Det er længe siden, må man nok sige! Alt for længe, faktisk. Så længe, at jeg næsten – men også kun næsten – var begyndt at tænke på bloggen som død. Helt der er jeg nu alligevel ikke, og jeg vil i den kommende tid forsøge at få lidt gang i gryderne igen. Jeg mener stadig, at der er god brug for en blog på dansk, der ser på ældre genrelitteratur og rent faktisk beskæftiger sig med indholdet i den fiktion, der skrives om. Den samtale vil jeg stadig gerne være en del af. Mit største problem er jo nok, at vi bare ikke er så mange herhjemme, der går op i den slags, hvilket gør det at blogge til en form for kapløb imod tiden, fordi vi alle godt ved, at selv ildsjæles ild brænder ud på et tidspunkt.
Jeg har ikke ligget på den lade side, hvilket nok også er grunden til, at Fra Sortsand har stået stille. Jeg har haft en hel del artikler, der skulle skrives, og mere relevant for bloggen skulle mit manuskript til Drømmenes Pris afsluttes. Den bog, der handler om Lovecrafts forfatterskab, ligger nu trygt og godt hos forlaget – den skulle gerne udkomme til august – hvilket har givet mig lidt luft. Nu mangler jeg at få afsluttet de sidste tre kapitler i min efterhånden ganske lange bog om fantasygenren, og så er det endnu et projekt ude af vagten. Det lysner med andre ord, hvilket giver plads til nye projekter samt ikke mindst bloggen her.
En af udfordringerne i den forgangne tid har selvfølgelig været et spørgsmål om tid. Mens jeg valgte at prøvekøre tekster til min bog Skrækvisioner på bloggen, før de blev puttet ind i bogens kapitler, har jeg med Når Eventyret Kalder, min fantasybog, valgt det stik modsatte. Her har jeg holdt indholdet mere eller mindre ude af bloggen. Det er der flere grunde til, men konsekvensen har været, at jeg simpelthen har haft svært ved at læse og skrive til det hele på en gang. Nu kan jeg se fremad, og dermed er min læsning ikke fuldstændig bundet op på et bogprojekt. Det vil gavne bloggen, samt ikke mindst mig selv, der efterhånden har brug for noget luftforandring.
Nuvel, bloggen humper nu videre fremad. Jeg håber, at der stadig er nogen derude, som gider hænge på. Vi ses på søndag, hvor ballet for alvor kan begynde igen. Imens kan du måske kaste et blik på denne lille artikel, som jeg forleden skrev for magasinet Vid&Sans, om skrækgenrens betydning.
– Martin
frasortsand.wordpress.com 
Jeg har tvunget mig selv til at tænke på bloggen som noget, der skal fyldes på, når jeg har lyst – ikke efter en kalender. Jeg håber, du havner samme sted, for vi er nogle, som sætter stor pris på, når Fra Sortsand opdateres – på grund af kvaliteten, ikke på grund af kvantiteten 🙂
Tak, Janus. Du har jo en god pointe og fuldstændig ret – det skal være sjovt og vi må altid sigte efter kvalitet over kvantitet. Problemet er nok, at der ligger en styrke i rytme. Det at have en rytme hjælper til at holde gang i tingene. Sådan er det i hvert fald for mig, der er et superstort vanemenneske. Uden rytme – indlæg hver søndag eksempelvis – bliver det lidt for tilfældigt og humørbetonet for mig. Hvilket i praksis er det samme som slet ikke, og der skulle bloggen helst ikke havne, selvom den er kommet tæt på et par gange.
Herligt, at du stadig er i live. Og pøj-pøj med bøger og det alt sammen. Men hvis du afslutter med bloggen, kan du så ikke lige være så sød at gøre os obs på det!? Som det ses i kommentarfeltet her, var der bekymring:
https://enlejemordersertilbagepaadansk.blogspot.com/2022/05/zwanzig-jahre-filmmesse.html#comment-form
Jack, det lover jeg! Og mange tak fordi du/I i det hele taget holder øje med bloggen stadigvæk.
Der er stadig folk, som gider hænge på, stol på det! Herligt, at bloggen ikke er død. Man var da lige ved at blive nervøs efterhånden…
Fantastisk du hæger på, Rasmus. Mange tak.
Hej Martin
Jeg sender lige Jack J en officiel tak for godt samarbejde, samt en udtrykt glæde ved at se dig og bloggen i live – og, som Rasmus skriver vi er nogle stykker (der er lige 3 repræsentanter i kommentarfeltet 🙂 ) der i den grad hænger på.
Hilsen Henning
Tak, Henning. Man må sige, at din og Jacks knibtangsmanøvre var effektiv.