Robert M. Price, Blasphemies & Revelations (2008): En cthulhuid ørkenvandring

Hardcover, Mythos Books 2008. Forsiden er tegnet af Daryl Hutchison

Hardcover, Mythos Books 2008. Forsiden er tegnet af Daryl Hutchison

Jeg var ret begejstret, da jeg tilbage i begyndelsen af 2009 opdagede, at Robert M. Price havde udgivet en bog med om ikke alle så i hvert fald rigtig, rigtig mange af hans Cthulhu mythos-fortællinger. Price har betydet utrolig meget for den fortsatte, litterære diskussion af Lovecrafts prosa og poesi, han har ligeledes hevet gamle koryfæer ud fra glemslen og hjulpet nye forfattere ind i varmen. Meget af det er sket gennem Prices fremragende blad Crypt of Cthulhu, der med et par pauser udkom fra 1981 til 2001.

I midten af 90’erne indgik Price et samarbejde med Chaosium – dem med rollespillet Call of Cthulhu – om at redigere en serie af antologier, der tematisk samlede noveller om de enkelte guder fra den vidtforgrenede mytologi, som udsprang hos Lovecraft. Jeg har skrevet lidt om The Ithaqua Cycle her på bloggen, men der kom mange flere. Fælles for dem er, at Price takket være sit enorme kendskab til Cthulhu-genrens litteratur med sikker hånd har formået at udvælge både gamle klassiske fortællinger og nyere historier, som de fleste nok er ubekendte med.

Hardcover, Mythos Books 2008

Hardcover, Mythos Books 2008

Robert Price er med andre ord en af Cthulhu mythos-genrens helt store navne, og han har, som sagt, løbende selv skrevet noveller om samme emne. En samlet udgave af historier fra den store connaisseurs hånd virkede derfor tillokkende, men resultatet er desværre en pauver omgang. Ikke fordi Price skriver dårligt, heller ikke fordi Price er uopfindsom eller decideret kedelig, nej, pauver fordi bogen er så uendeligt konservativ. Mine alarmklokker begyndte egentlig allerede at ringe i den kortfattede indledning, som ellers er et interessant udsagn fra forfatteren.

Her formulerer Price nemlig den tanke, at hans noveller først og fremmest er et udtryk for den begejstring han føler for Lovecraft og alle Lovecrafts senere disciple. Som Price fortæller, så har han læst de gamle mestres noveller, udgivet deres noveller og det selv at skrive noveller i Lovecrafts ånd er sådan set bare et udtryk for samme form for værdsættelse. Det kan der være noget om. Det falder i tråd med de tanker, som Rasmus Wichman har formuleret herhjemme om, at det at skrive fiktion er tidens svar på fans behov for at indskrive sig i de universer, der begejstrer dem. Det ser jeg i sig selv ikke noget problem i. Der hvor Robert Price for mig at se falder igennem, er hans insisteren på at skrive noveller præcis som sine forbilleder. Altså at han ikke bare tematisk støtter sig til de litterære idoler, men at han også stilistisk, slavisk lægger sig i deres fodspor.

Robert McNair Price (født 7. juli 1954)

Robert McNair Price (født 7. juli 1954)

For mig at se er det en trist tilgang til fiktionen, der gør, at Prices noveller kan sammenlignes med en ”mal efter numrene”-malebog. Kunst kan man næppe kalde det. Motivet er defineret på forhånd, stilen er også fastlagt, det eneste, han skal gøre, er at smide et sted og en handling ind i systemet og vupti, så har han en mythos-fortælling a la Lovecraft, Bloch, Derleth eller hvem han nu har valgt at eftergøre.

Jeg har ikke talt bogens noveller, men der er mange, de fleste er relativt korte og falder mere eller mindre ensartet på stribe. De bliver vanskelige at skelne fra hinanden, og idéerne fortoner sig til en jævn, grå, fordringsløs grød. Men ret skal være ret. Price er dygtig til at finde interessante rammer for sine historier, og hans professionelle virke som akademiker og teolog kommer til sin fulde ret i teksterne. Prices akademiske tilgang var et af særkenderne ved Crypt of Cthulhu, og det samme gør sig gældende i novellerne. Der er således væsentlig mere substans bag hans håndtering af de esoteriske sider af Cthulhu-genres sværmerier for bøger og ritualer end mange af hans ellers bogglade forbilleder. På den intellektuelle side har Price i virkeligheden en stærk stemme, der på sæt og vis går længere end forlæggene, han elsker så højt, fordi Price er helt på hjemmebane her. Det er ganske enkelt bare ikke nok, fordi idéerne savner en klangbund i sproget. Uden selvstændigt æstetisk udtryk letter teksterne aldrig, men forbliver ligegyldige parafraser af den type, som mythos-fans har insisteret på at spytte ud i snart 80 år.

Crypt of Cthulhu, nr. 1 1981

Crypt of Cthulhu, nr. 1 1981

Enkelte af fortællingerne skiller sig dog også positivt ud. I ”The Deprogrammer” får en mand med speciale i at få folk ud af kløerne på religiøse sekter til opgave at hente en pige hjem fra en cthuluid kult. Den idé er udfoldet rigtig godt, navnlig fordi Price her primært støtter sig til en hårdkogt krimi-tone, og derved stiller sig uden for de sædvanlige forbilleders påvirkning.

En anden god historie er den korte spøgelsesberetning ” Midnight Mass”, der egentlig ikke er nogen mythos-fortælling. Her hører vi om en spøgelsesmenighed i en isoleret kirke, som Price, hans kone og et vennepar støder på da, da de er på vej til en konference.

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Howard Phillips Lovecraft (20. august 1890 – 15. marts 1937)

Eller det sidste eksempel, novellen ” Annotations for the Book of Night”, hvor Price blander mythos og moderne terrorisme med en tonstung tristesse. Også her synes Price at flytte sig langt væk fra sine forlæg, og pludselig opstår der noget spændende.

Et af de måske største problemer med novellerne i Blasphemies & Revelations er, at de for hovedpartens vedkommende er tandløse. De konservative fortællinger savner potens, stemning og overskud. Der er noget livløst over Prices historier, fordi alt stof er velkendt og udført med ganske få overraskelser. Hverken sprogligt eller i handlingen gør Price landvindinger, og med mindre man som læser har det fint med at lade sig underholde med bevidstløse gentagelser af samme gamle fortællinger om tentakler og bøger, bliver Prices fiktion mangelfuld.

Paperback, Chaosium 1993

Paperback, Chaosium 1993

For mig er Blasphemies & Revelations en stille, tør død. Den repræsenterer i virkeligheden meget af det, jeg bryder mig allermindst om ved horrorfiktion – nemlig den fordringsløse fremstilling, der uden modhagere præsenterer sig som historier, der skal underholde. Price er hverken en talentløs eller dårlig forfatter, han er bare uendeligt uambitiøs og vælger, i stedet for at bruge Lovecraft & co. som modus for at fortsætte udforskningen af idéen om kosmisk gru, bliver det til hyggelige, bedstemor-noveller. Bogen er håbløs og ve den, der forsøger at læse sig gennem dens mange noveller. Det blive ren lang ørkenvandring, som de færreste vil stå igennem.

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Novellesamling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s