Mumien – et langtidsholdbart motiv

Detective Short Stories, januar 1942

Eksotisme og orientalisme er en væsentlig del af pulpens kød og blod – og det uanset om vi taler om Conans vandringer gennem det fortidige Hyboria, rejser til fjerne planeter eller ørkeneventyr blandt blodtørstige beduiner. Det i sig selv er stof til en lang række forskellige indlæg, og her skal vi kun snuse lidt til én side af sagen – nemlig fascinationen af oldtidens Egypten. Og navnlig mumien, der om noget er sindbilledet på faraonernes land.

Weird Tales, april 1930

Weird Tales, april 1930

Indien spillede naturligvis en væsentlig rolle i den britiske kulørte fiktion som hjemsted for mystiske skikke og sære hemmeligheder, og H. Rider Haggards ekstremt populære værker gjorde meget for at skabe indtrykket af Afrika som eventyrernes land. Tusind og én nat rumsterede naturligvis også et eller andet sted bag pulpen som inspirationskilde for det fremmedartede. Alt det blev imidlertid overtrumfet, da Egypten pludselig blev en modedille af kaliber.

Daemonenkiller, nr. 54 1977

Daemonenkiller, nr. 54 1977

Fascinationen af oldtidens Egypten i bredere kredse var allerede begyndt i 1880’erne og filtrerede sig gradvist ind i kunstarterne og videnskaben som et varmt tema. Det var imidlertid først, da Howard Carter og Lord Carnarvon i 1922 opdagede Tut Ankh Amons grav i Kongernes Dal, at emnet eksploderede. Pludselig var der mumier, ældgamle forbandelser og smukke præstinder over alt. Hieroglyffer kom bogstavelig talt på tapetet i de små hjem, og naturligvis samlede pulpforfatterne emnet op på begge sider af Atlanten.

Uncanny, juli 1941

Uncanny, juli 1941

Hele den ikonografi, der knytter sig til fremstillingen af det gamle Egypten, var allerede på plads før 1922, men med Carvers og Carnarvons opdagelse blev fortællingen om den grumme mumie, der hjemsøger gravrøverne for alvor formaliseret, og mumien kunne slutte sig til vampyren og varulven som del af grundstammen i monsterfiktionens stamtræ.

Dime Mystery Magazine, januar 1939

Dime Mystery Magazine, januar 1939

Selvom der afgjort har været forsøg på at modernisere mumie-fortællingen, er det aldrig lykkedes helt at skabe en ny, litterær mumie. Nogen vil måske mene, at Anne Rice kom tæt på, men alligevel ikke helt, for hendes The Mummy fra ’89 hænger fortsat i høj grad fast i de temetikker, der allerede var fremme omkring 1922. Men hvem ved, måske bliver mumierne og det gamle Egypten den næste litterære teen-sensation. Man ved aldrig.

Thrilling Detective, oktober 1937

Thrilling Detective, oktober 1937

Dime Mystery Magazine, januar 1948

Dime Mystery Magazine, januar 1948

Terror Tales, marts 1940

Terror Tales, marts 1940

Dime Mystery Magazine, juli 1939

Dime Mystery Magazine, juli 1939

Terror Tales, juli 1940

Terror Tales, juli 1940

Dime Mystery Magazine, maj 1937

Dime Mystery Magazine, maj 1937

Ten Detective Aces Magazine, maj 1935

Ten Detective Aces Magazine, maj 1935

Dime Mystery Magazine, september 1940

Dime Mystery Magazine, september 1940

Supernatural Stories, nr. 101 1961

Supernatural Stories, nr. 101 1961

Dr. Morton, nr. 37 1981

Dr. Morton, nr. 37 1981

Professor Zamorra, nr. 69 1981

Professor Zamorra, nr. 69 1981

Fantastic Adventures, februar 1957

Fantastic Adventures, februar 1957

Paperback, Wordsworth Classics 2004

Paperback, Wordsworth Classics 2004

Fantastic Adventures, november 1949

Fantastic Adventures, november 1949

Paperback, Tandem-Universal, 1978

Paperback, Tandem-Universal, 1978

Fantastic Science-Fiction, december 1956

Fantastic Science-Fiction, december 1956

Paperback, Penguin Books 1990

Paperback, Penguin Books 1990

Geisterjäger John Sinclair, nr. 104 1979

Geisterjäger John Sinclair, nr. 104 1979

Paperback, New English Library 1986

Paperback, New English Library 1986

Geister-Krimi, nr. 160 1979

Geister-Krimi, nr. 160 1979

Paperback, Leisure Books 1988

Paperback, Leisure Books 1988

Gruselroman, nr. 360 1980

Gruselroman, nr. 360 1980

Paperback, Berkley Books 1988

Paperback, Berkley Books 1988

Hardcover, Donald M. Grant 1986

Hardcover, Donald M. Grant 1986

Paperback, Bantam Books 1969

Paperback, Bantam Books 1969

Horor Stories, februar 1941

Horror Stories, februar 1941

Paperback, Ballatine 1990

Paperback, Ballatine 1990

Monstrula, nr. 18 1978

Monstrula, nr. 18 1978

Paperback, American Educational Publications 1971

Paperback, American Educational Publications 1971

New Detective, juli 1949

New Detective, juli 1949

 

Reklamer

3 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

3 responses to “Mumien – et langtidsholdbart motiv

  1. Henning

    Mindst to forhold gjorde Carters og Carnavons indbrud i Tutanhkamons (tidligere Tutanhkaton) grav vældig sensationel. For det første var graven aldrig blevet plyndret (altså før d’herrer), modsat alle de andre grave i Kongernes Dal, Luxor. For det andet var der nogle der gik hen og døde, relativt kort efter “udgravningen”, herunder Lord Carnavon, og straks var der Faraoens Forbandelse på det ægyptofile tapet. Og netop fordi der, i Europa, lidt tidligere – omkring århundredeskiftet – havde været en ægyptisk dille, komplet med esoteriske selskaber og besynderlige broderskaber, var der allerede skabt grobund for den helt store sensationisme. Graven, i sig selv, er en sær undermåler. Høfligt kunne man kalde den en to-værelses-kælderlejlighed, sammenlignet med dens naboers kolossale gallerier, hvor de mytiske labyrinter findes – sådan da. Hvorimod pyramiderne i Gizeh overhovedet ikke er labyrintiske. De er bare lettere uforståelige, og personligt er jeg ikke sikker på at de i det hele taget kan betragtes som grave eller grav-monumenter. Men det er en anden snak.
    Richard Francis Burton – ham med Nilens Kilder – oversatte på et tidspunkt 1001 Nat’s Eventyr. Da han var den flamboyante person han var, tog han det hele med – og 50% af hele det er ret eksotiske sager, på den erotiske måde. Men konnotationen er til de lidt mere eventyrlige om Aladdin, Sindbad, Kasim og Ifritten. Og man kan selvfølgelig sige, at Højsangen er en del af Biblen – der bliver så ikke prædiket så meget over lige det kapitel.
    Men der er stadig kød på mumien – om man så må sige – og jeg syns stadig at “The Mummy” med Boris Karloff kan rive lidt i de gamle knogler – især da bandagerne vågner ved invokationen.
    Til slut: – jeg har også overvejet, hvad det næste store – efter zombier – kunne være. Det kunne være genkomsten af mumier. Men – åbent spørgsmål – har nogen/nogle været inde omkring gargoyler?

    • Martin

      Hej Henning, tak for din fyldestgørende uddybning. Emnet er i den grad spændende. Gargoyler? Graham Masterton forsøgte sig med dem i Petrified, men det kom der hverken en særlig god bog ud af eller nogen bestseller til teens. Igen, tak for tankerne.

  2. Pingback: Så begynder ørkenvandringen igen |

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s