Morten Ellemose, Killer Killer (2014): Fjollet og triviel

Paperback, H. Harksen Productions 2014

Paperback, H. Harksen Productions 2014

H. Harksen Productions har efterhånden for alvor fået serien af gotiske krimier skudt i gang. For ikke ret lang tid siden udkom to nye romaner, og der skulle være flere bøger på vej. Jeg synes, idéen bag serien er ganske fremragende, fordi fusionen mellem krimiens tematik og gotikkens æstetik potentielt kan flytte romanerne nye steder hen og skabe noget meget potent. Det skete imidlertid ikke med seriens første bind, Killer Killer, der falder igennem med et brag. Som nogen sikkert vil vide, havde bogen en lidt uheldig start på livet, men det er sådan set ikke så vigtigt her. De konkrete fejl i bogen, der stadig er en del af i den reviderede udgave, er nemlig absolut det mindste problem.

Jeg har ikke læst noget af Morten Ellemose før, men jeg kan forstå, at han har vundet sine sporer på krimiserien Manus Albino, skrevet i samarbejde med broderen Søren. En serie, der tilsyneladende indeholder en række af de samme elementer, som går igen i Morten Ellemoses solodebut.

Paperback, H. Harksen Productions 2014

Paperback, H. Harksen Productions 2014

Killer Killer udspiller sig i New York, hvor seriemorderen Angelface huserer. Den geniale morder har undveget politiets undersøgelser til trods for, at man både har sat den hærdede veteran Anatoly Barritsch på sagen og den unge, smukke profiler Karen Walsh. Religiøse referencer i mordene får politiet til at kontakte den excentriske akademiker Mordechai Rheingold, der på sin egen bagvendte facon hjælper dem videre. Sagen er imidlertid kompliceret, fordi der åbenbart er to seriemordere på spil på samme tid, og det viser sig snart, at Mordechai er en af de to. Tingene spidser til, og politiet har brug for Mordechai, hvis de skal fange Angelface. Deraf bogens titel – Mordechai er en ”killer”, der dræber andre ”killers”. To geniale seriemordere jager derfor hinanden, mens betjentene så godt som muligt forsøger at følge med i en sag, hvor man aldrig helt ved hvem, der er til at stole på, og hvem der mon bliver det næste offer.

Thomas Harris tilsat et drys Dan Brown beskriver mere eller mindre Morten Ellemoses roman. En roman, der irriterer mig fælt, fordi det er bøger som denne, der gør det så uendeligt vanskelig at få folk til at tage dansk genrefiktion seriøst. Killer Killer fejler stort set på alle fronter. Sprogligt er den slet og ret ubehjælpelig i sin dialogdrevne form og blottet for enhver leg med ord og sproglig ambition. Sterilt og ubehjælpeligt viderebringer Ellemose sine tablauax-agtige glimt fra et utroværdigt New York i en endeløs række af indholdsmæssige (filmiske) klichéer. Stort set alt i bogen er så fortærsket eller åbenlyst lånt andre steder fra, at man tager sig til hovedet.

Morten Ellemose (født 1972)

Morten Ellemose (født 1972)

Mest latterligt er den geniale Mordechai, der tydeligvis har været Ellemoses helt store darling. Han kan alt og gør, som det passer ham. En super-Hannibal Lecter, der med sine lange, floromvundne monologer er noget af det mest anstrengende, jeg har læst i meget lang tid. Alene hans navn siger jo næsten det hele.

Som krimi betragtet bevæger romanen sig, vanen tro for seriemorder-genren, ind i grumt terræn. Mordene skildres ekstremt brutalt, men selv her formår Ellemose ikke at løfte opgaven. Den utrolige, sadistiske kreativitet, som morderne (altså forfatteren) har udtænkt for deres ofre, bliver ganske enkelt fjollet, fordi det glider over i det manierede. Naturligvis skal den kastrede Angelface kneppe sine ofre med en kniv spændt på skridtet osv. Den slags, troede jeg egentlig, vi havde udlevet i 90’erne, men åbenbat ikke. Ellemoses idéer er i hvert fald afprøvet til hudløshed andre steder – eksempelvis i den tidstypiske Mantis, som jeg allerede har skrevet lidt om her på bloggen.

Paperback, Byens Forlag 2010

Paperback, Byens Forlag 2010

Men nu må vi huske, at bogen er udsendt som gotisk krimi. Det er svært at forstå. Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste definition på gotik, som ville favne Ellemoses roman. Om det er krimigys, gys eller slet og ret en thriller kan være hip som hap, gotisk, det er den i hvert fald ikke.

Jeg kan godt forstå, at et lille forlag som Harksens kan ønske sig at få anpart i den populære krimigenre, og måske ad den vej trække nye læsere til forlagets andre udgivelser. Men jeg forstår ikke, hvorfor en bog som Killer Killer er blevet udgivet. Den gør det stik modsatte af det, som hele ”gotisk krimi”-konceptet har til formål. Den leverer en ringe krimi, der tilmed trækker gotikken med ned i skidtet. For små forlag, der udgiver genrefiktion, må kvalitet være et adelsmærke. Det er kun gennem kvalitet, at vi kan åbne øjne for genrefiktionens potentiale hos andre end de allerede begejstrede. Hvis vi gerne vil have, at flere folk skal læse gotik(gys), må vi overbevise dem med romaner, der betager og stimulerer. Killer Killer gør ikke noget som helst i den retning. Bogen bekræfter i stedet alle de fordomme, som man kunne have om genrefiktionens tåbeligheder og dermed også indirekte de små forlags manglende dømmekraft. Det, er meget beklageligt.

Brødrene Søren og Morten Ellemose

Brødrene Søren og Morten Ellemose. Foto af Mette Camilla Melgaard 

Der er således ikke meget positivt at sige om Killer Killer. En ting vil jeg dog give Morten Ellemose – hans ganske korte kapitler er tilrettelagt kyndigt i forhold til læserytmen. Hvert kapitel slutter på en måde, så man nysgerrigt snupper et til. Ikke fordi det er underholdende, men fordi det slet og ret er svært at se væk fra det ulykkessted, som bogen udgør.

Killer Killer er måske ikke ren elendighed, men den repræsenterer afgjort den absolut mindst fordringsfulde form for romankunst, som jeg kan forestille mig, og derfor har jeg ikke ret meget sympati for den. Elendig?  Nej ikke helt, men det er en dum, dum bog, som hverken forfatteren, forlæggeren eller bogejeren kan være stolt af.

 

 

10 kommentarer

Filed under Roman

10 responses to “Morten Ellemose, Killer Killer (2014): Fjollet og triviel

  1. Dejligt med en virkelig kritisk anmeldelse. Det er der mange, som ikke tør, fordi miljøet omkring disse udgivelser er så småt, og vi jo skal kunne mødes på messer o.l. og være venner, ik? Jeg skrev en artikel (for nogle år siden) hvor jeg efterlyste en mere kritisk gennemgang af udgivelserne fra de små forlag. Jeg fandt, at man ofte var lidt for god ved dem, måske fordi man fandt hele deres mission sympatisk. Jeg er i øvrigt meget enig angående Killer Killer. Jeg læste kun omkring en fjerdedel, før jeg måtte opgive, og forstod slet ikke hvorfor den var blevet udgivet.

    • Martin

      Tak for ordene Jonas. Integritet er en vigtig ting og jeg forsøger, så vidt muligt, at skrive det jeg mener – også selvom det er om danske ting. Jeg kerer mig lidt for meget om genrefiktion til, at være flink for bare at være flink. Kritikken skal imidlertid være saglig og urban. Det håber jeg også, at min omtale af Killer Killer er.

  2. Kære Martin.
    Tak for den ubetinget hårdeste anmeldelse til dato. Jeg er meget ked af, at du har så dårlig en oplevelse med bogen. Men vi har gennem hele forfatterskabet haft holdningen, at man skal stå ved alle anmeldelser. Også de dårlige. Den er hermed delt på vores vores facebook-side 🙂
    Hav en skøn dag.

  3. Hej Martin. Jeg kan se at du bruger mit portrætbillede af Morten og Søren Ellemose i din anmeldelse – du bedes venligst kreditere mig for billedet. Mvh. Mette Camilla Melgaard

  4. Tine

    Tænk, jeg finder Killer Killer helt fantastisk. Jeg kan slet ikke genkende noget af det du skriver og synes mere din anmeldelse lugter af personlig nedgørelse af forfatteren, end noget som helst andet.

    • Martin

      Glædeligt du har lagt din vej forbi Fra Sortsand.

      Nu er hård kritik jo ikke nødvendigvis det samme som personlig kritik. Om bogens indhold bliver vi næppe enige, men Morten Ellemose selv har jeg slet ikke nogen mening om – derfor har jeg heller ikke nogen ambition om at nedgøre ham som person.

  5. Er netop lige blevet færdig med ‘Killer Killer’ ..

    Det må jeg sige, HOOOOLD nu op sikke engang bavl!! Ikke bogen, men Martin din anmeldelse, for den holder ikke en meter,(og Peter mener det samme) men ja igen hver sin smag, men heldigt for mig, for jeg har absolut en yderst god smag.. 😉
    Jeg var underholdt fra start til slut, Dan Brown go home!!
    Spænding fra start til slut!! Så det hele som en fed film. En film som jeg ikke ønskede skulle ende.
    Så shame shame, at du har givet en så ondskabsfuld en anmeldelse. Alligevel vil jeg takke dig, for uden din yderst hårde anmeldelse, havde jeg ikke læst bogen, så den tak skal du have, tak!

    Smil og verden vil smile tilbage til dig.. 😊

    P.S fra nu af vil jeg følge dine anmeldelser, jo værre anmeldelse des større chance for at den bog/ bøger vil være noget for mig.

    P.S.S Bliver også lidt nysgerrig, hvilke bøger har du givet gode anmeldelser??

    På forhånd tak! 😊

    • Martin

      Hej Tina,
      Det er glædeligt, at du (og Peter?) har haft en god læseoplevelse, men bogens kvaliteter bliver vi nok aldrig enige om. Se dig omkring på bloggen – du vil finde et bredt udvalg af blodigt og uretfærdigt nedslagtede bøger serveret i ondskabsfuld sovs. Der burde dermed være masser for dig at være uenig i og dermed også mange flere gode læseoplevelser. Senest har jeg dog skrevet meget positivt om S. T. Joshis The Weird Tale og Philip K. Dicks The Man in the High Castle – ren elendighed er det derfor ikke.
      Tak for besøget.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.