Kender du Gnomo?

Jeg rendte tilfældigvis ind i denne portugisiske udgave af Tolkiens The Hobbit (1937). Bogen er fra 1962 og en rigtig spøjs og helt skæv størrelse, der viser lidt om, hvor vanskeligt forlagene stadig på det tidspunkt havde ved at håndtere både Tolkien og fantasy i 1960’erne, hvor interessen for hans forfatterskab var hastigt stigende. Alene titlen ”Gnomo” rammer helt forbi. 

Hardcover, Livraria Civilização Editora 1962. Forsiden er tegnet af António Quadros

En hurtig tur igennem Google translate viser, at en ”gnomo” ikke overraskende er en gnom. Bilbo er afgjort en lille fyr og måske derfor en gnom, men af race er han en hobbit, og jeg tror afgjort, at Tolkien ville være lidt ærgerlig over den forvanskning. Ikke mindst med tanke på den absolut selvhøjtidelige alvor han lagde for dagen i løbet af 60’erne, hvor førnævnte interesse for hans værk og tanker tog fart.  

Men bid også mærke i illustrationerne. Tegneren fanger ganske vist, at hobbitter har hår på fødderne og ryger pibe, men der stopper enhver stemningsmæssig kontakt med Tolkiens verden vel også. Nisse- eller rettere gnomhuen især, men også den spraglede 60’er-poncho siger næsten alt. De tre stupide trolde, som vi ser i en af de indvendige illustrationer, har også mere til fælles med karikerede vikinger end de væsner, som Tolkien beskriver. Tegneren António Quadros kendte tydeligvis teksten, men alligevel indfanger han slet ikke indholdets tone. Faktisk ligner det hele mest af alt noget, som Peyo kunne have skabt.

Indvending illustration af António Quadros

Nuvel, sjovt er det med Gnomo (og jeg ved godt, at man ikke skal gøre sig morsom på andres sprog!), og António Quadros’ tegninger er lige så interessante som eksempelvis de tre rosiner på vandring, som vi herhjemme har præsteret at svinge os op til på forsiden af Gyldendals nu klassiske udgave af Tolkiens ring-værk. Forskellen er jo nok, at disse ikke sender et forkert signal til læseren, men noget stort sus af eventyr leverer de ikke. Omvendt kan man i det mindste klukke lidt over det portugisiske bud.  Det gør jeg i hvert fald.

Stilrent og seriøst eller dødkedeligt?

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

5 responses to “Kender du Gnomo?

  1. Henning

    Hej Martin

    Jeg har heller aldrig fattet, hvad de der tre haletudser på Gyldendal-udgaven af Ringenes Herre har med sagen at gøre. Men forsiden er “designet” af Austin Grandjean, der på daværende tidspunkt var en højt estimeret grafisk designer. Jeg forestiller mig derfor, at man – Gyldendal – har villet “sende et signal” om, at dette skam var seriøst (seriøst = ikke noget med illustrationer; hverken på forside eller i “indmaden” – dog gør man sig til gode med et kort på bagflappen).
    Godt! Jo – man kan da godt gøre sig munter over “El Gnomo”. På den anden side: – Tove Mumimor Jansson lavede da også en stribe illustrationer til “Hobbitten”, og de er sandelig også til den muntre side – og faktisk i familie med Anton d. 4.’s. Idet jeg egentlig godt kan lide mumi-bøgerne (og Toves streg, i det hele taget), synes jeg nu ikke det er så skeløjet. “Hobbitten” ER tænkt som en børnebog, hvilket ikke gælder for RH. Det er lissom et andet projekt: – et nationalepos for England, til afløsning af den evindelige Kong Arthur.
    Der findes (jo) en guds velsignelse af tolkien-illustratorer og -illustrationer. Af de mere kuriøse kan nævnes H.R. Gigers “Ortanc” – temmelig weird, men det var vel forventeligt. Mere mærkeligt er det, at der fra Frank Frazettas hånd faktisk kun foreligger en håndfuld tegninger og et enkelt maleri illustrerende scener fra “Hobbitten” og “Ringenes Herre”. Man skulle ellers tro – eller: jeg ville have troet – at det materiale ville ligge lige til højrebenet for den herre. Men altså ikke. Meget underligt.
    Mht. oversættelser af navne, var det noget som Tolkien vistnok var ret meget imod. Men jeg syns nu at Ida Nyrop Rasmussen har gjort det udmærket, og givet tankerne lidt luft under vingerne – især ifht stednavne og personnavne i Herredet/blandt hobbitter. Dog – og enig – ville en oversættelse af “hobbit” til “nisse”, “pusling” eller “gnom” være helt ude Mirkwood. Så den forstår jeg heller ikke.

    hilsen Henning

    • Henning

      Rettelse: Ida Nyrop Ludvigsen! Beklager. De ansvarlige for denne fejl er ikke længere ansat, og vi formoder derfor ikke, at en gentagelse af det beklageligt indtrufne vil gentage sig 🙂

      • Martin

        Hej Henning,
        Herligt med dit indspark.
        Det er helt rigtigt, at det er børnelitteratur, men der kan jo derfor alligevel godt udtrykkes forskellige stemninger, og Gnomo rammer i mine øjne helt forbi. Tove Jansson, som jeg ellers holder rigtig meget af, rammer også forbi, men ikke helt så meget, synes jeg. Det er naturligvis smag og behag. Jeg foretrækker et kraftigt drys af dysterhed, der kan understrege de ganske truende og voldsomme oplevelser, som Bilbo og dværgene oplever undervejs. Ærgerligt, at John Bauer aldrig fik mulighed for at illustrere Tolkien – en opgave, som han helt sikkert ville have fået, hvis ikke han var druknet.
        Det kunne være, at der skulle laves et indlæg om Tolkiens illustratorer. Bilbo gennem tiden, eksempelvis. Det kunne være sjovt.

  2. Henning

    Tolkien-illustrationer gennem tiden? Joehe … – altså, jeg har de første fem-seks bøger om og med illustrationer til H og RH. Og bortset fra de to, vistnok mest hypede, Ted Nasmith og John Howe, er der virkelig en guds velsignelse af illustrationer. Så det bliver mest noget med at kvalificere illustrationer ud fra et alsidigheds-kriterium, kunne jeg forestille mig.
    Samtidig sker der ikke så meget, før midten af ’60’erne. Indtil da er den eneste kandidat vist Tolkiens egne streger til Hobbitten og en kalenderfuld til Silmarillion. Men efter 1970-75 går det helt grassat. Men okay, et er da også en 50-årig periode, så det kan man vel godt kalde “et historisk rids”.
    Endda har jeg fundet en illustration til “The Last Ringbearer” – en lidt sammenbidt pastiche, hvor Ringkrigen ses fra “orkernes” synspunkt. Der må være point for selve øvelsen, set-uppet, men historien, plottet, er – hm – ikke så interessant. Og som pastiche synes den at mangle et væsentligt aspekt: – kærligheden til den oprindelige tekst. For ligesom det er uhyre nemt, at hverfe Lovecraft ud, med henvisning til utallige former for chauvenisme, lige så nemt er det, at stemple Tolkien som et bornert, reaktionært, borgerligt røvhul. Og vi ved jo hvor interessante politisk korrekte, arbejder-klasse-solidariske og social-realistiske forrtællinger ofte ender med at blive – nemlig slet ikke.
    Mht. “O Gnomo” så er den altså også udgivet som “O Hobbit”. Til gengæld hedder den “Kääbik ehk Sinna ja tagasi” på estisk, hvor Kääbikud betyder “Dværg” …. gad vide hvad fanden “dværgene” så hedder 🙂
    Men ellers ser det ud til, at “The Hobbit” hedder noget med “ho(b)bitten” i resten af verden.
    Og – okay – gået på klingen vil jeg da også mene, at det kan blive for pysse-nysset, samt at Mumidalen aldeles ikke ligger i Middle-Earth. Men mit allerførste møde med Hobbitten/Ringenes Herre var faktisk en illustration af Tove Jansson, gengivet i Sam J. Lundwalls fremragende “Science Fiction: från begynnelsen til våra dagar” (way back i begyndelsen af ’70’erne). Så det er lidt koblet til en – muligvis selvhøjtidelig – pietetsfølelse 🙂

    hilsen Henning

    • Martin

      Gnomo er lille af statur, men han kaster tydeligvis lange slagskygger! Du har styr på tingene, Henning. Måske du skulle lave indlægget om Bilbo gennem tiden? Det kunne, som sagt, være rigtig sjovt. Og ja, det kunne være skægt at høre, hvad dværgene er endt med at hedde på estisk. Gnomer velsagtens! Jeg har Science fiction: Från begynnelsen till våra dagar stående, men har faktisk aldrig fået den læst, men måske jeg skulle finde den frem…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.