Døren som grænse: et åbent motiv?

Paperback, Fontana 1974

Det er sjovt at konstatere hvor meget genrefiktion, der benytter sig af døren som element i titlen eller i forsidens præsentation af bogen. Især i skrækfiktionen synes døren at være et ofte anvendt motiv, og det kan der sådan set være gode grunde til. Genrefiktion og pulplitteratur handler, groft sagt, ganske ofte om ekstreme situationer. Det handler, på den ene eller anden måde, om mennesker, der står over for svære valg eller udfordringer, som sætter dem i situationer ud over det sædvanlige. Netop dette synes døren at indfange som motiv. Døren bliver i hvert fald billedet på den anden verden – vejen til forløsning, fare, erotisk tilfredsstillelse eller metafysisk opklaring.

Unknown World, juni 1952

Dørmetaforikken er omfattende i vestlig kultur, ikke mindst gennem de bibelske lignelser af Kristus som døren til det evige liv. Det skaber naturligvis også grundlag for antityper, som dødens dør og porten til helvede. Vi kan altså tale om gode såvel som onde døre – dørmotivet er på den led sjældent anonymt, men i stedet som oftest ladet med en helt specifik agens og mening, der repræsenterer det modsatte af den tilstand, som vi befinder os i lige nu. Det andet ligger, så at sige, på dørens modsatte side.

Hardcover, Zonderkidz 2012

Døren kan imidlertid også være billedet på mysteriet, der skal åbenbares for os; templets forhæng for det helligste hellige. Eller på den forlokkende hemmelighed, der gemmer sig bag naboens lukkede dør. Vi kan også lure ind igennem nøglehullet og derved få glimt af den anden verden: Her bliver nøglehullet til et fristende hagioskop.

The Beyond, november 1951

Arnold van Gennep skrev indsigtsfuld om overgangsriter i 1909, men det var først, da Victor Turner stillede skarpt på selve grænsezonen – skillelinjen mellem en tilstand og en anden, at idéen om overgangsriter blev frugtbare som begreb i en bredere kulturel forstand. Den liminale zone (limes = grænse på latin), som Turner skrev om, er netop dørstedet, tærskelstenen, som vi krydser, for at nå fra et sted til et andet. Det er imidlertid også den porøse barriere, der adskiller os fra det ukendte og vilde, det kontrollerede og uregerlige. Døren ikke bare holder inde, den holder også ude.  Motivet peger dermed også mod dybe, figurer i psykoanalysen, som kan være nyttige at tænke med.

Paperback, Ambages Books 2016

Med alt dette i tankerne, er det, som sagt, indlysende, at døren må være et motiv med en vis forkærlighed i genrefiktionen. Du kan jo selv gå på videre opdagelse i din bogsamling derhjemme.

God jagt

Sobrenatural, september 1979

Paperback, Arrow 1962

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Avon 1959

Paperback, Warner Books 1989

Paperback, Avon 1964

Paperback, UnWrecked Press 2015

Paperback, Avon 1973

Paperback, Tor 2016

Paperback, Ballantine 1990

Paperback, Signet 1958

Paperback, Bantam 1951

Paperback, Pocket Books 1951

Paperback, Bantam 1952

Paperback, Pocket Books 1947

Paperback, Beacon 1955

Paperback, Pan 1963

Paperback, Berkley Books 1988

Paperback, Midwood 1969

Paperback, Bloomsbury Academic 2007

Paperback, Harpercollins 1991

Paperback, Dell 1962

Paperback, H. Harksen Productions 2017

Paperback, Dell 1966

Paperback, Dell 1977

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “Døren som grænse: et åbent motiv?

  1. Henning

    Hej Martin

    Jeg er ret sikker på, at “dør-metaforen” er noget ret omsiggribende. Jeg tror det omfatter paradigmeskifte på et hvilket somhelst niveau, ikke kun litterært. Tænk på triumfbuer, eller tænk på såkaldte tærskelværdier – også kaldet grænseværdier. Døren er indgangen til/fra et andet rum, der i al væsentlighed og kvalitet adskiller sig fra det vi befinder os i. “The Doors Of Perception” ( som og at Jim Morrison and partners nappede deres navn fra) til bon-mot’et “når en dør lukker går en anden op” (der er åbenbart gennemtræk, høhø). Døren og dens tærskel – thi tærskel uden døråbning er absurd – er adskillelsen mellem to kvalitativt distinkte verdener, og ikke bare i litteraturen.

    Faktisk går det helt ind i det billedlige sprogbrug: – han blev sat udenfor døren; han fik smækket en dør i hovedet; ét ved jeg som aldrig dør … ups, undskyld! – og “de smækkede døren efter sig”. Og man taler jo også om at finde nøglen til ditten eller datten problem. En nøgle uden en dør (lem, låg, åbning) giver ingen mening – altså en dør-metafor.

    Nu er der sagt meget skæg og ballade om Hammershøi , men i hans malerier kan man se døre, der tillader en kontemplativ oplevelse af “den anden side” – uden at jeg ligefrem hopper med på mysticismen om Hammershøis intention. Jeg tror bare døre fascinerede ham. Og vægge (den manglende dør?).

    Vi er alle fuldt (u)bevidste om, at når vi går gennem en dør tiltræder vi en alternativ realitet. Det ligger derfor lige for, at en alternativ realitet kan komme igennem (vores) dør. Og jeg er er overbevist om, at det er dér metaforen henter sit momentum.

    Men det er ikke en opposition ifht dit indlæg, mere et forsøg påvisning af metaforens langt større – hm – omfangslogik.

    hilsen Henning

    • Martin

      Hej Henning, tak for ordene. Jeg kan ikke rigtigt være uenig med dig. Du tager tankerne og folder dem videre ud, hvilket er helt på sin plads. Mit anliggende med indlægget var først og fremmest en lille refleksion over, hvorfor døren er så populær på genrefiktionens forsider. Det er klart, at man kan tage dørsymbolikken i alle mulige videre retninger – som jeg skriver i indlægget: ”dørmotivet er på den led sjældent anonymt, men i stedet som oftest ladet med en helt specifik agens og mening” (beklager dette lille selvcitat). Fantastisk, at du gider tænke med videre. Fromålet med indlægget er dermed opfyldt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.