The Well – musik fra det psykotroniske land, hvor tiden stod stille på det helt rigtige tidspunkt

The Well har for øjeblikket indtaget mit musikunivers. Af en eller anden grund får jeg meget gravet længere og længere ind i hele doom metal-genren, og sandheden er nok den, at jeg sluger hele den okkulte 70’er-retro-stil råt. Der er et eller andet her, som jeg ikke rigtig kan blive færdig med, og som uden tvivl også driver meget af det jeg læser og skriver. Det er The Well afgjort et godt eksempel på. The Well er pt. på selskabet Riding Easy Records, hvilket sådan set siger alt om bandets musik.

Nuvel, læn dig tilbage og lyt til en omgang psykotronisk doom som Black Sabbath serverede det i fordums tid. Her får I nummeret ”Mortal Bones” udsendt for lidt over et år siden.

På gensyn på søndag.

 

 

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Video

4 responses to “The Well – musik fra det psykotroniske land, hvor tiden stod stille på det helt rigtige tidspunkt

  1. Jack J

    Jeg forlod heavy metal-musikken i starten af 90’erne. Det blev vel til 10 intense år med heavy metal, men derefter følte jeg mig brændt ud på heavy metal (jeg vænner mig ikke til at folk nu bare kalder genren “metal”). De senere år har jeg opdaget/genopdaget bands som Motörhead, Pentagram og Black Sabbath (sidstnævnte dog kun i 70’er-udgaven med Ozzy). Grindcore, black metal og deslige siger mig ikke en skid, men nogle af disse langsomme videoer, du har posted, er rigtig fede. Og den der okkulte-70’er-ting (GRU som musik!) er for fed. Dét er så også noget, jeg først i de senere år har opdaget. I 70’erne var det stort tabu grundet særdeles religiøse forældre.

    • Martin

      HeJ Jack, min (heavy!) metal-smag er stærkt eklektisk, fordi jeg dybest set lytter mest til punk. Den langsomme, okkulte doom metal er imidlertid, som jeg skriver, virkelig blevet et hjertebarn hos mig. Det er præcis, som du skriver, 70’er-gru i musikform. I min bog kan det næsten ikke blive bedre. Rart at vide, at jeg har mindst en lidelsesfælde derude i det ellers jævnt kedsommelige mainstream-Danmark.

      • Henning Andersen

        Hæhæ
        Det mest punkede, jeg har været i nærheden af er nok The Clash og Blondie – og det mest tunge metal må være Bachman-Turner Overdrive, eller “Strangers In The Night”. På den anden side kan jeg godt li de der Nedstyrtede Nybygninger med Blixa & ko. Men jeg er mest til såkaldt symfonisk rock – omend jeg påstår, at jeg har en alsidig smag.
        Hvad jeg ville sige: – det er sgudda meget sjovt og tankevækkende, at der samtidig med fascinationen af – og interessen for – genrelitteratur, som denne blok beskæftiger sig med, kan “gemme sig” yderst forskellige musik-præferencer.
        Og hvad med mad? Spiser Heavy-Metal-splatter-fans rødt kød, eller er de vegetarer? Spiser gyser-entusiaster kun kylling, fordi man stadig kan se gåsehuden? Eller spiser man kun spaghetti fordi man kan li Eros Ramazotti?
        Hæhæ
        Hilsen Henning

  2. Martin

    Ja det er en ganske sjov tanke Henning. En systematisk undersøgelse vil sikkert vise, at der er forbløffende mange sammenfald mellem genresmag, musikinteresser osv. V

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s