Daphne du Maurier, The Birds and other Stories (1952): Misantropiens dronning

Paperback, Pan 1977- Forsidens skaber er desværre ikke oplyst

Paperback, Pan 1977- Forsidens skaber er desværre ikke oplyst

1950’ernes genrefiktion havde to stærke kvindelige stemmer – en på hver side af Atlanten. På den amerikanske side skrev Shirley Jackson sine intellektuelle romaner om jagten på en kvindelig autoritet og plads i tilværelsen, på den engelske side sad Daphne du Maurier og skrev noget ganske andet. Du Mauriers klassiske, for ikke at sige konservative, udgangspunkt gør på en gang hendes fiktion altmodisch og tidløs. Hendes stille, metaforrige prosa, fyldt med naturiagttagelser, vokser ud af victoriatidens romanunivers og Du Maurier emulerede sine forbilleder uden skam. Det gjorde hende ugleset blandt samtidens litterater, men det har hun i den grad fået oprejsning for i eftertiden.

Men der hvor hendes victorianske forgængere holdt igen eller blev så vage, så læseren måske nok forstod, hvad det drejede sig om, men alligevel helt var overladt til at danne sine egne billeder, gik du Maurier længere og beskrev det, der tidligere blev fortiet. Hendes smag for makabre detaljer og tilværelsens mystiske eller spirituelle sider gør samtidig, at hendes fiktion faldt ind under genrefiktionens brede hat. Og det selvom, der er uendelig langt fra pulpmagasinernes metervarer til du Mauriers fine, fine psykologisk indfølte tekster.

Daphne du Maurier (13. maj 1907 – 19. april 1989)

Daphne du Maurier (13. maj 1907 – 19. april 1989)

I novellesamlingen The Birds and other Stories fra 1952 får man ganske godt indtryk af præcis det, som gør Du Maurier så fascinerende, for ikke at sige fremragende, en forfatter. Novellesamlingen blev i øvrigt først udgivet under navnet The Apple Tree, men blev omdøbt, efter Hitchcocks The Birds blev en kæmpesucces.  tager os så at sige hele vejen rundt i forfatterskabets tematikker.

Første historie, ”The Birds”, er uden tvivl bogens stærkeste og mest fascinerende novelle. Den er formentlig også en af Du Mauriers berømteste tekster. Historien udspiler sig i et lille isoleret, engelsk kystsamfund midt på vinteren. En dag trækker et uvejr op og sammen med uvejret begynder fuglene at stimle sammen. Hovedpersonen, en vejrbidt familiefar, ser skeptisk til og aner uråd. Snart viser det sig, at hans egentlig irrationale frygt er velbegrundet, for pludselig går fuglene til angreb. Han forskanser sig med sin familie i deres hjem og forsøger så godt som muligt at forsvare huset gennem en helvedesnat, hvor fuglene hakker og smadrer sig mod huset i forsøget på at trænge ind.

Hardcover, Gollancz 1952. Novellesamlingens første udgave

Hardcover, Gollancz 1952. Novellesamlingens første udgave

Næste morgen håber familien, at alt er overstået, og fuglene er da også forsvundet, men kun for en stund. Snart er de tilbage, og mareridtet fortsætter. Du Maurier spiller mesterligt på den konkrete frygt, som familien oplever, mens deres hus angribes, og den langt dybere rædsel, der breder sig, da det går op for dem, at det ikke bare er hos dem, at fuglene angriber, men at det sker over hele England. Og da radioen pludselig er tavs, ved de også, hvem der vinder kampen.

Hvis man søger efter en tekst, der kan illustrere forskellige typer af skræk, er ”The Birds” et perfekt eksempel. Chokoplevelsen af fuglenes angreb og væmmelsen ved at se, hvad de gør ved deres ofre, er et gear i fortællingen, men rædslen eller den mere fundamentale angst sættes i spil gennem familiens radio, der kommer med desperate meldinger om situationen ude i landet.

Paperback, Penguin Books 1963. 1. udgave af antologien med dens nye titel

Paperback, Penguin Books 1963. 1. udgave af antologien med dens nye titel

Parallellen til krigsnyt under Anden Verdenskrig har været åbenlys for alle Du Mauriers læsere i ’52, hvor ”The Blitz” med al dens natlige forskansning, rumlende flyverlarm og faldende bomber stadig hang som et smertefyldt ekko i underbevidstheden. Det er dermed også radioen og fuglenes afsindige larm, der spiller en afgørende rolle i historiens formidling af skræk og panik.

I novellen lukrerer du Maurier dermed bevidst på dette stadigt kun halvt helede sår i den engelske bevidsthed, men gør det hele endnu mere grufuldt ved at sige – tænk, denne gang er det ikke tyskerne, der falder over os, denne gang er det en enorm, uendelig fjende blottet for motiv, mening og menneskelighed. Krigens gru bliver dermed understreget, men hun siger også, at vi måske burde prise os lykkelige for, at kunne forstå og identificere os med vores fjende.

Paperback, Penguin Books 1975

Paperback, Penguin Books 1975

I den lange novelle Monte Verità afsøger du Maurier helt andet terræn. Novellen, der oser langt væk af fin de siècle, beskriver en spirituel rejse. Her leger forfatteren med idéen om en renere åndelig eksistens og viser samtidig, hvad der sker, når denne tilstand ødelægges af verdslig indflydelse. Handlingen udspiller sig i en centraleuropæisk bjergegn blandt bjergbestigere og frygtsomme lokale bønder i noget, som bedst kan beskrives som en poetisk udgave af H. Rider Haggard.

Endelig har vi novellen ”The Little Photographer”, en bitter fortælling om en rigmands smukke kone, der keder sig og derfor indleder en affære med en handicappet fotograf. Fotografen falder pladask for skønheden, men hun behandler ham som sit legetøj, og da han har mistet nyhedens værdi, kasseres fotografen til fordel for andre adspredelser. Men du Maurier gør hævnen sød. Her, i den moralske gråzone som handlingen udspiller sig i, får hun lov til at skrive om begær og kærlighed set fra forskellige vinkler på samme tid. Der er ikke tale om gys eller gru, men nærmere om en moraliserende fortælling med ganske grumme elementer.

Paperback, Little Brown 2004

Paperback, Little Brown 2004

Fælles for en stor del af novellerne er deres mandlige aktører, som i en eller anden forstand udfordres af en kvinde. Og ofte, som i den hjemsøgte ”The Apple Tree” er det vel at mærke ikke kvinden, der har læserens sympati. Du Maurier revser sine søstre hårdt og beskriver dem som lunefulde, omklamrende og næsten ondskabsfulde skabninger. Hvis hendes kvinder er sådan, må man selvfølgelig spørge sig, hvordan hendes mænd er. Du Mauriers mandeportræt er da heller ikke altid flatterende.

Ebog, Little, Brown 2013

Ebog, Little, Brown 2013

Med undtagelse af familiefaren i ”The Birds” er de mandlige karakterer nemlig troskyldige, næsten enfoldige typer, der ligger i deres følelsers vold. Hendes stærkt misantropiske træk lader sig derfor ikke fornægte, men måske er det netop i mødet mellem sortsyn og fascination af det overnaturlige, at du Mauriers tekster opnår den helt særlige, fortættede stemning, der kendetegner hendes noveller. Måske. Der kan imidlertid ikke være nogen tvivl om, at hendes raffinerede pen skabte noget særdeles stærkt, som fortsat i dag taler med relevans til læserens verden.

 

Bogens noveller:

The Birds

Monte Verità

The Apple Tree

The Little Photographer

Kiss Me Again, Stranger

The Old Man

 

 

Reklamer

10 kommentarer

Filed under Novellesamling

10 responses to “Daphne du Maurier, The Birds and other Stories (1952): Misantropiens dronning

  1. Jack J

    Man får helt lyst til at læse Daphne du Maurier nu med det vons! Rigtig fint indlæg (som flere gange fik mig til at føle som de læsere, der i INFERNO for 20+ år siden skrev til brevkassen og brokkede sig over, at Thomas Rostock brugte for mange fremmedord, jeg måtte sgu slå flere termer op). Men anyhoo, jeg har selv kun en enkelt af du Mauriers romaner i samlingen, nemlig “Jamaica Inn” (Jamaica-kroen) i dansk oversættelse – købt brugt og så vidt jeg husker oprindeligt en gratisbog vedlagt et nummer af Se og hør (!!). Men jeg kom aldrig i gang med at læse hende, vistnok fordi jeg i stedet faldt over et interview med Alfred Hitchcock, hvori han ikke lagde skjul på, at hans filmatisering var meget anderledes end bogen. “Hmm, så er bogen velsagtens ikke noget værd”, tænkte jeg i min ungdoms naivitet. Hah! Måske skulle jeg finde den frem igen, den står vist på en hylde i en af de gemte/glemte rækker bag en anden række bøger. :/

    • Martin

      Hej Jack, tak for ordene. Jeg prøver ikke at gøre tingene sprogligt komplicerede, men måske de bliver det uden jeg selv opdager det. Men sådan er blog- og fanzine-verdenen vel. Vi hopper rundt mellem vores små verdener og forhåbentlig kan man mærke mening og personlighed bag det sted, der besøges. Læs endelig du Maurier – hun bliver (næsten) bedre og bedre for hver bog. Rebecca funder man ret tit til få penge i rodekasser.

      • Du skal endelig ikke ændre noget, sprogligt I mean. Hvis ikke man støder ind i ting, man ikke kender, kan man jo ikke lære dem at kende (bortset fra ved at gå på uni, men det lader sig vist ikke lige gøre for mit vedkommende for tiden. lol). Rebecca i Hitchcocks udgave var faktisk den første gyserfilm, jeg nogensinde så (at nogle måske så ikke vil klassificere den som gyser er så en anden sag, men jeg syntes i alt fald, den var mega creepy som 10-årig).

      • Jeg er i gang med den helt store syvdages forårsrengøring og da jeg havde fjernet to en-meter høje stakke magasiner/Anders And-bøger, en stak videobånd, to stakke amerikanske pulp-romaner dukkede en hylde frem, hvor der tilfældigvis stod…


        1960 (4. oplag, første oplag er fra 1936 og udgaven fra Hjemmet bruger samme oversættelse)


        1998


        1977

  2. Jeg kan huske, at jeg læste Fuglene som knejt – mest af pligt, for den var jo en filmatiseret klassiker, og jeg forventede nok mest at kede mig, men kunne så senere prale af at have læst den. Det var en positiv overraskelse at indse, at jeg faktisk var vild med den – og indlægget her gav mig som Jack J lyst til (gen)læse den med det vons.

    • Martin

      Tak for pippet Janus. Du må bestemt læse ”The Birds” igen. Det er en af den slags noveller, der kun bliver bedre for hver gennemlæsning. Jeg læste først novellen i gymnasiet, hvor jeg tilfældigvis faldt over novellesamlingen på Fanø.

  3. Henning Andersen

    På dansk foreligger desuden – vistnok i et bogklubformat – samlingen “Ikke Efter Midnat”, der også indeholder “Fuglene”. Desuden indeholder den novellen “Skyggen i Venedig”. Den blev filmatiseret som “Don’t Look Now” (på dansk “Rødt Chok”), med bl.a. Donald Sutherland. Det er ikke en gyser – omend den HAR sit. Men den er fuld af stemninger – mest de truende. Og skal hermed være anbefalet. Og så er der jo altid “Rebecca”. Der skal du rigtignok se kvindeportrætter a la det beskrevne i indlægget. Til gengæld kommer jeg ikke til at læse “Fuglene” igen – vi fik den til analyse på Gymnasiet. Det smadrede den – for mig.

    • Martin

      Hej Henning, jeg har “Ikke Efter Midnat” et sted på hylderne. Kunne faktisk ikke huske, at du Maurier var med. Tak for de supplerende tanker. Ærgerligt ”The Birds” er blevet ødelagt for dig – rigtig ærgerligt faktisk. Det er en lille perle.

      • Henning Andersen

        Den “Ikke Efter Midnat” jeg tænker på, er ikke en antologi. Det er en novellesamling af “madame” – oversat efter “Not After Midnight”. Det hos de Maurier altid tilstedeværende lag af noget metafysisk, kommer ud i fuldt firspring i “Skyggen i Venedig” (andre steder set som “Døden i Venedig”, hvilket kludrer det sammen med Thomas Mann’s roman af samme navn – ikke så fikst). Som altså, som sagt, er blevet filmatiseret af Nicolas Roeg som “Don’t Look Now”(/Rødt Chok). Og den er altså se-værdig, og burde kunne opdrives.
        Ikke ret mange onde ord om min gymnasietid, men lige den analyse tog pippet fra mig (so to speak): – et sted i novellen er der noget med, at en kvinde ser på et par støvler eller sko. Jeg husker det ikke så præcist. Men det blev ihvertfald udlagt i dansk-undervisningen som, “at den kønsspecifikke beklædningsgenstand identificerer seksualorienteringen hos den beskrevne observant”. – træk vejret! Nogle gange er en cigar bare en cigar.

  4. Martin

    Rigtig fine udgaver Jack! Et heldigt fund på hylderne. Rebeccas forside er helt fantastisk – langt bedre end min kedelige udgave af bogen. Jeg er misundelig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s