Onde japanere og djærve amerikanere

Battle Cry, november 1960

Ser man på den amerikanske pulplitteraturs sølvalder, er det interessant at notere sig, hvor stor en rolle japanere spillede som fjendebillede i 50’erne og 60’erne. Det er faktisk overraskende på flere punkter, men den væsentligste er nok den, at vi fra et eurocentrisk perspektiv ofte overser, hvor stor betydning kampene i Stillehavet havde for amerikanerne under Anden Verdenskrig. For os, var Stillehavet en fjern arena, som automatisk blev tilskrevet sekundær betydning i forhold til alt det, der udspillede sig i Europa.

Wings, marts 1944

For professionelle historikere har Stillehavskrigen naturligvis været nærværende hele tiden, men pulpmagasinerne tillader os rent faktisk også at få et glimt af de åbne sår, som stadig sad på den amerikanske befolkning ganske længe efter, at Anden Verdenskrig var afsluttet. At der så samtidig også opstod nye krigssituationer i Østen, der holdt disse kulturelle sår åbne, har naturligvis forlænget krigens eftervirkninger og gjort, at billedet af ”den onde japaner” kunne suppleres med andre asiatiske folkeslag.

Stag, juni 1963

Japaneren indtager imidlertid afgjort hovedsædet, hvilket betyder, at man i de amerikanske pulpmagasiner og pulpudgivelser ser ganske mange fortællinger dedikeret til kampen mod japanere, der skildres som ekstremt afstumpede og onde individer.

Amazing Stories, september 1942

Det er ligeledes sjovt, så meget japanerne fylder i forhold til eksempelvis fjenderne på den anden side af jerntæppet. Kineserne optræder også i pulpens verden, man slet ikke i samme omfang, der samme gør cubanerne eksempelvis heller ikke. Faktisk overgås japanerne kun af karikerede fremstillinger af russere og nazister.

Stag, juli 1964

Her er sagen da nok også den, at japanerne var en overstået trussel, der kunne henlægges til en ufarlig fortid, mens kommunisterne var en aktuel trussel, som man skulle træde en smule mere varsomt med at fremstille. Samtidig var mindet om den japanske fjende stadig i så frisk erindring i 50’erne og 60’erne, at man kunne give sit fjendebillede hele armen og udmale japanerne i den ene uhyrlige og absurde situation efter den anden og være sikker på, at de stereotype og racistiske fremstillinger ville finde genklang hos pulplæsernes fordomme.

Real Men, oktober 1963

Der udspillede sig således en racistisk kamp på pulpmagasinernes forsider, hvor stolte amerikanske unge mænd (og kvinder) kæmper mod nedrige japanere, der tydeligvis er helt blottet for enhver humanitet. Hvis vi skal forstå pulpmagasinernes verdenssyn, havde USA naturligvis en lang række af sådanne fjender, og landet var dermed underlagt en form for belejring, som dog var dømt til at fejre på grund af det amerikanske folks heltemod. Sådan er logikken i hvert fald i 50’erne og 60’ernes mandeblade og krigsromaner.

Paperback, Star Books 1967

Den type billeder, som vi ser i indlægget her, mistede gradvist deres popularitet i takt med, at Vietnamkrigen blev et stadigt større problem for den amerikanske befolkning. Til sidst forsvandt de helt og overlod krigsforsiderne til de gamle, tyske nazister, som stod tilbage som alemgyldigt fjendebillede for alting amerikansk og godt her i verden. Senere vendte japanerne tilbage som fjendebillede, men nu i form af en merkantil og kulturel trussel, men det er en anden historie.

Paperback, Pocket Books 1966

Paperback, Pocket Books 1963

Paperback, Panther Books 1965

Paperback, Panther Books 1958

Man’s Magazine, januar 1962

Man’s Adventure, januar 1965

Man’s Action, maj 1965

Man’s Action, december 1962

Liberty, april 1944

High Adventure, juni 1958

For Men Only, november 1960

Escape To Adventure, november 1962

Battle Stories, april 1943

Argosy, februar 1943

American Sky Devils, januar 1943

American Sky Devils, april 1943

 

 

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “Onde japanere og djærve amerikanere

  1. Henning

    USA var ikke specielt forhippet på, at gå ind i den der europæiske krig – som senere skulle blive kendt som 2. verdenskrig. Hvis ham dér, den lille vindbøjtel med det spøjse overskæg kunne skabe lidt orden i det europæiske kaos, jammen topdollar. Og var han måske ikke inde på noget rigtigt med det dér med racer? Selv havde man jo sit hyr med de der sorte, og den Gule Fare havde man da hørt om. Men det var vel mest noget med de der kinøjsere med hårpisk og hang til raffineret tortur. Dem om det. Mere interessant var det om ikke ham der vindbøjtlen skulle kunne få ryddet ud i konger og kejsere (gammelt lort i den gamle verden), men måske først og fremmest få skovlen under ham der Joe Stalin. Bagefter ku man vel forhandle med knallerten, trods hans aparte sideskilning.
    Da fik japanerne den umanérligt dårlige ide, at bombe Pearl Harbour. Det sku de aldrig ha gjort. Og så kan det nok være at Onkel “gik ind i krigen”. Og så kan det nok være at de der skide japsere (“Kejserrige” – go to Hell) skulle afklapses. Og det blev de – med større besvær i virkelighedens virkelighed, end i populær-litteraturens uvirkelige uvirkelighed.
    Men så var der jo det, at USA fik den umanérligt dårlige ide, at bombe Hiroshima og Nagasaki, med hver sin atombombe (“Hi There”, “Dear John”), og man kun jo godt gå hen og få den tanke, at der alligevel har været tømmermænd, der skulle retfærdiggøres, hvorfor “den onde, onde japaner” har stået som en fast ikon. Alternativet (hæhæ – as if) skulle være en slags prækognition om, at de der små skævøjer ville overhale amerikansk økonomi i løbet af en generation, og bare af den grund må være modbydelige. Thi hvad Onkel gør …. osv

  2. Martin

    Tak for yderligere tanker i retning af indlægget Henning. “… populær-litteraturens uvirkelige uvirkelighed”; meget fint. Den formulering er noteret til fremtidigt lån!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.