Genrefiktion eller exploitation?

Paperback, Scripts Publications 1971

Paperback, Scripts Publications 1971

Der findes litteratur, der går til kanten og videre. Litteratur, der først og fremmest forsøger at levere et så chokerende indhold, at læseren ganske enkelt ikke kan lade være med at købe flere bøger af samme slags for at få sin nysgerrighed og fascination styret. ”Exploitation fiction” kalder man den slags på engelsk – jeg tror ikke, vi har et navn på dansk. En term, der vækker associationer til filmens verden, men som i virkeligheden dækker over al den litteratur fra før Anden Verdenskrig, der bevægede sig i udkantgen af pulpmarkedet og forsøgte at lokke læsere til med ekstremt indhold. Altså præcis samme strategi som filmfolk senere begyndte at bruge. Den type bøger findes da også afgjort endnu, men deres første storhedstid lå altså for en hel del årtier siden.

Paperback, Scripts Publications 1974

Paperback, Scripts Publications 1974

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan man kan definere denne exploitation-fiktion. Den optræder inden for alle genrer og former, men vi er alligevel sjældent i tvivl, når vi møder den. Eller er vi? Personlig smag og behag synes også at spille med ind, så hvad der er den enes grovkornede underholdning, bliver den andens exploitation – altså rendyrket, kommerciel udnyttelse af meget voldsomme elementer; ekstremt blodige mord, porno, tortur og så fremdeles.  

Paperback, Scripts Publications 1974

Paperback, Scripts Publications 1974

Et godt eksempel på litteratur, der udfordrer vores genredefinitioner, er forlagspseudonymet John Slaters ekstreme krigs- og vildmarksberetninger, hvis forsider har fundet et perfekt talerør igennem Col Camerons fabelagtige og nedrige billeder, som du kan se i dette indlæg.

Paperback, Scripts Publications 1973

Paperback, Scripts Publications 1973

Slaters romaner opfylder overfladisk betragtet alle krigs- og vildmarkslitteraturens troper, men dykker man ned i substansen, bliver det tydeligt, at bøgernes dramaturgi er bygget op omkring situationer, der indeholder tortur, sex og vold. Plot og historiefortælling træder dermed i baggrunden for det, der synes at være bøgernes egentlige anliggende.

Paperback, Scripts Publications 1972

Paperback, Scripts Publications 1972

Nuvel, man kan kalde Slaters bøger krigslitteratur, og man kan kalde det pulp, men i virkeligheden synes exploitation som den eneste dækkende betegnelse. Faktum er, at de voldsomme bøger stadig har en stor tiltrækningskraft – ikke mindst på alle elskere af gammelt skrammel fra populærkulturens store losseplads.

Paperback, Scripts Publications 1972

Paperback, Scripts Publications 1972

Ikke mere sniksnak. Kast et blik på Col Camerons forsider og nyd absurditeterne i fulde drag,

Tak for ordet.

Paperback, Scripts Publications 1971

Paperback, Scripts Publications 1971

Paperback, Scripts Publications 1971

Paperback, Scripts Publications 1971

Paperback, Scripts Publications 1968

Paperback, Scripts Publications 1968

 

Paperback, Scripts Publications 1967

Paperback, Scripts Publications 1967

 

Paperback, Scripts Publications 1967

Paperback, Scripts Publications 1967

Paperback, Horwitz 1966

Paperback, Horwitz 1966

Paperback, Horwitz 1966

Paperback, Horwitz 1966

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1965

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1964

Paperback, Horwitz 1963

Paperback, Horwitz 1963

Paperback, Horwitz 1963

Paperback, Horwitz 1963

Paperback, Horwitz 1962

Paperback, Horwitz 1962

Reklamer

6 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

6 responses to “Genrefiktion eller exploitation?

  1. Henning Andersen

    Hej Martin

    Først en observation. Damen på coveret til “Buchenwald Hell” er at genfinde på forsiden til Irlov Regulus udgivelsen Kaleidoskop I. Hvilket er interessant derhen, at hen der har komponeret denne forside må have kendt til John Slater.
    Dernæst en betragtning. For så vidt som jeg ikke aner en disse om John Slater – eller hans produktion. Men jeg tror forsiderne lover mere end indholdet kan leve op til. Tror.
    Hvad jeg derimod ved, er at Philip Jose Farmer har skrevet en tre-fire romaner, hvor den godtnok ikke får for lidt. Men idet PJF er en ustyrlig god forfatter – selv når det bliver en sleazy affære – vil jeg klart anbefale følgende romaner:
    Image Of The Beast
    Blown
    A Feast Unknown
    &
    Lord Of The Trees/The Mad Goblin
    Det er – arhrm – krasse sager. Men det dæleme godt fremskrevet.
    Ingen kommer til skade i fabuleringens vidunderlige verden.

    • Martin

      Hej Henning,
      Navner John Slater er, som nævnt, et pseudonym, der dækker over flere forfatteres udgivelser for forlaget Horwitz, der senere blev til Scripts Publications. Der er med andre ord en smule udsving i ”John Slaters” skrivestil- ikke desto mindre leverer han varen vi ser gengivet på forsiderne. Forsiderne kan fremstå mere rå end teksten, men Horwitz gik langt i kampen om læserne, hvorfor teksterne bestemt afspejler det viste.
      Philip José Farmer er en kæmpe lakune i min læsning – har faktisk aldrig læst et eneste ord af manden. Det bør jeg nok få gjort. Tak for tippet.

  2. Koe

    “at levere et så chokerende indhold, at læseren ganske enkelt ikke kan lade være med at købe” – mottoet for en viss valgkampanje også, mon tro? Nok om det.

    Det jeg egentlig ville si er at kunst som systematisk bryter tabuer er laget for å fremkalle en transe- eller rustilstand hos mottageren, Du nevner selv porno og voldsfilm som typiske eksempler. Innen fanfiksjon, som jeg er interessert i også på et litteraturvitenskapelig plan, har vi f.eks. undersjangerne “angst” og “darkfic” der kjente karakterer går gjennom grusomme prøvelser av forskjellig slag: gjerne en miks av sex, vold og kjærlighetskvaler. Fanfiksjonsforfattere forsøker bevisst å fremkalle rusfølelsen og det diskuteres flittig metoder og virkemidler i miljøene. Stor morro for oss som liker sånt.

    • Martin

      Hej Koe,
      Det er interessante ting, som du her bringer frem. Jeg ser en forskel mellem den fanfktion, som du nævner, og den exploitation-fiktion, som jeg forsøger at indkredse i indlægget. Det handler grundlæggende om formålet med det at beskrive vold/porno/død og ødelæggelse osv. For et forlag som Horwitz, for nu at blive i indlæggets verden, var det udelukkende et kommercielt spørgsmål. Der var/er penge i chokerende indhold, og det blev udnyttet af forlaget. Det du beskriver, er en kunstnerisk udnyttelse af det chokerende eller frastødende, som for mig at se har et helt andet og langt højere sigte eller formål. Eller sagt på en anden måde: John Slater-bøgerne er et udtryk for ren kassetænkning, der absolut ikke er drevet af kunstneriske ambitioner. Her handler det om udelukkende om læserne penge. Det er ret afgørende.

      • Henning Andersen

        Hej begge
        Omend “emnerne” er helt disjunkte – sådan da – svarer det vel til Romanbladet, Lægeromanen og Dr. Frank!? Kassetænkningen, mener jeg.
        Pasticher og/eller fanfic er næppe i samme omfang kendetegnet ved bundlinie-perspektiv. Der er mere tale om en slags hyldest i forhold til forlægget.
        Ovre i SciFi-land, hvor jeg primært kommer fra, er der en serie, der kan få de grå hår til at falde af, nemlig Perry Rhodan – som i halvfjerdserne blev brugt som argument for det fordummende ved SF (nej, ikke partiet). Men Perry Rhodan var (jo) netop eksploiterende i forhold til SF-genren, selvom den absolut intet havde at gøre med denne – for så vidt som den blot var Bill og Ben eller Doktor Frank i et eksotisk miljø.

      • Koe

        Hei igjen. Du har selvsagt helt rett når det gjelder avsenderen av stoffet: der er det klare forskjeller. Jeg filosoferte mer over hvilke følelser sjokkerende innhold skaper hos mottageren, der jeg mener der er sammenlignbare krefter i sving. Takk for nok et interessant blogginnlegg!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s