Category Archives: Ikke kategoriseret

Brug Kulturnatten på noget uhyggeligt

Jeg synes lige, at jeg vil gøre lidt reklame for dette arrangement på fredag. Jeg kan desværre ikke selv komme, men forhåbentlig vil rigtig mange møde op og høre foredraget om H. P. Lovecraft. En herre, der bestemt også interesserer mig, så jeg er ærgerlig over at gå glip af dette. Foredragsholderen Henrik Harksen skal naturligvis også ønskes til lykke med bogudgivelsen Ind i Mørket, som lanceres den aften. Andre fortæller også om deres forfatterskaber, hvilket utvivlsomt vil gøre det til en spændende aften. Det hele sker på Københavns Hovedbibliotek, så læg vejen forbi, hvis du er i nærheden.

Programmet ser sådan ud:

PROGRAM

19:05 – 19:25 Forlagsredaktør Peter Buch Mortensen fra Ulven og Uglen taler om En konges vej del 1 fra fantasyserien Stormlysfortællingerne af Brandon Sanderson.

19:35 – 19:55 Rikke Schubart om magthungrende kvinder i Game of Thrones

20:05 – 20:25 Forfatter Signe Fahl interviewes om og læser op fra Ellekongen bind 1 i Tågespind-trilogien.

20:35 – 20:55 Forlagsredaktør Line Lybecker fra Ulven og Uglen og bogblogger Kathrine Bach Pachniuk fra Bibliotekattens bøger taler om tendenser i dansk fantasy set gennem forlaget og læserens synsvinkel.

21:05 – 21:25 Henrik S. Harksen fortæller om kultforfatteren H.P. Lovecraft

21:35 – 21:55 Forfatter og tegner John Kenn Mortensen fortæller om sit forfatterskab

22:05 – 22:25 Henrik S. Harksen debuterer denne aften på dansk med novellesamlingen Ind i mørket.

22:35 – 22:55 Forfatter og tegner Patrick Leis fortæller om sit forfatterskab

23:05 – 23:25 Forfatter Lars Ahn fortæller og læser op fra sit forfatterskab

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Den moderne, mekaniske fremtid er lys

Modern Mechanics and Inventions, november 1928

Der ligger en ukuelig optimisme, teknologi-entusiasme og en tro på det amerikanske samfund bag en stor del af den SF, som pulpmagasinerne udgav i USA i løbet af 1930’erne. Mere dystre strøg kom naturligvis også til udtryk, men grundlæggende er der på dette tidspunkt tale om en genre beruset af gåpåmod, pionerånd og tro på en bedre verden.

Modern Mechanix and Inventions, september 1937

Det er måske heller ikke så sært, at SF-magasinerne langsomt begyndte at få mere og mere vind i sejlene i løbet af Depressionen i USA, hvor genren bød sig til som et trøstende løfte om bedre tider, og en form for ”saglig” eskapisme – i hvert fald overfladisk mere saglig end fantasy-fortællinger og historier fra cowboyernes evige prærie-jagtmarker.

Modern Mechanix and Inventions, september 1933

At drage paralleller mellem denne tidlige SF og den samme form for sekulariserede, industribetingende paradisforestilling, som også gennemsyrer Marx’ tanker om en kommunistisk utopi er bestemt ikke urimelig, selvom de fleste fuldblodsamerikanere i 30’erne formentlig ville have forsvoret, at der skulle eksisterer et sådant bånd.

Modern Mechanix and Inventions, september 1932

Et af de sjove magasiner i den sammenhæng er Modern Mechanix and Inventions, der udkom i tiden mellem november 1928 og maj ’38. Bladet fokuserede på ”utroligt-men-sandt”-artikler, der berettede om nye eller snarlige teknologiske landvindinger, teknologiske bedrifter, beskrivelser af nyttige genstande samt ikke mindst gode råd og idéer til den selvbyggende mand, der kunne rode med mekanik og radioteknologi i sin garage.

Modern Mechanix and Inventions, oktober 1935

Bladet lægger sig dermed i en gråzone mellem SF og et mere ordinært teknologimagasin, men netop dette krydsfelt er spændende, fordi det netop viser, at bladet var andet og mere end bare et gørdetselv-magasin. Bladet opfyldte et behov, med dets løfter om fremtidens muligheder. Præcis det element forsvandt i ’38, da bladet gik ind og genopstod som Mechanix Illustrated, hvor det blev et næsten helt jordnært magasin, som absolut ikke har nogen interesse for de ting Fra Sortsand handler om.

Modern Mechanix and Inventions, november 1936

Man må imidlertid heller ikke glemme de ret fantastiske forsider, som Modern Mechanix and Inventions fik fremstillet i løbet af sine ti års levetid. Her skal I bare se et lille udpluk. Læg også mærke til de små tekster om bladets indhold. Det er skam store sager, der bliver fremlagt her.

Modern Mechanix and Inventions, november 1935

Modern Mechanix and Inventions, marts 1937

Modern Mechanix and Inventions, marts 1935

Modern Mechanics and Inventions, marts 1932

Modern Mechanix and Inventions, maj 1938

Modern Mechanix and Inventions, maj 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1936

Modern Mechanix and Inventions, juni 1935

Modern Mechanix and Inventions, juni 1934

Modern Mechanix and Inventions, juni 1933

Modern Mechanix and Inventions, juni 1932

Modern Mechanix and Inventions, juli 1937

Modern Mechanix and Inventions, juli 1936

Modern Mechanix and Inventions, juli 1931

Modern Mechanix and Inventions, januar 1937

Modern Mechanix and Inventions, januar 1936

Modern Mechanix and Inventions, januar 1935

Modern Mechanics and Inventions, januar 1932

Modern Mechanics and Inventions, januar 1929

Modern Mechanix and Inventions, december 1933

Modern Mechanix and Inventions, december 1932

Modern Mechanix and Inventions, august 1936

Modern Mechanix and Inventions, april 1934

Modern Mechanics and Inventions, april 1931

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret

Et andet København?

Paperback, McFadden-Bartell 1969

City of old-world charm and new-world kicks, where sex and sin offer unheard-of delights – Danish style

Pornografien blev frigivet herhjemme i 1969, og det amerikanske forlag McFadden-Bartell greb hurtigt den nyhed. De bestilte fluks en erotisk pulproman, som kunne udspille sig i de frigjorte danskeres land, og naturligvis måtte handlingen henlægges til hovedstaden København.

Forfatteren Phil Lewis har tydeligvis aldrig besøgt byen, men han har læst en form for guidebog til hovedstaden, hvorfor han selvfølgelig kan nævne de vigtigste turistmål – præcis som forsiden til Copenhagen After Dark har Tivoli i baggrunden.

McFadden-Bartell udsendte en hel stribe af den type bøger i slutningen af 60’erne, der var tænkt som en mulighed for den læsende til at tage på erotiske rejser fra sofaen, og opleve en verden langt mere spændende end den hjemlige trummerum. Her får I lige et par andre eksempler. Hver by har i øvrigt sit særlige fokus – Taipei er prostitutionens hovedstad, i Paris ligger fokus på selve bordellernes forskellighed og London er åbenbart hjemsted for strippere af begge køn. Jo-jo, verden har skam meget at tilbyde!

Paperback, McFadden-Bartell 1969

Paperback, McFadden-Bartell 1966

Paperback, McFadden-Bartell 1966

 

5 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Apropos A Wizard of Earthsea

Da tårerne stoppede, fandt jeg den bog mor havde købt og læste videre. Langt tilbage i bevidstheden registrerede jeg at Yngve gik i seng, at skydedøren blev lukket, at de spillede musik derinde, men uden at den nogensinde blev tydelig, for fra første sætning gled jeg ind i fortællingen jeg læste, og jeg gled længere og længere ind. Hovedpersonen hed Gæt, en dreng der boede på en ø, han havde specielle evner, og da de blev opdaget, blev han sendt på en troldmandsskole… (s. 330)

Sådan begynder en meget fin passage i Karl Ove Knausgårds Min Kamp. Her kan man i bind tre læse, hvordan den ganske unge Knausgård pludselig opdager Ursula K. le Guins verden og opsluges helt af den. Der er noget rørende ved denne passage i bogen, især fordi Knausgård på det tidspunkt ikke har det særlig godt. Le Guins bog bliver en flugt til et andet sted, som Knausgårds selvbiografiske romanfigur kan søge ly i. Han går i et med le Guins hovedperson Ged/Gæt, og det fører frem til denne stærke passage i Min Kamp, hvor vi efter et længere handlingsreferat får ord på den sorg og rædsel Knausgårds romanego føler igennem le Guins unge troldmand:

Så vidste han det pludselig. Ude på havet, alene i en båd med skyggen der kom tættere og tættere på, vidste han det. Skyggen hed Gæt. Skyggen havde hans navn. Skyggen var ham selv.

Da jeg slukkede lyset efter at have læst den sidste side, var klokken næsten tolv, og mine øjne fulde af tårer.

Skyggen var ham selv! (s. 332)

-Min Kamp, bd. 3, Lindhart og Ringhof 2015.

Bemærk rytmen i Knausgårds  linjer, og den energiske nerve han føjer til sin genfortælling. Geds oplevelser bliver her parallelle med Knausgårds, og den synergi genskaber han nu kunstnerisk som voksen på flotteste vis i sin roman. Det er den slags erkendelser og læseoplevelser, som vi alle sukker efter. De kommer sjældent, men når de kommer, husker vi dem hele livet.

 

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Roman

Østens dødbringende mystik

Weird Tales, april-maj 1931

Så skal vi på langfart med pulpen. Vi skal til Fjernøsten, der i den kulørte litteraturs regi repræsenterer lige dele eksotiske eventyr og dødbringende farer. Den udtalte herrefolksmentalitet i 1800-tallets sidste del, blandet med de paranoide feberfantasier om ”Den gule Fare”, var lige stærke komponenter i pulplitteraturens brug af Østen, men der gemmer sig også en oprigtig fascination af de fjerne destinationer bag de racistiske parader.

Detective Fiction Weekly, maj 1931

Fjernøsten i pulpen er i høj grad et miljø, der bygger på idéen om ”den anden civilisation”. Det vil sige en civilisation med ældgamle skikke og kulturer, der var så fremmedartet, at den hvide pulplæser konstant måtte spørge sig, om de eventyr, heltene oplevede, nu også kunne have deres rigtighed eller om det hele bare var digt.

The Spider, december 1934

Nok så vigtigt var det imidlertid også, at de asiatiske kulturer kunne bruges som modbilleder på den vestlige kultur. Det vil sige negative spejlinger af os selv, som frembar alt det nederdrægtige og beregnende, som vi kun sjældent bryder os om. Det er da også bemærkelsesværdigt, hvordan der går en lige linje fra de ubehagelige jødekarikaturer, der har udviklet sig siden middelalderen, til de karaktertræk, der tillægges de onde asiater, som skruppelløst trækker i trådene og udnytter den troskyldige vesterlænding.

Hardcover, Doubleday 1934

Set med nutidige øjne er pulpens håndtering af Asien afgjort et betændt farvand, men det er samtidig slående, hvor utrolig populær Fjernøsten og referencer til Østen var. Der var naturligvis indtil flere magasiner, der specialiserede sig specifikt i dette miljø, og man kan følge ”Østens mystik”-temaet fra pulpens guldalder i 1920’erne og 30’erne og helt op til 70’ernes hårdkogte manderomaner, hvor Koreakrigen fulgt af Vietnamkrigen havde gjort sit til at genoplive det ambivalente sværmeri for Asien.

Strange Stories, december 1940

Den popularitet er ikke bare udtryk for læsere, der var optaget af at få deres stereotype opfattelser af fremmede kulturer bekræftet. Nej, populariteten vidner også om en udtalt nysgerrighed blandt læserne, som slugte beretninger om det fremmede og eksotiske råt. Onde asiater, som Sax Rohmers Fu-Manchu var naturligvis frygtindgydende skikkelser, der truede de vesterlændingene og ødelagde samfundet, men omvendt kom der også mange historier, som var fyldt med betagende skønhed og kærlighed til det anderledes. Tænk bare på novellerne fra forfattere som Clark Ashton Smith og E. Hoffmann Price.

Man to Man Magazine, december 1965

Vi kan meget let fordømme pulpen for dens åbenlyse reduktionisme af fremmede kulturer. Jeg må dog samtidig sige, at genrefiktionens læsere i en stor del af 1900-tallet var nysgerrige på det fremmede i en grad, som gør os til skamme i dag, hvor vi åbenbart har det bedst med at læse krimier, der udspiller sig i vores egen baghave.

Strange Stories, august 1939

Måske er det Internettets skyld? Måske har Nettet gjort verden så stor, at vi ikke har brug for det fjerne i vores fiktion længere. Måske er det langdistanceturismens skyld? Måske er verden blevet så lille og banal, at den ikke længere byder sig til som troværdig legeplads for det eventyrlige. Måske er det alt sammen den naturlige konsekvens af Max Webers såkaldte ” Entzauberung der Welt”. Det tror jeg faktisk.

Man’s Action, august 1968

Uanset hvad det skyldes, er der jo ikke meget at gøre ved det, men den moderne provinsialisme er nu ærgerlig, for langfart i genrefiktionens fartøj er sjældent kedeligt.

Short Stories, april 1931

Men Today, maj 1968

Real Police Story Magazine 1937

Men Today, november 1967

Paperback, Pyramid 1961

Oriental Stories, sommer 1932

Paperback, Popular Giant 1952

Paperback, Avon Books 1950

Paperback, Pinnacle Books 1974

Paperback, Badger Books 1966

Paperback, Pan Books 1960

Paperback, Belmont Tower 1983

Paperback, New American Library 1956

Paperback, Berkley Publishing 1958

Paperback, MB 1974

Paperback, Consul Books 1963

Paperback, MB 1971

Paperback, Dell 1956

Paperback, MB 1956

Paperback, Fawcett Publications 1968

Paperback, MB 1955

Paperback, Gold Medal Books 1955

Paperback, Horwitz Publications 1966

Paperback, Gold Medal Books 1960

2 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

Fra Sortsand fylder fem

I søndags kunne Fra Sortsand fejre fem år. I et større perspektiv er det måske ikke så lang tid, men det føles alligevel efterhånden som en god slat tid og energi, som jeg har brugt på bloggen. På fem år er det blevet til 615 indlæg, hvoraf 208 er bogomtaler, som jeg opfatter som bloggens hovedanliggende og raison d’être.

208 bogomtaler lyder jo sådan set heller ikke af så meget, men jeg kan da se, at især de velkendte titler bliver besøgt/læst en del – her kan jeg i øvrigt også notere mig, at de danske titler, der er blevet omtalt, får ret meget trafik. Især en bog som Anders Bodelsens Frysepunktet bliver besøgt ganske meget, hvilket faktisk kommer noget bag på mig. Folk vil åbenbart helst læse om velkendte ting, og særlig gerne om dansksprogede bøger.

Jeg har med tiden bemærket, at jeg åbenbart ofte er uenig om et værks kvalitet med flere af mine medkritikere på nettet. Den slags giver naturligvis stof til eftertanke hos mig, fordi jeg åbenbart lægger vægt på andre ting end mange andre anmeldere og bogkommentatorer, der skriver om genrefiktion herhjemme. Kan ske jeg er for hård og pedantisk, kan ske jeg går for meget op i sproget frem for handling og historie; det korte af det lange er imidlertid, at mangfoldigheden styrker samtalen. Det vigtigste må være, at vi argumentere for vores synspunkter og går til alle bøger med samme kritiske entusiasme. Entusiasme er i hvert fald, hvad der driver værket her på bloggen.

Jeg har sådan set heller ikke noget imod, at Fra Sortsand er stedet for excentriske synspunkter om litteratur, så længe der er nogen, som faktisk gider læse det, jeg skriver. Det er der tilsyneladende også. Selvom det er småt med diskussion og bemærkninger i kommentarfeltet, så stiger bloggens besøgstal fortsat. Det glæder mig og fortæller mig, at der trods en relativ tavshed (Jack J og Henning Andersen undtaget – Tak for det!) faktisk er folk, som gider bruge tid på det, jeg skriver. Det glæder mig, og jeg har da bestemt ikke tænkt mig at stoppe bloggen, selvom jeg i de sidste mange måneder har kæmpet lidt med tiden, fordi andre projekter skulle og skal afsluttes.

På genhør

Martin

4 kommentarer

Filed under Ikke kategoriseret

“We are Masters of Horror”

Her er et sjovt lille klip til weekenden – grand old man Stevey King på slap line med hotshot Clive Barker under optagelserne til Sleepwalkers i 1991. På det tidspunkt havde King for længst givet faklen, som den førende skrækforfatter, videre til Barker. Barker selv havde endnu to vigtige skrækromaner i sig før horrorgenren begyndte at lugte alt for hengemt for ham, og han i stedet søgte mod det nye forjættede land – ”urban fantasy”.

Ja-ja, tingene ændrer sig hele tiden.

Vi ses på søndag, hvor der står nazister og episk kamp mellem godt og ondt på menuen.

Skriv en kommentar

Filed under Ikke kategoriseret, Video