Det rene barbari

Paperback, Popular Library 1970

Paperback, Popular Library 1970

Robert E. Howard tog alt der karakteriserede barbarbegrebet og transformerede det rå, uciviliserede og voldsomme til tegn på autencitet, oprigtighed og frihed. Det tog ham flere forsøg før Conan langt om længe trådte frem på pulpbladenes sider, men en dag var han der pludselig. En antihelt der udfordrede de kultur- og civilisationsværdier, som vi normalt omgiver os med. Fuld af foragt for blødsødenhed, voksede Conan sig til en af de væsentligste skikkelser fantasylitteraturen har frembragt, og barbarens afkom blev talrigt.

Paperback, Warner Books 1979

Paperback, Warner Books 1979

Allerede i Howards samtid begyndte man at plagiere Conan, men det var først med den store Howard/Lovecraft-renæssance i 60’erne, at det vi i dag kan kalde barbargenren for alvor kom i gang. Det var i hvert fald her, at den ene mere åbenlyse Conan-pastiche efter den anden blev udgivet og sådan har det faktisk været lige siden.

Hardcover, Berkley Putnam 1977

Hardcover, Berkley Putnam 1977

Jeg har en stor svaghed for barbargenren og alt klassisk Sword & Sorcery for den sags skyld. Barbargenren er imidlertid noget særligt. Når den er bedst, udfordrer den god smag og enhver form for politisk korrekthed med sin brutalitet og bloddryppende poetik. Sådan var det hos Howard, der i ny og næ lod sine ungdommelige magtfantasier løbe af med sig, og andre har siden grebet dette.

Paperback, Warner Books 1978

Paperback, Warner Books 1978

Barbaren er stærkere og renere end de korrumperede samfund han rejser igennem, og det giver ham retten til at se stort på lov, orden og menneskeliv. Han kan stjæle, dræbe, voldtage og gøre som han vil fordi han er et bedre menneske end de andre. Det er i hvert fald den filosofi, som Howard og hans senere disciple svøbte i tonstunge, muskelsvulmende mandekroppe. Den slags gør indtryk på drengeværelserne, hvor barbaren som frihedsmetafor går lige i blodet. Det gjorde den i hvert fald hos mig, da jeg læste Howard for første gang for snart længe siden.

Hardcover, Tor 2002

Hardcover, Tor 2002

God barbarfiktion følger Howards vej, men desværre er det de færreste, der har lyst eller tør gå linen ud. De får kolde fødder på grund af det amoralske og bøjer af for konventionerne og nedtoner Howards konfronterende stil. Barbaren bliver derved blødsøden og ligner pludselig en ganske ordinær helt – vel at mærke en letpåklædt en af slagsen – men ikke desto mindre en ganske almindelig hovedperson. Derved bliver barbaren desværre en ligegyldig karnevalsfigur og nærmest noget parodisk. Den hårde Howard-skoles barbar er imidlertid fortsat overmennsket vi alle frygter, hader og elsker. Han er en dybest set en modbydelig figur, men også et fantastisk, vrangvendt billede på os selv.

Paperback, Warner Books 1978 (2)

Paperback, Warner Books 1978

Det fordrer hensynsløshed, at skrive om barbaren, og måske mere is i maven end mange fantasyforfattere har – især nu om dage, hvor barbaren efterhånden er blevet helt ligegyldig. I hvert fald kan du i dette indlæg se et utal af fine barbarforsider, der lover meget, men viser sig at være ganske blodfattige og konforme i indholdet. Det er for mig at se et forræderi i forhold til både genren og læseren. Barbaren er nemlig alt andet end ordinær.

Paperback, Ace Books 1962

Paperback, Ace Books 1962

I mit univers skal barbaren afsøge grænser og udfordre os med sine stærkt antidemokratiske tendenser. Han skal være en småfascistisk linse, der vender op og ned på rigtigt og forkert og netop derfor bidrager til en forståelse af hvorfor vi selv handler som vi gør og værdsætter de værdier vi har.

Paperback, Warner Books 1976

Paperback, Warner Books 1976

Dertil kommer naturligvis også, at det er uforskammet underholdende, når barbaren først folder sig ud og hamrer fjender ned på stribe i et festfyrværkeri af blod og indvolde – men det er en helt anden snak.

Paperback, Ace Books 1964

Paperback, Ace Books 1964

Paperback, Warner Books  1978

Paperback, Warner Books 1978

Paperback, Ace Books 1975

Paperback, Ace Books 1975

Paperback, Tor Books 1986

Paperback, Tor Books 1986

Paperback, Ace Books 1976

Paperback, Ace Books 1976

Paperback, Tor Books 1982

Paperback, Tor Books 1982

Paperback, Ace Books 1979 (2)

Paperback, Ace Books 1979

Paperback, Timescape 1983

Paperback, Timescape 1983

Paperback, Ace Books 1979

Paperback, Ace Books 1979

Paperback, Sphere 1977

Paperback, Sphere 1977

Paperback, Ace Books 1983

Paperback, Ace Books 1983

 

Paperback, Sphere 1977

Paperback, Sphere 1977

Paperback, Bantam 1977

Paperback, Bantam 1977

Paperback, Signet Books 1988

Paperback, Signet Books 1988

Paperback, Bantam Books 1978

Paperback, Bantam Books 1978

 

Paperback, Pyramid 1971

Paperback, Pyramid 1971

Paperback, Belmont Books 1969

Paperback, Belmont Books 1969

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Berkley Books 1971

Paperback, Berkley Books 1971

Paperback, Popular Library 1970 (2)

Paperback, Popular Library 1970

Paperback, DAW 1977

Paperback, DAW 1977

 

Paperback, New English Library 1971

Paperback, New English Library 1971

Paperback, DAW Books 1981

Paperback, DAW Books 1981

Paperback, Manor Books 1977

Paperback, Manor Books 1977

Paperback, Dell Books 1969

Paperback, Dell Books 1969

Paperback, Leisure Books 1976

Paperback, Leisure Books 1976

Paperback, Dell Books 1970

Paperback, Dell Books 1970

 

Paperback, Leisure Books 1976 (2)

Paperback, Leisure Books 1976

 

 

Reklamer

3 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

3 responses to “Det rene barbari

  1. Henning

    Man kan ikke lave kulturrelativisme med hverken Howard eller Conan, idet begge er ganske fascistiske i deres handlingsmønstre og meningstilkendegivelser – endda har Conan en italiensk “tvilling”, Magiste, som Il Duce var yderst begejstret for. Samtidig er jeg ret sikker på, hvad Conan ville have gjort ved Abraham, hvis ikke “englen” havde grebet ind i ofringen af Isak. Og jeg ville sandsynligvis have klappet – sådan, “you mighty-thewed cimmerian”! Så – etik og etik; det er åbenbart en skrøbelig størrelse.
    Men jeg er helt enig i, at senere “barbarer” ikke har kunnet leve op til Conans “politiske linie”, og egentligt har udvandet konceptet. Og ligesom George Lazenbys “James Bond”, er Arnold Schwartzeneggers “Conan” en prut i en papkasse. Overhovedet ikke farlig – bare småt kørende. Alligevel mener jeg nu nok, at Karl Edward Wagners “Kane” har noget at fremvise, i kraft af et drive hentet lige meget fra Kain som Den Vandrende Jøde; og hvad med Elric of Melniboné? For altid, til alle tider, i alle dimensioner, at opretholde ligevægten mellem Orden og Kaos (ikke fjerne kaos – bare opretholde en balance). Meget etisk, hvabbehar?
    Hvis jeg troede på reinkarnation (et koncept der iøvrigt ofte misforstås af vesterlændinge, men det er en anden diskussion) kunne det godt falde mig ind, at udnævne Frank Miller til den genfødte Robert E. Howard, samt figuren “Marv” fra Millers “Sin City” til den genopstandne Conan. De er fælles om en hel del træk med forgængerne. Så “den slags” laves endnu, og jeg tror egentligt ikke at der er langt mellem snapsene, men blot at der bliver sprøjtet så meget hakkelse ud, at skoven drukner i træer.
    Iøvrigt – men det er en længere diskussion – er jeg sikker på, at der kan findes forbindelser mellem “barbaren” og “tricksteren” (Fritz Leiber har udskilt den ene fra den anden, men Fafhrd og Mouser er vel to sider af samme sag).

    • Martin

      Jeg er ikke sikker på, om jeg forstår dig ret i forhold til din indledende bemærkning om kulturrelativisme. Jeg ser egentlig min læsning af Howard/Conan som et forsøg på at komme overnes med Howards – i min optik – mindre sympatiske sider. Vel at mærke et forsøg på en læsning, der ikke skævvrider eller lægger ord i munden på ham. Jeg mener i hvert fald, at det er vigtigt, at vi på den ene eller anden måde forholder os til de underliggende idéer, som Howard bruger som afsæt for en del af hans hovedpersoner. I øvrigt en ret sjov tanke at se Marv som barbarens moderne inkarnation. Det er afgjort en god parallel og ja, Wagners Kane holder bestemt.

      • Henning

        Det er egentligt åndssvagt, at jeg i det hele taget er fascineret af “barbar”-universet, derhen at jeg filosofisk og politisk er stærkt “venstredrejet”. Min bemærkning om “kulturrelativisme” var nu heller ikke møntet på dig, men på tendensen til at “blødgøre” fortidige tildragelser, forfattere, figurer udfra en forklaring om: – at sådan var der jo mange der så på tingene, dengang (underforstået: – der er jo ikke dumme svin nu om dage; ha!).
        Min påstand, i den forbindelse, er at den Politiske Korrekthed (der allerede var en joke, da den blev formuleret) har gjort mere skade end gavn. Vi kan godt lide skarpe kanter – jeg kan, ihvertfald. Så det jeg mente – og måske ikke helt skarpt formuleret – var, at Howard, med sin Conan-figur, underminerer sit eget pro-amerikanske, pro-kristne, pro-racistiske standpunkt. Og det er det, der er den interessante dialektik – som ikke skal bortforklares, men derimod opleves. Det er der man bliver klogere.
        Apologier hører fanden til – tænk selv…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s