Philip K. Dick, The Man in the High Castle (1962): Historien som produkt

Paperback, Berkley Books 1983

Paperback, Berkley Books 1983. Forsidens skaber er ikke oplyst

Mystikeren Philip K. Dick udsendte sine feberfantasier i en forrygende fart, og set retrospektivt kom hans fysiske og mentale sammenbrud, der afsluttede Dicks karriere på et bekymrende lavpunkt, måske ikke helt uvarslet. Under det veldokumenterede øjeblik i Metz i 1977, da han på en SF-convention læser sit fabulerende, metafysiske manifest op, tørnede verdenerne endegyldigt sammen omkring forfatteren, der aldrig efterfølgende blev sig selv igen. Fiktion og religion, vision og psykose smeltede sammen til et trist mareridt.

Alt det lå imidlertid langt ude i fremtiden for Dick, da han i 1962 kunne udsende et af sine første store mesterværker. Romanen The Man in The High Castle er nemlig ubetinget et af Dicks mest subtile og raffinerede arbejder. Et værk, der i øvrigt ifølge Dick selv tærede betydeligt på ham, fordi hans afdækning af nazismen bragte ham dybt ind i den form for totalitære tankegang, der skræmte ham så meget.

Philip Kindred Dick (16. december 1928 – 2. marts 1982) fotograferet i 1962 til romanens bagside

Philip Kindred Dick (16. december 1928 – 2. marts 1982) fotograferet i 1962 til romanens bagside

Historien foregår i 1962 og har som præmis, at tyskerne og japanerne vandt Anden Verdenskrig. De deler nu principielt verdensmagten og har blandt andet også kontrollen over USA, hvor historien udspiller sig. Bogens handling er flimrende, præcis som persongalleriet også er flimrende. I det japansk besatte San Francisco møder vi antikvitetshandleren Robert Childan, der bliver fortællingens knudepunkt. Fra hans butik synes en lang række hændelser at udgå, der sætter nye hændelser i bevægelse, og derved flytter handlingen sig dybt ind i det besatte USA.

Jeg skal ikke kede jer med et handlingsreferat, for sandt at sige sker der i bund og grund ganske lidt i bogen. I hvert fald ikke som plot betragtet. Snarere har handlingen en episodisk karakter, der viser, hvordan mennesker reagerer på livet under det totalitære regime, men også hvordan den japanske kulturpåvirkning har transformeret både dagligdag og tænkemåde. Det er med andre ord tunge temaer, som Dick folder ud, men han gør det med et vid og en underspillet humor, der føjer noget livligt til den dystre grundtone af håbløshed. En stemning der hænger over hovedparten af de havarerede skæbner, som romanen er fyldt med.

Hardcover, G. P. Putnam's Sons 1962. Romanens 1. udgave

Hardcover, G. P. Putnam’s Sons 1962. Romanens 1. udgave

At selve bogens handling måske heller ikke betyder alverden, synes endda at være indarbejdet i teksten, hvor flere af bogens personer benytter den kinesiske I Ching, med alt hvad det indebærer af tilfældighed. Dick har tilmed fortalt, at han selv brugte I Ching som inspirationskilde til bogen. Man kan på den led sige, at et form for filosofisk styret tilfældighedsparadigme er lagt ned over teksten, hvilket afgjort har genklang i handlingen, noget jeg kommer ind på nedenfor.

Dick lufter naturligvis sin foragt for nazismen i romanen, men det er egentlig ikke som sådan dette, der er hans virkelige anliggende. Dick vil et andet sted hen. Selve romanen er et stykke kontrafaktisk historiefortælling, som meget omhyggeligt iscenesætter den triumferende aksemagt efter sejren. Samtidig florerer der en roman i bogen, som flere af hovedpersonerne læser og diskuterer. En roman, der beskriver Anden Verdenskrig med en anden udgang end bogens krig. Og denne udgang er vel at mærke præcis lige så plausibel som romanens egentlige hændelser.

Paperback, Popular Library 1964

Paperback, Popular Library 1964

Dermed har vi tre mulige udfald på krigen, den virkelige og romanens to. Pointen synes at være, at den virkelighed, vi befinder os i, altid er summen af en uoverskuelig mængde episoder, som lige såvel kunne have ført os et helt andet sted hen. Intet er givet, alt er i fluks og fremtidens historie dermed også et produkt, som vi konstant bearbejder.

Det betyder også, at vi grundlæggende må acceptere, at den verden, vi har omkring os, i høj grad er defineret af vores syn på verden. Vi farves af vilkår og ikke mindst kultur, hvilket i romanen illustreres gennem den massive påvirkning fra Japan. Romanens førnævnte antikvitetshandler Childes lever af at sælge autentiske amerikanske kulturgenstande til rige japanere – baseballkort, ure med Mickey Mouse og den slags. Ting, der efter krigen ikke længere bliver produceret.

Paperback, Penguin Books 1965

Paperback, Penguin Books 1965

Nu er det bare sådan, at hovedparten af dem slet ikke er antikviteter, men billigere falsknerier. Det ved antikvitetshandleren dybest set godt, men han har ikke mange skrupler ved at sælge sine ting til besættelsesmagten. Faktisk har han kun hån til overs for deres begejstrede tilegnelse af amerikansk populærkultur. Pludselig vender hans held imidlertid, og falsknerierne bliver opdaget, men japaneren, der opdager det, gør noget overraskende. Han beholder sit falsum og accepterer det som ægte. Et stykke ægte amerikansk kultur.

Det får tiøren til at falde for antikvitetshandleren. Hele den amerikanske kultur er et stort falskneri uden autenticitet – alt er lånt eller skabt ud af stumper fra andre kulturer. Men det går dybere endnu, for med dette siger Dick grundlæggende, at al kultur kan betvivles. Alt kan forfalskes og måske er alt omkring os bare afskygninger af falsknerier skabt ud fra en selvbedragerisk illusion om tilhørsforhold og drømmen ægthed.

Paperback, Berkley Books 1974

Paperback, Berkley Books 1974

Det ligger snublende nær at se Dicks The Man in the High Castle som et stykke veldrejet alternativ historie, præcis som eksempelvis Kingsley Amis’ underholdende The Alteration (1976), der også tager udgangspunkt i Anden Verdenskrig. Men det er at forklejne Dicks indsats med romanen, der på overfladen synes så enkel og ligetil, men som rummer fascinerende dybder, for den der ønsker at bevæge sig ned ad Dicks tankemalstrøm. Gør man det, er det på egen risiko, for han arbejder med ubehagelig overbevisningskraft på at nedbryde vores verdensforståelse og erstatte den af et stort, udefinerbart net af tilfældigheder. Et net, hvor vi som akrobater må kæmpe for at knytte meningen sammen. Det sker, vi skaber altid mening, men det sker med eftertryk på skaber. Hvad der er ægte, er dermed noget, vi beslutter os for. Vi skaber mening. Vi skaber historien. Vi skaber verden.

Hardcover, Readers Union 1976

Hardcover, Readers Union 1976

Paperback, Penguin Books 1976

Paperback, Penguin Books 1976

Hardcover, G. P. Putnam's Sons 1980

Hardcover, G. P. Putnam’s Sons 1980

Paperback, Penguin Books 1987

Paperback, Penguin Books 1987

Hardcover, The Easton Press 1988

Hardcover, The Easton Press 1988

Paperback, Vintage Books 1992

Paperback, Vintage Books 1992

Paperback, Roc 1993

Paperback, Roc 1993

Paperback, Gollancz 2001

Paperback, Gollancz 2001

Hardcover, Science Fiction Book Club 2004

Hardcover, Science Fiction Book Club 2004

Paperback, Gollancz 2009

Paperback, Gollancz 2009

Paperback, Mariner Books 2012

Paperback, Mariner Books 2012

Paperback, Penguin Books 2012

Paperback, Penguin Books 2012

Paperback, Penguin Books 2014

Paperback, Penguin Books 2014

Paperback, Penguin Books 2015

Paperback, Penguin Books 2015

 

 

Reklamer

5 kommentarer

Filed under Roman

5 responses to “Philip K. Dick, The Man in the High Castle (1962): Historien som produkt

  1. Koe

    Jeg tror ikke man skal jobbe lenge i kulturbransjen før man kommer til en lignende konklusjon som Dick. Kultur er en levende størrelse. Kulturunivers dør og blir født blandt oss hele tiden og det er god ting, Slik blir vi kvitt masse gammelt usunt tanketjafs og får plass til nytt som er tilpasset den virkeligheten vi faktisk lever i.

    Det er leit når kulturunivers som vi personlig har nære og varme forhold til dør bort. Men det er ikke vanskelig å peke på nedarvede tradisjoner som i dag fremstår som groteske (særlig der maktansamlinger har styrket overlevelsesgraden for ritualene). Slike tradisjoner kan være interessante å betrakte, men er gjerne ting man ville løpt skrikende vekk fra om man selv måtte leve etter dem. 🙂

    • Martin

      Hej Koe,
      Jeg er helt enig med dig. Som en der arbejder med kulturhistorie til daglig, kunne jeg faktisk dårligt andet. Jeg er imidlertid ikke helt sikker på, at Dick også ville være det. I The Man in the High Castle adresserer han en dybere usikkerhed og utryghed ved kulturens porøse former. Han siger mere eller mindre, at vi som mennesker er nødsagede til at lukke øjnene over for den vilkårlighed, der skaber kulturen, for at kunne være til som mennesker. Han argumenterer med andre ord for stabilitet, også selvom stabiliteten baseres på noget falskt. Hellere leve i lykkelig uvidenhed end med erkendelsens fulde byrde. For Dick antager kulturen en særlig betydning, hvilket måske i sidste ende handler om hans forsøg på finde sig til rette i en amerikansk livstil, der i løbet af 50’erne til stadighed kom under kraftigere angreb fra de kunstnermiljøer og intellektuelle kredse, som Dick også selv var en del af.

      • Koe

        Godt poeng med det politiske bakteppet, det fantes jo gode grunner til å være paranoid intellektuell på den tiden. Æraen gir også noen perspektiver på dagens overvåkingssamfunn, men det er en annen debatt.

  2. Henning Andersen

    Dick havde et yndlingsord: “ersatz”, erstatning. Ikke som i forsikringserstatning, men som i kaffe-erstatning. Og dette “ersatz” satte han op mod begrebet “autencitet”. Man kan derfor – hos Dick – støde på termen “autentisk ersatz”. En dobbelthed – double entendre af massive proportioner, dersom man betragter det som en filosofisk tilgang til eksistensen. Det heideggerske “værende”, eller det kantianske “das ding am sich”. Det er ikke for at være højpandet eller akademisk, men det var i det her felt Dick bevægede sig – også eksplicit. Altså indtil kiksen knækkede.
    I alle Dicks romaner – og mange noveller – arbejdes der med “virkeligheden bag virkeligheden”. Og hermed jagten på “det stabiliserende”. I “Ubik” er det stabiliserende element “ubik”, i “The Man In The High Castle” er det I Ching (I King), og i “Galactic Pothealer” er det den “The Book Of Kalend”. Og så viser det sig, at det stabiliserende element også er et skæl, lagt ned over vore øjne, og kaninhullet (Alice i Eventyrland, Matrix, The Wonderful Wizard of Oz) er endnu dybere.
    Det lavede Dick fremragende romaner og historier ud af, men i filosofisk forstand har jeg svært ved at holde ham i hånden “into that good night”, for personligt vil jeg altid “rage, rage against the dying of the light” (med skyldig tak til Dylan Thomas).
    Den (præ/post? -)post-moderne ide, om at vi “genopfinder”, eller “redefinerer” os selv i et historieløst og kulturløst kaos, for at nå ind til en (midlertidig) identitet … – det lyder mere som enten ansvarsforflytning eller mangel på realitetssans. Men det er Dick i en nøddeskal. – Hvorfor skrev du “The Grasshopper Lies Low” ( who did? you did!).
    Tak for en god artikel, med de pragtfulde dybder. Hilsen Henning

    • Martin

      Henning, du er Slan!

      En flot redegørelse for en central tematik i Dicks forfatterskab. Jeg har bestemt også svært ved at gå med på Dicks tanker, men hans bøger bliver netop så fascinerende, fordi de udspringer af konkrete overvejelser omkring verden. Det gør ham til et rigt bekendtskab, der stikker meget dybere end de til tider meget overfladiske læsninger af hans værker, som typisk dukker op når en ny novelle er blevet filmatiseret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s