Forord til ’17

Så åbner jeg et nyt år på Fra Sortsand, og det sker med forventning om, at tingene kan komme til at løbe lidt mere regelmæssigt, end det gjorde i det sidste måneder af ’16. Flytning og generelt arbejdspres gjorde desværre bloggeriet lidt vanskeligt, men, som sagt, burde det hele lysne nu.

I løbet af årets første halvdel vil jeg forhåbentlig få afsluttet min bog om horrorlitteratur. Jeg havde egentlig planlagt, at den skulle være skrevet færdig sidste år, men sådan gik det ikke.Bogen, der pt. har titlen Skrækvisioner, er et ret spændende projekt, som på sæt og vis har taget en del fokus bort fra bloggen. Det er naturligvis ærgerligt, men jeg håber, at I vil synes, resultatet er interessant. Den kommer i hvert fald til at præsentere nogle synspunkter omkring gys, og hvad gyserlitteratur er, som ikke rigtigt optræder i vores hjemlige (ganske begrænsede) snak om emnet.

Der er ikke de store planer for nye tiltag på Fra Sortsand i ’17. Tingene fortsætter i deres vante gænge, men jeg håber at kunne få lavet lidt flere interviews og gæsteartikler – der er endda nogle stykker i støbeskeen, men nu må vi se, hvad det bliver til. Det kunne måske også være sjovt med en lille serie at indlæg i stil med ”Bogsamlerne: vis mig din bogsamling”. Kunne det ikke være underholdendende læsning?

Jeg har dog ét lille projekt for bloggen i år. Jeg har nemlig efterhånden den alvorlige mistanke, at jeg ikke bryder mig ret meget om fantasy længere. I hvert fald den klassiske af slagsen. Hvad det betyder og hvordan, håber jeg at kunne få uddybet i nogle indlæg i løbet af året, hvor jeg vil grave mig lidt ned i genrens udvikling frem mod det der udgives i dag. Det projekt kan vel opfattes som et nødvendigt modstykke til mit fokus på al gyserlitteraturen, som jeg har læst i forbindelse med Skrækvisioner.

Nuvel, vi skal altså snakke bøger, bøger, bøger og musik. Vi skal snakke om det, der er gået galt for fantasylitteraturen, og vi skal snakke om alt mulig andet. Det bliver som altid en lille, eksklusiv fest for alle, der gider hænge ud med mig herovre i det støvede hjørne af nettet. Desuagtet vil jeg håbe du blander dig i debatten og benytter dig af muligheden for at give både ris og ros til kende i kommentarfeltet. Det bliver i den grad værdsat.

Godt nytår

Martin

 

Reklamer

10 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

10 responses to “Forord til ’17

  1. Laura J.

    Jeg glæder mig til at følge bloggen, og ikke mindst læse din bog når den udkommer.
    Jeg synes temaet: Bogsamlerne: vis mig din bogsamling lyder enormt interessant. Du kunne jo starte med din egen som unægteligt også er en interessant samling

    • Martin

      Tak. Ja jeg burde naturligvis begynde med min egen samling men det kunne være sjovt med et indblik i nogle andres bogsamlinger også.

  2. Henning Andersen

    Jeg vil glæde mig til nogle indlæg om fantasy og hvad der er gået i udu med den. Og jeg vil – pr. eget manifest – aldeles bland mig i debatten. Og godt nytår.
    Henning

  3. Koe

    Boksamlings-ideen høres spennende ut! Gleder meg til å se hva du gjør med den.

    Ellers fant jeg denne overraskende forsiden, som øyeblikkelig fikk meg til å tenke på bloggen din: http://wtfbadromancecovers.tumblr.com/image/133794548748

    Godt nyttår!

    • Martin

      Også godt nytår til dig. Og tak for linket – en herlig forside, som bestemt hører hjemme her på bloggen.

  4. Tak for at holde gang i den eksklusive fest her ovre i det støvede hjørne. De fleste andre blogs sejler livløst rundt som døde Mir-rumstationer eller bliver opdateret hver 7. måned. Bliv endelig ved, Martin!

    Og jeg kan kun tilslutte mig de andre kommentarforfatteres opfordringer; Lad os da endelig se din samling!

  5. PS: Håber flytteriet, udpakningen, oprydningen, sorteringen, osv. alt sammen er vel overstået. Jeg misunder bestemt ikke dem, der vælger at flytte i tide og utide. Jeg køber sgu hellere endnu en ny reol og presser ind mellem de andre, end besværet med at flytte til større omgivelser.

    • Martin

      Flytning er helt og aldeles dræbende. Det kan kun frarådes og jeg håber, at der går mange år før alt mit/vores kram skal i kasser igen!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s