En lille nytårshilsen

Et nyt år og et nyt år på bloggen. 2019 blev et mindre år end ventet, men jeg må nok også erkende, at jeg har haft ret meget skrivearbejde. Det kunne ikke undgå at påvirke min aktivitet på Fra Sortsand. Men det er ikke rart, når bloggen ligger stille flere uger i træk, og Sørens pause på Skræk og Rædsel-bloggen har også sat nogle tanker i gang, der nok allerede har rørt på sig. Det er let at miste pusten, fordi formålet med at lægge så meget tid i en blog kan virke en anelse uklart.

Som jeg har skrevet flere gange, har jeg i noget tid arbejdet på en fagbog om skrækfiktion. Det arbejde blev egentlig afsluttet for ganske lang tid siden, men jeg har brugt tid på at søge fondsstøtte, manus har været igennem fagfællebedømmelse osv. Mens jeg arbejdede på bogen, var Fra Sortsand en form for samtalepartner for mig. Bloggen var stedet, hvor jeg kunne prøvekøre tanker og få sat idéer på skrift, som afspejler det, jeg arbejdede med i bogens kapitler. Da jeg pludselig var færdig med Skrækvisioner, som bogen hedder, manglede jeg et ror.

Det var som om, at det at blogge alene ikke rigtigt længere gav nogen mening for mig. Jeg tror ikke på evigheden og alt har sin tid. Det samme gælder Fra Sortsand og alt andet. På et eller andet tidspunkt skal det jo stoppe. Spørgsmålet er bare hvornår. Det var den slags ting, jeg overvejede, efter bogen var skrevet. De overvejelser eller følelser sidder nok stadig i mig, men jeg er stille og roligt ved at finde frem til et nyt projekt, der måske også kan blive til en bog. Det vil tiden vise og det vil samtidig helt sikkert også have en positiv effekt på bloggen.

Det er interessant at spørge sig, hvorfor man/vi i det hele taget bruger fritid på at skrive blogtekster eller tekster til lignende formater. Man gør det vel, fordi det er sjovt. Det er i hvert fald derfor, at jeg gør det. Sagen er bare den, at der nogle gange er ting, som er sjovere at skrive. Besøgstallene på Fra Sortsand har det fint, også selvom der er blevet længere mellem indlæggene. Det er jo rart, men i sidste ende er det ikke en motivationsfaktor for mig, fordi jeg jo godt ved, at vi er en meget lille gruppe herhjemme, der interesserer sig for ældre genrefiktion.

Vi er et lille slæng, om man vil, som slet ikke kan måle sig i antal med alle dem, der eksempelvis interesserer sig for genrefilm. Det kan man selvfølgelig beklage, men omvendt er det også fedt at vide, at vi kun er nogle stykker derude, som for alvor brænder for gammel fiktion fra populærkulturens overdrev. Det må vi holde fanen højt for, og det er derfor også rart at se, hvordan andre blogs kører ufortrødent videre. Det er stærkt gået.

Fra Sortsand lukker ikke ned, men jeg kan heller ikke love noget som helst. Det er humøret og inspirationen, der driver værket. Når det ikke er sjovt, er der ikke nogen grund til at gøre det. Der er nok af folk derude, som skriver og har meninger. Det dummest, man kan gøre, er at tænke, at det er vigtigt, det man skriver. Det er det ikke. Det er tidsfordriv, leg og gækkerier. Sådan er det i hvert fald på Fra Sortsand, og sådan vil det også blive ved et stykke tid endnu.

Og lad os så komme i gang med 2020. Jeg lover, at der kommer endnu mere gammelt skrammel. Jeg lover, at det bliver endnu mere bagudskuende og endnu mere fetichistisk dyrkelse af genreudgydelser fra for længe, længe siden …

Martin

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

2 responses to “En lille nytårshilsen

  1. Jeg forstår dig godt, og jeg har været igennem mange af de samme overvejelser i forbindelse med Skræk og Rædsel. På et eller andet tidspunkt giver det ikke for alvor mening at blive ved – og man skal kun sætte sig til tasterne, hvis man synes, det er sjovt. Det seneste halve års tid har jeg skrevet lidt på et andet projekt, og det kunne måske udvikle sig til noget større på en anden platform. Men jeg vil sige, at jeg savner min egen blog … og i det hele taget den form for skriverier om genren som f.eks. Fra Sortsand også har leveret. Der er for mange hjemmesider med især intetsigende filmanmeldelser, og det kan jeg som fan ikke bruge til det store. Men Skræk og Rædsel forbliver indtil videre i limbo.

  2. Martin

    Hej Søren,
    Jeg har, som sagt, følt at du med dine indlæg om genvordighederne ved det at blogge og fortsætte med at gøre det satte ord på tanker, som jeg også selv går med. Det skal være sjovt, og det skal give mening at bruge fritid på skriverierne. Det er fedt, at du har arbejdet på andre ting. Løfter du sløret for, hvad det er? Jeg glæder mig i hvert fald til, at Skræk og Rædsel forhåbentlig kommer tilbage en dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.