Dan Simmons, Carrion Comfort (1989): Psykisk vampyrterror

Paperback, Headline 1990. som sædvanlig oplyser Headline ikke, hvem der har skabt forsiden

Jeg synes, at Dan Simmons er en lidt sær størrelse i genrefiktionen. Han har skrevet den formidable skrækroman Song of Kali (1985) og den særdeles underholdende SF-roman Hyperion (1989), men samtidig har han også skrevet ganske forfærdelige ting. Ting så skrækkelige, at jeg har svært ved at tro, at det er samme mand, der står bag.

Sagen er den, at Simmons i høj grad skifter stil, tematik og udtryk fra bog til bog. Det gør naturligvis, at han er lidt af en hamskifter, som aldrig står stille. I hvert fald hvad indholdet angår, for Simmons er stilistisk altid til den svulmende, pyntede side, og hans psykologiske portrætter typisk en anelse entydige. Når Simmons er bedst, bliver disse slagsider af mindre betydninger, men i andre af hans projekter kommer skavankerne tydeligt frem, som det eksempelvis sker i den næsten ulidelige Summer of Night (1991); en bog jeg også snart skriver om her på bloggen, så ikke mere om den nu.        

Paperback, Headline 1990

Carrion Comfort er på mange måder en klassisk Simmons’ bog. Det er en konceptuelt skarpskåren roman med tydelige genrereferencer og idéer, der viser, at Simmons loyalt går ind i de genreuniverser, han arbejder med. Carrion Comfort er også en lang roman, som tillader Simmons at komme ganske vidt omkring i et omfattende persongalleri, der kronologisk strækker sig fra Anden Verdenskrig og frem til bogens nutid (midten af 80’erne).

Handlingen er, kort fortalt, at en gruppe ”psykiske vampyrer”, der lever af frygt og smerte, har arbejdet bag facaderne i umindelige tider. Her, fra skyggerne, har de påvirket såvel storpolitik som møder mellem mennesker i det små. Vampyrerne holder sig unge ved at optage den smerte, de forvolder, og for mange af vampyrerne er deres gerninger blevet en form for leg, hvor de dyster om, hvem der kan påføre verden de mest chokerende og overraskende lidelser, uden at dette naturligvis blive opdaget af de dødelige. For det er selvfølgelig idéen med det hele; vampyrerne driver deres uvæsen i det skjulte, selvom mange af dem lever fuldt offentlige liv. En af bogens vampyrer er en fremtrædende embedsmand, en anden er TV-prædikant, en tredje filmproducent i Hollywood og så fremdeles. Det var således vampyrer, der stod bag mordene på Lennon og Kennedy, og vampyrer, der mere eller mindre har stået bag alle andre ubehagelige og uhyrlige ting, som vi kender fra den nyere historie.

Dan Simmons (født 4. april 1948)

Det gælder dermed også Anden Verdenskrig, eller rettere Nazisternes massemord. Netop det er omdrejningspunktet for Carrion Comfort, fordi bogens bærende protagonist er den aldrende, jødiske psykolog og universitetsmand Saul Laski. Som ganske ung blev Laski interneret med sin familie i en udryddelseslejr, og her, midt i al gruen, møder Laski en SS-officer, der er langt værre end alle andre. Faktisk er mødet med denne officer næsten overnaturligt, fordi han overtager unge Laskis sind med en form for tankekontrol og tvinger den stakkels knægt til at deltage i et skakspil, hvor brikkerne er jøder, der kæmper for livet på spilbrættet. På mirakuløs vis lykkes det Laski at undslippe dødsspillet, men oplevelsen præger selvsagt Laski resten af livet, og som en anden Simon Wiesenthal bruger han efter krigen sin tid på at jagte denne officer, han er overbevist om ikke er død.

Vejen ind i fortællingen bliver da også, at Laski, nu som aldrende mand, genkender denne officer og begynder at forfølge han, hvilket gradvist fører ham og en spraglet gruppe medhjælpere ud i åben kamp mod de vampyriske bagmænd.

Hardcover, Dark Harvest 1989. Romanens 1. udgave

Som sagt er Carrion Comfort på mange måder en klassisk Simmons-roman. Genremæssigt låner han en del fra skræklitteraturen her, men bogen er først og fremmest en technothriller, der lader sine hovedpersoner udkæmpe en kamp mod system i bedste David-og-Goliat-stil. Vampyrerne sidder på magtapparatet, men trods deres enorme indflydelse kan de ikke kontrollerer alt, og vores hovedpersoner får bl.a. hjælp fra Mossad og en bande sorte fra slummen.

Til sammen udgør alt dette en omtrent underholdende roman, som måske er en smule længere, end historien kan bære, men Simmons har fået sprøjtet så meget spænding og ramasjang ind i historien, at man nysgerrigt læser videre for at se, hvordan det hele ender.

Paperback, Warner Books 1990

Så langt så godt. Jeg har imidlertid alvorlige problemer med selve bogens underliggende tematik, som desværre ikke er helt klar. Hvis man kaster sig ud i fortolkningernes overdrev, kan man måske læse Carrion Comfort som en magtkritik eller en lettere paranoid, konspiratorisk forestilling om grå mænd, der styrer vores verden og virkelighed – altså ”the masters of war”, som Dylan bl.a. synger om. Den tolkning når man langt med, men problemet er bare, at det eksempelvis bliver uklart, hvordan Simmons’ lettere idyllisk fremstilling af staten Israel passer ind i dette. Han portræt af magt og magtanvendelse er dermed langt fra entydig, og egentlig kritik kan der derfor heller ikke være tale om.

Mine problemer med handlingen er imidlertid større, hvis man går knap så langt ind i fortolkningen og blot registrere handlingens umiddelbare lag. Her får vi præsenteret disse tanke- og kropskontrollerende vampyrer, der driver deres uvæsen i verden og i virkeligheden er roden til alt ondt. Præcis det er for let og for ufarligt. Idéen er naturligvis sjov, men konsekvensen er, at Simmons får fraskrevet mennesket alle destruktive tendenser. Al ”ond” agens bliver flyttet over i vampyrerne, og menneske fremstilles som relativt uskyldige ofrer, der ufrivilligt lader sig lede gennem tankekontrol. Præcis det er for slapt. Det er det nøjagtigt omvendte af den misantropi, som Simmons udtrykker mesterligt i Song of Kali, og det bliver en nærmest irriterende, blåøjet næstekærlighed, der trods bogens store mængder vold og blod, gør det hele til en form for fraværende, social eskapisme.

Paperback, St. Martin’s Griffin 2009

Bogens koncept irriterer mig med andre ord ganske voldsomt, fordi det er for pjanket at bruge vampyrer som syndebukke for vores handlinger og problemer. Idéen, som plot, er kanske underholdende tænkt, men i praksis bliver det for uforpligtende og tandløst. Jeg vil have min skrækfiktion og min technothriller indhyllet i sort kynisme og grim ærlighed, der udstiller vores menneskelige svagheder og fejl; og særligt for technothrilleren må magtapparatets undertrykkende vold ikke skubbes til side og reduceres til noget udefrakommende eller distanceret. Vampyrerne er ikke overnaturlige monstre, de er mennesker af kød og blod.

Paperback, Quercus 2010

2 kommentarer

Filed under Roman

2 responses to “Dan Simmons, Carrion Comfort (1989): Psykisk vampyrterror

  1. Henning

    Hej Martin

    Jeg læste engang, for længe siden, Simmons’ Summer Of Night, men da de dér “mongolske dødsorm” dukkede op, var det ret svært at slæbe sig videre. Men jeg gjorde det. Jeg fortryder det ikke. Men det var lidt spild af tid.
    MEN SÅ: – udkom Hyperion, og der var ingen ende på lovordene over denne Chaucer 2.0. Ikke mindst var det åbenbart væsentligt at fortælle, at Simmons havde været lærer på en skole for særligt begavede børn – id est, eftersom læreren pr. def. må være klogere end børnene, måtte Simmons altså være uhyre begavet. Begavet science fiction! Yes, sir – I’m on my way!

    Men bortset fra ideen om de der Time Tombs (“Tidsgravene”), og historien om den der pige, der “ældes” baglæns (eller hvad man skal kalde det), så var resten af romanen da lige til og lukke op og ….. nåja! – kedelig, altså.

    I din undren over hvordan og hvorledes man skal anlægge et analytisk perspektiv på Carrion Comfort (som jeg ikke har læst, og heller ikke kommer til), ifht skyld&skam og 2. Verdenskrig osv. osv., kom jeg derimod til at tænke på en anden forfatter, der har gjort det lidt bedre (sagde manden, der ikke har læst Carrion Comfort – sådan ka det gå), nemlig Greg Bear med hans “Psyclone”.

    Det er meget svært, at sige ret meget om den roman uden at afsløre handling, plot, intrige, problem mv. Så jeg griber lige til eufemismerne, i et forsøg på en solid anbefaling af romanen.
    Man kan måske sige, at der lægges op til noget poltergeist-agtigt noget, og så er vi lissom i Horror-land. Men for det første virker det hverken uhyggeligt eller plausibelt, det der foregår, og som læser er man sådan lidt “sikke noget amatørbras”. Ikke desto mindre undrer man sig, for der er noget galt. Der er noget fundamentalt forkert. Og det er ikke sproget (all-right: personerne er måske ikke så nuancerede) – det er mere sådan noget: ” – er det virkelig det hele? – er resten af romanen mere af det samme? Kan det være rigtigt?”
    Det er det IKKE! Det er langt værre! Og hele opklaringen af “ondskaben” er en – nåja, bevares – tour-de-force ind til roden af en katastrofal gang tømmermænd – ikke af en anden verden, men netop af denne!
    “Psyclone” hermed være anbefalet. (Bears “problem” med “Psyclone” er måske netop de indledende kapitler, og jeg ku godt få en mistanke om, at mange har smidt bogen væk lidt for tidligt. Det er ærgerligt – for der er noget på spil).

    Dan Simmons? Nej tak! Min læge siger det er det jeg får ondt i ryggen af 🙂

    hilsen Henning

    • Martin

      Hej Henning. Tak for Bear-referencen. Jeg har ikke læst “Psyclone”, men den er nu på min radar. Tak for det tip. Som sagt er jeg vildt og blodigt begejstret for Song of Kali, men efter debutromanen har Simmons aldrig skrevet noget, der kommer i nærheden af denne, hvad kvalitet angår. Hyperion synes jeg faktisk er underholdende, mest fordi den er så åben for fortolkning (på den gode måde, modsat Carrion Comfort). Men ja, din læge har jo nok helt ret – jeg har i hvert fald godt og grundigt ondt i ryggen nu, og retter mit fokus andre steder hen. .

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.