Svar på tiltale

Internettet glemmer aldrig!

I sidste uge bragte jeg et lille indlæg om Nikolas Schreck, musikkollektivet Radio Werewolf og deres interesse for H. P. Lovecraft. I indlægget henviste jeg til et gammelt interview fra ’88, der har fundet vej ud på Youtube. Her kan man høre, de interviewede fortælle om deres skøre socialdarwinistiske tanker og ganske vidtløftige idéer om potentialet bag deres musik. Musik komponeret med en særlig frekvens, der er beregnet til at kontrollere og påvirke masserne. Gulp.

Forleden fik jeg så en mail fra Nikolas Schrecks talsmand, der gennem en dansk Fra Sortsand-læser var blevet opmærksom på min omtale af kollektivets kobling mellem satanisme, nynazisme og Lovecraft. Den kommentar skal derfor bringes videre her – ikke mindst fordi forholdet til Lovecraft uddybes.

Her er mailen:

Det er åbenbart magtpåliggende for Nikolas Schreck at tage afstand til sin okkulte fortid. Det kan jeg ikke fortænke ham i. Imidlertid fik jeg også tilsendt programmet for et ældre Radio Werewolf-arrangement. Programmet kan du se her, og sandelig om vi ikke møder Lovecraft igen. Denne gang citeres ”The Music of Erich Zann”. Et spændende citat, der så at sige skal stemme læseren i forhold til aftenens program og apokalyptiske overtoner.

rw program inner zann

Hvor absurd og usympatisk Radio Werewolfs kunstprojekt end måtte være, er det fascinerende at se, hvordan Lovecrafts kosmiske gru kan transformeres og forskydes ind i en helt anden genre og sammenhæng. Ikke mindst er det ganske spændende at læse, hvordan Schreck så sig som en del af ”Lovecraft-generationen” – et begreb, der faktisk både er ganske snurrigt og noget, som man måske burde arbejde videre med. Schrecks forhold til Lovecraft går i hvert fald dybere, end jeg umiddelbart antog, hvilket jo bare gør emnet endnu mere interessant.

Nuvel, tak for kommentaren fra hr. Schrecks bagland og hans danske ”student”. Det er absolut fascinerende at følge genrelitteraturens veje – eller i dette tilfælde måske rettere afveje.

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “Svar på tiltale

  1. Henning

    Det er da alle pengene værd! Han tager afstand fra sin fortid, og tillader i den anledning sin talskvinde at fremsende et bedaget program. Fantabulastisk! Jeg tvivler iøvrigt stærkt på, at det er hans oprindelige efternavn og tantrisk buddhisme indeholder (også) ganske “kropslige” øvelser, hvorfor han helt lavpraktisk ikke har flyttet sig så langt, heller, selvom det lyder vældigt “asketisk” og kosmologisk.

    “Lovecraft-generationen” – der kan vel, i og for sig, argumenteres for at Lovecraft fik en renæssance i sidste halvdel af tresserne og første del af halvfjerdserne. Men at udgivere, fans og læsere ligefrem skulle kunne betegnes som en særlig generation – arh, c’mon! Det kunne lige så godt være Tolkien-generationen eller Conan-generationen eller Marvel-generationen. Men det kan da godt være, at det bør undersøges nærmere.

    En sidste ting: når det nu skal være okkult og mystisk og alting, så lyder Werewolf Radio umiddelbart rigtigt hyggeligt og man kan tude mod fuldmånen og alting. Det er dog værd, at bringe i erindring, at begrebet “werwolf” bl.a. dækker over indsatsstyrker, næsten selvmordsterrorister, der skulle gøre livet surt for sejrherrerne, også efter Det Tredje Riges fald. Tjek Aksel Sandemose. Med vanlig sans for mangel på finesse konstrueredes dette (dæk)navn aud fra “Adolf” – en “moderne” udgave af goternavnet “Athaulf”, Fader-Ulven. Vi taler “Den Brændte Jords Taktik”. Så selvom Radio Varulv kunne være et udmærket navn til en podcast om skræk-litteratur – på dansk grund – så har det ret voldsomme associationer på tysk. Ikke helt uskyldige. Og så har jeg slet ikke berørt sympatien for Charles Manson. Det er et kapitel for sig.

    • Martin

      Der er afgjort noget sært bagvendt i både at lægge frem og lægge afstand til fortiden i samme bevægelse, men omvendt er det jo sjovt at få trukket Lovecraft-relationen tydeligere op. Jeg synes faktisk, at begrebet om ”Lovecraft-generationen” er lidt spændende. Strengt taget er det naturligvis noget vrøvl, men som begreb for at indfange den gruppe af forfattere, der i 60’erne specifikt tog Lovecraft til sig, er det faktisk interessant. Lovecraft-receptionen fik sin egen karakter og bar bl.a. med til en interesse for okkultisme, spiritisme og satanisme, som hverken Howard- eller Tolkien-receptionen udløste. Begrebet kan naturligvis ikke tages for bogstaveligt, men som løs reference er det da en ganske sjov term. Måske man skulle lege lidt videre med den? Jeg tror næsten, det fortjener et fremtidigt indlæg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s