Category Archives: Ikke kategoriseret

Krimimesse med Skrækvisioner og Blodbaner

Så går det løs igen i denne weekend. I morgen skal jeg optræde med et foredrag om min bog Skrækvisioner på Krimimessen i Horsens. Det bliver rigtig fint at lufte den igen, især fordi jeg faktisk ikke har haft så mange muligheder for at tale om den bog på grund af nedlukningen, der desværre faldt sammen med udgivelsen sidste år. Nuvel, det sker i morgen lørdag kl. 12.00.

Paperback, Syddansk Universitetsforlag 2020

Søndag er jeg på programmet igen, kl. 11.30, sammen med Jacob Holm Krogsøe. Vi skal her interviewes om Blodbaner af Amdi Silvestri. Det bliver uden tvivl en sjov snak. Amdi er en god interviewer, og vi har en del at fortælle om bogen, så tiden skal nok gå stærkt.

Hardcover, Calibat 2021

Ud over disse to punkter vil jeg anbefale, at man lægger vejen forbi uddelingen af årets Horrorpris om lørdagen kl. 12.45, og lidt senere samme dag lytter til den altid læseværdige Teddy Vork fortælle om sin bog Mulm kl. 14. 30.

Der sker også mange andre spændende ting i løbet af weekenden, så der er nok at få tiden til at gå med. Hvis der skulle komme en Fra Sortsand-læser forbi messen, så sving forbi og sig hej.

Steder og hele programmet kan findes her.

På genhør i næste uge.

Martin

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Fantastisk lektørudtalelse til Blodbaner

Jeg er meget glad, og min medsammensvorne, Jacob, er det samme. Blodbaner har fået en fantastisk lektørudtalelse, hvilket er en kæmpe lettelse. Det er på mange måder en hård og kompromisløs roman, så det var langt fra sikkert, at den ville falde i lektørens smag. Men det gjorde den – Hurra! Alene en sætning som: ”Det er dansk horror når den er bedst” er jo en herlig ros.

Nuvel, her har I en bid af roserne:

Forfatterne beviste med Randvad at der kan laves god folk horror i Danmark og denne holder niveauet. Her har de dog skruet op for det blodige og ækle, men der er også hjertegribende momenter blandt den rendyrkede gru. Det er dansk horror når den er bedst, med gode personbeskrivelser, et godt tempo, effektiv brug af skiftende synsvinkler og nok ubekendte til at kildre fantasien.

Måske det kunne lokke dig ind i bogens univers? Det håber jeg.

Ellers er der genhør på søndag, hvor turen går til Mars.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Penumbra II

Paperback, Hippocampus Press 2021

Sidste år lancerede Hippocampus Press i samarbejde med S.T. Joshi årbogen Penumbra, der har fokus på såkaldt ”weird fiction”. Indholdet er en blanding af akademiske artikler, skønlitteratur og lyrik. Resultatet af første årgang var ret god, synes jeg, og nu er anden årgang netop udkommet.

Den er særligt spændende for mig, fordi jeg selv har bidraget med en artikel om Lord Dunsanys forhold til religion. ”A Matter of Belief: Further Thoughts on Lord Dunsany and Religion” hedder artiklen. Det er centralt emne for forståelsen af Dunsanys forfatterskab, må man sige, og jeg har tilladt mig at gå i rette med vægtige navne som førnævnte Joshi og Darrell Schweitzer, der selvfølgelig også har beskæftiget sig med det tema.

Det kan du læse mere om i årbogen, hvor du også finder en ny historie af selveste Ramsey Campbell, en novelle af den interessante, nye forfatter Curtis M. Lawson samt meget andet godt.

Nuvel, ud over at være lidt selv-reklame, er dette absolut en anbefaling til den, der vil engagere sig sagligt og dybere i genrefiktionens historie og virkemidler.

Du kan se hele indholdet her.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Nonfiktion

Pas nu på det mørke, siger King Dude

Det er næsten en tradition, at jeg skal nævne det, når min helt, den uovervindelige King Dude, laver noget nyt. Nu har han lige udsendt et album med B-sider og coverversioner, der aldrig er blevet samlet før. Det er der kommet et ganske charmerende album ud af, som desværre ikke er kommet på vinyl, kun er digitalt. Øv.

King Dude, som han også kan se ud

Dette tager dog ikke noget fra musikken, som byder på ret mange stærke og spøjse øjeblikke. Her kan du eksempelvis give Abbas ”The Winner Takes It All” et lyt:

Vi ses på søndag, hvor det atter en gang spøger på bloggen.  

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video

Er Blodbaner en messe værd?

I morgen skal Blodbaner endelig lanceres officielt. Det sker på Fantasyfestivallen i Esbjerg, hvor vores forlag Calibat har en stand. Jacob og jeg skal også fortælle om romanen kl. 12.15 i Mørkekammeret, hvilket bliver ret sjovt, tror jeg. Det er i hvert fald første gang vi for alvor kan sætte ord på bogen og dens tematikker. Nu er Blodbaner jo ikke det man normalt forstår som fantasy, men den naturmystik som bærer romanen, peger afgjort i retning af noget magisk og besjælet, som typisk optræder i denne genre.  

Hardcover, Calibat 2021

Skulle du have tid og lyst, så sving forbi messen – om ikke andet står vi i Calibats stand lidt senere på dagen, kl. 14.00, hvor man vil kunne få en sludder om Blodbaner (og genrelitteratur, naturligvis).

Min tur til Jylland betyder desværre, at der ikke sker mere på bloggen i denne uge. Jeg er tilbage i næste uge med nyt.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

En portal til Cabells liv – lige det du altid har drømt om!

I forbindelse med arbejdet på min kommende bog Når Eventyret Kalder om fantasygenrens udvikling er det kommet lidt bag på mig, hvor utrolig vigtig James Branch Cabell har været for genren i USA. Amerikansk fantasy i 1900-tallets første halvdel ville ikke være den samme uden Cabells romaner, og med dets sagt er det også klart, at han har efterladt sig et tonstungt aftryk på genren som helhed.

James Branch Cabell 14. april 1879 – 5. may 1958)

I dag er det nok den skandaleombruste, pornografi-anklagede roman Jurgen fra 1919, der bliver husket. Den er, vel at mærke, også fantastisk. Cabell skrev imidlertid meget andet, og selvom det meste for længst er gået i glemmebogen blandt alle andre end en hård kerne af fans, behøver man blot kradse lidt i modernismens historie i USA for at støde på ham og se, hvor vigtig hans arv er.

Personlig er meget glad for Cabells ironiske, provokerende litterære udtryk. Jeg blev derfor også ret begejstret, da jeg så, at The Virginia Commonwealth University har etableret en online-museum og arkiv for Cabell (James Branch Cabell: Literary Life and Legacy), der lader os gå på opdagelse i kilderne til hans liv, inspirationskilder og værker. Det er ret spændende, synes jeg, og et vigtigt skridt i retning af at få Cabells navn frem i den kulturelle bevidsthed igen.

Kast et blik på sagerne – Det sker her.       

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Tilbage fra den anden side med nyt

Gulp, så ramte jeg muren igen. Det er åbenbart efterhånden en kamp for mig at holde liv i bloggen, men jeg prøver og gør forsøget her igen. Jeg har så meget skrivearbejde, at det hele tiden er en afvejning for mig, hvor energien skal lægges. Skal jeg bruge tid på at få nogle sider høvlet af i et bogprojekt eller bruge tiden på bloggen? Begge dele er sjove, men i sidste ende vinder bøgerne altid. Det er der mit hjerte ligger, hvilket måske ikke er så underligt, når man tænker på, at Fra Sortsand først og fremmest handler om bøger.  

Nu vi taler om bøger, så er det rigtigt glædeligt, at Jacob Krogsøes og min roman Blodbaner nu er i forsalg til 200kr. Den udkommer først officielt her i midten af september, men man kan bestille den nu igennem Jacob. Det er der allerede ganske mange, som har gjort, hvilket er rigtig fedt. Jeg har faktisk ikke selv set bogen endnu, men det forlyder, at det er en laber sag, og jeg glæder mig voldsomt til at stå med den i hånden.

Ud over Blodbaner, der nu er helt afsluttet, er der stadig gang i min bog Når Eventyret Kalder, der handler om fantasygenren. Det projekt er også ved at være kommet over bjerget, hvilket er en lettelse, må jeg sige. Det har været et kæmpe mas, men også virkelig sjovt og spændende.

H.P. Lovecraft (1890-1937)

Projektet har imidlertid trukket lidt ud fordi jeg i efteråret underskrev kontrakt med DreamLitt om en fagbog om H.P. Lovecrafts forfatterskab. Den bog, der får titlen Drømmenes Pris, skulle meget gerne udkomme på HPLs fødselsdag d. 20. august næste år. Det skal vi nok klare, for jeg er ret langt med teksten. Det projekt har også taget en del energi, men det har samtidig været kæmpespændende at få skrevet noget samlet om Lovecrafts forfatterskab. Både Når Eventyret Kalder og Drømmenes Pris skal nok blive nævnt og diskuteret mere på bloggen senere.

Så er der også alle de andre projekter… men det må vente.

Ja der er nok at se til. Her og nu vil jeg dog først og fremmest opfordre jer til at se nærmere på Blodbaner. Den er et stærkt, grumt og rørende bekendtskab, synes jeg.  

På snarligt genhør, om ikke andet på søndag, hvor der er moderne gys på programmet.   

6 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Fremdrift

Pyh, så er vi næsten i mål. Den nye roman, som jeg har skrevet sammen med Jacob Holm Krogsøe, har nu været igennem den endelige korrektur og sørme om der ikke også er kommet en forside. Forsidebilledet er blevet virkelig fint, synes jeg. Det er dygtige Tom Kristensen, der har skabt det, med udgangspunkt i en scene fra romanen. Det er ret fedt, at billede og tekst hænger sammen, hvilket jo langt fra altid tilfældet. Selve historien er grum, men forhåbentlig også lidt rørende, og en slags rejsefortælling.   

Forside skabt af Tom Kristensen

Som det fremgår af forsiden, så hedder romanen Blodbaner. Den udkommer d. 23. august hos Calibat.

Du kan godt glæde dig.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Kender du Gnomo?

Jeg rendte tilfældigvis ind i denne portugisiske udgave af Tolkiens The Hobbit (1937). Bogen er fra 1962 og en rigtig spøjs og helt skæv størrelse, der viser lidt om, hvor vanskeligt forlagene stadig på det tidspunkt havde ved at håndtere både Tolkien og fantasy i 1960’erne, hvor interessen for hans forfatterskab var hastigt stigende. Alene titlen ”Gnomo” rammer helt forbi. 

Hardcover, Livraria Civilização Editora 1962. Forsiden er tegnet af António Quadros

En hurtig tur igennem Google translate viser, at en ”gnomo” ikke overraskende er en gnom. Bilbo er afgjort en lille fyr og måske derfor en gnom, men af race er han en hobbit, og jeg tror afgjort, at Tolkien ville være lidt ærgerlig over den forvanskning. Ikke mindst med tanke på den absolut selvhøjtidelige alvor han lagde for dagen i løbet af 60’erne, hvor førnævnte interesse for hans værk og tanker tog fart.  

Men bid også mærke i illustrationerne. Tegneren fanger ganske vist, at hobbitter har hår på fødderne og ryger pibe, men der stopper enhver stemningsmæssig kontakt med Tolkiens verden vel også. Nisse- eller rettere gnomhuen især, men også den spraglede 60’er-poncho siger næsten alt. De tre stupide trolde, som vi ser i en af de indvendige illustrationer, har også mere til fælles med karikerede vikinger end de væsner, som Tolkien beskriver. Tegneren António Quadros kendte tydeligvis teksten, men alligevel indfanger han slet ikke indholdets tone. Faktisk ligner det hele mest af alt noget, som Peyo kunne have skabt.

Indvending illustration af António Quadros

Nuvel, sjovt er det med Gnomo (og jeg ved godt, at man ikke skal gøre sig morsom på andres sprog!), og António Quadros’ tegninger er lige så interessante som eksempelvis de tre rosiner på vandring, som vi herhjemme har præsteret at svinge os op til på forsiden af Gyldendals nu klassiske udgave af Tolkiens ring-værk. Forskellen er jo nok, at disse ikke sender et forkert signal til læseren, men noget stort sus af eventyr leverer de ikke. Omvendt kan man i det mindste klukke lidt over det portugisiske bud.  Det gør jeg i hvert fald.

Stilrent og seriøst eller dødkedeligt?

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Dengang H. Rider Haggard besøgte Danmark

Vi fortsætter lidt i samme spor som søndagens indlæg. 

Jeg sad i en anden sammenhæng for nogen tid siden med Mediestream og begyndte som en lille overspringshandling at søge på Henry Rider Haggard, der i 1910 besøgte Danmark. Han var blevet udpeget af sin regering til at foretage en undersøgelse i udvalgte lande, med det formål at afdække, hvordan det engelske landbrug kunne forbedres. Der var store problemer i det britiske landbrug, der ikke længere var tidssvarende, og netop jordbrug var en af de ting, som interesserede den konservative Haggard stærkt. Ikke mindst var han beæret over endelig at få et tillidshverv, og han gik derfor også til opgaven med stor ildhu. 

Den aldrende Henry Rider Haggard (22. juni 1856 – 14. maj 1925) fotograferet efter 1920.

Han skulle til Danmark for at se andelsbevægelsen ved selvsyn, og resultatet af det arbejde udgav han senere i det generelt entusiastiske topografiske værk med titlen Rural Denmark and its lessons, udgivet i 1911. Bogen er stedvist sjov læsning for den topografisk interesserede, ikke mindst på grund af Haggards små anekdoter fra rejsen. Som landbrugshistorie (ikke mit felt!) er det sikkert også sjovt, fordi man landet her bliver taget under kritisk lup af en fremmedes blik, hvilket altid er tankevækkende. Hele værket kan du finde online her.

Besøget i Danmark havde også en særlig, private interesse for Haggard, fordi han var af den overbevisning, at hans slægt ”Haggard” var en gammel vikingefamilie, der nedstammede fra Aagaard ved Fjerritslev i Thy. Den tanke kan fuldstændig afvises, tror jeg, men ikke desto mindre var det noget, der optog den romantiske Haggard, som det fremgår af hans dagsbogsoptegnelser fra perioden. 

Herregården Aagaard fotograferet fra luften i 1950’erne. Det nuværende hovedhus er opført 1917 og kom altså til få år efter Haggards besøg på stedet. I bogen har Haggard inkluderet billeder af den gamle gård, som han så

Men tilbage til Mediestream. Haggard var en berømthed, og naturligvis måtte bladene også skrive om den succesfulde forfatters tur til Danmark. Han skulle være i landet omkring 14 dage med ankomst til Esbjerg 18. september 1910, og derfra videre rundt i Jylland, før han endte i København, hvorfra det hele skulle afsluttes med et besøg på Kronborg. Han måtte naturligvis også forbi Aagaard, og hele slægstvinklen bliver med en vis stolthed omhyggeligt beskrevet i aviserne. 

Dengang dækkede aviserne jo sådanne berømtheders rejser ganske nøje, og det er helt sikkert muligt at kortlægge Haggards tur rundt i landet gennem lokalaviserne, hvilket kunne være en sjov opgave, men det må vente. Her er i hvert fald blot et eksempel på den dækning af besøget, der blev publiceret i Lolland-Falsters Stifts-Tidende torsdag d. 15. september 1910, hvor Haggard endnu ikke var ankommet i Danmark.  

Indrømmet, alt det her er meget nørdet, men hvem ved, måske sidder der en Haggard-fan derude, der synes, det er lige så sjovt som mig.

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Nonfiktion