Category Archives: Ikke kategoriseret

Hedninge på bloggen

Paperback, Rapture Books 1963

Pyh, hvorfor skal december altid være så travl? Nåh, jeg har alligevel fået tid til dette lille indlæg.

I 1958 udgav Jack Kerouac romanen The Subterraneans, hvor han beskrev jazzmiljøets små natklubber og spillesteder som en underverden befolket af en helt særlig race mennesker, der ikke passer ind i det almindelige, borgerlige samfund. ”De underjordiske” kaldte han disse folk og beskrev derved en særlig kultur af frisind.

Paperback, Tower Books 1964

Det var Kerouac ikke den eneste, som gjorde, for faktisk samlede pulplitteraturen den idé eller dette koncept op noget tid, før The Subterraneans udkom. Her var det ikke ”de underjordiske”, men hedningene, der blev brugt som billedet på frisind og promiskuitet. Hvordan det præcis blev accentueret i litteraturen, afhænger naturligvis af de enkelte romaner, men typisk er der tale om en fordømmende fremvisning af frimodig, utøjlet seksualitet, som sidestilles med vildskab og umoralsk adfærd. Ikke mindst kunne dette fremstilles som en form af religiøs besættelse hos manden, der kaster alt over styr for en kvinde. En anden gren af motivet er mere positiv og udnytter hedningen som billede på et menneske, der er i kontakt med en form for naturlig uskyldighed, som det moderne menneske har tabt.

Paaperback, Original Novels 1952

Denne brug af hedningen som metafor og konkret, religiøs forestilling havde sin storhedstid i 1950’ernes og 60’ernes pulplitteratur, hvor den lokkede sine læsere med indsigter i en løssluppen verden, som kunne byde på en hel del flere overraskelser end det, som den daglige trummerum kunne tilbyde. Hedningene, som du kan se i dette indlæg, er således anstødssten til den lille dagligdagseskapisme, som vi alle kan have brug for i ny og næ.

Paperback, Rapture Books 1966

De underjordiske, som Kerouac skrev om, eksisterede formentlig aldrig – han heroiserede i hvert fald et miljø og sin omgangskreds på en facon, som formentlig tegnede det hele i et noget mere eksotisk lys, end hvad virkeligheden var. Det samme kan man naturligvis også sige om pulplitteraturen, men fælles for både Kerouacs beat og pulpen er, at de tilbød fantasien om et andet sted, og den fantasi kan man jo komme langt med.

Paperback, Pocket Books 1955

Paperback, Pan 1980

Paperback, Newsstand Library 1949

Paperback, Newsstand Library 1949

Paperback, Midwood 1968

Paperback, Midwood 1965

Paperback, Midwood 1963

Paperback, Macfadden Books 1969

Paperback, Digit Books 1961

Paperback, Berkeley Books 1980

Paperback, Bantam Books 1955

Pagan, no.3 1965

Pagan, no. 4 1965

Pagan, no. 2 1965

Adventure, august 1966

 

 

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Pulpede illusioner

 

Paperback, Pocket Books 1962

 

Her er et lille indlæg af den mere spøjse slags. På et udvalg af pulpens forsider finder man billeder, der ligner de såkaldte fikserbilleder ganske meget. Kraniet som henvisning til farlighed og måske også som forkrænkelighedssymbol går igen på flere af disse forsider. Her er i indlægget kan du se et par eksempler.

All Detective Magazine, oktober 1933

Famous Fantastic Mysteries, Juni 1952

 

Man kan dårligt kalde dem rigtige fikserbilleder, men de har afgjort inspiration fra den type billeder-i-billedet, der kan spores helt tilbage til Nederlandene i 1500-tallet. Konceptet har dermed lange rødder. I en pulpsammenhæng er det mest overbevisende formentlig denne forside til The Shadow Magazine fra 1935, som rent faktisk lykkes i at bedrage øjet, så man må se efter en ekstra gang for at afkode indholdet.

The Shadow, maj 1935

 

Denne leg med illusioner er i øvrigt langt mere populær i den erotiske pulp, hvor der i 1930’erne begyndte af komme strenge krav til forsidernes indhold, efter de mere bramfri 20’ere. Man kunne derved male kvinder i kjoler, der bedst kan beskrives som kropsmaling, eller man kunne lege med kropsholdning og armstillinger for at antyde et mere pågående indhold end det, der i realiteten vises. Bemærk armene på denne forside, hvor mandens hænder er skjult men alligevel lokkes øjet til at se dem.

Ecstasy Novel, nr. 3, marts 1951. forsiden er skabt af George Gross, som var en mester i den slags illusionistiske julelege

Paperback, Popular Library 1950

 

Det perspektiv er sjovt at have i baghovedet, når man kigger på forsider og billeder fra pulpens storhedstid (det er vi jo nogen, som åbenbart bruger tid på!), fordi man pludselig ser, hvor bevidst især de erotiske billeder er komponeret, så beskuerens fantasi inddrages og aktiveres.

Ikke mere for nu. På snarligt genhør.

 

Paperback, Rainbow books 1951. Her er hans arm igen visuelt forlænget

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Døren som grænse: et åbent motiv?

Paperback, Fontana 1974

Det er sjovt at konstatere hvor meget genrefiktion, der benytter sig af døren som element i titlen eller i forsidens præsentation af bogen. Især i skrækfiktionen synes døren at være et ofte anvendt motiv, og det kan der sådan set være gode grunde til. Genrefiktion og pulplitteratur handler, groft sagt, ganske ofte om ekstreme situationer. Det handler, på den ene eller anden måde, om mennesker, der står over for svære valg eller udfordringer, som sætter dem i situationer ud over det sædvanlige. Netop dette synes døren at indfange som motiv. Døren bliver i hvert fald billedet på den anden verden – vejen til forløsning, fare, erotisk tilfredsstillelse eller metafysisk opklaring.

Unknown World, juni 1952

Dørmetaforikken er omfattende i vestlig kultur, ikke mindst gennem de bibelske lignelser af Kristus som døren til det evige liv. Det skaber naturligvis også grundlag for antityper, som dødens dør og porten til helvede. Vi kan altså tale om gode såvel som onde døre – dørmotivet er på den led sjældent anonymt, men i stedet som oftest ladet med en helt specifik agens og mening, der repræsenterer det modsatte af den tilstand, som vi befinder os i lige nu. Det andet ligger, så at sige, på dørens modsatte side.

Hardcover, Zonderkidz 2012

Døren kan imidlertid også være billedet på mysteriet, der skal åbenbares for os; templets forhæng for det helligste hellige. Eller på den forlokkende hemmelighed, der gemmer sig bag naboens lukkede dør. Vi kan også lure ind igennem nøglehullet og derved få glimt af den anden verden: Her bliver nøglehullet til et fristende hagioskop.

The Beyond, november 1951

Arnold van Gennep skrev indsigtsfuld om overgangsriter i 1909, men det var først, da Victor Turner stillede skarpt på selve grænsezonen – skillelinjen mellem en tilstand og en anden, at idéen om overgangsriter blev frugtbare som begreb i en bredere kulturel forstand. Den liminale zone (limes = grænse på latin), som Turner skrev om, er netop dørstedet, tærskelstenen, som vi krydser, for at nå fra et sted til et andet. Det er imidlertid også den porøse barriere, der adskiller os fra det ukendte og vilde, det kontrollerede og uregerlige. Døren ikke bare holder inde, den holder også ude.  Motivet peger dermed også mod dybe, figurer i psykoanalysen, som kan være nyttige at tænke med.

Paperback, Ambages Books 2016

Med alt dette i tankerne, er det, som sagt, indlysende, at døren må være et motiv med en vis forkærlighed i genrefiktionen. Du kan jo selv gå på videre opdagelse i din bogsamling derhjemme.

God jagt

Sobrenatural, september 1979

Paperback, Arrow 1962

Paperback, Zebra Books 1990

Paperback, Avon 1959

Paperback, Warner Books 1989

Paperback, Avon 1964

Paperback, UnWrecked Press 2015

Paperback, Avon 1973

Paperback, Tor 2016

Paperback, Ballantine 1990

Paperback, Signet 1958

Paperback, Bantam 1951

Paperback, Pocket Books 1951

Paperback, Bantam 1952

Paperback, Pocket Books 1947

Paperback, Beacon 1955

Paperback, Pan 1963

Paperback, Berkley Books 1988

Paperback, Midwood 1969

Paperback, Bloomsbury Academic 2007

Paperback, Harpercollins 1991

Paperback, Dell 1962

Paperback, H. Harksen Productions 2017

Paperback, Dell 1966

Paperback, Dell 1977

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Bogbekendtskaber: Peter Ole Pedersen

Så er det langt om længe blevet tid til et nyt Bogbekendtskab. Denne gang har jeg lokket Peter Ole Pedersen til at skrive om Stephen Kings The Long Walk, og det er der kommet en særdeles god artikel ud af. Peter er tydeligvis en hel del mere begejstret for King end mig, men han formår i teksten, meget præcist, at fremhæve, hvorfor The Long Walk er en både interessant og relevant roman, som måske endda er blevet mere relevant nu, end da den udkom i ’79. Jeg må også i samme ombæring bruge lejligheden til at gøre opmærksom på, at Peter i skrivende stund er (næsten) bogaktuel med værket Paranoia På Film, der er udkommet i den underholdende Kosmos-serie på forlaget antipyrine. En særdeles spændende sag, som jeg er sikker på, at Fra Sortsands læsere vil kunne få glæde af at snuse lidt til.

Ikke mere snak fra mig – jeg vil i stedet overlade talerøret til Peters kloge læsning af King.

 ***

Gå for livet!

Stephen King: The Long Walk (1979)

Af Peter Ole Pedersen

 

I would encourage every American to walk as often as possible. It’s more than healthy; it’s fun.

– Præsident John F. Kennedy, 1962

 

Hundrede teenagedrenge udvælges gennem en landsdækkende session til at deltage i tidens mest populære konkurrence i Amerika. Udfordringen består i at gå så lang en distance, som man har udholdenhed til. Hvis man på noget tidspunkt bevæger sig med under seks kilometer i timen, så får man en advarsel. Ved fjerde advarsel bliver man skudt. Konkurrence slutter, når der er én levende deltager tilbage, der kåres, som vinderen af den lange vandring.

Det er scenariet i den hyperpopulære forfatter Stephen Kings The Long Walk, en fortælling om et fremtidigt Amerika, hvor masserne lader sig underholde af andres undergang, og hvor unge frivilligt deltager i et spil, der med stor sandsynlighed vil koste dem livet.

Peter Ole Pedersen (født 1978)

I disse tider, hvor Hollywood-filmatiseringen af IT og The Dark Tower har genoplivet interessen for Kings dybe mytologi og den kommende TV-serie Castle Rock vender blikket mod de mange mindeværdige lilleby-karakterer, han har skabt gennem årene, virker det passende at kigge tilbage i forfatterskabet på en af hans mest interessante og mindeværdige bøger – og faktisk også hans første.

Den Lange Vandring, som bogen meget passende kom til at hedde i den danske oversættelse, er ikke Kings debutroman, men han skrev den som sin første fortælling i romanlængde i sluttresserne flere år før sit egentlige gennembrud. Først ti år senere, i 1979, blev den udgivet under pseudonymet Richard Bachman, et alias, der ikke længere er en velbevaret hemmelig, men som de fleste nu forbinder med den verdensberømte forfatter.

 

Praise the King

I went down the road, the road was muddy.

I stubbed my toe, my toe was bloody.

You all here?

– Børnerim til gemmeleg

 

Mit eget forhold til bogen er både karakteriseret ved en nostalgisk længsel tilbage til teenageårene, hvor det føltes som om, der var uendelig tid til at pløje sig igennem alverdens gysende og højdramatiske fortællinger, men også af en vedvarende fascination af Kings evne til at finde på enkle, uforglemmelige scenarier. Rammefortællinger der får læsningen af hans bøger til at opleves som at se en intens spændingsfilm, hvor plottet kontinuerligt byder på overraskelser og historien samtidig sænker dig ned i et radikalt samfundsportræt, som det er svært at løsrive tankerne fra, for hvad nu hvis…?

King er ikke finkultur (whatever that is) med aspirationer om at passe ind i forhold til specifikke litterære kvalitetskriterier. King er genrelitteratur, der spiller på særlige formater, situationer og figurer, som man frydefuldt glæder sig til at stifte bekendtskab med eller genbesøge. Når han er bedst, transcenderer han disse genreformler på en legende og veloplagt måde, når han er mindre veloplagt skriver han stadig bedre end mange af de bestseller-forfattere, der har gjort det til et profitabelt levebrød at skrive historier med fantastiske eller skræmmende elementer (tænk Dan Brown og deslige).

Paperback, Signet Books 1979. Romanens 1. udgave

I Den Lange Vandring er King virkelig veloplagt, uden tvivl fordi det er hans første længere beretning og fortælleglæden er frisk og uspoleret, men også fordi bogen i udpræget grad bruger sine personskildringer og situationer til at skildre en særlig impuls hos mennesket og de omstændigheder, der følger med den.

I Kings roman er denne impuls overlevelse og hvad der skaber historiens egentlige elementer af uhygge, er alt, hvad der følger i kølvandet på denne basale drivkraft. For det går hurtigt op for de konkurrerende drenge, at viljen til at vinde langt fra er tilstrækkelig motivation for at overleve det radikale maraton. Efterhånden som tiden går, bliver deres individuelle motiver for at deltage i den livsfarlige ekstremsport mere og mere uklare.

De fysiske anstrengelser som de vedvarende udsætter deres kroppe for, sætter psykiske mekanismer i gang, der truer med at bortviske de oprindelige bevæggrunde for at konkurrere, eller helt udslette deres bevidsthed. Sidstnævnte ender som tomme hylstre, der blot trasker robotlignende afsted drevet af en primal overlevelsesmekanisme. Det er disse ulykkelige skæbner, de øvrige deltagere kalder for ’de vandrende døde’.

 

Krig og konkurrence

I don’t care if you win or lose, just as long as you win.

– Vince Lombardi, tidligere cheftræner for Green Bay Packers

 

Allegorien i Den Lange Vandring er ligefrem, men virkningsfuld. Det handler om krig. King skrev romanen i skyggen af Vietnam-krigen og det brutale scenarie er tydeligvis en meditation over, hvad det vil sige at blive indrulleret i en desperat væbnet konflikt. Tanken om de vandrende drenge, der bare ikke må stoppe og den konstante mediedækning af begivenheden ringer klart i forhold til den første ”televised war”. Det er unge mennesker, som er fanget i en dødsensfarlig situation, hvorfra de ikke kan undslippe, og overlever man, så er det med vedvarende ar på både krop og sjæl og yderste fare for ens forstand. Lyder det bekendt? Ja, det er nærmest fortællingen om enhver krig, hvor unge soldater hverves til at kæmpe for et land eller en sag, de egentlig er fremmedgjorte overfor.

Stephen Edwin King (født 21. september 1947) fotograferet o. 1976

King anvender flere af bogens scenarier til at levendegøre den rugende angst, der uden tvivl må følge med en sådan skæbne. Oplevelsen af ukontrollabel frygt står stærkest i beskrivelsen af drengenes natlige vandringer. Når mørket falder på og kulden tager til, udfordres den rå overlevelsesdrift endnu mere. Det bliver svært at orientere sig og alting foregår i en zombielignende døs, indtil geværernes brag minder dem om, at hvis man gentagende gange falder i søvn, så ender man med at tage det evige hvil. Hver dag i den lange vandring bydes morgenen velkommen som en vital lettelse og påmindelsen om, at man måske alligevel besidder de fornødne kræfter til at fortsætte.

På den måde bliver teenagedrengenes fatale gåtur også til en mere generel lignelse om livet. Der er dog tale om en hård lektie, hvor tilværelses ubarmhjertighed og dens ubestemmelige mål kommer til at stå helt tydelig for læseren. At deltage er at dø, men de fleste af bogens karakterer har ikke nogen klar forestilling om, hvad de har på spil, eller hvordan tingene vil udvikle sig, og dem der tror de har, står til at få sig en slem overraskelse. Denne nådesløse erkendelse er som sådan banal, men i Kings håndtering bliver det til udlægningen af forskellige livssyn og i sidste ende på godt og ondt de drivkræfter og overbevisninger, som får os videre i tilværelsen. Ligesom drengene ved vi alle, hvad der bliver slutpunktet, men det der kommer til at ske på vejen dertil, er en kamp, vi selv må kæmpe.

 

Individet og massen

The Ultimate game show would be one where the losing contestant was killed.

– Chuck Barris, gameshow-skaber og vært for The Gong Show

 

Ray Garraty kæmper kampen. Han er en af de hundrede drenge på den nådesløse maraton. Det er Ray, vi som læsere følger tættest og gennem hans oplevelse af den strabadserende konkurrence får vi indsigt i både de andre drenge, hans egen baggrund og hele det afsporede samfund, der står bag en mediebegivenhed som den lange vandring. Vi lærer, at Garratys motivation for at deltage er ligeså uafklaret som mange af de andre drenges. Det holder ham i gang, at han kommer til at se sin kæreste og sin mor, når vandringen passerer igennem en af de mindre byer på ruten, men da de endelig ankommer dertil, er denne forventning blevet til en frygt for, at han faktisk skal miste sin overlevelsesdrift, i det øjeblik han får øje på dem i mængden. Ray får sin korte stund med familien, men den bliver besættende og koster ham tre advarsler og næsten livet.

Paperback, Signet Books 1990

Det er også i denne intense situation, nær vandringens afslutning at vi får den mest skræmmende og tankevækkende beskrivelse af masserne, den mængde af publikummer der i tiltagende grad er stimlet sammen nær ruten for at følge med i drengenes udpinende anstrengelser, når de passerer forbi. I Den lange vandring bliver folkemængden en karakter i sig selv, en bølgende, ustyrlig vrimmel, der truer med at opsluge deltagerne. I masserne ophører enhver kontrol og selvstændighed og man må blot overgive sig til at blive revet med i den frådende begejstring over andres lidelser og kamp.

Hos King er dette menneskemonster også dybt forbundet til medierne. Kameraer, mikrofoner og højttalerannonceringer fremstilles som groteske legemsdele eller lyde, der udstødes fra dette kollektive væsen. I det hele taget skildres forholdet mellem individet og massen, som en kompleks og anstrengt relation, hvor den enkelte soler sig i begejstringen, indtil den forræderisk ændrer sig og opleves som en snyltende afhængighed.

Kings optagethed af massernes lige dele euforiske og destruktive kraft resonerer i en tid, hvor offentlighed og privatsfære blandes mere og mere sammen, og den berømmelseshungrende impuls hos almindelige mennesker er blevet et hovedfokus for medierne. Den lange vandring beskriver reality showets logik taget til det yderste: Vores fascination af at betragte andre hensat i en ekstrem situation, med alt hvad det indebærer af ydmygelser, gys, væmmelse og begejstring.

Paperback, New English Library 1980

Oven i denne skildring af massernes skuelyst kommer så beskrivelsen af magtens monitorering som en påmindelse om, at overvågningen er hele bevæggrunden for, at deltagerne adlyder og den udøvende magt kan opretholde samfundets strenge restriktioner. Her går King i detaljer med, hvordan overvågningsteknologi er blevet noget, man kan læse om i magasiner som Popular Mechanics og hvordan denne eksponering adfærdskontrollerer ikke bare deltagerne i den lange vandring, men også den almene borger.

I det hele taget, er det yderst sigende, at bogens centrale omdrejningspunkt er det vanhellige ægteskab mellem massemedierne og iscenesættelsen af lydighed og regler. Her er gameshowet det ultimative billede på at opsætte en række love for deltagerne og så lade beskuerne leve sig ind i deres anstrengelser med at efterleve dem. Når først kameraerne ruller, er der ikke langt fra sport til krig.

Paperback, Signet 2012

Krigsmetaforikken i Den Lange Vandring er da som tidligere nævnt også tydelig, og Kings greb med at forskyde en kritik af krigsmageri og konflikten i Vietnam til et fremtidigt fascistoidt Amerika giver gjaldende genlyd i landets nuværende udvikling. Fanatisk heltedyrkelse og statslegitimeret vold og mord er ikke langt borte, når politik føres som en underholdende fremvisning af magt.

 

Livet som ekstremsport

The blood has begun to flow! Liston is staggering!

Clay is rocking him with combinations! …

boring in! Clay is killing him! Clay is killing him!

Ladies and Gentlemen, Liston is down!

Sonny Liston is down! Clay is dancing …

waving … yelling into the crowd!

Oh, ladies and gentlemen, I don’t know how

to describe this scene!

– Radiokommentator, anden kamp mellem Muhammad Ali og Sonny Liston

 

Forskyder man læsningen af romanen fra dens historiske samtid og frem til vores nutid, er det selve konceptet for fortællingen, der står stærkest. Den ekstreme konkurrence beskrives som en perverteret og nærmest uforståelig drivkraft for samfundet, men samtidig også en besættelse for deltagerne. Vandringen er en prøvelse, der gennem psykisk og fysisk udmattelse fremmaner yderpolerne i deres personligheder og får dem til at knytte spontane venskaber. Venskaber de godt er klar over, på forhånd er dømt til at få en smertefuld afslutning. I dette ellers skræmmende narrativ, glider hverdagens trivialiteter i baggrunden og det bliver den sanselige oplevelse af at være i live, der tager fuldstændig over for de unge drenge. Marchen bliver deres stof og den bringer både tøjlesløs liderlighed, ukontrollabel latter og blændende raseri med sig, alt sammen følelsesudbrud, vi i et civiliseret samfund stræber efter at undertrykke, eller i det mindste gemme væk fra offentlighedens øjne.

Paperback, Scribner 2016

I den lange vandring står de til frit skue og bogens måske mest skræmmende element består i, at vi som læsere kan spejle os i disse drifter og frydefuldt forestille os hvilken lyst og destruktion, der potentielt følger i kølvandet på dem. Derfor er det også en lille genistreg fra Kings side, at han har valgt at lade sin fortælling udspille sig mellem teenagere, denne vidunderligt selvoptagne alder, hvor verden enten synes at ligge for ens fødder, eller hele tilværelsen er i færd med at styrte sammen som en skrøbelig drøm.

Ray Garraty og de andre drenges strabadser på turen gennem staten Maine er en blændende fortælling om magt, lyst, desperation og overlevelse. Fortællingens præmis er simpel, men gribende: Vi lægger ud med hundrede karakterer og når historien ender, vil der kun være én tilbage. King balancerer mesterligt sin bog mellem undergangsfabel og transcenderende dannelsesroman, og selvom Den Lange Vandring gør ondt, er den fra start til slut en rystende fornøjelse.

 

Samtlige citater i teksten er hentet fra kapitelindledningerne i The Long Walk, Signet Books, 1986

Mød også Peter her.

1 kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Brug Kulturnatten på noget uhyggeligt

Jeg synes lige, at jeg vil gøre lidt reklame for dette arrangement på fredag. Jeg kan desværre ikke selv komme, men forhåbentlig vil rigtig mange møde op og høre foredraget om H. P. Lovecraft. En herre, der bestemt også interesserer mig, så jeg er ærgerlig over at gå glip af dette. Foredragsholderen Henrik Harksen skal naturligvis også ønskes til lykke med bogudgivelsen Ind i Mørket, som lanceres den aften. Andre fortæller også om deres forfatterskaber, hvilket utvivlsomt vil gøre det til en spændende aften. Det hele sker på Københavns Hovedbibliotek, så læg vejen forbi, hvis du er i nærheden.

Programmet ser sådan ud:

PROGRAM

19:05 – 19:25 Forlagsredaktør Peter Buch Mortensen fra Ulven og Uglen taler om En konges vej del 1 fra fantasyserien Stormlysfortællingerne af Brandon Sanderson.

19:35 – 19:55 Rikke Schubart om magthungrende kvinder i Game of Thrones

20:05 – 20:25 Forfatter Signe Fahl interviewes om og læser op fra Ellekongen bind 1 i Tågespind-trilogien.

20:35 – 20:55 Forlagsredaktør Line Lybecker fra Ulven og Uglen og bogblogger Kathrine Bach Pachniuk fra Bibliotekattens bøger taler om tendenser i dansk fantasy set gennem forlaget og læserens synsvinkel.

21:05 – 21:25 Henrik S. Harksen fortæller om kultforfatteren H.P. Lovecraft

21:35 – 21:55 Forfatter og tegner John Kenn Mortensen fortæller om sit forfatterskab

22:05 – 22:25 Henrik S. Harksen debuterer denne aften på dansk med novellesamlingen Ind i mørket.

22:35 – 22:55 Forfatter og tegner Patrick Leis fortæller om sit forfatterskab

23:05 – 23:25 Forfatter Lars Ahn fortæller og læser op fra sit forfatterskab

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Den moderne, mekaniske fremtid er lys

Modern Mechanics and Inventions, november 1928

Der ligger en ukuelig optimisme, teknologi-entusiasme og en tro på det amerikanske samfund bag en stor del af den SF, som pulpmagasinerne udgav i USA i løbet af 1930’erne. Mere dystre strøg kom naturligvis også til udtryk, men grundlæggende er der på dette tidspunkt tale om en genre beruset af gåpåmod, pionerånd og tro på en bedre verden.

Modern Mechanix and Inventions, september 1937

Det er måske heller ikke så sært, at SF-magasinerne langsomt begyndte at få mere og mere vind i sejlene i løbet af Depressionen i USA, hvor genren bød sig til som et trøstende løfte om bedre tider, og en form for ”saglig” eskapisme – i hvert fald overfladisk mere saglig end fantasy-fortællinger og historier fra cowboyernes evige prærie-jagtmarker.

Modern Mechanix and Inventions, september 1933

At drage paralleller mellem denne tidlige SF og den samme form for sekulariserede, industribetingende paradisforestilling, som også gennemsyrer Marx’ tanker om en kommunistisk utopi er bestemt ikke urimelig, selvom de fleste fuldblodsamerikanere i 30’erne formentlig ville have forsvoret, at der skulle eksisterer et sådant bånd.

Modern Mechanix and Inventions, september 1932

Et af de sjove magasiner i den sammenhæng er Modern Mechanix and Inventions, der udkom i tiden mellem november 1928 og maj ’38. Bladet fokuserede på ”utroligt-men-sandt”-artikler, der berettede om nye eller snarlige teknologiske landvindinger, teknologiske bedrifter, beskrivelser af nyttige genstande samt ikke mindst gode råd og idéer til den selvbyggende mand, der kunne rode med mekanik og radioteknologi i sin garage.

Modern Mechanix and Inventions, oktober 1935

Bladet lægger sig dermed i en gråzone mellem SF og et mere ordinært teknologimagasin, men netop dette krydsfelt er spændende, fordi det netop viser, at bladet var andet og mere end bare et gørdetselv-magasin. Bladet opfyldte et behov, med dets løfter om fremtidens muligheder. Præcis det element forsvandt i ’38, da bladet gik ind og genopstod som Mechanix Illustrated, hvor det blev et næsten helt jordnært magasin, som absolut ikke har nogen interesse for de ting Fra Sortsand handler om.

Modern Mechanix and Inventions, november 1936

Man må imidlertid heller ikke glemme de ret fantastiske forsider, som Modern Mechanix and Inventions fik fremstillet i løbet af sine ti års levetid. Her skal I bare se et lille udpluk. Læg også mærke til de små tekster om bladets indhold. Det er skam store sager, der bliver fremlagt her.

Modern Mechanix and Inventions, november 1935

Modern Mechanix and Inventions, marts 1937

Modern Mechanix and Inventions, marts 1935

Modern Mechanics and Inventions, marts 1932

Modern Mechanix and Inventions, maj 1938

Modern Mechanix and Inventions, maj 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1936

Modern Mechanix and Inventions, juni 1935

Modern Mechanix and Inventions, juni 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1933

Modern Mechanix and Inventions, juni 1932

Modern Mechanix and Inventions, juli 1937

Modern Mechanix and Inventions, juli 1936

Modern Mechanix and Inventions, juli 1931

Modern Mechanix and Inventions, januar 1937

Modern Mechanix and Inventions, januar 1936

Modern Mechanix and Inventions, januar 1935

Modern Mechanics and Inventions, januar 1932

Modern Mechanics and Inventions, januar 1929

Modern Mechanix and Inventions, december 1933

Modern Mechanix and Inventions, december 1932

Modern Mechanix and Inventions, august 1936

Modern Mechanix and Inventions, april 1934

Modern Mechanics and Inventions, april 1931

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et andet København?

Paperback, McFadden-Bartell 1969

City of old-world charm and new-world kicks, where sex and sin offer unheard-of delights – Danish style

Pornografien blev frigivet herhjemme i 1969, og det amerikanske forlag McFadden-Bartell greb hurtigt den nyhed. De bestilte fluks en erotisk pulproman, som kunne udspille sig i de frigjorte danskeres land, og naturligvis måtte handlingen henlægges til hovedstaden København.

Forfatteren Phil Lewis har tydeligvis aldrig besøgt byen, men han har læst en form for guidebog til hovedstaden, hvorfor han selvfølgelig kan nævne de vigtigste turistmål – præcis som forsiden til Copenhagen After Dark har Tivoli i baggrunden.

McFadden-Bartell udsendte en hel stribe af den type bøger i slutningen af 60’erne, der var tænkt som en mulighed for den læsende til at tage på erotiske rejser fra sofaen, og opleve en verden langt mere spændende end den hjemlige trummerum. Her får I lige et par andre eksempler. Hver by har i øvrigt sit særlige fokus – Taipei er prostitutionens hovedstad, i Paris ligger fokus på selve bordellernes forskellighed og London er åbenbart hjemsted for strippere af begge køn. Jo-jo, verden har skam meget at tilbyde!

Paperback, McFadden-Bartell 1969

Paperback, McFadden-Bartell 1966

Paperback, McFadden-Bartell 1966

 

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman