Gotisk ikonografi II: Flagermusen

Paperback, Signet Books 1979

Paperback, Signet Books 1979

Det er sjovt, hvordan noget får ikonisk status indenfor en genre. Flagermusen er et godt eksempel, fordi den ubetinget forbindes med gys og navnlig gys af den moderne, gotiske slags. Faktisk kan man næsten sige, at flagermusen tjener som en form for markør på bogforsiderne, der hurtigt lader iagttageren afkode bogens genre som gys.

Weird Tales, oktober 1933

Weird Tales, oktober 1933

Det sker ikke tit, at flagermusen i sig selv bliver brugt som omdrejningspunkt for handlingen. En håndfuld romaner og en del noveller gør det, men i virkeligheden optræder de hyppigst som rent visuel henvisning, der kun sjældent optræder i de tekster, hvis omslag de pryder. De eksisterer derfor nærmest som en form for ildevarslende drabanter omkring vampyrer, varulve, borgruiner og andet godt fra gysets skrækkamre. Ren staffage kan man imidlertid ikke kalde dem. De er en form for aldrig italesat udråbstegn, der visuelt fortæller os, at bogen, vi sidder med, trækker os ind i et mørkeland, hvor gruen råder. Et sted, hvor solen altid er gået ned, månen fuld og himlen stormfuld.

All Man Magazine, juli 1956

All Man Magazine, juli 1956

Det er da også derfor ganske pudsigt, når flagermusen eksempelvis bliver indarbejdet i titlen på bøger, der ikke har det fjerneste med gys og gru at gøre. Her bliver vores forståelse af flagermusens ikonografi implicit udnyttet til at fortælle noget om romanens skrækindjagende eller isnende handling – typisk i forbindelse med krimier om utroskab og hævn. Ikonografien lader sig med andre ord bruge uden for den genre, hvor den hører hjemme. Den tanke er da spændende og værd at tænke videre over.

Weird Tales, maj 1932

Weird Tales, maj 1932

Det er da nærmest også som en hyldest til selve gysets ikonografi, når den altid grænsesøgende Guy N. Smith gør flagermusen til omdrejningspunktet for sin burleske skrækroman Bats Out of Hell (1978).

Fantastic Adventures, december 1952

Fantastic Adventures, december 1952

Flagermusen er med andre ord en væsentlig brik i gysets visuelle udtryk og et charmerende træk, der er ganske underholdende at holde øje med. Det er fascinerende, hvordan den bliver brugt som udsmykning i billedernes margin som forstærkende krydderi. Flagermusen hiver natten med sig, når den sværmer ud imod læseren, og vi ved, at den bringer den eftertragtede, forløsende gru med sig. Den gru, vi skrækjunkier altid er på jagt efter. Jeg har en stor svaghed for de små, sikkert blodsugende, flagrende dyr og i dette indlæg kan du se hvorfor.

Fantastiske forsider, ikke?

Weird Tales, januar 1937

Weird Tales, januar 1937

Hardcover, Farrar, Straus and Giroux 1967

Hardcover, Farrar, Straus and Giroux 1967

Urania, nr. 231 1960

Urania, nr. 231 1960

Horror Stories, januar 1935

Horror Stories, januar 1935

TRUE MEN Stories, august 1957

TRUE MEN Stories, august 1957

Man's Life, marts 1956

Man’s Life, marts 1956

The Shadow, oktober 1941

The Shadow, oktober 1941

MEN, marts 1955

MEN, marts 1955

The Popular Magazine, august 1930

The Popular Magazine, august 1930

Paperback,  Popular Library 1990

Paperback, Popular Library 1990

Paperback, Warner Books 1974

Paperback, Warner Books 1974

Paperback, Bantam Books 1971

Paperback, Bantam Books 1971

Paperback, Tandem Books 1965

Paperback, Tandem Books 1965

Paperback, Berkley Medallion 1969

Paperback, Berkley Medallion 1969

Paperback, Robson 2005

Paperback, Robson 2005

Paperback, Dell Books 1946

Paperback, Dell Books 1946

Paperback, Pyramid Books 1976

Paperback, Pyramid Books 1976

Paperback, Dell Books 1951

Paperback, Dell Books 1951

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Popular Library 1976

Paperback, Dell Books 1963

Paperback, Dell Books 1963

Paperback, Pinnacle Books 1988

Paperback, Pinnacle Books 1988

Paperback, Fawcett Crest Books 1965

Paperback, Fawcett Crest Books 1965

Paperback, New English Library 1974

Paperback, New English Library 1974

Paperback, Fontana Books 1964

Paperback, Fontana Books 1964

Paperback, New English Library 1970

Paperback, New English Library 1970

Paperback, Jove Books 1978

Paperback, Jove Books 1978

Paperback, Mayflower-Dell 1965

Paperback, Mayflower-Dell 1965

 

 

Reklamer

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

5 responses to “Gotisk ikonografi II: Flagermusen

  1. Henning

    Og så er der jo altid Batman – og især hans, hm, fjende Kirk Langstrom, og Meat Loafs Bat Out Of Hell. Men det er det interessante ved flagermus, at ikke såsnart var dinosaurerne gået til de evige dinosaurmarker, før flagermusene var på vingerne. Og i forhold til det fossile materiale kan man sige, at de ikke har ændret sig nævneværdigt – efter 65 millioner år. Det er derfor meget rimeligt – på den måde – at betragte dyret som noget, der udspringer af en dyb fortid. Til kræets forsvar bør det nok nævnes, at nogle arter godtnok lever af blod, men at ligeså mange er insektædere. Og nogle af de større er frugtædere.
    Hjemme hos mig, er det til fantastisk glæde at være vidne til hvordan svalerne (der bor oppe under taget) så småt begynder at holder fyraften i
    ” den gyldne time”, og hvordan flagermusene (der bor oppe under taget) så småt “møder på arbejde”, i samme. Og nogle gange oplever vi, at “de der går for sent, skal holde til højre for dem der kommer for tidligt” (for nu at vende den gamle vits om).
    Flagermus er utroligt fascinerende. De er også lidt uhyggelige, fordi de er lidt uforståelige, fordi de kommer frem om natten og basker besynderligt rundt – og det lyder ikke som fuglevingers basken. Det lyder – mærkeligt….
    Og nogle vintre, hvor jeg har været nødt til at kravle op på det u-isolerede loft, af den ene eller den anden grund, er jeg stødt på deres rimdækkede, puppeformede kroppe der hang i dvale på tværspærrene. Helt stille, helt sovende i den dybe vinter. Somom de var døde.
    Det er nok heromkring man blandt andet skal søge efter grundlaget for den ikonografiske flagermus (og så det der med blodsugerne og liquivorerne) som noget angst-provokerende. På den anden side – der er så meget der – ved nærmere inspektion – er en kende ulækkert. Såvel i bogstavelig forstand, som i overført betydning. Men det jeg ville sige er, at flagermusen absolut har sin plads – både i fiktionen og i naturen – og mens indlægget har lavet en præsentation af dens rolle i fiktionen, har jeg forsøgt et en kort præsentation af dyret i naturen.
    På dansk grund er kalorius ganske harmløs – undtagen hvis man støder på den i dagslys; hvis den f.eks. ligger på et trappetrin eller i en altankasse, eller hvad man nu kunne forestille sig. For så er den syg. Det kan være ufarligt, men det kan også være hundegalsklab. Så det er noget med nogle store vanter og en hurtig, nådig aflivning. Det kan godt være det er forbudt – det er der næsten ikke noget der ikke er , længere – men det er barmhjertigt.
    Min opfordring skal være, at nyde flagermusens ikoniske karakter i fiktionens verden, med hele dens urgamle mysterie og suggestive kraft, og samtidig gå ud i for-natten (hvis det hedder for-middag, så hedder det også for-nat!) og nyde dens “flaprende” tilstedeværelse. Hør efter en mærkelig, lille klaske-lyd, og prøv – i tusmørket – at følge lyden, og se et par små dame-handsker vifte op og ned.
    Deres sonar – den vil du ikke komme til at høre. Men de har også nogle andre små “pip”, og de er også lidt underlige. S¨å alt i alt: – tag på flagermuse-tur – og gå derefter hjem og se en Dracula-film.

    • Martin

      Mange tak for en både meget indsigtsfuld, stemningsfuld og levende kommentar – anede ikke, at flagermusen er så gammel! Jeg synes afgjort, at man skal tage din opfordring til sig og gå på flagermusejagt i skumringen. Så må folk som mig, der bor i København, nøjes med de litterære surrogater imens. Men det kan skam også være fint – om end ikke det samme.

  2. Koe

    Mitt favoritt flaggermus-cover (men en annen sjanger, nemlig LP-plate-omslag): Mannfred Mann’s Earth Band’s Angel Station https://c1.staticflickr.com/9/8355/8290697004_9c8eb399de_b.jpg

    • Martin

      Et rigtig fint cover! Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg har set det før. Men jeg må da også blankt erkende, at Mannfred Mann ikke helt er min genre. Tak for bidraget. til samtalen.

    • Henning

      Det LP-cover havde jeg da fuldstændigt glemt – jaja, tiden går jo. Og dobbelt-op fedt med den der Escher-setting. Hyggeligt gensyn med min tidligste ungdom 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s