Fritz Leiber, Return to Lankhmar (1997): Fagre, spraglede verden

Paperback, Millennium Books 1999. Forsiden er malet af Geoff Taylor

Paperback, Millennium Books 1999. Forsiden er malet af Geoff Taylor

Det er noget tid siden, at vi har været i Lankhmar sidst, men nu skal vi tilbage til den fugtige stad mellem hav og marsk. I dette tredje bind vender vores to helte Fafhrd og Gray Mouser tilbage til deres elskede by – i hvert fald for en kort bemærkning. Lang tid opholder de sig nemlig ikke i Lankhmar, før nye eventyr sender dem ud på rejse gennem Nehwons lande.

Som med de øvrige bind i denne serie samler bogen to bøger, der tidligere har været udsendt selvstændigt.  Bogen åbner således med romanen The Swords of Lankhmar fra 1968, der uden tvivl er den mest substantielle del af Return to Lankhmar. Den anden bog i dette bind, Swords and Ice Magic fra 1977, består primært af mindre noveller med karakter af vignetter. The Swords of Lankhmar begynder, da vores helte skal eskortere skibe med korn mod det høje nord. Flere tidligere konvojer er blevet angrebet og sænket, og Lankhmars fyrste vil nu have pirateriet stoppet.

Paperback, Millennium Books 1999

Paperback, Millennium Books 1999

Det bliver startskuddet på en lang og kringlet fortælling, som løbende skifter fokus og mest af alt fremstår som en serie af noveller eller novelleidéer, der som en eftertanke er blevet knyttet sammen. Som roman betragtet er bogen derfor ikke ligefrem elegant udformet, men hvert enkelt afsnit er så fremragende, at man hurtigt tilgiver den sit sammensyede indhold.

Fra et besynderligt søeventyr, hvor heltene bl.a. møder en tids- og dimensionsrejsende tysker fra Jorden, går det til en forblæst ø i ishavet mod nord, der er modelleret over Island. Her tumler Fafhrd og Gray Mouser med guder og gespenster, før rejsen går hjem til Lankhmar og det, der er bogens virkelige perle. Det viser sig nemlig, at mange af de ulykker, som er tilstødt Lankhmar og byens flåde, skyldes, at der langsomt er ved at blive sat en storstilet invasion af byen i værk. Fjenden er ingen andre end byens rotter, anført af store, intelligente rottevæsner fra det enorme system af kloakker under Lankhmar.

Fritz Reuter Leiber, Jr. (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1979

Fritz Reuter Leiber, Jr. (24. december 1910 – 5. september 1992) fotograferet i 1979

Mens Fafhrd må blive i Lankhmar og forsvare byen, bliver Gray Mouser på magisk vis skrumpet og får til opgave at spionere på fjenden. Det fører ham ned i rotternes by under byen i noget, der hører til blandt det bedste, fantasygenren kan byde på. Ikke alene er det et festligt eventyr, som Leiber her lægger for dagen, der er også et intellektuelt, kunstnerisk ærinde bag ordene.

Sagen er nemlig den, at Leiber bruger sit fantasyunivers til at udstille og udfordre god smag og sociale konventioner, navnlig hvad omgangsform og selviscenesættelse angår. Han udfordrer os æstetisk og får læseren til at gyse – ikke af skræk – men af socialt ubehag. Det kan bedst illustreres gennem de erotiske eskapader, som Fafhrd og Gray Mouser har i bogen. Fafhrd går således i lag med en ghoul – en ligæder. Et væsen, der i Leibers univers er tænkende, levende skabninger, som har transparent hud, hvilket vil sige, at man kan se deres indre organer. Det malker Leiber til perfektion, idet han gang på gang fremhæver det morbide i ghoul-pigens udseende og samtidig lader Fafhrd bemærke, hvor fantastisk hun er i sengen. Det groteske og den sanselige nydelse blandes derved uden aldrig helt at mødes, fordi tingene igen og igen støder sig fra hinanden.

Paperback, Ace Books 1968

Paperback, Ace Books 1968

På lignende vis, men måske endnu mere grotesk, er Gray Mousers forhold til en halv-rotte – en skabning, der på ansigt og hænder ligner et menneske, men hvis krop nærmer sig rottens. Skjult bag rottekvindens kjoler sidder der seks bryster, som Gray Mouser liderligt bliver ved med at fantasere om og til sidst får lov at fremdrage. Igen blander Leiber den mandlige fascination af kvindens kønsdele med et dybt frastødende billede af rottens anatomi og formår på en gang at skrive noget både sensuelt og foruroligende. ”Build me a woman, make her ten feet tall”, sang Jim Morrison, for at udtrykke, at han slet ikke kunne få kvinde nok og derfor allerhelst ville begraves i en kæmpe en af slagsen. Leiber gør det samme. Ikke to bryster til Gray Mouser, nej hele seks bryster, men Leiber strør maluret i bægret, forgifter billedet, og skaber en stærkt foruroligende situation, hvor den erotiske fantasi bliver en ambivalent størrelse.

Fantasylitteratur, som afsøger den slags terræn, er ekstremt sjælden, fordi den går helt andre veje, end dem som Howards og Tolkiens disciple efterfølgende har trådt. Og det fantastiske ved Liebers fantasy er, at det ikke bare er i denne ene bog, at han udfordrer sine læsere og skaber situationer, der driver af dekadent, fremmedartet eksotisme. Alle Lankhmar-fortællingerne er i sin kerne præcis dette og byen et formidabelt eventyrland af moralsk anløbne eventyr og episoder.

Paperback, Ace Books 1977

Paperback, Ace Books 1977

Leiber skriver ofte, at byen også kendes som Tyvenes By, og netop den metafor indfanger meget smukt omdrejningspunktet i fortællingerne om Lankhmar. Det er nemlig uden tvivl byen Lankhmar og dens fordærvede, absurde, anløbne, og hedonistiske indbyggere, der er historiernes helt store attraktion. Lankhmars guder er småsvindlende dæmoner, det samme er indbyggerne, og det magiske ved det hele er, at man trods det faktum, at alle stjæler og lyver for hinanden, har skabet et samfund, der holdes sammen i solidariteten omkring stedets anarki.

For Leiber bliver Lankhmar på den led en legeplads, hvor han kan ophæve alle regler og konventioner, der svøber vestlig tænkning om korrekt adfærd og afprøve, hvad der sker, når mennesker får til lov at udleve deres fantasier og lyster. Fafhrd og Gray Mouser gør præcis, hvad der passer dem, og det samme gør alle andre tilsyneladende også i byen. Menneskelig dårskab udstilles dermed hele tiden, som da Leiber i en novelle beskriver, at det kortvarigt var kommet på mode blandt Lankhmars kvinder at gå med hovedet i et fuglebur.

Hardcover, White Wolf Publishing 1997

Hardcover, White Wolf Publishing 1997

Den slags fjollerier er der meget af, men Leiber formår til trods for sine pjattede indslag at fastholde en underliggende rytme af poesi og drama, der understreger seriøsiteten bag teksterne, selv der hvor de tilsyneladende kammer over i ren komedie.

Fafhrd og Gray Mouser bliver ofte fremhævet som en af fantasigenrens væsentligste skikkelser, og det kan jeg kun være enig i, men man må ikke glemme selve byen Lankhmar, der er rammen, som skaber alle de mange eventyr, Leiber skrev. Lankhmar er et kreativt frirum og en sindstilstand, der ikke tynges af nogen konventioner – hverken moralske eller de genrebetingede af slagsen. Alt kan ske og alt sker. Alle grænser kan afprøves, og Leiber gør med største fornøjelse sin læser ubehageligt til mode eller usikker på sin forståelse af teksterne med sin drilske tvetydighed.

Fantastic, maj 1961. Nummeret hvor første del af The Swords of Lankhmar blev bragt med titlen "Sylla's Daughter"

Fantastic, maj 1961. Nummeret hvor første del af The Swords of Lankhmar blev bragt med titlen “Scylla’s Daughter”

Hvor ville jeg ønske, at lidt flere fantasyforfattere turde vove sig bort fra de efterhånden kedsommeligt veltiltrådte stier og flyttede til Lankhmar – i hvert fald bare for en stund, så fantasy kunne blive brugt til andet og mere end ligegyldige politiske allegorier og episk magtonani.  Men det er måske bare mine fordomme over for en genre, der oftere er anstrengende end læseværdig.

Nuvel, der er stadig en bog tilbage med fortællinger fra Lankhmar; mon ikke jeg kan få skrevet om dem i løbet af næste år?

 

 

Advertisements

4 kommentarer

Filed under Novellesamling, Roman

4 responses to “Fritz Leiber, Return to Lankhmar (1997): Fagre, spraglede verden

  1. Henning

    Coverartisterne er – efter Geoff Taylor – Jeff Jones “The Swords Of Lankhmar” (stakkels Jeffrey Catherine Jones, der gik så forfærdeligt meget igennem for at finde ud af hvem hun/han var, men som bidrog med pragtfulde illustrationer og covers, helt tilbage fra The Studio, sammen med Bernie Wrightson, Michael Kaluta og Barry Windsor-Smith). Dernæst Michael Whelan, “Swords And Ice Magic” – en formidabel illustrator og forside-kunstner, som jeg kun kan anbefale, hvis man er til labre forsider, der forholder sig til indholdet (det er ikke naturgivent). Endelig drejer det sig om Mike Mignola, nok mest kendt for Hell Boy, som har tolket “Return to Lanhkmar”.

    Det var bare det.

    Hilsen Henning

    • Martin

      Hej Henning,
      Tak for de supplerende oplysninger og beklager det sene svar. Juleaktiviteter med familien osv. Doven som jeg er nævner jeg normalt kun kunstneren bag forsiden på min egen udgave af pågældende bog – altså når jeg ikke specifikt skriver om forsider.

      For mig er Jeff Catherine Jones en af de uomgængelige giganter, hvis forsider næsten altid kan få mig til at tage en eller ti paperback med hjem fra antikvariaternes rodekasser. Det kaldes vistnok samlermani. Skrev lidt om hende her:
      https://frasortsand.wordpress.com/2013/11/20/lynende-klinger-og-vilde-barbarer-magelose-jeff-catherine-jones/

      • Henning

        Hej Martin

        Lige mine ord – og hvis det er med på (og det er det), så kan jeg varmt anbefale “Yesterday’s Lily” og “The Studio” – begge fra Paper Tiger (eller er det Dragons Dream?). Den første er til foræringspris – en anden koster penge.
        En god glædelig jul og ønsket om et nyt år (og ikke bare mere af det samme – & det er ikke fraSortSand, jeg tænker på).

        Henning

  2. Martin

    Tak for dine bogtips og ditto i forhold til ønsket om en glædelig jul og et godt nyt år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s