Pulpede illusioner

 

Paperback, Pocket Books 1962

 

Her er et lille indlæg af den mere spøjse slags. På et udvalg af pulpens forsider finder man billeder, der ligner de såkaldte fikserbilleder ganske meget. Kraniet som henvisning til farlighed og måske også som forkrænkelighedssymbol går igen på flere af disse forsider. Her er i indlægget kan du se et par eksempler.

All Detective Magazine, oktober 1933

Famous Fantastic Mysteries, Juni 1952

 

Man kan dårligt kalde dem rigtige fikserbilleder, men de har afgjort inspiration fra den type billeder-i-billedet, der kan spores helt tilbage til Nederlandene i 1500-tallet. Konceptet har dermed lange rødder. I en pulpsammenhæng er det mest overbevisende formentlig denne forside til The Shadow Magazine fra 1935, som rent faktisk lykkes i at bedrage øjet, så man må se efter en ekstra gang for at afkode indholdet.

The Shadow, maj 1935

 

Denne leg med illusioner er i øvrigt langt mere populær i den erotiske pulp, hvor der i 1930’erne begyndte af komme strenge krav til forsidernes indhold, efter de mere bramfri 20’ere. Man kunne derved male kvinder i kjoler, der bedst kan beskrives som kropsmaling, eller man kunne lege med kropsholdning og armstillinger for at antyde et mere pågående indhold end det, der i realiteten vises. Bemærk armene på denne forside, hvor mandens hænder er skjult men alligevel lokkes øjet til at se dem.

Ecstasy Novel, nr. 3, marts 1951. forsiden er skabt af George Gross, som var en mester i den slags illusionistiske julelege

Paperback, Popular Library 1950

 

Det perspektiv er sjovt at have i baghovedet, når man kigger på forsider og billeder fra pulpens storhedstid (det er vi jo nogen, som åbenbart bruger tid på!), fordi man pludselig ser, hvor bevidst især de erotiske billeder er komponeret, så beskuerens fantasi inddrages og aktiveres.

Ikke mere for nu. På snarligt genhør.

 

Paperback, Rainbow books 1951. Her er hans arm igen visuelt forlænget

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.