Og så gik der tre år med det…

fødselsdag_1

Så er der i dag gået tre år siden, jeg begyndte Fra Sortsand. Tre år er måske ikke så lang tid, men det føles nu alligevel lidt vildt, når jeg ser tilbage på alt det stof, der efterhånden ligger på bloggen. Det er blevet til 411 indlæg. Heriblandt finder du sådan cirka 133 bogomtaler samt korte og længere indlæg fra genrelitteraturens farverige verden, hvortil kommer lidt om musik. Det er da ikke helt dårligt! Nu er det imidlertid ikke mængden, der tæller, men kvaliteten, og den vil jeg lade andre om at vurdere.

Der har været skrevet lidt om besøgstal og kommentarer på blogs i den seneste tid, ikke mindst takket være Jack Jensens fine overvejelser i sin gæsteleder på Planet Pulp. Den diskussion har jeg egentlig ikke ret meget at bidrage til. Det er korrekt, at læsere ikke efterlader ret mange kommentarer eller tanker på deres digitale vej gennem blogs og hjemmesider. Den slags sker på Facebook i dag – som jeg ikke bruger. Dermed har jeg formentlig afskrevet mig fra en væsentlig platform for interaktion med Fra Sortsands læsere, men hvis jeg skal være helt ærlig, så gør det ikke så meget.

Jeg synes, det er fantastisk, at en flok trofaste folk gider blive ved med at lufte deres syn på de indlæg, jeg poster, og naturligvis kan jeg kun ønske, at flere vil komme med ind i klubhuset og åbne munden. Faktisk vil jeg absolut opfordre alle læsere til at gøre det. Der er skam masser af folk, der besøger bloggen, de skriver bare ikke kommentarer.

Omvendt er mange kommentarer ikke nødvendigvis noget, der beriger diskussionen. Når jeg ser kommentarer i stil med ”Den film så jeg for to-te år siden. Den er fed!”, er det uden tvivl fint, at vedkommende får medejerskab over indlægget gennem kommentaren og bliver hørt. Det skaber et sundt bånd mellem stedet og læseren, men noget stort bidrag til samtalen er det ikke ligefrem. Ej heller er en lang session med mudderkastning, om hvorvidt eksempelvis en anmeldelse er rimelig eller ej specielt frugtbar. Den slags kan være ufrivillig sjov læsning, men et eller andet sted også ganske uinteressant.

Antallet af ”likes” siger heller ikke noget som helst, for hvad skal man bruge det til? Strengt taget er den umiddelbare tilkendegivelse af interesse eller entusiasme hul og vel nærmest formålsløs, hvis den ikke artikuleres til andet end det lille, uforpligtende thumbs up.

Med andre ord har jeg det fint med få, men saglige, positive eller kritiske kommentarer. Det er den slags, der tæller, og det er den slags, der gør mig glad.

Jeg skriver indlæg om genrelitteratur, fordi jeg har lyst til det, fordi jeg er inkarneret bogsamler og bruger uendelig meget tid i selskab med bøger, fordi jeg synes, der er et tomrum herhjemme, som Fra Sortsand udfylder, og fordi jeg gerne vil inspirere andre til læsning og fortolkning.

Selvfølgelig er det også vigtigt for mig at vide, at nogen modtager teksterne derude, og heldigvis kan jeg se på bloggens besøgstal, at de fortsat er stigende. Jeg har med andre ord ikke nået den mur eller den faldende tendens, som andre bloggere har skrevet om. Det skyldes uden tvivl, at Fra Sortsand er et lille foretagende, og næppe nogensinde bliver et stort site. Emnet er smalt, og når alt kommer til alt, er blogmediet uden tvivl døende. Men så kan Fra Sortsand jo passende dø en stille død i selskab med de trykte bøger, det hele handler om og som også er på vej ud.  Når det bliver kedeligt, så stopper jeg, men indtil videre er humøret stadig højt, og jeg har afgjort mod på mere. Jeg håber derfor, der stadig findes bloglæsere bare et år eller to mere, men den sag ligger jo ikke udelukkende i mine hænder.

Tak for din tid. Tak for dine kommentarer og tanker.

Martin

 

6 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

6 responses to “Og så gik der tre år med det…

  1. Tillykke med de tre år, og tak for en af de mest forfriskende og interessante blogs i nyere tid – det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg. Styrken ved Fra Sortsand er netop, at den er så meget niche, og man får en oplevelse af, at den er skrevet ud fra en stor personlig interesse for emnerne.

    Debatten om kommentarer og besøgstal har været interessant at følge, men nogle gange skal man bare holde øjnene væk fra de der grafer. Jeg oplever selv, at det mere er tiden, der er det største problem som blog-skribent, men det har jeg så ikke lige en løsning på.

    • Martin

      Mange, mange tak for din fødselsdagshilsen. Jeg tror afgjort, at man må prøve at holde graferne ude i armslængde og lade lysten drive værket. Det er og bliver passionen, som skaber de spændende sites.

  2. Henning

    Pyha! Jeg troede lige du havde taget billetten, smidt håndklædet i ringen, stillet sutterne, sluppet håndtaget, lagt pengene i vinduet, smækket hårdt med døren, gået gennem byen sidste gang…..
    Det ville have været supertrist, når man betænker den brændende entusiasme der hidtil har kendetegnet indlæggene på bloggen.
    Og så var det heldigvis kun en fødselsdag. Højt flag og 3 store vokslys, herfra (og når man bliver tre begynder man i børnehave – så hvis vi indtil nu har været i dagplejen, hvad kan vi så ikke vente os i fremtiden 😉 )

  3. Jack J

    Min salige moder plejede at tælle: “En, to, tre, mange”. Så selvom Henning taler om børnehave, så har du altså være her i mange år. 😛
    Og tillykke med de tre år og forhåbentligt bliver det til mindst tre mere. Om du, eller i alt fald bloggen, kommer til at afgå ved en stille død lige som bøgerne, ville jeg nu ikke være alt for nervøs omkring. Bøgerne har det godt og trives med de mange læsere, der, som undertegnede, fornægter e-formatet. Kommer bøgerne til at gå samme vej som vinyl og tegneserieralbums, nichevejen, det er muligt, men et publikum vil der altid være, er jeg overbevist om. Tak for de pæne ord om min Leder på pulp-planeten.

  4. Jack J

    Og så lige en kommentar angående Fra Sortsand. Jeg kunne ikke sige det bedre end Søren, når han siger: “det er altid en fornøjelse at læse dine indlæg. Styrken ved Fra Sortsand er netop, at den er så meget niche, og man får en oplevelse af, at den er skrevet ud fra en stor personlig interesse for emnerne”. Hørt, hørt!

    Jeg er for længst holdt op med at checke besøgstal (det er år og dag siden, jeg havde en tæller på nogen af mine blogs). Jeg synes, det er sjovt at se, hvorfra i verden mine læsere kommer, men det er også det eneste, jeg kigger efter (Lejemorderen har flere læsere i USA end i DK, og selv min danske Lejemorder har læsere i USA. Min blog om filippinske film har næsten ingen danske læsere, og min Komix-blog er der ingen, der læser. Hah!).

    • Martin

      Tak for jeres hilsener, og tak fordi I gider blive ved med at støtte bloggen. Det r sgu’ fedt med den opbakning!

      Til Henning: Ja den overskrift blev måske let at misforstå, men ukrudt forgår som bekendt ikke så let.

      Til Jack: Jeg tror nu heller ikke bogen (den fysiske) dør lige med det samme og uanset hvad, kan vi retro-nørder eller bare bagstræberiske kværulanter, glæde os over, at der er ligger så uhyggeligt mange bøger og venter, at selv hvis den sidste trykte bog blev udsendt i dag, ville vi aldrig i vores levetid mangle materiale at snakke om.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.