Monthly Archives: maj 2015

Robert M. Price, Blasphemies & Revelations (2008): En cthulhuid ørkenvandring

Hardcover, Mythos Books 2008. Forsiden er tegnet af Daryl Hutchison

Hardcover, Mythos Books 2008. Forsiden er tegnet af Daryl Hutchison

Jeg var ret begejstret, da jeg tilbage i begyndelsen af 2009 opdagede, at Robert M. Price havde udgivet en bog med om ikke alle så i hvert fald rigtig, rigtig mange af hans Cthulhu mythos-fortællinger. Price har betydet utrolig meget for den fortsatte, litterære diskussion af Lovecrafts prosa og poesi, han har ligeledes hevet gamle koryfæer ud fra glemslen og hjulpet nye forfattere ind i varmen. Meget af det er sket gennem Prices fremragende blad Crypt of Cthulhu, der med et par pauser udkom fra 1981 til 2001.

I midten af 90’erne indgik Price et samarbejde med Chaosium – dem med rollespillet Call of Cthulhu – om at redigere en serie af antologier, der tematisk samlede noveller om de enkelte guder fra den vidtforgrenede mytologi, som udsprang hos Lovecraft. Jeg har skrevet lidt om The Ithaqua Cycle her på bloggen, men der kom mange flere. Fælles for dem er, at Price takket være sit enorme kendskab til Cthulhu-genrens litteratur med sikker hånd har formået at udvælge både gamle klassiske fortællinger og nyere historier, som de fleste nok er ubekendte med.

Hardcover, Mythos Books 2008

Hardcover, Mythos Books 2008

Robert Price er med andre ord en af Cthulhu mythos-genrens helt store navne, og han har, som sagt, løbende selv skrevet noveller om samme emne. En samlet udgave af historier fra den store connaisseurs hånd virkede derfor tillokkende, men resultatet er desværre en pauver omgang. Ikke fordi Price skriver dårligt, heller ikke fordi Price er uopfindsom eller decideret kedelig, nej, pauver fordi bogen er så uendeligt konservativ. Mine alarmklokker begyndte egentlig allerede at ringe i den kortfattede indledning, som ellers er et interessant udsagn fra forfatteren.

Her formulerer Price nemlig den tanke, at hans noveller først og fremmest er et udtryk for den begejstring han føler for Lovecraft og alle Lovecrafts senere disciple. Som Price fortæller, så har han læst de gamle mestres noveller, udgivet deres noveller og det selv at skrive noveller i Lovecrafts ånd er sådan set bare et udtryk for samme form for værdsættelse. Det kan der være noget om. Det falder i tråd med de tanker, som Rasmus Wichman har formuleret herhjemme om, at det at skrive fiktion er tidens svar på fans behov for at indskrive sig i de universer, der begejstrer dem. Det ser jeg i sig selv ikke noget problem i. Der hvor Robert Price for mig at se falder igennem, er hans insisteren på at skrive noveller præcis som sine forbilleder. Altså at han ikke bare tematisk støtter sig til de litterære idoler, men at han også stilistisk, slavisk lægger sig i deres fodspor.

Robert McNair Price (født 7. juli 1954)

Robert McNair Price (født 7. juli 1954)

For mig at se er det en trist tilgang til fiktionen, der gør, at Prices noveller kan sammenlignes med en ”mal efter numrene”-malebog. Kunst kan man næppe kalde det. Motivet er defineret på forhånd, stilen er også fastlagt, det eneste, han skal gøre, er at smide et sted og en handling ind i systemet og vupti, så har han en mythos-fortælling a la Lovecraft, Bloch, Derleth eller hvem han nu har valgt at eftergøre.

Jeg har ikke talt bogens noveller, men der er mange, de fleste er relativt korte og falder mere eller mindre ensartet på stribe. De bliver vanskelige at skelne fra hinanden, og idéerne fortoner sig til en jævn, grå, fordringsløs grød. Men ret skal være ret. Price er dygtig til at finde interessante rammer for sine historier, og hans professionelle virke som akademiker og teolog kommer til sin fulde ret i teksterne. Prices akademiske tilgang var et af særkenderne ved Crypt of Cthulhu, og det samme gør sig gældende i novellerne. Der er således væsentlig mere substans bag hans håndtering af de esoteriske sider af Cthulhu-genres sværmerier for bøger og ritualer end mange af hans ellers bogglade forbilleder. På den intellektuelle side har Price i virkeligheden en stærk stemme, der på sæt og vis går længere end forlæggene, han elsker så højt, fordi Price er helt på hjemmebane her. Det er ganske enkelt bare ikke nok, fordi idéerne savner en klangbund i sproget. Uden selvstændigt æstetisk udtryk letter teksterne aldrig, men forbliver ligegyldige parafraser af den type, som mythos-fans har insisteret på at spytte ud i snart 80 år.

Crypt of Cthulhu, nr. 1 1981

Crypt of Cthulhu, nr. 1 1981

Enkelte af fortællingerne skiller sig dog også positivt ud. I ”The Deprogrammer” får en mand med speciale i at få folk ud af kløerne på religiøse sekter til opgave at hente en pige hjem fra en cthuluid kult. Den idé er udfoldet rigtig godt, navnlig fordi Price her primært støtter sig til en hårdkogt krimi-tone, og derved stiller sig uden for de sædvanlige forbilleders påvirkning.

En anden god historie er den korte spøgelsesberetning ” Midnight Mass”, der egentlig ikke er nogen mythos-fortælling. Her hører vi om en spøgelsesmenighed i en isoleret kirke, som Price, hans kone og et vennepar støder på da, da de er på vej til en konference.

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Eller det sidste eksempel, novellen ” Annotations for the Book of Night”, hvor Price blander mythos og moderne terrorisme med en tonstung tristesse. Også her synes Price at flytte sig langt væk fra sine forlæg, og pludselig opstår der noget spændende.

Et af de måske største problemer med novellerne i Blasphemies & Revelations er, at de for hovedpartens vedkommende er tandløse. De konservative fortællinger savner potens, stemning og overskud. Der er noget livløst over Prices historier, fordi alt stof er velkendt og udført med ganske få overraskelser. Hverken sprogligt eller i handlingen gør Price landvindinger, og med mindre man som læser har det fint med at lade sig underholde med bevidstløse gentagelser af samme gamle fortællinger om tentakler og bøger, bliver Prices fiktion mangelfuld.

Paperback, Chaosium 1993

Paperback, Chaosium 1993

For mig er Blasphemies & Revelations en stille, tør død. Den repræsenterer i virkeligheden meget af det, jeg bryder mig allermindst om ved horrorfiktion – nemlig den fordringsløse fremstilling, der uden modhagere præsenterer sig som historier, der skal underholde. Price er hverken en talentløs eller dårlig forfatter, han er bare uendeligt uambitiøs og vælger, i stedet for at bruge Lovecraft & co. som modus for at fortsætte udforskningen af idéen om kosmisk gru, bliver det til hyggelige, bedstemor-noveller. Bogen er håbløs og ve den, der forsøger at læse sig gennem dens mange noveller. Det blive ren lang ørkenvandring, som de færreste vil stå igennem.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Et interview mere – denne gang med mig selv

Henrik Harksen har lavet et lille interview med mig. Det handler mest om min roman Åndemanerne – vi kommer dog også ind på andre ting som kunne være af interesse for folk, der frekventerer Fra Sortsand. Vi gentager tilmed øvelsen under årets Fastasticon i morgen kl. 14.00-15.00. Det bliver sikkert helt sjovt.

God weekend

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Forlagshistorier: Bjarne Castella fortæller om mystik, 70’erne og bladudgivelser

Mine damer og herrer, så bliver det underholdende. Jeg har nemlig haft lejlighed til at lave dette lille interview med Bjarne Castella – forfatter, forlægger, bladmand og alt mulig andet. Castella udsendte i ’79 Det Mystiske Danmark på sit eget forlag Castella Press, og her kan du høre nærmere om bogen samt en hel masse mere, der berører Bjarnes virke som redaktør og skribent. Det bliver en fodtur tilbage til en anden tid, hvor et lille forlag – med sans for kulørte udgivelser – havde væsentligt andre vilkår end i dag.

Det er ikke så lidt, Bjarne Castella har bedrevet gennem tiden, men navnlig hans tilbageblik på arbejdet som forfatter og udgiver i 70’erne er særdeles underholdende læsning. Vi kommer omkring en del emner i løbet af samtalen, men en ting, der især har slået mig, er, i hvor høj grad verden har ændret sig siden den tid, Bjarne beskriver. Det kan næppe komme som nogen overraskelse for nogen, at trykte medier er pressede i dag, men det er nu alligevel slående, hvor meget der er sket, når man her i interviewet hører om indtægter på bladudgivelser og bøger som førnævnte Det Mystiske Danmark. Den slags findes bare ikke længere i dag.

Bjarne Castella er en mand med klare meninger og en kontant pen. Det kan mærkes i samtalen her, og jeg er rigtig glad for, at det kunne lykkes at få denne lille snak i stand. Noget, der faktisk ikke var helt let. Men et gammeldags brev på papir gjorde udslaget, og nu kan du her læse mere om Det Mystiske Danmark, de glade 70’ere og forlagsbranchen indefra.

 

***

Jeg har altid selv været fascineret af beretninger om overnaturlige hændelser uden dog egentlig selv at tro på den slags. Hvordan kom du selv ind på det spor?

Jeg har altid været interesseret i mystik og overtro – uden selv at tro 100 procent på det! Da jeg kom i Allers kulørte verden i starten af 1970’erne opdagede jeg hurtigt, at mystikken var et sikkert hit. Og dét fulgte jeg så op, da jeg startede for mig selv i pausen før jeg vendte retur til Aller.

Paperback, Castella Press 1979. Kolofonen oplyser i øvrigt, at bogen er trykt Skt. Hans aften

Paperback, Castella Press 1979. Kolofonen oplyser i øvrigt, at bogen er trykt Skt. Hans aften

Hvordan fik du idéen til Det Mystiske Danmark – altså en egentlig bog om emnet?

Jeg holdt, som sagt, i 1979 til 1983 en pause i arbejdet hos Aller Press og kørte mit eget forlag Castella Press, der primært udgav bladet Månedens Sensation. Bladet blev trykt på Specialtrykkeriet i Viborg, og de foreslog at jeg også udgav nogle bøger.

Tidligere havde jeg bl.a. skrevet den grinagtige succesbog om Glistrup (Glistrup – mand med meninger), som han brugte til at starte Fremskridtspartiet med, da bogen blev præsenteret af Vintens Forlag i Grøften i Tivoli i 1972!

Castella ved reception for Glistrupbogen 1972

Castella (t.v.) under receptioned for Glistrupbogen 1972

I bogen fortæller du, at der afgjort må være mere mellem himmel og jord. Var det til ære for stemningen og bogens læsere, eller mener du det?

Afgjort til ære for bogens læsere! Men med alderen spekulerer man jo mere og mere på, hvad der kan være mellem himmel og jord!!! Jeg har også skrevet flere ting om rejser tilbage til tidligere liv.

 

Kan du ikke fortælle lidt om arbejdet med Det Mystiske Danmark. Man fornemmer, at du har brugt tid på research – ikke mindst det spektakulære kapitel om ”Kussetræet”.

Bogens kapitler er om folk, som jeg havde haft kontakt med som journalist på ugebladet Rapport, hvor mine specialer bl.a. var gale mennesker og overnaturlige ting og sager. Bladet var dengang Danmarks tredje største og ganske uden sammenligning med den svinebunke, der i dag bærer navnet i et lille oplag.

Vi (min familie og jeg) holdt dengang til i et nybygget hus i Store Heddinge, og her fra og ned til Fakse talte man meget om Kussetræet, så det gav næsten sig selv.

 

Paperback, Vinten 1972

Paperback, Vinten 1972

De enkelte kapitler er præsenteret som samtaler eller interviews – i hvert fald de dele, der ikke er baseret på historisk stof. I bogen skriver du, at artiklerne er bygget på henvendelser, du fik på avisannoncer, hvor du efterlyste folk med sære, overnaturlige oplevelser. Hvordan kom det i stand? Hvor mange henvendelser fik du?

Puh-ha! Det er længe siden, men meget stof til mange artikler kom ved breve og opringninger, når man havde læst andre af mine ting.

 

Bilen klargøres til Det Mystiske Danmark 1978

Bilen klargøres til Det Mystiske Danmark 1978

Valgte du noget fra?

Masser! Jeg har nok skrevet et par hundrede artikler om sære emner, så bogen er et skønsomt udvalg af personer. Det skulle gå stærkt!

 

Som det fremstår i bogen, så opsøgte og interviewede du personerne. Samtalerne lyder meget alvorlige. Var alvoren noget, du skabte senere, da du skrev det hele sammen? Hvordan var det at sidde med folk og høre om deres overnaturlige oplevelser?

Det er forskelligt. Samtalerne skete med megen hygge, men alvoren blev jo strammet op i bogen. Dengang var alting mere muntert og røg og sprut en selvfølge i journalistverdenen.

 

Paperback, Castella Press 1979. En anden af Bjarnes bøger. Bemærk kapitlernes titler på bagsiden

Paperback, Castella Press 1979. En anden af Bjarnes bøger. Bemærk kapitlernes titler på bagsiden

 

Har du måske et par anekdoter fra dine overnaturlige historier? Var der episoder, som fik dig til at gyse? Eller måske bare nogle sjove minder fra tiden med samtalerne om alle de uforklarlige hændelser?

Puh-ha. Det er længe siden. Det sjoveste er nok da jeg havde en lidt tungnem søn af en kollega med til sjælevandring hos den senere meget kendte Rud Grand. Drengen begyndte pludselig at sige, at der var sand i hans sandaler, da han lå i trance på briksen. Hvor til Rud råbte: Hvad Fanden, Bjarne! Er det Jesus du har taget med???

 

Hvor meget tænkte du over dine kapitlers stemning? Du benytter dig tydeligvis af en del ”horror”-greb. Hvor vigtigt var det for dig at få dine læsere til at gyse lidt?

Meningen med bogen var entydigt gys og underholdning!

 

Du arbejdede altså bevidst med ”gyset” i bogen. Gjorde du dig tanker om stemningen, før du skrev, og kunne folk genkende deres fortælling, efter du havde taget den under behandling?

Gyset m. m. blev altid behandlet journalistisk, og jeg har altid vist folk, hvad jeg skrev om dem før tryk. Dengang ved oplæsning i telefonen. Faktisk har jeg aldrig oplevet klager selvom jeg har skrevet om de mest utrolige og fantastiske ting og sager.

 

Bjarne Castella med Kurt Thyboe på Rapport-redaktionen 1974

Bjarne Castella (t.h.) med Kurt Thyboe på Rapport-redaktionen 1974

Har du selv læst genrelitteratur – eksempelvis gys og gru? Kan du nævne nogle titler, der har inspireret dig?

Jeg har læst tonsvis af bøger. Primært historie og biografier – men også gys og gru. Kan ikke lige komme på nogle titler. Jeg ville oprindeligt være arkæolog, men endte som journalist.

 

E-bog, Castella Press 2014

E-bog, Castella Press 2014. Bjarne selv er på forsiden

Kan du sætte et par ord på, hvad du tror, gyset ifølge din opfattelse gør ved folk? Hvad er det ved gyset, der gør det så underholdende og tiltrækkende?

Gyset har vel eksisteret fra de fjerneste af vores forfædre – heraf er religioner og overtro vel udsprunget. Gyserfilm var hit i filmens fjerne stumfilmsbarndom og er det jo stadig – selv i vores utrolige Internetalder.

 

En stor del af bogens udtryk og stemning kommer fra dine fine fotografier. For det er da dig, der er fotografen, ikke? Kan du sige et par ord om billederne?

Nåh så fine er de vel heller ikke med den tids teknik. Jeg har fotograferet og filmet fra jeg var 12 år med eget mørkekammer i halvtredserne, da jeg gik på Frederikssund Private Realskole. I dag er det jo en leg at tage billeder og vi oversvømmes af dem.

 

E-bog, Castella Press 2014_2

E-bog, Castella Press 2014

Normalt når vi taler moderne horrorlitteratur, er 70’erne et ret vigtigt årti. Hvordan ser du Det Mystiske Danmark i forhold til det? Var der noget særligt i tiden, der gjorde en bog som din særlig relevant?

Intet specielt. Titlen blev valgt hurtigt med dyk i bunkerne. Kort efter fulgt op med “Din Blodige Fortid” om kapitler fra Danmarks historie.

 

Hvordan blev bogen modtaget?

Godt mener jeg. Husker ikke de gamle salgstal.

 

Bjarne Castella m ed direktør Holdt Hansen på Aller1986

Bjarne Castella (t.h.) med direktør Holdt Hansen på Aller 1986. Skål!

Forlaget Lademann havde senere, omkring 1990-91, stor succes med deres serie Mystikkens Verden. Var du for tidligt ude med din bog?

Måske. Lademann var jo en gigant helt uden sammenligning med mit lille forlag.

 

Hvad skete der med bind to? Hvorfor lavede du ikke flere bind?

Bind 2 udkom aldrig, for kort efter bogens udgivelse blev jeg opkøbt af Peter Gemzøe på forlaget Centerpress, hvor vi væltede udgivelser ud, til Peter gik på røven – og snød mig for en bunke penge, så jeg vendte tilbage til Aller Press.

 

C astella med sekretær på Aller Specialblade1989

Glade dage. Castella med sekretær som redaktør på Aller Specialblade 1989

Har du stadig ”mystisk” materiale liggende fra dengang?

Mere eller mindre – mit arkiv er stort – men mange af personerne fra dengang er jo ikke mere.

 

Du har haft en ret lang karriere på den kulørte side af forlagsbranchen. Hvor længe havde du Castella Press? Og kan du fortælle lidt om dine andre bøger. Har du en favorit?

Castella Press har sovet i mange år, men er nu genopstået med E-bøgerne. Mange er genudgivelser med ændringer, men jeg hitter stadig på.

Efter min uddannelse i A-pressen i 1960’erne (Næsten alle kom der fra dengang, fordi elever var billig arbejdskraft!) var jeg seriøs folketingmedarbejder på ugebladet Ingeniøren, der dengang blev udgivet fra et forlag lige over for Christiansborg i det hedengangne Dagens Nyheders gamle forlagshus, hvor jeg gæstede Snapstingets dengang meget, meget mere muntre stemning næsten dagligt. Samtidig skrev jeg Anders And-historier, som jeg startede på i elevtiden, fordi én historie gav det dobbelte af en månedsløn som elev!

Derefter var jeg Pressechef hos Dansk Textil Union, men blev træt af at skulle redde manufakturhandlere på druk ved messerne i Frankfurt for øretæver, fordi de ikke talte tysk!

Så kom jeg til Teknisk Forlag som redaktør af Ugebladet Dansk Byggeri, men kom så til Aller, da de startede deres egen konkurrent – Ugebladet Express – til Rapport, som blev udgivet sammen med svenskere. Bladene blev senere slået sammen i Rapport, men Express blev genoplivet i 80’erne, da jeg vendte tilbage til Aller som redaktør af specialblade samtidig med at jeg skrev muntre ting i Rapport.

Bjarne Castella - en bladudgiver anno 1993

Bjarne Castella – en bladudgiver anno 1993

I 1991 startede jeg aktieselskabet Kronborg Bladforlag, hvor jeg udgav magasiner i Tyskland m. omliggende lande. Var ved at starte op i England og Frankrig, da bogholderen hos min samarbejdspartner (et tysk trykkeri) stak af med 21 millioner mark, hvoraf de fem var mit forlags!

Det lukkede så i 1995, hvor jeg blev pressemand i Græsted-Gilleleje Kommune – senere Gribskov Kommune til min tvungne pension i 2010, hvor jeg blev 65 år.

 

Anders And? Hvor mange historier skrev du?

Det blev nok til mellem 2 og 3 hundrede. Mit speciale var Joakim von And, Georg Gearløs og Mickey og Fedtmule. På nettet figurerer jeg som forfatter de mærkeligste steder i Disney. Jeg startede i ’67 i min elevtid, men i 1972 opdage jeg og en anden forfatter, Joost, ved et tilfælde, at vores tekster også fandtes i Sverige! Gutenberg undskyldte og efterbetalte – jeg tror 50.000 kroner til mig og lavede ny kontrakt med noget højere priser – men siden blev ingen ideer godkendt! (Det var jo som små filmmanus, som der blev tegnet efter)

 

Bjarne Castella som giftefoged i 2005

Bjarne Castella som giftefoged i 2005

Rapport er jo efterhånden en bedaget dame, som har en helt særlig, nostalgisk status hos mange. Kan du fortælle lidt mere om din tid på Rapport og de ting, som du skrev for bladet?

Rapport var først og fremmest et utroligt hit i 70’erne. I 80’erne klingede det af, men vi fulgte op med en række specialblade, hvor jeg var redaktør på flere – bl.a. Express og Pige Special. I dag er Rapport et pornoblad i lille oplag som intet har med gamle Rapport at gøre. Jeg har medvirket fire TV-dokumentarer om bladet hos DR.

Jeg skrev primært om sjove skæbner (serien Der er fem millioner skæbner i Danmark – her er én af dem). Desuden om gys, krimi og anden spænding, men først og fremmest humor. Jeg havde i mange år mine faste humorsider. Men jeg skrev også sexhistorier – ja, også læserbreve!!! Betalingen var freelance og det blev til over et halvt hundrede tusinde om måneden allerede i 70’erne. Men i slutningen af 80’erne blev jeg tvunget på fast redaktørløn – og det var squ´ surt og idé-dræbende, selvom lønnen var virkelig god.

Jeg rejste også rundt i hele verden til sjove og skægge ting. Det var fyringsgrund, hvis man mødte på arbejde uden sit pas – for med få timers varsel kunne man blive sendt til Sydamerika eller Australien. Men du får ikke en hel roman lige nu!

 

Bjarne Castella 22. maj 2015

Bjarne Castella 22. maj 2015

Kan du ikke fortælle lidt om livet som ejer af et lille forlag i 70’erne og 80’erne?

Hårdt og beskidt. Læs oven for.

 

Har du et godt råd, som gammel rotte i forlagsbranchen, til evt. yngre kræfter, der selv drømmer om at stable noget på benene?

Man bruger alt for megen tid på penge og regnskaber – især i vores Danmark med skat og moms for viderekomne. Stol ikke på nogen! Vær forberedt på alt!

 

Mange tak for ordene Bjarne. Held og lykke med Castella Press på nettet og fremtiden.

***

 

Skulle du være interesseret i at læse nogle af Bjarne Castellas bøger, så findes de som sagt nu som E-bøger. Du kan finde dem her.

Tak fordi du lagde din digitale vej forbi.

 

 

 

 

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Bjarne Castella, Det Mystiske Danmark 1 (1979): Om Kusse-Træet og det liderlige spøgelse

Det kan nok accepteres i vore dage, at der findes uforklarlige okkulte hændelser sted. Men spøgelsesryttere? Nej dem vil vi ikke tro på… (s. 40)

Det lille enmandsforlag Castella Press udsendte i 1979 bogen Det Mystiske Danmark, en samling beretninger om mødet med det overnaturlige. Beretninger om gengangere og mystiske evner, der hører hjemme på overtroens overdrev. Eller gør de? Bjarne Castella er i hvert fald overbevist om, at der sker sære, uforklarlige ting rundt omkring i landet, og nu udfolder han sine historier kapitel for kapitel i det, der lanceres som første bind i en serie. Nogen serie blev det dog aldrig til. Der udkom kun dette ene bind, men ikke desto mindre er der tale om en fin lille publikation, der i dag oser langt væk af 70’er-nostalgi.

Paperback, Castella Press 1979. Kolofonen oplyser i øvrigt, at bogen er trykt Skt. Hans aften

Paperback, Castella Press 1979. Kolofonen oplyser i øvrigt, at bogen er trykt Skt. Hans aften

En væsentlig del af bogen er udgjort af samtaler mellem Bjarne Castella og mennesker, der har oplevet uforklarlige hændelser. Castella efterlyste folk i avisen, der havde sære historier at fortælle, og resultatet af den efterspørgsel blev til denne bog. Og det er sørme ikke så lidt, som de interviewede har oplevet. En sygeplejerske fra Vesterbro fortæller, hvordan hun kan mærke det i sine hænder, når nogen skal dø. Noget der naturligvis påvirker kvinden meget i kraft af hendes arbejde med syge.

Et andet eksempel er vagtmanden, der en nat oplevede et spøgelse gribe ham om armen, da han nysgerrigt gik ind i et gravkapel ved en kirke på sin vagtrute. Der er også smugleren, som beretter om spøgelsesmunke på Hjelm. Og naturligvis også den sidste beretning, der modsat de øvrige kapitler, afliver et spøgelse. Her forklares den hemmelige sandhed bag historien om et spøgelse ved Vesterborg på Lolland nemlig. En historie der udspringer af en spøjs misforståelse.

Paperback, Castella Press 1979

Paperback, Castella Press 1979

Alle disse øjenvidneberetninger er imidlertid kun en del af den lille bog. Castella fortæller også om historiske gys – så som legenden om det liderlige spøgelse på Bramminge Hovedgård i Sønderjylland eller bogens absolutte højdepunkt; beretningen om det mystiske ”kussetræ” mellem Præstø og Fakse. Et træ, der angiveligt har været knyttet til okkulte riter og frugtbarhedsritualer siden middelalderen. Castella kan endda berette, at satanister skam fortsat mødes ved træet.

Det Mystiske Danmark er naturligvis en omgang højspændt, sensationssøgende underholdningslitteratur, der selvom Castella løbende understreger sagens alvor, punkterer den alvorlige stemning med små, vittige indskud. Teksten er med andre ord temmelig letbenet. Bogen fortjener imidlertid at blive fremhævet, fordi Castella har omsat sine samtaler og historier til en fortællende, indlevet prosa, hvor der ikke trækkes så lidt på horrorlitteraturens virkemidler.

På vej ind med Kusse-træet

På vej ind med Kusse-træet

Kapitlerne har med andre ord en dramaturgisk opbygning, der ligner novellens, og navnlig kapitlet om førnævnte ”Kussetræ” er skrevet ganske stemningsfuldt. Castellas førstehåndsberetning om turen ud til træet en mørk nat og opdagelsen af et slukket bål foran stammen kan snildt måle sig med mange af de dansksprogede gysernoveller, vi har set i de senere år.

Jeg har i hvert fald en svaghed for bogens dramatiserede journalistik, der med påtaget alvor opsøger Danmarks mystiske underverden. Bogens tilgang til gyset, for det er afgjort Bjarne Castellas ambition, at læseren skal gyse, er også vigtig. Vigtig, fordi den viser, hvordan den klassiske, afdæmpede antikvariske spøgelsesfortælling, som eksempelvis Walter Scott og M. R. James rendyrkede, kan omsættes til en moderne kontekst og stadig fungere. Castellas forsøg på at stampe gys op fra sagn og mundtlige beretninger er med andre ord en forlængelse af en lang tradition, men noget vi virkeligheden har forsøgt alt for lidt herhjemme – i det mindste i nyere tid. Bogen er dermed et lille, vel nærmest glemt, bidrag til vores genrelittertur.

Sygeplejersken der kan mærke når nogen skal dø

Sygeplejersken der kan mærke når nogen skal dø

Nu kan det måske lyde som om, Det Mystiske Danmark er en ren skrækperle, men sådan forholder det sig dog ikke. Som sagt punkterer Castella sine kapitler med vittige bemærkninger og friskfyrhumor, der i den grad underminerer stemning. Det gør imidlertid ikke bogen mindre underholdende, og at underholde er i sidste ende Castellas vigtigste ærinde. En stor del af bogens charme, når man sidder med den i dag, hviler da også i den som tidsbillede på Danmark i 70’erne.

Der er en umiskendelig stemning over miljøbeskrivelserne, de lumre vittigheder og ikke mindste Bjarne Castellas fine fotografier, der uløseligt er knyttet til slutningen af 70’erne. Den er afgjort en udløber af den store interesse for mystik og okkultisme, som blomstrede op i slutningen af 60’erne, og selvom Bjarne Castella næppe selv har oplevet det sådan, er den afgjort en del af en bred, kulturel strømning i tiden, der kredsede om mystik og det uforklarlige.

Kusse-træet igen

Kusse-træet igen

Er man derfor bare det mindste fascineret af det okkulte boom i 60’erne og 70’erne, er Det Mystiske Danmark en spændende, hjemlig udløber af fænomenet. Alerede forsidebilledet ved træet er ganske fantastisk. Det lidt slørede billede af kussetræet og barnet i den efterårskolde skov går rent ind hos mig.  Det er rigtig svært ikke at blive inspireret af den slags, og det samme gælder mange af de indvendige sort/hvide billeder, der har noget pågående over sig. De skæve kameravinkler og billedernes grynede karakter bevarer noget af den alvor, som kapitlerne ellers hurtigt mister.

Jeg får i hvert fald straks lyst til at digte videre på fotografierne og de historier, som de interviewede fortæller. Og her er vi måske i virkeligheden inde ved sagens kerne, altså det der for alvor tiltaler mig ved bogen. Den leverer helt uprætentiøst nogle mystiske glimt fra et andet, dystert, uforklarligt Danmark. Som barn var det den slags beretninger, jeg slugte råt, når jeg var på bogjagt på biblioteket i Aabenraa, og den slags ”virkelige” beretninger har fortsat deres tag i mig. Og særlig stærkt i tilfældet Det Mystiske Danmark, fordi bogen, uden omsvøb, præsenterer sine historier på en tro-det-eller-lad-være-facon.

Paul Lund i værelset, hvor det liderlige spøgelse driver sit uvæsen

Paul Lund i værelset, hvor det liderlige spøgelse driver sit uvæsen

Man ville næppe kunne lave en lignende bog i dag. Derfor kan det godt betale sig at holde udkig efter Det Mystiske Danmark, når du går forbi dit lokale antikvariats rodekasse næste gang. Der er nemlig små guldkorn at hente her, om ikke andet i form af et pust fra et Danmark af i går.

Og en ting er i hvert fald sikkert – jeg skal ned og se kussetræet!

 

 

2 kommentarer

Filed under Nonfiktion

KEN Mode velsigner os med et besøg og ny musik

Canadiske KEN Mode (en forkortelse for Kill Everyone Mode) udsendte forrige år et rigtig fint album. Pladen hed Entrech og nu barsler de allerede med nyt. Her kan du høre første single fra den nye plade samt et hit fra den seneste. Og så skal jeg da også lige nævne, at KEN Mode spiller på KB18 i København på onsdag. Det bliver utvivlsomt godt – det var i hvert fald fedt (om end dårligt besøgt) da de spillede på Stengade i begyndelsen af ’14. Giv dem et lyt – måske deres emo-hardcore, der er krydret med støjrock, også falder i din smag.

Først det gamle hit ”Counter Culture Complex” fra Entrench:

Og så den nye single ”Blessed” fra pladen Succes, der udkommer d. 16. juni.

Skriv en kommentar

Filed under Video

Den evige anti-helt: Elrics forsider

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Elric eller Elric of Melniboné må afgjort regnes som en af de mest indflydelsesrige skikkelser i fantasy-litteraturen. Han tilhører en lille, eksklusiv skare af litterære figurer, der har dannet skole for utallige imitationer og inspirationer.

Paperback, Warner Books 2001

Paperback, Warner Books 2001

Elric så dagens lys for første gang i 1961, og siden dengang har Michael Moorcock, Elrics skaber, stødvist udsendt en strøm af romaner og noveller om den blege, plagede albino, der har det dæmoniske sværd Stormbringer i sin besiddelse. Universet har vokset sig stort siden ’61, og et ganske omfattende persongalleri har udkrystalliseret sig omkring den oprindelige fortælling om Elric og hans opdagelse af det magiske sværd.

Hardcover, Book Club Associates 1972

Hardcover, Book Club Associates 1972

Men det er en anden historie. Det her ikke et egentlig indlæg om Elric – det kommer en anden dag – men nærmere en hyldest til de fantastiske forsider, som de mange Elric-udgivelser har inspireret. Elric er en ekstremt fascinerende karakter, det var han i hvert fald i de tidligste historier. Historier fra dengang, hvor idéerne stadig var friske. Dengang Moorcock trak inspiration ud af tidens æter, som førte til en helt ny type fantasy, der tog afstand fra både Tolkiens gammelgode, kristne univers og de amerikanske pulpforfatteres entydige, maskuline fortælling om slagkraftige hovedpersoner. Pulpede mænd, der kun alt for villigt påtog sig rollen som helte.

Paperback, Warner Books 1989

Paperback, Warner Books 1989

Moorcocks Elric var og er trods al sin umenneskelighed en figur, der indfangede genkendelige følelser og punkterede episke heltesværmere. Hans umenneskelighed gør ham fejlbefængt og derfor paradoksalt nok i virkeligheden menneskelig – alt for menneskelige, fristes jeg til at sige. At Elric senere udviklede sig til en patetisk, pseudo-gotisk skikkelse, som alverdens fantasy-interesserede teenagere kunne øse deres følelser af afmagt og frustrationer ind i, er en helt anden snak.

Hardcover, Gollancz 1989

Hardcover, Gollancz 1989

Den sygelige, magre Elric med den ligblege hud og de ravfarvede øjne er ikonisk, og det har forsidetegnerne indfanget i et væld af storslåede fremstillinger. Den ambivalente helt oser langt væk af noget anderledes, noget farligt og dæmonisk. Det har tegnerne og malerne afgjort været med til at forstærke. Meget af Elric-figurens gennemslagskraft ligger naturligvis i Moorcocks tekst, men billederne i den grad med til at forme mit indtryk af Elric.

Paperback, Scala 1976

Paperback, Scala 1976

Elric er fortsat i dag en bestseller. En karakter, der har skabt Moorcocks karriere og en karakter, hvis skygge den engelske forfatter aldrig helt har kunnet træde ud af, uanset hvor meget han har forsøgt. Det her indlæg er en hyldest til Elrics visuelle univers og en varsling om, at vi snart skal træde i Moorcock og Elrics fodspor. Mon ikke det bliver helt sjovt?

Hardcover, Nelson Doubleday 1983

Hardcover, Nelson Doubleday 1983

Paperback, QUARTET BOOKS 1974

Paperback, QUARTET BOOKS 1974

Hardcover, New English Library 1989

Hardcover, New English Library 1989

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Pocket 2006

Hardcover, Science Fiction Book Club 2002

Hardcover, Science Fiction Book Club 2002

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Pocket 2006

Paperback, Ace Books 1987

Paperback, Ace Books 1987

Paperback, ORION 1987

Paperback, ORION 1987

Paperback, Ace Books 1990

Paperback, Ace Books 1990

Paperback, Omnibus  1988

Paperback, Omnibus 1988

Paperback, Arrow Books 1972

Paperback, Arrow Books 1972

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, Mayflower Books 1976

Paperback, DAW Books 1976

Paperback, DAW Books 1976

Paperback, Marlow 2010

Paperback, Marlow 2010

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, Lancer Books 1973

Paperback, Lancer Books 1973

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, DAW Books 1977

Paperback, Lancer Books 1967

Paperback, Lancer Books 1967

Paperback, DAW Books 1988

Paperback, DAW Books 1988

Paperback, Gollancz 2002

Paperback, Gollancz 2002

Paperback, DAW Books 2002

Paperback, DAW Books 2002

Paperback, Dell Books 1971

Paperback, Dell Books 1971

Paperback, Dell Books 1970

Paperback, Dell Books 1970

Og så kan dette indlæg dårligst sluttes med andet end et nummer med Hawkwind.

Tak fordi du kiggede forbi.

 

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video

J. Robert King: Mad Merlin (2000): Götterspeise af den tunge slags

Paperback, Tor Books 2001. Den ganske fine forside er malet af Gary Ruddell

Paperback, Tor Books 2001. Den ganske fine forside er malet af Gary Ruddell

Jeg har en svaghed for Kong Arthur-legenden, og selvom jeg efterhånden har læst ret mange fortolkninger og omfortolkninger af historien, bliver nye udgivelser ved med at have en vis tiltrækning på mig. En af disse er J. Robert Kings trilogi fra begyndelsen af 00’erne, som jeg har haft et godt øje til i noget tid. Mad Merlin, seriens første bind, fik en del opmærksomhed, da det udkom i 2000, fordi Kings greb om myten er usædvanlig, om end måske ikke så radikalt innovativ, som det flere steder har været hævdet.

Ikke overraskende er troldkarlen Merlin hovedfigur i første bind. Vi introduceres ganske vist til et stort udsnit af Arthur-kredsens faste persongalleri, men mod skik og brug har King gjort den ellers typisk uudgrundelige troldmand til bogens egentlige omdrejningspunkt. Ikke at vi bliver meget klogere på Merlins væsen af den grund, for noget helt almindeligt menneske er han ikke. Ikke desto mindre får vi lov til at følge, hvordan Arthur vokser op, trækker sværdet ud af stenen og tilkæmper sig Englands trone – alt sammen set fra magikerens perspektiv. Alene det giver romanen et andet præg end den typiske Arthur-fortolkning, men Kings projekt med bogen er mere omfattende.

Paperback, Tor Books 2001

Paperback, Tor Books 2001

Mad Merlin er et festligt kludetæppe af ældre, religionshistoriske teorier, som Robert King får strikket sammen til sin egen kosmologi. En kosmologi baseret på den tanke, at alle guder, alle mytologier, bygger på realiteter. Antikke guder, de nordiske guder, de keltiske guder osv. har alle eksisteret og har alle haft indflydelse på menneskenes verden, præcis som fabelvæsner, alfer, drager og andet godt har haft og stadig har det. De gamle guder må imidlertid se i øjnene, at de har mistet magten, fordi kristendommen er skyllet over det Europæiske kontinent og har vippet mange af dem af pinden.

Romanen har dermed ikke så lidt til fælles med Neil Gaimans underholdende American Gods, blot synes King mere konsistent i sine tanker bag romanens mytologi. En central tanke i bogen synes således lånt fra James George Frazer. Her har King nemlig fisket den metafor, at nye guder konstant sluger deres forgængere og derved bliver stærkere. En cyklisk tanke, der forklarer, hvordan karaktertræk i mytologier kan nedarves og registreres diakront gennem europæiske og mellemøstlige gudeforestillinger. Det er i hvert fald en af Frazers pointer i The Golden Bough. I det tankesæt indsætter Robert King sin Arthur-historie og dermed også vores hovedperson Merlin.

John Robert King

John Robert King

Da bogen åbner, er Merlin kun en gådefuld skikkelse fra legendernes land, men Uther Pendragon – Arthurs far – beslutter sig for at søge troldmandens hjælp i sin kamp for tronen. Som bogens titel antyder, er den Merlin, som Uther møder, alt andet end nyttig. Troldmanden er gal og senil uden fornemmelse for tid og sted. En kim, en gnist, et glimt af fremtiden, når imidlertid frem til den omtågede troldmands bevidsthed, da han står over for Uther. Skæbnehjulet sættes derved i bevægelse, og hændelser sat i gang, der leder frem til Kong Arthurs tronbestigelse en menneskealder senere.

Merlin er, som sagt, ikke noget almindeligt menneske eller nogen almindelig troldmand for den sags skyld. Han er ingen anden end den faldne gud Jupiter, der nu må vandre forarmet og impotent på jorden, fordi Lysbringeren, Jesus, har slået ham af tronen, præcis som de kristnes gud er ved at feje alle andre af de gamle guder af banen. Tilmed må Merlin leve den tort at være blevet forbandet af kaotiske kræfter, der ønsker ham gal og glemt.

Paperback, Heyne 2005. Mad Merlin på tysk

Paperback, Heyne 2005. Mad Merlin på tysk

Den kristne gud er måske nok en kærlighedens budbringer for sit følge, men for de ældre guder og deres folkeslag er kristendommen en gift, der forandrer landet, dræber magien og transformerer verden til ukendelighed. Kong Arthur vokser op under Merlins beskyttelse og for hver dag den kommende konge bliver stærkere, kan Merlin huske mere om sit tideligere liv og rollen som gudernes fyrste. Han forstår, at Arthur er nøglen til at skabe en balance mellem nyt og gammelt. Arthur er kongen, der kan forsone de gamle, døende panteoner med den kristne gud. Ikke alene kan han samle England, samle landet, han kan også samle de kosmiske kræfter, der regerer verdensaltet.

Symbolet på denne forsonerrolle er sværdet Excalibur, som Arthur hiver ud af stenen, og sværdets magiske skede Rhiannon. Sværdet er uovervindeligt, og skeden gør sværdets bærer usårlig. Sammen udgør sværd og skede en forening af gammelt og nyt, liv og død og penis og skede, det udadvendte og indadvendte. Sværdet er korset og Jesus’ ødelæggende kraft, mens skeden er den gamle tro og dets feminine, livgivende evner.

Paperback, Wizards of the Coast 2001. Her kan man møde J. Robert King i rollen som redaktør

Paperback, Wizards of the Coast 2001. Her kan man møde J. Robert King i rollen som redaktør

Alt dette er faktisk ganske godt tænkt og spændende læsning, fordi King tydeligvis har lagt tanker bag romanen. Der er en intellektuel dybde bag hans svulstige legende, som afgjort er besnærende og stimulerende. King har da også formået at trække overraskende akser gennem bogen, der gør spørgsmålet om godt og ondt kompliceret og hyllet i gråtoner. Aksen mellem nyt og gammelt er således oplagt, det samme er oppositionen mellem gamle guder og den monoteistiske kristendom. Samtidig har vi autonome kræfter, som den dystre Morgan, der vanen tro arbejder for sin halvbror Arthurs fald, og den evigt svigagtige germanergud Loke, der ligeledes arbejder ud fra egne idéer.

Bogens fjendebillede er med andre ord ikke det sædvanlige rendyrkede godt-mod-ondt-perspektiv, men nærmere en tåget kamp om hvilken vej verdensaltet skal flyde ind i fremtiden. Hvor meget skal det gamle betinge det nye, og kan det tillades, at det nye helt udsletter alt, der var tidligere?

Paperback, TSR 1993. J. Robert King, der noget ulykeligt forsøger sig i med fantasygys

Paperback, TSR 1993. J. Robert King, der noget ulykeligt forsøger sig i med fantasygys

Den slags tanker er fascinerende at lege med, og var det ikke fordi, at Robert Kings prosa er simpel og fersk, ville Mad Merlin være en fremragende bog. Desværre er der også noget trægt over teksten, fordi King dybest set var mere interesseret i sin kosmologi end selve fortællingen. Måske tænkte han, at Arthur-legenden er så velkendt, at han ikke behøvede at genfortælle den med samme omhu, som han ville fortælle en historie, han helt havde digtet selv. Her har King muligvis også ret, men desværre føles handlingen i Mad Merlin mere som et referat af en historie end en egentlig fortælling.

eksten hviler ikke i sig selv og bevæger sig hele tiden op i et storladent, episk leje, hvor detaljerne fortoner sig, og King får plads til sine metafysiske idéer. Men dermed gør han det også vanskeligt at skabe en indlevelse i Arthur og riddernes gøremål. Alt holdes ude i armslængde og forbliver distancerede beskrivelser uden megen virkning. Der er ærgerligt, ikke fordi jeg normalt går meget op i plot og historie, men fordi King sætter sig mellem to stole. Han vil både udfolde sin spændende ramme for romanen og samtidig genfortælle Arthur-legenden, men det sidste bliver aldrig andet end et påskud for det det første, hvorfor idé og handling aldrig kommer til at gå i takt.

Paperback, Angry Robot 2010. Her prøver King kræfter med en klassisk seriemorder-roman

Paperback, Angry Robot 2010. Her prøver King kræfter med en klassisk seriemorder-roman

Romanens træghed desuagtet er der kamp og kage nok til, at man ikke behøver frygte at kede sig længe ad gangen. Robert Kings Arthur-historie bevæger sig helt ind i det Wagneriske eventyrland, hvor riddere går klædt i pladerustninger og kæmper med gigantiske sværd og lanser. Og kæmpet, det bliver der i den grad. Bogen er blodig; rigtig blodig. Der kløves hoveder, hugges lemmer af og tilmed kan fantasy-fans glæde sig over, at der også optræder trolde, kæmper, alfer og andet godtfolk i bogen. Alt sammen noget, der igen og igen tørner sammen i episke slag om Arthurs ret til tronen og kampen om fremtiden.

Det er i virkeligheden ret fornøjelig læsning, også selvom Kings svage pen ikke formår at lade enderne mødes. Bogen er imidlertid et intelligent bud på en Arthur-fortolkning, der viser, at vi kan blive ved og ved med at fortolke myterne. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og det i sig selv er da en ganske livsbekræftende tanke.

3 kommentarer

Filed under Roman