Ladyland

Paperback, DAW Books 1979. Michael Whelan har skabt forsiden

Paperback, DAW Books 1979. Michael Whelan har skabt forsiden

Du kan her se de to antologier, som redaktør og forfatter Jessica Amanda Salmonson udsendte i henholdsvis ’79 og ’82. De handler om amazoner og har bidrag fra mere eller mindre alle de fantasyforfattere, som tegnede genren op gennem 90’erne og 00’erne samt lidt ældre navne, der får nyt liv i denne sammenhæng. Det interessante ved antologierne er, at de tager amazone-temaet op og bruger det aktivt som et postmordene værktøj til en heftig kritik, ikke bare af fantasygenrens mandsdominerede fortællinger, men af selve fantasyfortællingens grundstrukturer. Noget, der var ganske tiltrængt i slutningen af 70’erne, hvor imitationerne af Robert E. Howards pulp efterhånden var ved at være slidt til døde.

Paperback, DAW Books 1982. Michael Whelan skabte også denne forside

Paperback, DAW Books 1982. Michael Whelan skabte også denne forside

Set i lyset af den girl power, der indgår i ganske, ganske meget genrefiktion i dag, kan Salmonsons feministiske greb synes næsten lidt komisk forældet, men hendes antologier har været væsentlige, navnlig på den amerikanske genrescene. Emnet optog hende endda i en sådan grad, at Salmonson selv udsendte en hel krigerkvinde-roman i ’82.

Paperback, Tor 1982. Salmonsons krigerkvinde-roman

Paperback, Tor 1982. Salmonsons krigerkvinde-roman

Amazons! og Amazons II er derfor fortsat værd at gå i kødet på, fordi det er bøger som disse, der benytter den heroiske fantasy til noget fornuftigt, hvilket jo er lidt af en sjældenhed i en genre, der normalt kun kan svinge sig op til forlorne allegorier om magtmisbrug og tyranniske politiske regimer.

Jessica Amanda Salmonson (født  6. januar 1950)

Jessica Amanda Salmonson (født 6. januar 1950)

Det sjove er naturligvis, at Salmonsons bøger på en gang gør op med krigerkvinde-tropen, som vi kender den fra eksempelvis Clyde Caldwells forsider, og samtidig formår at hylde amazonernes lange historie i pulpen, der strækker sig på tværs af årtier og genrer – her illustreret med amazone-forsider fra 70’erne.

Paperback, TSR 1988. En Clyde Caldwell-forside af den klassiske slags

Paperback, TSR 1988. En Clyde Caldwell-forside af den klassiske slags

Paperback, Trojan 1972

Paperback, Trojan 1972

Paperback, Fawcett 1974

Paperback, Fawcett 1974

Reklamer

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Novellesamling

2 responses to “Ladyland

  1. Henning Andersen

    Jeg er ikke helt klar på, hvorledes amazoner er bundet op i ideen om matriarkatet. Herodot udtaler sig vistnok et sted om, at amazonerne “indfangede” scytiske mænd, parrede sig med dem og fødte en hær, der skulle bringe hævn over dem, der havde smidt amazonerne på porten. Og der er en anden historie (er det Jordanes eller Diderus?), hvor opsætsige kvinder blev “forvist til sletterne” og “parrede sig med udyr” for at frembringe hunnerne – altså folkeslaget, ikke kønnet.
    Under alle omstændigheder kan man sige at d’damers manerer, i den sammenhæng, kan vække til eftertanke – også om matriarkatet, især om feminisme i sin mere rå udgave – men gad vide om ikke der til bunds liggende er en meget våd mandedrøm om en vild, voldsom og vrangvillig kvinde, man(d) kan lægge ned. Så jeg er ikke overbevist om, at målet er nået i disse antologier med historier om voldsomme damer.
    I Neal Stephensons “Snow Crash” støder vi derimod på en ultimativt moderne amazone – YT – og hun er i allerhøjeste grad, og ganske bogstaveligt, en vulva dentata. Så har jeg ikke sagt for lidt. Og i Michael Kalutas StarStruck-tegneserie optræder der også en amazone – og hun er rå.
    Jeg spørger mig selv om det er mænd eller kvinder, der er er mest fascinerede af amazoner.

    • Martin

      Tak for ordene. Jeg tror egentlig, at man skal se amazonerne i disse antologier, som en leg med mandlige forventninger til en klassisk mandlig fantasi, som så bare bliver vendt på hovedet i bøgerne. Eksperimentet lykkedes ikke lige godt i alle novellerne. Ikke desto mindre fik antologierne ret stor betydning, som strømpil for det opgør, der skete indenfor fantasygenren i løbet ag 80’rne. Et opgør, som var længe undervejs og meget tiltrængt – især når man tænker, hvad der samtidig var sket af udviklinger i både SF- og horror-lejren. Og ja, amazoner er da absolut en mandlug fantasi.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s