Flashing Swords funkler stadig

 

hardcover-doubleday-1973_1ed

Hardcover, Doubleday 1973

 

H. P. Lovecraft og Robert E. Howard oplevede en ekstrem popularitet fra 60’ernes slutning, da deres noveller og kortromaner blev udsendt i paperbackformat, og dermed kom ud til en helt ny generation af læsere. Fantasy, SF og gys og gru var moderne, og Pulpæraens gamle helte fik med ét en fornyet stjernestatus. En af dem, der nød godt af denne bølge, var forfatter og redaktør Lin Carter, der skabte en hel litterær karriere baseret på retrospektiv genrefiktion og pasticher.

 

paperback-dell-1973

Paperback, Dell 1973

 

Man kan sige meget dårlig om Lin Carters produktion, men en af de spændende ting er hans Flashing Swords-serie – en bogserie, der udkom i fem bind mellem ’73 og ´81. Her samlede Carter fantasynoveller fra tidens store navne – han gik altså ikke tilbage til Howard/Lovecraft-generationen, men fandt sit materiale yngre navne. Man finder således folk som Michael Moorcock, Roger Zelazny, Jack Vance og mange andre i samlingerne. Hans bøger kom dermed til at stå som en form for anden bølge af Sword and Sorcery-litteratur og udgør i dag et nødvendigt nedslagspunkt for den, der vil forstå, hvordan fantasylitteraturen flyttede sig og kom ud af skyggen på især Howards (læs: Conans) slagskygge: Ikke overraskende er serien derfor også genoptrykt flere gange.

Og så kan man også glæde sig over seriens fine forsider.

 

paperback-mayflower-1974

Paperback, Mayflower 1974

 

 

hardcover-doubleday-1973_vol-2

Hardcover, Doubleday 1973

 

 

paperback-dell-1974

Paperback, Dell 1974

 

 

paperback-mayflower-1975

Paperback, Mayflower 1975

 

 

paperback-dell-1976

Paperback, Dell 1976

 

hardcover-doubleday-1977

Hardcover, Doubleday 1977

 

paperback-dell-1977

Paperback, Dell 1977

 

hardcover-doubleday-1981

Hardcover, Doubleday 1981

paperback-dell-1981

Paperback, Dell 1981

 

 

 

 

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “Flashing Swords funkler stadig

  1. Henning Andersen

    Forsiderne er (jo) trekants-kompositioner for fuldt udtræk. Ikke så mærkeligt, når det drejer sig om 4xFrazetta, 2xPennington, 1xCorben og derudover 4 styks, jeg ikke lige kan navngive.
    Det fik mig til at tænke på, om der i fantasy – eller måske rettere i sword&sorcery – kunne være tale om en slags trekants-komposition. Og det tror jeg faktisk godt man kan sige. Modellen er godt nok planket fra Trivi-seriens “analyse” af superhelte-tegneserier (men hvad er forskellen?).
    Man kan forestille sig en parabel – eller en nomalfordelingskurve. Det starter med at helten går tur med sin guldfisk. Så kommer skurken på banen. Så stiger konfliktkurven op til et crescendo, hvor helten får overtaget, og så falder den igen når skurken er overvundet. Hvis man skal tegne kurven med en lineal – så er det en trekant.
    Selvsagt kan man ikke lave det trick med al fantasy, thi den slags kommer i mange farver. Men bortset fra Lanhkmar-serien af Leiber, har jeg en ide om at det kan laves med det meste S&S – og spørgsmålet er faktisk om Lanhkmar-serien er S&S. Det er ikke akademisk højpandethed, men ret beset er den mere i familie med The Worm Ouroboros, hvor vore helte knævrer derudaf, og opløsningen af fortællingen er en nulstilling, en rewind, og en 1xtil for Kong Hans. Man kan heller ikke lave tricket med Gormenghast. Men nu er den heller ikke S&S.
    Mht Lin Carter er det min holdning, at han var en knippelgod redaktør – defineret som en der kan promovere; ikke bare nye historier, af “gamle” forfattere, men også tage hånd om nye stemmer. Hans egen skønlitterære produktion – hm, ja; stirred, not shaken, men dog mere lyrisk/dekadente end forlæggene, han emulerer. Jeg mener også, at hans præsentationer af Lovecraft og Dunsany er al ære værd, selv i skæret fra tilbageblikkets nefa-lygte.
    Det er næppe det halve løgn (smart sproglig konstruktion), at påstå at Lin Carter hentede en del næsten-glemt fantasy fra fortiden. Allerede det burde give ham et par stjerner eller fem, uagtet at tidspunktet var “helt rigtigt”.
    I min reol står der en “The Ultimate Encyclopedia Of Fantasy”, ed. David Pingle. Det kan den selv være – men for en “primer” udi fantasy kan jeg kun anbefale den, selvom den både fremstår og er lidt popsmart.
    – fik jeg lige inspiration til at mene, ovenpå dit flotte indlæg. Hilsen Henning

    • Martin

      En lidt forsinket respons:

      Jeg tror, at du sådan det har ret med hensyn til din tolkningsmodel for Sword & Sorcery. Den dækker uden tvivl ganske godt det meste i genren. Din parallel til forsiderne er derfor også godt set. Det er faktisk en fin vej ind i diskussionen af, hvad Sword & Sorcery er for en størrelse. Tak for det. Jeg låner den idé fra dig en dag.
      Både som redaktør og forfatter har Carter sine stærke sider, men det er afgjort i redaktørrollen, at han har sat sit vigtigste mærke, hvilket du jo også helt korrekt skriver. Han har faktisk skrevet en fin lille håndfuld stærke horrornoveller, der desværre er blevet glemt i al hans fantasy og SF. Carter har også skrevet andre ting, der faktisk er ganske gode, men hans skønlitterære produktion udnytter generelt, desværre, alt for ofte forbilleder som skabeloner på en temmelig uelegant facon.
      Tak for indsigterne Henning. Jeg skal nok henvise til dig, når du bliver planket i et senere indlæg!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.