespring i historien og lange dialoger. Alt sammen ting, der gør Ritual til alt andet end hverdagskost. Og ligegyldigt hvor ofte den bliver fremført som horrorroman, ændrer det ikke ved, at den er andet og meget mere end gys, hvis den da i det hele taget kan defineres som gyser.

Handlingen kan i grove træk beskrives som et mordmysterium. En lille pige dør under, hvad der umiddelbart antages at være en ulykke, da hun leger i et stort egetræ uden for landsbyen Thorn. Ulykken påkalder sig imidlertid kriminalbetjenten David Hanlins opmærksomhed, fordi han instinktivt fornemmer, at der må være tale om et mord.

Paperback, Finders Keepers 2010

Paperback, Finders Keepers 2010

Hanlin er ikke nogen helt almindelig betjent. Han er nemlig ude på en sær heksejagt mod en okkult tilstedeværelse i det ellers velfriserede England. På næsten Lovecraftiansk vis får Pinner antydet hekse og satanisters eksistens i den smilende landidyl, og det er præcis dette uvæsen, kriminalbetjent Hanlin har sat sig for at bekæmpe – og det mere eller mindre uden sine overordnedes tilladelse.

Snart viser det sig da også, at alt ikke er, som det bør være i landsbyen. Meget tyder på, at pigen rent faktisk blev myrdet i en form for rituel ofring under egetræet, og hvad værre er – hele landsbyen dækker over noget. Måske var flere af landsbyboerne med i drabet på pigen? Ja, måske blev offeret endda udført af pigens nærmeste familie!

Paperback, Arrow Books 1968. Billigbogsudgaven der udkom året efter bogens første lancering. Denne opnår ikke helt samme priser på nettet, som den oprindelige hardcover-udgivelse

Paperback, Arrow Books 1968. Billigbogsudgaven der udkom året efter bogens første lancering. Denne opnår ikke helt samme priser på nettet, som den oprindelige hardcover-udgivelse

Spørgsmålene er mange, og Hanlins efterforskning bliver hurtigt ganske vanskelig, fordi landbyens indbyggere trækker betjenten rundt ved næsen og holder ham for nar. Faktisk er det nærmest som om, indbyggerne opfører en form for maskerade, der skal aflede Hanlins opmærksomhed fra den midsommernat, som hastigt nærmer sig.

Ved at beskrive plottet i Ritual sker der en kunstig stramning af teksten, som gør den mere konform, end den rent faktisk er. Sammenblandingen af paranoia, okkultisme og sort humor gør afgjort bogen til en atypisk kriminalroman, men dertil kommer David Pinners groteske persongalleri og ikke mindst det sært kringlede, betagende sprog.

Vores hovedperson David Hanlin er eksempelvis en puritansk fanatiker, der på nærmest vampyrisk vis kun dårligt tåler sollys og må gå med solbriller for at beskytte sit syn. Faktisk er han så modbydeligt usympatisk, at David Pinner et sted henvender sig direkte til læseren og spørger, om ikke Hanlin vitterligt er et frastødende menneske! Mr. David Hanlin really is a distasteful homo sapien, isn’t he? (s. 32). Dertil kommer landsbypræsten, der tilsyneladende ikke længere kan tage sin tro alvorligt. Hans kristendom er blevet et spørgsmål om teatralsk retorik, og mon ikke han har indset, at de sande guder findes et helt andet sted? Så er der også den fallerede sataniske skuespiller, som bor på herregården og tydeligvis er i besiddelse af en form for overnaturlige evner samt den hysteriske mor til den dræbte pige, der opfattes af alle som heks, og den ekstremt liderlige teenagedatter Anna og så fremdeles. Alt sammen karikerede, groteske figurer, der bugner af ordtunge metaforer og hengemt ubehag.

Hardcover, Chivers Press 2012

Hardcover, Chivers Press 2012

Der er afgjort noget kafkask over Ritual, hvor fremmedgørelsesmotivet gennemspilles for fuld udblæsning. Og helt konkret citeres Kafka da også i form af i de tre navnløse arbejdsmænd, der tilsyneladende altid optræder i gruppe og fungerer som en form for bisiddere til alle romanens burleske optrin. Der er imidlertid ikke noget kafkask over Pinners sprog.

Romanen er overlæsset, fyldt til bristepunktet med billedtungt prosa. Den svinger mellem det nærmest hypnotiserende, som i bogens åbning, der måske er en af de bedste, jeg har læst meget længe, til det tåbeligt komplicerede. Der er stor skønhed i åbningens beskrivelse af den døde pige, der ligger i græsset under det gamle egetræ, mens en sommerfugl leger omkring hende. Men arkadiske passager som denne må konstant rømme pladsen for sorte, satiriske beskrivelser, som da Pinner sætter ord på herregårdens hushovmesters tænder:

Martin smiled. He was all gums, pink gums. His teeth were like a four year old’s, very tiny and eager to bite anything. Absolutely anything (s. 104).

For Pinner handler det om at vise os den moralske råddenskab under overfladen. Solen skinner, og alt ånder fred i landidyllen, men man skal blot kradse en smule i skønmaleriet, før en pilrådden underverden kommer til syne. Og kriminalbetjent Hanlin ikke bare piller, han river i overfladen og blotlægger den okkulte, uforskammede underverden fyldt med sex, begær og hedensk livssyn. Men dets mere Hanlin blotter, dets mere spørger vi os, hvem der egentlig er den afsporede – landsbyens hedninge eller den asketiske betjent? Ritual udforer den konservative Hanlins verdensbillede – og dermed udfordrer Pinner hele det konservative Englands moral.

Paperback,  Ediciones Alpha Decay 2014

Paperback, Ediciones Alpha Decay 2014

Ritual er et stykke 60’er-modkultur, der bruger satanisme, sex og okkultisme som spejl rettet mod den ældre generation og deres hykleriske forestillinger og ret og orden. En pointe, der til stadighed skærpes og udfoldes i sin definitive form, da Hanlin på romanens sidste side endeligt finder frem til bogens morder.

Den verden, David Pinner åbner med Ritual, er fremmedartet og vanvittig, men mest af alt er den tung og fyldt med indtryk. Landskabet og naturen presser sig på i romanen som en faretruende, vild kraft, der hele tiden ligger på lur, parat til at sluge det såkaldt civiliserede (kristne) menneske. Alle bogens vilde, erotiske, okkulte og morderiske dele udspiller sig hovedsageligt under åben himmel ude i skoven, på marken eller ved kysten. Det sker ikke inde i byen, men derimod ude hvor bakkerne er vildsomt overgroende. Natur og menneske står i opposition i bogen – og selvfølgelig er der her tale om en indre konflikt mellem puritaneren Hanlin og landsbyens fordærvede skikkelser.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Ritual er en fascinerende bog. Det er en kompliceret og skæv roman, men derfor også en roman, der er langt mere interessant end så meget andet. Den udfordrer genreskel, udfordre læseren sprogligt og skaber et univers fyldt med skønhed, hengemt, overmodent natur og menneskelig tåbelighed.

Ritual er afgjort et stykke kunst, der fører os helt tæt ind på livet af et England i en brydningstid. Den sætter metaforisk ord på generationskløften og giver og et fremragende blik på det såkaldte ungdomsoprørs kamp mod forældregenerationens omklamrende moralbegreber. Alt sammen sovset ind i gys, okkultisme og kropsvæsker – Fabelagtigt!

Normalt nævner jeg ikke filmatiseringer, men Ritual er en undtagelse. Dels fordi romanens skæbne er nært knyttet til en film og dels fordi vi her har fat i en af mine yndlingsfilm. Det drejer sig om den ikoniske The Wicker Man fra 1973. Ritual er således næsten bogen bag filmen – forstået sådan, at der indledningsvist var tale om en egentlig filmatisering, men romanforlægget blev pludselig forkastet og Anthony Schaffer skrev i stedet et manuskript baseret på egne idéer. Alle der sammenligner Ritual og The Wicker Man vil imidlertid finde så mange lighedspunkter, at det grænser til en krænkelse af Pinners ophavsret, når han ikke krediteres i filmen.

The Wicker Man, filmplakat 1973. Den ikoniske "wicker man pryder naturligvis plakaten. Han optræder ikke i bogen - så er det afsløret

The Wicker Man, filmplakat 1973. Den ikoniske “wicker man pryder naturligvis plakaten. Han optræder ikke i bogen – så er det afsløret

Ritual udkom oprindelig i et ganske lille oplag, og tilknytningen til The Wicker Man har gjort den til et eftertragtet samlerobjekt. Bogen har derfor opnået skyhøje priser på Nettet, men heldigvis genoptrykte det lille indiepladeselskab Finders Keepers bogen i 2010 og gjort den tilgængelig igen. Tak for det. Senere har andre fulgt trop, men ingen andre har genbrugt bogens fantastiske, oprindelige forside. Ikke desto mindre kan vi nu alle opleve Pinners formidable, vanvittige prosa, der står for læseren som et på samme tid smukt og hæsligt stilleben, fyldt med fordærvet mundgodt.

Læg i øvrigt vejen forbi Finders Keepers. De udsender glemte, sjældne psykedeliske ting fra 60’erne og 70’erne – også nogle scores og soundtracks fra genrefilm. Jeg er sikker på, at du finder et par ting, der kunne være interessante at se nærmere på.

 

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Roman

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s