Philip José Farmer, To Your Scattered Bodies Go (1971): Finurlig ramasjang

Paperback, Berkley Medallion 1971. Forsiden er skabt af Richard Powers

Philip José Farmer fik skabt sig en ganske omfattende skønlitterær produktion, som jeg ikke skal gøre mig alt for klog på. Faktisk er Farmer et noget perifært bekendtskab for mig, men jeg har taget hul på hans såkaldte Riverworld-serie, og det har vist sig at være læsning af den mere muntre slags.

Seriens første bind, To Your Scattered Bodies Go, udkom i 1971, og man genkender straks velkendte troper i åbningskapitlet. Vores hovedperson vågner i et enormt bygningskompleks fyldt med livløse menneskekroppe. Hvad alle disse kroppe betyder, og hvor vores hovedperson kommer ind i billedet, bliver aldrig afklaret, for han bliver få øjeblikke efter at være vågnet op, konfronteret af en robot, der skyder ham ned. Alt går i sort, og scenen skifter. Modsat eksempelvis William Hjortsbergs Gray Matters fra samme år vågner bogens hovedperson ikke i denne opbevaringshal igen, nej, han vågner ved flodbredden i en fremmed verden.

Philip José Farmer (26. januar 1918 – 25. februar 2009)

Her er det så på sin plads at nævne, at romanens hovedperson ikke er nogen ringere end den engelske litterat og opdagelsesrejsende Richard Francis Burton, der måske er bedst kendt som manden, der som den første oversatte Tusind og en nats eventyr til engelsk. Her aner vi altså, at noget særligt er på færde, og det viser sig da også hurtigt, at Philip José Farmer har udtænkt en ganske sindrig ramme for sin tempofyldte fortælling.

Idéen er den, at et udvalg af Jordens afdøde befolkning ”vågner” i denne fremmede verden. De har en fuld erindring om deres tidligere liv på Jorden, men aner ikke, hvor og hvorfor de nu er, hvor de er. Ved flodbredden mødes der med andre ord et sammenrend af mennesker ikke bare fra forskellige verdensdele og kulturer, men også fra forskellige tidsperioder. Mindst lige så mærkværdigt er det imidlertid, at mekaniske installationer er anbragt regelmæssigt langs flodløbet, der udstyrer menneskene med mad, redskaber og andre goder; narkotika eksempelvis – bogen er jo fra´71. Der ligger altså en eller anden form for organisering bag det hele, men hvorfor? Og af hvem?

Hardcover, G. P. Putnam’s Sons 1971. Romanens 1. udgave

Indledningsvist handler det naturligvis for Burton om at finde sig selv i denne nye verden, og han slår sig hurtigt sammen med et noget eklektisk hold af typer fra menneskehedens lange historie – en victoriansk dame, en oldtidsmand og andre kulørte skikkelser. Det kommer der en del muntre sammenstød ud af, ikke mindst takket være forskellige tiders forhold til seksualmoral og indtag af førnævnte narkotika. Det går imidlertid også op for Burton, at han, som den eneste, har en erindring om at være vågnet i den store hal, før han vågnede igen i flodverdenen.

Noget må være sket, og han bliver til stadighed mere sikker på, at det var en fejl, han vågnede. Han skulle aldrig have set, hvad han så. Derfor begynder Burton også målrettet at jagte flodens udspring, fordi han er sikker på, at svaret på dette mysterium må ligge her. Burtons mission udløser en kæde af hændelser, der i sidste ende bringer ham på kollisionskurs med de skabninger, som kontrollerer og muligvis endda har skabt hele den flodverden, som handlingen udspiller sig i.

Paperback, Berkley Medallion 1973

Farmers sprog er let og ukunstlet. Der ligger en konstant underspillet humor i fortællingen, som gang på gang kammer over i decideret komiske situationer, der mest af alt spiller på det groteske i hele den situation, som Burton og hans venner gennemlever. Naturligvis bliver der diskuteret meget i romanens kapitler, og flere teorier om flodverdenen bliver fremlagt, men Farmer tynger ikke sin tekst med alt for meget forklaring. I stedet fokuserer han på handling og sammenstød mellem flodverdenens forskellige fraktioner.

Der et dermed også en udtalt stemning af retro-pulp over historien, som tydeligvis henter en del af sin inspirationskilder i fortællingerne om fremmede verdener fra pulpens guldalder i begyndelsen af 1900-tallet. Det løsslupne, pulpede i bogen betyder imidlertid ikke, at Farmer ikke arbejder med interessante koncepter. De kan næppe kaldes videre originale, men han leverer dem med overbevisningskraft og stort humør, hvorfor tingene går sammen i en højere enhed i bogen.

Hardcover, Rapp & Whiting 1973

Floden er naturligvis det bærende motiv. Den er et billede på selve livet, der flyder afsted med os. Helt konkret er det klart, at Mark Twains Life on the Mississippi (1883) har dannet klangbund for Farmers brug af flodmotivet, præcis som Hemingway udnyttede det i sine Nick Adams-historier og Norman Maclean gjorde det nogle år efter Farmer i den fine kortroman A River Runs Through It (1976). Tilsammen udgør alle disse fortælling et motivisk kompleks, der som sagt bruger floden som billede på livet, der roligt fører os ud mod fjerne horisonter.

Men det er mere kompleks end som så, for floden er ganske vist i bevægelse, men den er også en konstant, der så at sige ligger, hvor den gør. Vores hovedpersoner kan derfor forlade floden, vende tilbage til den, rejse op ad floden eller rejse ned langs floden. Alt sammen billeder på en indre rejse igennem livets fylde, hvor barndommen, ungdommen eller alderdommen kan (gen)besøges. Floden bliver et meditationsobjekt og et spejl, i hvis refleksion hovedpersonerne kan studere dem selv og deres liv.

Paperback, Panther 1974

Billedet er smukt og fængede, næsten uanset hvordan det udføres, og selv om Farmer måske er den mindst sofistikerede bruger af motivet, indfanger han tankevækkende perspektiver i sin roman. Det må da også for en god ordens skyld nævnes, at Farmer gjorde Mark Twain til hovedpersonen i fortsættelsen til To Your Scattered Bodies Go, men det kan jeg vende tilbage til i et andet indlæg.

Flodmotivet er det, der litterært står som det blivende og mest fængslende ved bogen. Det skyldes, at de underliggende temaer om skabelse og religion, der også spiller ind i Farmers fortælling, aldrig synes helt at blive udfoldet, fordi det meget hurtigt står klart, at der må være tale om en form for videnskabeligt eksperiment, hvorfor de metafysiske overvejelser lægges på hylden.

Paperback, Panther 1978

Den første Riverworld-roman er festlig og stedvist tankevækkende. Mest af alt er den humørfyldt og gør sin læser nysgerrig, takket være de intrikate forviklinger, der opstår, når perioder og kulturer blandes, som de gør ved flodbredden. Det er ikke så sært, at romanen tiltrak sig opmærksomhed, da den udkom, for den er gjort af det samme underholdende stof, som den bedste pulp er skabt ud af. Det gør teksten slidstærk, også dér, hvor tiden er løbet fra indholdet. Farmer leverer sin ramasjang med hjertevarm omhu og så tilpas meget eftertænksomhed, at det ikke bliver til ren, uforpligtende underholdning. Jeg skal derfor også med ham videre ned ad floden; ingen tvivl om det.

Hardcover, Berkley Medallion 1980

Paperback, Panther 1980

Paperback, Berkley Books 1981

Hardcover, The Easton Press 1986

Paperback, Del Rey 1998

Hardcover, The Easton Press 2000

Hardcover, Science Fiction Book Club 2004

 

 

Advertisements

3 kommentarer

Filed under Roman

3 responses to “Philip José Farmer, To Your Scattered Bodies Go (1971): Finurlig ramasjang

  1. Henning Andersen

    Hej Martin
    Farmers forfatterskab er ganske omfattende, som skrevet står. Og han har været nyskabende på mange måder og områder, herunder en særlig craze, nemlig at benytte andre forfatteres figurer i egne romaner. Som kuriosum kan nævnes at han udgav “Venus on the half-shell” under forfatternavnet Kilgore Trout – en sf-forfatter Kurt Vonnegut har opfundet. Kurt blev vist lidt småsur på Philip.
    I forhold til Riverworld-serien har Farmer lavet ihvertfald tre tilløb. Udover novellerne “Riverworld” – med Jesus som hovedperson – og “Suicide Express”, der indgår i “Riverworld”-serien som et kapitel, skrev han romanen “Inside/Outside”, der handler om et kunstigt helvede, samt novellen “A bowl bigger than Earth”. I begge (alle) tilfælde “genfødes” dele af menneskeheden i kunstige kroppe – i sidstnævnte endda kønsløse kroppe, der består af gummi og messing.
    Jeg ved ikke, hvor spoileragtigt det er, men nævnte victorianske dame, Alice Hargreaves, er (jo) ingen anden end “Alice i eventyrland”. Hvilket siger lidt om, hvad der lissom er gang i, dér på Riverworld.

    I forhold til mandens produktion, er der faktisk udgivet ret få af hans værker på dansk. Jeg tror man kan snige sig op på fire noveller og to romaner – iøvrigt 1. og 2. bog i “Riverworldserien”, med titlerne “Spredte Kroppe” og “Den fantastiske flodbåd”. Derudover novellerne “Sejl videre, sejl videre”, der i den grad er world-building, “Ridderen af purpurgagen” (meget mærkelig ting). Og så mener jeg også, at “An interview with Lord Greystoke” samt “The Jungle rot kid on the nod” er oversat – og upsupsups, jeg glemte to noveller: “Vask ikke karaterne” og “Halvfjerds års folkefald”. Så det var lidt mere, men ikke meget.

    Jeg vil også godt anbefale en tur til Flodverdenen – men der skal investeres nogle kræfter for at komme meget længere end “The Dark Design”. Jeg siger det bare.
    hilsen Henning

    • Martin

      Hej Henning, Tak for den udredning. Du har tydeligvis en svaghed for Farmer. Du har, vist nok, også bragt ham på bane her på bloggen før. Jeg har selv nærmest intet læst af Farmer, men skal da afgjort videre ind i forfatterskabet.

      • Henning Andersen

        Hej Martin
        Svaghed? Tjahe, måske. Jeg finder hans forfatterskab dybt fascinerende. Det er ikke hver gang den “klikker”, men i de allerfleste tilfælde bringer han interessante – hm – “problematikker” på banen. Eller også flejner han ud i gendigtninger af pulp-æraens persongalleri i elegante pasticher. Og så har han – ifht sf generelt – et befriende frit forhold til tabuer. Meget forfriskende – i ny og næ “over the top”, men generelt godt indtænkt i fortællingen. Jeg kan varmt anbefale samlingen “Strange Relations”, samt den hard-core Tarzan&Doc Savage-pastiche “A Feast Unknown”.
        Men så er der jo også mandens anden store serie: “World of tiers”, som jeg personligt bedre kan li end “Riverworld” – men det er smag og behag.
        Så – ja, jeg har nok en svaghed for Farmer. (jeg tror jeg havde fat i Farmer i en kommentar til Zelasny’s “Lord of Light”)
        hilsen Henning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s